Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - Sophiante

Sider: 1 2 [3] 4 ... 6
31
På forhånd undskyld - dette er et fortærsket emne for mange husejere!

Man kan google sig til emnet og der kommer mange mærkelige forslag. De fleste hjælper den ene, men overhovedet ikke  nogen andre.
Men jeg vover alligevel at tage emnet op i dette fortræffelige forum. Altså, det er de hvide pletter som nu efter 18 år plager mig, når jeg kigger på mine havefliser.

Sig nu ikke at det bare skal betragtes som patina, for hvis jeg synes det var kønt havde jeg jo ikke skrevet dette. Jeg er nemlig lidt gammeldags hvad angår sten/fliser i indkørsel og på terrasse: de skal helst være ensartede lysegrå som de var engang (ja, ja, utopi?)
Jeg har læst om kobbervitriol, algerens, klorin, højtryksrens, sand, cement. Et firma reklamerer med mekanisk afrensning.

I stedet for diverse husråd vil jeg gerne høre sagen fra en ingeniør-side.

husejeren Jan

PS: Sidste år betalte jeg 1200Kr for at få renset taget for alger. Det var 100% virkningsløst!

32
Alt det andet, diverse / Is something rotten in the state of Denmark?
« Dato: 02, December 2013 - 20:07 »
Har netop læst i et indlæg på ing.dk at lægehelikopterne skal overgå til et norsk selskab.
Er der ikke noget om at vores ambulancer køres af en svensk selskab?

Hvad hulen er der galt med gamle Danmark?
Er vi gået helt fra forstanden?

(undskyld hvis dette emne ikke er specielt ingeniør-agtigt)

33
Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation / moderne telefoni
« Dato: 29, Oktober 2013 - 18:15 »
Med fare for at blive anset for gammeldags bringer jeg dette emne på bane.

Jeg ved at der her i forum'et er personer i eller nær pensionist-grænsen, lige som jeg selv.
Kan I huske dengang man løftede sit telefonrør, måske talte man med en i udlandet, og det lød bare klokkeklart som om personen stod lige ved siden af?
Det kan jeg.
Jeg har også været med til udvikle de allerførste analoge mobiltelefoner (NMT), og har endda været den der skulle stå "skoleret" hos Telestyrelsen da apparatet skulle testes for sin lydkvalitet (og meget andet). Kravene til især frekvensgangen i hørerøret var særdeles svære at opfylde - for de moderne telefoner skulle jo lyde endnu bedre end de gamle!

Så kom GSM telefonerne som pralede med bedre lydkvalitet end NMT, waw, nu blev det da helt Hi-Fi.......

I dag bruger jeg ikke så meget telefoner generelt, fordi de lyder RÆDSELSFULDE!

Jeg synes udviklingen er gået den forkerte vej.

Jan,
tidligere telegrafmekaniker i hæren og lige siden udvikling af radiotelefoner.

34
Jeg har besluttet at investere i en ny fryser selvom den "gamle" kun er 3 år (dur ikke).

Heldigvis kan man søge på Nettet for at finde den vare man ønsker. Man kan også studere sider som Kelkoo og pricerunner og der få en direkte sammenligning af hvad den samme vare koster i forskellige butikker. Meget praktisk.

Som ventet har de fleste frysere lidt forskellig pris i butikkerne som tegn på den frie konkurrence. Men så er det at jeg studser over, at ét bestemt tysk mærke (som er næsten dobbelt så dyrt som de andre) koster nøjagtigt det samme alle steder!

Lugter det ikke af, at importøren eller fabrikken har påduttet alle butikker en bestemt udsalgspris? Og er det ikke ulovligt?

Det stikker i hvert fald mig meget i øjnene, og er der ikke nogen myndighed der holder øje med den slags - når det er SÅ nemt?

35
Miljøteknik / Trykluft på dåse
« Dato: 26, August 2013 - 14:40 »
Jeg taler om trykluft til brug for støvfjerning eller lign.

En søgning på Google finder en del emner hvoraf de fleste ingen varedeklaration har.
Er der nogen her som har erfaring?

