Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - HansChristian

Sider: 1 ... 3 [4] 5
46
Om ikke andet så leverer Christian da underholdning til et billigt grin.
Ingen andre kunne have fundet på denne tese:

Citér
Lige efter perihelion bliver Merkur i højere grad påvirket af centripetalkraften, mere end den gør af tyngdeaccelerationen og DETTE kunne så måske forklare at til trods for at den tabte hastighed frem mod perihelion, og dermed underforstået tab af højde, - så vil Merkur i kraft af sin større centripetalkraft (masse) få dens gamle "højde" tilbage.


Morsomt, da kun hvis du ikke forstår det.

Lad mig uddybe for dig og Mortens bedstemor (selvom hun er død), og forhåbentligt såan at jeg selv også forstår det;
Lige efter perihelion bliver Merkur i højere grad påvirket af centripetalkraften, mere end den gør af tyngdeaccelerationen...
http://en.wikipedia.org/wiki/Centripetal
Hvilket blot vil sige at Merkur har nu så meget fart på at den fjerner sig Solen, - (ikke spor morsomt)
Underforstået at dersom den har mere (relativistisk masse) så vil kraften udad være stærkere (ikke spor morsomt)
Som kan læses af denne ligning;  

DETTE kunne så måske forklare at til trods for at den tabte hastighed frem mod perihelion, og dermed underforstået tab af højde, - så vil Merkur i kraft af sin større centripetalkraft (masse) få dens gamle "højde" tilbage.
Ovennævnte betyder så bare at Merkur enkelt sagt ikke falder ned på Solen, så lang er bedstemor sikkert med. (ikke spor morsomt)
Vi fik faktisk her et godt svar (navnlig fra Morten) på hvorfor Merkurs kredsløbs er som det her (de 43 buesekunder ) , - så selvom du ikke fik afsluttet ordentligt Morten, så er jeg også sikker på at også min bedstemor ville være med langt hen af vejen.
(ikke spor morsomt)

Mvh
HansChristian

47
Min mening er;  hvor er fakta ?

Ihvertfald IKKE i "Relativistisk modstand", for det begreb kender kun du, ikke Einstein!
Og da du bliver ved med at hænge dig i mine 120 km/h eller 119,999... km/h skal jeg vel også lige præcisere, at det heller ikke var et faktum, men et regneeksempel, hvor jeg ikke har regnet ud, hvor mange 9-taller der skal på - men klart flere end de 2, du bruger i dit sidste indlæg.
Og alle planeter har langt højere fart i forhold til Solen end dette.

Vi kan kalde det hvad vi vil, der mangler hastighed ved perihelion, det ser vi ud til at være enige om, i og med at dersom 60km/t + 60km/t skal være 120km/t (ved perihelion) så må der tilføjes energi. Hvor meget hastiged og energi vi snakker om er ligegyldig.

Så kunne man driste sig til at spekulere i at svaret på hvorfor Merkur ikke styrter må være;  i kraft af mere relativistisk masse (som du så også kom en smule ind på)….

Lige efter perihelion bliver Merkur i højere grad påvirket af centripetalkraften, mere end den gør af tyngdeaccelerationen og DETTE kunne så måske forklare at til trods for at den tabte hastighed frem mod perihelion, og dermed underforstået tab af højde, - så vil Merkur i kraft af sin større centripetalkraft (masse) få dens gamle "højde" tilbage.

Dette kunne jeg være tilfreds med men jeg ved ikke om det er rigtigt.

Morten… du kom selv lidt ind på dette med mere; relativistisk masse - men blev ikke færdig.

Husk altid at forklare tingene sammenhængende så en bedstemor kan forstå det, - hvis du ikke vil fremstå som én der kun halvt har forstået det.

