Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - efry

Sider: 1 2 [3] 4 ... 9
31
Alt det andet, diverse / Sv: 1001 gram
« Dato: 08, September 2015 - 12:15 »
Det var nok lige et forsøg på gratis reklame!!
Føj!!

32
En koksvæg, således som jeg har mødt dem, er ikke særlig stabil og smuldrer let.

Det er altid en god ide, at opsætte en vandret træliste, som overskabene kan støtte på. Denne liste sikrer, at skabene alle hænger i samme højde og i det aktuelle tilfælde kan den jo fastgøres med et stort antal skruer. Listen betyder også, at den lodrette kraft fra skabene optages af denne.

De skruer, der anvendes for oven i skabene skal så kun optage udrykningskraften fra skabene og denne kraft burde kunne optages ved anvendelse af passende skruer, men de fleste ophængningsbeslag tillader desværre kun anvendelse af to skruer. Er det muligt også for oven at anvende et vandret bræt, kan dette fastgøres med mange skruer, som anbefalet flere steder, og skabene ophænges så i dette bræt.

Afhængigt af hvad der er på den anden side af væggen, kunne man måske anvende gennemgående skruer, men det vil så helt bestemt betyde, at der skal monteres en liste på den anden side af væggen for at få tilstrækkeligt modhold.

33
Alt det andet, diverse / Sv: Opladelige batterier!
« Dato: 30, Maj 2015 - 21:48 »
Der findes vist nok Li-Ion batterier i AA størrelse (fysisk), men bemærk dog, at cellespændingen er omkring 3,6 Volt, så du kan ikke bruge normale ladere til NiMH batterier og det er nok ikke alle apparater, der er designet til 1,5 Volt spænding på batteriet, som umiddelbart kan tåle, at du indsætter Li-Ion batterier.

Det er nok derfor, du har svært ved at finde Li-Ion i størrelse AA og AAA.

34
Alt det andet, diverse / Sv: 3D-printer som printer i kulfiber!
« Dato: 16, Maj 2015 - 19:13 »
Jeg kan da godt se, at der findes mange anvendelser for en 3D-printer og jeg forstår på dig, at du ønsker at levere til såvel firmaer som til private.

Jeg kan da lige på stående fod pege på nogle plasthængsler, som hørte til nogle Brugsskabe, som FDB solgte omkring 1960. Deres holdbarhed var ret begrænset og jeg har flere gange købt nye. For en del år siden fik jeg at vide, at de ikke længere fremstillede dem, hvorefter jeg omgående tømte deres lager, men nu mangler de på to ud af tre låger. Hvis jeg overvejede lidt mere kom der sikkert adskillige andre emner på tale.

Det produkt, du linker til, glimrer da ved, at de tekniske specifikationer på såvel hard- som software er særdeles mangelfulde. Softwaren kan læse CAD-filer, men, såvidt jeg er orienteret, findes der adskillige formater som output fra CAD-programmer. Hvilke filer mon softwaren kan læse?

Jeg læste for nylig, at der i en Airbus findes flere hundrede dele, der er 3D printede, så output fra en 3D-printer er ikke blot noget, der ser ud som. Til gengæld forlanger industrien nok at leveringstiden er særdeles kort for mange af produkterne.

Hvis du vil levere til private, må du vist anse en Visio fil, som det absolut højst opnåelige. I de fleste tilfælde må du nok nøjes med en målsat skitse, men de fleste ville nok blot sende dig den/de beskadige del(e) og bede om en kopi. Det vil så yderligere kræve, at du har en 3D skanner.

Er der ikke blot tale om noget plastic, der er forstærket med kulfiber? Jeg ser i hvert fald ingen beskrivelse af, at udstyret først kan udlægge en kulfiber og først derefter foretager sammenklæbningen.

35
Jeg synes godt nok at det er groft, at et større firma synker så dybt, at man ikke selv vil betale for sine reklamer, men i stedet udnytter dette forum til gratis annoncer.

Firmaet skriver selv om sin vision:

OBH-Gruppen vision og mission er, at vi vil være den foretrukne bygningsrådgiver, gennem vedvarende værdiskabelse. Vores vision som bygger på et fundament af ledelse, processer, struktur, mennesker, tech og kommunikation, og bæres af vores kerneværdier: Fokus, kvalitet og performance.

Bemærk, at ordet moral overhovedet ikke forekommer. Det er måske de færreste firmaer, der skriver det ind i deres vision for firmaet, men anser det for noget, der helt naturligt gælder for alle aspekter i firmaet. Dette gælder dog ikke for OBH-Gruppen, som åbenbart anser det for helt naturligt, at man nasser sig til gratis reklamer her på Ingeniordebat.dk.