Man skal betale op til 300Kr for KEMA TL-676! Den indeholder HFC og er ikke brændbar.
Hos Thansen kan man få en til ca 60Kr. som er brændbar.

Det er uklart om der findes nogen som blot indeholder atmosfærisk luft under tryk.

Her er vi inde i kemien som ikke er min stærke side. Hvad er mekanismen med forskellige gasarter i dåsen?

36
Computer / Den evindelige skiften operativsystem....
« Dato: 19, Juni 2013 - 17:57 »
Nu er jeg ikke typen der absolut skal være med på allersidste mode, men når det drejer sig om computere er man normalt prisgivet til Microsoft.
Sig ikke at jeg skal skifte til en MAC, min kone har en for hun ER den type! Hun kan ikke finde ud af den og det kan jeg heller ikke.

Nå, men jeg har som så mange andre haft XP i mange år efterhånden, og her virkede alt. Nu er jeg jo blevet tvunget over til Windows 7 og så 8 og der er ingen grænser for hvor lyksalig man skal være - hvis man spørger Microsoft.
Men jeg har altså nogle ældre programmer som ikke kører på win 7 (det gælder iøvrigt mange ingeniør-programmer) og hvad gør man så?

Den gamle XP virker godt nok endnu, men er blevet forvist til barnebarns-værelset.

Microsoft har åbenbart selv forudset den slags problemer for de har indført en såkladt XP-mode i windows 7 - hurra!!

Først ændrer man nogle indstillinger, og så downloader man et program som undersøger om ens PC kan magte den opgave, det kan den - hurra!
Derefter downloader man to andre programmer, som efter lang tænksomhed kommer og siger: "Dette program kan ikke køre på din PC"!

Software...Grrrhhh..

Har nogen her været i samme situation?


37
Computer / USB tastatur på PS2 computer
« Dato: 20, Februar 2013 - 14:17 »
Har lige købt ny PC som mærkeligt nok har PS2 stik til mus og tastatur. Begge dele følger ganske vist med, men jeg ønsker at anvende mit "gamle" tastatur med USB stik.

En googling finder masser af tilfælde med det modsatte problem, men her ér det altså et "gammelt" men moderne USB tastatur til en splinterny PC med PS2 porte!

Min PC har ganske vist 10 USB porte, men jeg antager at man skal bruge PS2 porten?
(har ikke prøvet det endnu)

Nogle erfaringer?

38
Computer / PC versus Mac
« Dato: 22, November 2012 - 14:13 »
Jeg hader dette emne - en blanding af teknik og design (voodoo?)

Men jeg har lovet min kone en ny computer i fødselsdagsgave, den gamle gik død.
Det drejer sig om en stationær og helst lille så den kan stå på en hylde i stedet for på gulvet og også helst strømbesparende.
Hun skal kun bruge den til Internet.

Efter at have købt en lille smart sag med windows 7 (som passede til min smag) måtte jeg desværre returnere den fordi butikken havde glemt at fortælle mig at den kun snakkede tysk.

Konen siger så at hun gerne vil have en Mac Mini fordi den er så smart i designet......

Efter utallige forsøg på at fortælle hende, at den er ganske anderledes at betjene er jeg ved at give op. Jeg skal lige understrege, at det er mig som skal klare ALLE hendes problemer og jeg har ikke lyst at skulle sætte mig ind i en Mac.

Hjælp, hvad skal jeg gøre? Kan hun bruge en Mac uden at jeg skal bruge al min fritid på at hjælpe?
Har I erfaring med PC til Mac skifte for uindviede?


39
Aktuelt / Red Bull
« Dato: 15, Oktober 2012 - 15:42 »
Man kan læse i nyhederne, at Red Bull scorer mange penge på Felix's springtur.

Vil det sige, at en masse mennesker nu skal til at drikke deres energidrik?
Kan nogen forklare mig hvad en energidrik er?

Jeg forstår det ikke.

Jeg holder mig nu til den røde "energidrik" som laves af druer.
Ærgeligt for Red Bull.