48
Min mening er;  hvor er fakta ?

49
Einsteins mest berømte ligning lyder
E = m*c2
Hvad vi derimod IKKE kan lade ligge er, at udtrykkets enorme betydning bl.a. bunder i, at m (massen) IKKE er konstant, men afhænger af farten. Idet m stiger med stigende fart. Det gør energien (E) følgelig også, da c (lysets konstante fart) jo er fast.
Det er ikke noget du kan bruge til at underbygge svaret på spørgsmålet med, - og derfor irrelevant.
Ganske enkelt fordi at den energi og massetilvækst du får er baseret på en hastighed ved perihelion som allerede er for lav. (119,99 km/t og ikke de 120 km/t som den "burde" være) .
Hvilket vil sige at jo højere hastighed et (ellipse) kredsløb foregår med, (underforstået tættere på c) jo mere bryder den klassiske model sammen..

I forhold til dit spørgsmål: Merkur har større masse, når den er nærmere solen, da v er større. Når den igen fjerner sig, falder v og dermed også m. Den totale energi (summen af kinetisk og potentiel energi) er uændret.
 
Det er ligegyldigt, en planets masse har ingen betydning for dens kredsløb, det betyder samtidig større massetiltrækning og centripetalkraft og udligner hinanden.
Et knappenål ville befinde sig i præcist samme bane, også dersom der pludselig satte sig en elefant på den..

Jeg vil IKKE kaste mig ud i de præcise formler - som jeg længe ikke har haft brug for og derfor har glemt, men fortsat forstår og kan slå op. Men man kan lave en rækkeudvikling med udgangspunkt i hvilemassen m0 og farten v.
Rækkeudviklingens første to led er:
E = m0*c2 + ½ m0*v2 ...
Eller den præcise; E–tilvækst = (y - 1) mc² - hvor y = 1/kvdr(1 - v²/c²)

Det ses let, at første led fastslår en entydig sammenhæng mellem masse og energi (banebrydende nyt!) og andet led svarer til den klassiske kinetiske energi. De følgende led er afvigelser fra den klassiske mekanik med mindre og mindre betydning, men betydningen stiger, jo nærmere v kommer mod c.
 
Korrekt men uden betydning for svar på spørgsmålet.

I forhold til dit spørgsmål: Merkur har større masse, når den er nærmere solen, da v er større. Når den igen fjerner sig, falder v og dermed også m. Den totale energi (summen af kinetisk og potentiel energi) er uændret.
Rigtigt dette er det første NewZeland eksempel.
Husker man at hoppe på hovedet ned i hullet kommer man ud i New Zeland, med benene nedad, - skulle man tro forudsat at der ingen modtand er, heller ikke ”relativistisk modstand” som vi her taler om.
Men det der er den konkrete sag er;  at der allerede ER tabt hastighed, og det VIL SKE IGEN ved næste perihelion.
Hastigheden skulle være 120 km/t ikke 119,999 km/t. Skaden ER sket.

Så langt kan man komme med speciel relativitetsteori. Men da enhver krum bevægelse også har acceleration, skal man beregne den med almen relativitetsteori, hvis det skal være præcist. Det kan jeg ikke, men Einstein har gennemført beregningen på Merkurs bane og fået den til at passe.
 
Det får heller ikke den tabte hastighed tilbage.

Derimod er du helt på vildveje, når du skriver:
Merkur burde altså egentligt slet ikke være der, og vel heller ikke alle andre planeter… men være styrtet ned på Solen..
 
Selvsagt, fordi vi kan jo alle se at Merkur ER der.
Heller ikke det faktum at Merkur ER der besvarer spørgsmålet.

Det problem løser Newtons gravitationslov ganske præcist, og løsningen er ikke blevet anfægtet siden omkring 1720!
 
Nej den tabte hastighed er forsvundet, der er ikke kompenseret for at det kræver mere energi for at opnå 120 km/t.