Hvis en tilsvarende moral gælder for deres ansatte, så ved jeg da godt hvilket firma, jeg aldrig ønsker kontakt med.

Hvis alle firmaer havde en tilsvarende moral, kunne vi godt lukke dette forum omgående, for så ville det ikke være muligt at finde reelle indlæg i mængden af reklamer.

36
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Enøjede bilister
« Dato: 17, April 2015 - 19:45 »
Nu kender jeg hovedsageligt kun til franske biler, men der har der altid været en god beskrivelse i instruktionsbogen om, hvorledes man udskifter de enkelte pærer. Hvad skriver Kia om proceduren for udskiftning af pærer?

37
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Enøjede bilister
« Dato: 16, April 2015 - 20:36 »
Når jeg hører unge mennesker omtale skift af pærer, så betegnes det som meget besværligt og som noget kun værkstedet kan udføre. Hvis jeg spørger om de selv har forsøgt er svaret 'nej, for det er besværligt og kræver værktøj'. Når man ikke har forsøgt, hvordan kan man så sige, at det er besværligt. Jeg tror blot, at det overhovedet ikke har deres interesse selv at prøve at reparere på noget mekanisk. De er vant til at smide ting ud, hvis de ikke længere virker perfekt, uden at undersøge, hvad årsagen kunne være.

Vi ældre har været oplært med, at man gerne skulle kunne lave mindre justeringer på en bil eller motorcykel for at få den til at køre, men i de sidste mange år er justeringer ikke længere aktuelt på en bil, og det kan kun udføres ved anvendelse af elektronisk specialudstyr. På en moderne bil kan man jo dårligt lave et ekstra strømudtag eller indsætte ekstraudstyr uden at skulle omprogrammere bilen, for den måler på alle forbrugere og brokker sig, hvis den detekterer et unormalt forbrug på en ledning.

Det kan da godt tage lidt tid at skifte en forlygtepære på min Citroën, men det mest tidskrævende er at få løsnet/monteret den fjederbøjle, der holder pæren, for det er ikke nemt at få fingrene ind i lygtehuset.

Mon ikke det er et problem, der løser sig selv indenfor den nærmeste fremtid, når man får lavet LED-lys til forlygterne.

Det samme gælder da vist også for f. eks. hårde hvidevarer. Hvor mange mon selv skifter varmelegemet, hvis det er defekt, for det kræver jo, at man delvist skiller udstyret ad og måler på varmelegemet. Det tror jeg ligger langt ud over, hvad de er i stand til.

Med hensyn til Appel skruer er det da et værktøj, der kan købes for en rimelig udgift. Hvis ikke man har det korrekte værktøj, så er alle ting jo umulige at reparere. Hvis man kun har gammeldags flade skruetrækkere, så er såvel stjerneskruer som Torx meget besværlige at håndtere. Jeg ser det da som en fordel at Appel har skruet tingene sammen, for meget af det øvrige elektronik sidder i kasser, der er klipset sammen og som næsten ikke kan adskilles ude skader, hvis man ikke ved nøjagtigt, hvor klipsene sidder og om de skal trykkes ud eller ind.


38
Alt det andet, diverse / Sv: EvighedsMaskiner
« Dato: 25, Marts 2015 - 21:48 »
Den ventilator, der nævnes, er da ganske smart, men næppe særlig økonomisk.

En tilsvarende ventilator forhandles af ecofan.dk til en pris på mellem 1000 og 1500 kr.

Erstattes den af en almindelig 230V bordventilator på 40 W kan denne køre omkring 10.000 timer før merudgiften til den varmedrevne ventilator er tjent ind

39
Alt det andet, diverse / Sv: Selvskærende skrue i metal
« Dato: 26, Februar 2015 - 10:53 »
Må jeg først lige sige, at jeg på ingen måde er ekspert på området.

Når jeg ser på en selvskærende skrue, så bemærker jeg, at gevindet er meget dybere på en sådan skrue end det er på en normal maskinskrue. Jeg har en tilsvarende tabel på en af mine skydelærer og kan der se, at der til en 3 mm skrue er angivet 2,5 mm bor, men det mener jeg er det bor, der skal bruges til en normal maskinskrue før man drejer gevind i hullet.

Jeg har målt på en 3 mm (ydre diameter) selvskærende skrue og har der målt kernediameteren på skruen til 2 mm. Jeg ville mene at der skulle bores et hul på 2 mm altså svarende til skruens kernediameter.