40
Alt det andet, diverse / Postforsendelser
« Dato: 21, September 2012 - 07:04 »
Jeg skulle bruge en dims til ca 30Kr. og fandt den på Nettet fra en butik på Frederiksberg. De skulle have 59Kr. for at sende den med posten! Nåh, men jeg kunne jo også selv køre dertil og hente den gratis. Efter lidt betænkning fandt jeg, at det ville koste mig ca det samme i benzin og parkeringsafgift.

Efter lidt søgning på Nettet igen fandt jeg en tilsvarende dims i Kina til ca samme pris - men de skulle kun have 11 Kr. for at sende den til min hoveddør!

Er der nogen der kan forklare hvordan det hænger sammen, at det er meget billigere at fragte noget den halve jord rundt (vestpå) end at fragte den samme vare 20Km - det er jo i sidste ende det samme postbud som kommer til min dør ?

41
Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation / Gulv
« Dato: 15, August 2012 - 21:09 »
Jeg har behov for et par råd fra personlig erfaring fra nogle kompetente pesoner, jeg ved de findes her!

Forhistorien er som følger:

For 43 år siden byggede jeg mit første hus. Dengang lagde man strøer hvorpå 22mm krydslimede brædder blev sømmet. Derefter lakerede man det hele.

For 15 år siden byggede jeg mit næste (og nuværende) hus. I de forløbende år ændredes trenden fuldstændigt. Nu støbte man gulv af beton hvorpå man lagde tynde gulvbrædder løst ovenpå. På daværende tidspunkt var der i TV en reklamekampagne for dansk designede gulvbrædder i massiv bøg fra en producent i Køge. Jeg faldt for alle de gode argumenter som reklamen viste og købte disse brædder.

Det skulle jeg aldrig have gjort.

Gulvbrædderne, som er lagt korrekt en sommer, har lige siden skrumpet hver vinter så der opstår revner mellem brædderne. Det irriterer mig vanvittigt. Så meget for massive brædder!
Jeg har nu flere steder set laminatgulve som er meget pænere end mine massive.

Jeg har lyst at udskifte gulvet men er i tvivl. Går man i Bauhaus finder man et utal af gulvbrædder med priser fra 39Kr til 550Kr pr.m2.
Jeg er træt af at høre, hvordan producenterne roser deres egne produkter til skyerne - jeg vil heller høre nogle erfaringer fra mennesker som har personlige erfaringer med emnet.

Såvidt jeg kan se er de fleste bygget op på noget der ligner masonitplade med et lag træ eller laminat ovenpå, noget forenklet måske. Hvordan de samles med diverse klik er lige nu underordnet. Jeg har heller ikke af princip noget imod laminatgulv og prisen tænker jeg heller ikke på lige nu.

Jeg interesserer mig for de praktiske egenskaber såsom nødvendighed af lak, modstandsdygtighed mod vand og stilethæle, men især evnen til IKKE at ændre størrelse i fugt og temperatur.

1. Laminat skal ikke lakeres, skal rigtig træ altid efterlakeres? (Jeg orker ikke at flytte alle møbler i haven og selv flytte på hotel)

2. Er rigtig træ altid "pænere" (eller finere) end laminat?

3. Mine nuværende brædder er 8mm. Kan man lægge nye ovenpå (uha)?

4. Kan det anbefales med olierede eller sæbebehandlede overflader?

5. Og så et designspørgsmål. Vil det se helt tosset ud at lægge dem på tværs af stuens længderetning? (det gør de ikke nu, men det ville være nemmere)

Jeg ved emnet er stort, der findes rigtig mange slags overflader. Jeg vil egentlig gerne have tykkere brædder (13-14mm er standard) selv om det betyder nye paneler og gerigter (døre er intet problem).

Det var en længere smøre, jeg håber ikke I er helt stået af!