Prøv at være ekstrem tænk for eksempel på en stjerne der styrter pga. tidevandskraften eller forestil dig en stjerne der styrter i et sort hul, dens hastighed er ikke bare 47 000m/s men kan være for eksempel 500 000 m/s, den vil lide et betydeligt hastighedstab mod perihelion.
Og dermed bryder Newtons kredsløb model altså sammen.  

Der er ingen kendt proces hvorved denne stjerne kan genvinde den tabte relativistiske modstand, men formentlig bør der være en ukendt proces i og med at Merkur stadig er der her til aften.

Sådan har planeterne nu gjort i henved 4,5 mia. år ...
 
Jo jo, men det ændrer ikke ved at spørgsmålet ikke har noget nøgtern svar.

Med de forbehold jeg tog, ville man kunne rejse til New Zealand på den angivne måde!
Påstanden om energitab er rent vås (når vi altså ser bort fra den meget betydelige luftmodstand og alle de andre uovervindelige vanskeligheder, der ikke indgik i eksemplet).

Hullet er faktisk et godt eksempel.
Men jeg har et bedre. Forestil dig at Jorden var et sort hul.  
Forestil dig nu at en sten accelererede mod os fra langt pokker i vold, i langt pokkers lang tid.
Den ville ankomme sort-hul-jord med en hastighed meget tæt på c, (uden at den blevet revet itu siger vi.)
Men how how vent nu lige lidt, dens høje hastighed ville betyde at den også ville bremse med en enorm ”relativistiske modstand” ….
Lad os nu sige at stenen netop undgik at falde ind i hullet, vi siger hullet bevægelse sig og snød stenen lige før det gik galt.  
Stenen begyndte derfor endnu et kredsløb og ville en dag komme retur og få et forsøg mere.

Der er ingen proces hvormed denne sten kan omsætte den enorme ”relativistiske modstand” hvilket vil sige enorm nedsat hastighed til den hastighed den vitterligt har mistet, elelr rettere ikke opnået, - men som den bør have for at holde sig væk fra hullet.

Den relativistiske modstand kan altså ikke omsættes til fornyet højere hastighed, - hvorved stenen (baseret på vores nuværende viden) ikke kan genvinde sit gamle højere potentielle gravitationsniveau...

Stenen kan altså ikke beslutte how, how jeg mister alt for meget hastighed, det bryder Newton sig ikke om, - jeg bliver nød til at sætte hastigheden op igen.
Den går ikke. Tabt er tabt. Skaden er sket.

Sten i en ellipsebane kan altså ikke følge et Newtons kredsløb, -  uanset hvad.
Den har kun en mulighed, at styrte ned i det sorte jul.  

Og det pudsige er jo netop at det jo er netop det stjerner så gør hele tiden.
Det ”burde” de slet ikke, eller hvad ?????
Ligesom at Merkur ikke burde styrte ned på Solen eller hvad ???
Det er faktisk et mysterium ? - Eller er det ?

Spørgsmålet er måske snarere omvendt, burde ikke også Merkur styrte ned på Solen, ligesom stjerner fortsætter at styrter mod de sorte huller?

Selvom eksemplerne er ekstreme så er princippet akkurat det samme for Merkur, og den relativistiske modstand der også er når man hopper en tur ned til New Zealand gennem hullet i jorden.

Man kommer ganske enkelt ikke derned.  

Den relativistiske modstand vil kræve sin ret.

Der er ingen vej udenom.
- INGEN. –
Ikke en vi kender i hvert fald, men noget tyder på at Merkur kender den.

Nåhh jeg håber da i kan tåle at være uenig her på forum

Med Venlig Hilsen
HansChristian.

50

Det har absolut intet med inerti at gøre (og inertiens lov er forøvrigt en bevaringslov!). Derimod adderer hastigheder ikke lineært ifølge relativitetsteorien.

Det kræver stadig større energi for at accelerere et legeme (som du skriver at 60km/t + 60km/t = 119,9999999 osv....)
Det har været kendt siden Newton; at acceleration kræver energi,(kraft) men netop denne specielle effekt vi her taler om blev først er opdaget i kraft af relativitetsteorien, - det har du da ret i.  