40
Computer / Sv: Off-line Browsing
« Dato: 01, December 2014 - 17:21 »
Jeg forstår ikke dit problem.

Jeg har da flere DVD'er med HTML-sider, som jeg selv har oprettet med links på kryds og tværs, og disse kører da i enhver Browser incl. IE og FireFox. Med IE var der tidligere et problem, da en sikkerhedsindstilling ikke tillod en HTML-side at kalde en anden side, som lå på computeren, men det kunne løses ved at indsætte en linie i alle filerne med en tekst, der indikerede at den var downloaded fra nettet. Hvis du har brug for flere oplysninger finder jeg dem gerne frem.

For at få linkene til at fungere uanset hvilket drev DVD'en er monteret i, skal der selvfølgelig være en startside på DVD'en, som brugeren selv skal navigere hen til, eller der kan indlægges noget 'autorun' på DVD'en, der selv åbner browseren.


41
Jeg er ikke i stand til at komme længere end til spørgsmål 2 og undrer mig over de mulige uddannelser, der er nævnt.
 
Er valget 'Maskine' tænkt anvendt af de intelligente robotter, der måtte komme forbi?

Jeg vil også ønske held og lykke med undersøgelsen, for det er der vis hårdt brug for!

42
Aktuelt / Sv: Mellem-spots på DR
« Dato: 23, September 2014 - 22:17 »
Man kan altid diskutere om DR er alsidige, og jeg er ret sikker på, at de synspunkter, du mener mangler/er for dominerende vil en anden acceptere, men til gengæld påpege andre emner, som vedkommende er utilfreds med.

Gælder din indstilling også til andre love, som du ikke mener er alsidige eller retfærdige, f. eks. skattelovene?

Uanset at jeg kun i begrænset omfang ser eller hører DR's udsendelser, ville jeg aldrig afgive en usand erklæring til det offentlige, blot for at undgå at skulle betale en licens, der er en følge af en beslutning i Folketinget.

Tilbage til emnet.
Jeg ser mest tysk TV, og der har man også disse spots. I mange tilfælde finder jeg dem ganske fornuftige, f. eks. når man vil annoncere det præcise indhold af en udsendelse, der f. eks. hver uge tager et eller flere videnskabelige eller politiske emner op. Hvis man eksempelvis ville annoncere at der i en udsendelse i morgen kom et indslag fra Danmark, ville min interesse for at se udsendelsen da stige ganske betragteligt.

Jeg ser ikke mange film i TV, men her må det da også gælde, at man ved et sådant spot får enten lyst eller ulyst til at se filmen. I biograferne viser man da også smagsprøver på kommende film inden den virkelige film begynder.

43
Computer / Sv: reklamer...
« Dato: 08, September 2014 - 22:43 »
Man kan altså omgås dansk lov ved bare at leje serverplads i et andet EU land og så maile derfra.

Det tror jeg ikke man kan, men ingen har svaret på mit spørgsmål om hvilke EU-lande, der tillader at udsende spam. Det er der vist ikke ret mange, om nogen overhovedet, der gør, men der kan selvfølgelig være visse forskelle i, hvordan man definerer Spam.

Jeg modtager ofte en hel del nyhedsbreve fra forskellige firmaer over det meste af verden, men har ikke set nogen, hvor der ikke nederst er en mulighed for at afbestille fremtidige breve. Jeg tror derfor ikke, at seriøse firmaer udsender spam, men andre kan sende det med en afsenderadresse, der intet har med virkeligheden at gøre.

Ser dine uønskede mails ud som om, de virkelig kommer fra det pågældende firma, som er nævnt i afsenderbetegnelsen?

44
Computer / Sv: reklamer...
« Dato: 08, September 2014 - 17:21 »

Glimrende ide og langt nyttigere end meget andet EU vil regulere fælles!
Uden for EU kunne du jo overveje at blokere hele domæne-endelser i dit spamfilter (fx .ru hvis du ikke kender nogle russere). Danskere på ferierejse kan jo typisk skrive hjem via egen webmail, så de vil ikke blive ramt.


Hvilke lande i EU tillader, at der sendes spam?

Den nævnte server, godelaan.eu, står åbenbart i München og er registreret af en dansker, men problemet er vel, at det ikke giver mulighed for retsforfølgelse af nogen, før man har bevist, at mailen er afsendt fra serveren i München og med viden om det hos danskeren.

Det er jo ingen stor kunst at forfalske afsenderadressen på en mail.

45
Computer / Sv: reklamer...
« Dato: 06, September 2014 - 11:42 »
Dit første link er nu næsten 15 år gammelt. Der er nok sket en del siden dengang.

Mig bekendt er det ikke lovligt for et dansk firma at udsende spam, men danske love gælder mærkværdigvis ikke i udlandet, så derfra kan det frit udsendes, men dog ikke med reklamer el. lign. for et dansk firma.

Sider: 1 2 [3] 4 ... 9