42
Bil og båd, MC og alt andet transport / En folkevogn?
« Dato: 12, August 2012 - 21:53 »
Nu da vi i en anden tråd var inde på kabinescooteren som Messerschmitt lavede engang, så se lige dette køretøj som efter sigende skal produceres i Kina næste år:

Jeg håber billedet virker!


43
Alt det andet, diverse / stereo, højre eller venstre?
« Dato: 14, Juli 2012 - 00:38 »
Efter at konen var gået i seng lagde jeg en koncert af Bach på CD-afspilleren, tog hovedtelefonerne på og lagde mig tilbage på sofaen.
Da violinerne begyndte syntes jeg det lød lidt forkert, i højre øre? Jeg kiggede på hovedtelefonerne, jo ganske rigtigt - jeg havde vendt dem forkert.

Jeg vendte dem om og lyttede videre. Imens gik mine tanker tilbage til ungdommen da stereo blev indført i radioen. Jeg husker, at der ustandseligt blev sendt test-udsendelser for at man kunne indstille sine højttalere. Højre signal i højre side, venstre signal i venstre side. Var fasen rigtig? Sad man nu præcist så langt fra højttalerne som afstanden imellem dem? Altsammen nødvendigt for at få det rigtige lydbillede.

Alt dette gik man meget op i, dengang.

Siden hen har jeg tilbragt mange aftener i den smukke gamle koncertsal i Radiohuset, hvor man sad foran orkesteret så instrumenterne hørtes fra den side som de skulle.

Der er sikkert mange feinschmekkere som stadig går meget op i dette, men man hører ikke meget om højre/venstre problematikken mere. Måske fordi ALLE nu ved fra hvilken side de forskellige instrumenter skal høres!

Nu har man så bygget en ny koncertsal, hvor publikum sidder hele vejen rundt omkring orkesteret. Ja, de der sidder bagved må da få byttet om på højre og venstre?

Vil det sige, at nu er alt det foregående pludseligt blevet ligegyldigt??

Hvad mener I?



44
Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation / Fryseproblemer
« Dato: 25, April 2012 - 16:52 »
Jeg ved der er kloge mennesker i dette forum. Jeg troede selv jeg var en af dem, men åbenbart ikke nok!

Sagen er den, at vores Electrolux skabsfryser ter sig underligt. Den startede med at bippe "for høj temperatur" og kompressoren kører konstant.
Et termometer blev indkøbt og det viste -35 grader !!
Jeg mistænkte straks termostaten og efter megen arbejde fandt jeg netop den model i England (de er alle næsten ens, men kun næsten).
Den ankom med posten og jeg fik den monteret, men resultatet blev ikke spor bedre. Jeg har så målt temperaturen mere i detaljer og fundet, dels at to termometre viser vidt forskelligt, dels stor forskel fra top til bund.

I dag da jeg kom hjem mærkede jeg straks en ukendt lugt og jeg troede konen havde brugt et eller andet kemikalie, men det nægtede hun.

Så gik tanken i retning af utæt rørsystem. Der er intet usædvanligt at at se nogen steder, men advarselslampen lyser på tilfældige tidspunkter.

Så nu spørger jeg: hvis der er en utæthed, fordamper væsken så umiddelbart så man intet ser og hvordan lugter det? Nogen erfaring med den slags?



45
Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation / 12V i haven
« Dato: 05, April 2012 - 21:21 »
Konen ønsker sig nogle lamper på vores nye terrasse. Jeg har i forvejen 12V LED lamper under tagudhængene, som jeg (da huset blev bygget) har forsynet med alm. 2 leder 0,75 kvadrat. Spændingen kommer fra en central ringkernetransformator indendørs med en separat sikring på 12V siden.
Nu er planen så at videreføre dette "net" med et kabel ned ad husets mur og under træterrassen - faktisk ovenpå jorden.

Har I nogen ide til hvilket slags kabel der vil være passende? Strømmen er minimal.

Det enkleste er at anvende 2x1,5 installationskabel. Er det et problem at bruge et kabel som "man" tror er 230V?
Eller et standard 2 leder forlængerkabel?
Eller noget helt andet?

Sider: 1 2 [3] 4 ... 6