Jo, forstået på den måde, at perihelfarten er lidt lavere end den ville være, hvis Newtons love var nøjagtige også ved høje hastigheder - fordi der skal mere energi til at øge farten.
Enig.

så den "manglende" fart dukker op igen ved at farten mindskes mindre end forventet ved bevægelsen mod aphelion.

Pas nu på Morten….

Vi kan godt blive enige om at dette "ser ud til at det ske" – men støttet af hvad ?
Kun baseret på at Merkur ikke ser ud til at have tænkt sig at falde ned på Solen?
I realiteten er der ikke noget der viser hvorfra den tabte hastighed i givet fald må komme fra dersom den konstant skal genvindes.....  i Merkurs decelerationsfase…..(som påstået)..

Vi er enige i at hastigheden ved perihelion (i overført betydning) er 119,999…km/t ….
Men ifølge Newton burde den være 120 km/t…… (som vi også er enige i).

Hvilket kun kan forstås derhen;  at Merkur på sine rejse i retning mod perihelion konstant taber mere højde end i henhold til Newtons love.
Med andre ord Merkur ”burde” stille og roligt styrte mod Solen.

Merkur falder altså længere ind mod Solen på sin vej mod Perihelion, - eller med andre ord;  den falder fra et højere kinetisk potentiel gravitationsenerginiveau til et lavere, og ”mister” derfor potentiel kinetisk energi.

Hastigheden på de kun 119,999…km/t ved perihelion (som nu er for langsom i iht. Newtons lov til at opretholde kredsløbet) er også afgørende for hvor langt Merkur vil nå fra Solen i modsatte ende, og dermed hvilken radius den vil nå ved Aphelion.  
Baseret på hastigheden ved Perihelion, er det enkelt at konkludere at Merkur altså ikke kan genvinde det højere kinetisk potentielle gravitationsenerginiveau.

Heller ikke faldet, - op og ned bevægelsen i det potentielle gravitationsenerginiveau - ”i sig selv” - fra det højere kinetisk potentielle gravitationsenerginiveau til et lavere kan give Merkur det tabte tilbage.
 
Du kan sammenligne de potentielle niveauforskelle med at en mand faldt ned i et hul i Jorden.
Manden ville genvinde alt det tabte (når vi ser helt bort fra den modstand mod bevægelse vi her taler om) og pludselig stille og rolig stå på gaden i den modsatte ende af Jorden et sted i New Zealand, og dermed ikke have vundet eller tabt noget som helst.

Merkur burde altså egentligt slet ikke være der, og vel heller ikke alle andre planeter… men være styrtet ned på Solen.

Det har ret i at relativetsteorien viser at det kræver større energi for at opnå en stadig mindre hastighedstilvækst, -  vi er også enige om at dette gælder for Merkur, hvorved Merkur i sit baneomløb er langsommere i sin accelerationsfase, - end den bør være ifølge Newton. .

Men du har ingen grundlag for at kunne påstå at Merkur på noget tidspunkt vinder det højere kinetisk potentielle gravitationsenerginiveau tilbage og dermed evnen til at kompensere for et reelt tab af hastighed og potentiel niveau. Så langt kan relativitetsteorien ikke strækkes eller støtte din argumentation.

Forestil dig at du sendte en Sten igennem jorden til New Zealand.
Vi antager den når en hastighed i centrum ifølge relativitetsteorien på 100.000 km/s. – Men ifølge Newton ”burde" den have nået 150.000 km/s .  
For at nå New Zealand kræves der en hastighed som du beregner vha. Newtons love, altså 150.000 km/t (undvigelseshastigheden) (som du nok vil være enig i).  
Stenen ville derfor alligevel ikke komme til New Zealand, men stoppe lang tid forinden pga. af det mystiske hastighedstab vi her taler om..

Helt på samme måde taber Merkur også hastighed og kinetisk potentiel gravitation niveau på grund af den modstand vi taler om.

Eller ?
Er der noget jeg har misforstået ?
I givet fald hvilken naturlov ?

Jeg ved godt Merkur ikke er styrtet eller ser ud til at ville, men det ændrer vel ikke ved at vi har et forklaringsproblem ?

Med Venlig Hilsen
HansChristian

51
Ærligt talt Morten, du behøver ikke udtale dig mere om teorien men kan du ikke se du er selvmodsigende? Ja – nej?

Nej!

Har du selv forstået det du prøver at fortælle?

JA!

Men både jeg selv og andre er forundrede over, at man ikke bare kan lægge to hastigheder sammen!
60 km/h + 60 km/h = 119,999999... km/h - ikke præcis 120 km/h (og det bliver værre ved store hastigheder).

Det du sigter til her Morten, må vel betyde at Merkur på grund a Inerti ved acceleration mister hastighed hver gang den er på vej mod Perihelion , ikke ?
Men den kan vel ikke passe, fordi så ville den jo styrte ned på Solen.
Nu er jeg skam også forvirret..

52
Morten

Det du skrev er jeg med på
Men hvilken mekanisme er der tale om.
Der nævnes i artiklen "stress-energi tensoren"
Hvad menes der med det ?
Har du nogen ide om det ?

53
Jeg læste noget om relativitetsteorien og kom hertil:

Den matematiske udformning af sin teori for tyngdekraften fandt Einstein ved at lade rum-tidens krumning i et givet punkt afhænge af stress-energi tensoren i dette punkt. Tensoren er udtryk for stoftætheden og energien.
http://www.leksikon.org/art.php?n=4778

Er der nogen der kan forklare lidt nærmere hvad der menes.
Hvad fik Einstein til at få den ide at rummet krummer

Et andet spørgsmål er
Hvor langsomt går tiden inde i Solen i forhold til på dens overflade (700000km) og hvordan regner man det ud ?

54

Både olieboring og udlægning af gasrør er præcisionsarbejde. Jeg har engang set det fremstillet sådan, at borepræcisionen svarer til, at en tandlæge skulle plombere en tand siddende på 5. sal og med tandlægestol og patient i stueetagen!
Jeg ville betakke mig ...
Lukningen skal jo ske fra en robot ikke, og ikke direkte styres fra 1500 meters højde.


Men forskellen er, at kilden til de dybtliggende gasrør er kontrolleret, så man let kan lukke af, hvis der sker et uheld. Det er en igangværende olieboring ikke i samme grad.

For det første kan man jo stoppe boringen, når der er storm, og gør det vel også.
Man må vel også rimelig hurtigt kunne forberede sig på det værst tænkelige, før stormen så kommer.
Vi hørte i første omgang på ventiler der ikke  fungerede, - sig mig har de købt dem ved en skrothandel eller hvad ?

Skulle et rør alligevel knække, så bør man vel med fjernstyrede ROV kunne lukke ved først at skrue det knækkede rør af og sætte et andet på (for eksempel et kort rør som man så kan lukke med en ventil efter det sidder som det skal.) - dette burde en ROV da kunne klare.
Vi så også da det endelig lykkes at en form for undervands robot bed sig fat på det gamle rør.

Det er ligesom lagt op til at sådan noget skal gentage sig i fremtiden.
Det kan da virkelig ikke passe.



55
En af de ting BP er blevet ikritiseret for, er ikke at bruge en blow-outventil, der er "state of the art", men en ældre og billigere type.
De ansvarlige burde hænges op i øjenvipperne og tvinges til at blinke.

Der sker altså hele tiden en teknisk udvikling, men ingenting er enkelt, når arbejdet skal foregå på 1500 meters dybde!
Heller ikke at skrue en endeprop på et rørgevind, selv om en sådan løsning havde været forberedt.
... det er forresten også præcis derfor det ikke var forsvarligt af BP at nøjes med en standardventil af ældre type!.

Jo, men alligevel, der ligges jo også gasrør på over 3000 meters dybde med utrolig præcision.

Dersom der stikker et rør op med gevind, så burde det vel være enkelt at lave en eller anden form for "kegle" der præcis "fanger" dette rør, -  som så sikre at røret føres præcist mod det stykke der stikker op, - man kunne vel også forestille sig både ind og udvendig gevind, - og i begge tilfælde at gevindet sidder så dybt at man kan sikre sig at røret allerede har rigtige "vinkel" før det møder gevindet , og derfor  skrues lige på, til trods for at det sker i på stor dybde. - eller hvad ved jeg, der må da kunne findes 1000 løsninger.  

Det kan sku da ikke være så svært.

De ansvarlige ingeniører burde sendes ud til bønderne og skubbe mejertærskere ud a pløret i stedet.




56
Hvorfor skal det være så svært at lave forskellige Lukke-Sikkerheds-mekanisme på sådant et rør.

Sådan hvis et svigter så er der en anden mulighed.

Man kan da også utroligt let selv bestemme hvor man ønsker et rør skal knække hvis det endelig er det der skal ske.

Det er da for langt ude, det der er sket.

Du skal tænke på at "røret" primært er et hult bor. Usikkerheden består i at man ikke præcist kan forudsige hvornår boret bryder igennem det sidste lag der holder olien/gassen tilbage, og gastrykket i kilden. Beskaffenheden af de lag der ligger umiddelbart over kilden kan også have betydning for mulighederne for at standse en "blowout".

Alligevel
Kunne man ikke forestille sig at man kunne skrue den sektion af der er knækket og derefter komme til at skrue noget nyt "et eller andet" på den gevindstykke der er tilbage. - Jeg kan virkelig ikke se hvorfor det teknisk ikke er muligt.

57
Hvorfor skal det være så svært at lave forskellige Lukke-Sikkerheds-mekanisme på sådant et rør.

Sådan hvis et svigter så er der en anden mulighed.

Man kan da også utroligt let selv bestemme hvor man ønsker et rør skal knække hvis det endelig er det der skal ske.

Det er da for langt ude, det der er sket.

58


Ja, skellet mellem partikler og bølger er uskarpt, og men kan godt kalde en foton for en masseløs partikel. Her må jeg give dig ret og ikke harbst.
Men dine øvrige overvejelser viser en manglende forståelse af relativitetsteorien, som du til gengæld forsøger at bruge helt uvedkommende steder.
OK - måske var min henvisning til Lene Vestergaard Hau lidt søgt.
Men se det på følgende måde: En foton fra en bils forlygte rammer en af LVHs opstillinger med et Bose-Einstein kondensat.
Bilen kører udenom og videre, og derpå løber den samme foton ud af opstillingen og rammer bilen. Er denne bil nu rejst tilbage i tiden?
Og hvilken foton definerer tiden? Den der har været gennem kondensatet eller den anden, der ramte forbi og fortsatte med normal fart?
Du kan forhåbentlig se, at du har lavet dig et paradoks!
Jeg gentager for sidste gang: Lyshastigheden I VACUUM er en speciel størrelse.
Og se så at få læst den artikel om cerenkov-stråling, som dannes af partikler med masse, som rejser med overlyshastighed gennem stof!
Vestergaard Hau ,-  jamen det er jo det rene magi,.
Jeg har da også spekuleret en del på hvad hun egentlig har gang i.
Jeg er nu indtil videre af den ret faste mening at man skal passe på hvad man putter ind i de forskellige skuffer og vælger i mit stille sind at tro på at cerenkov-stråling kun kan være et kvantefysisk fænomen, - og ja minsandten det er ufattelig interessant et område, og jeg må jo se om ikke jeg skulle læse lidt om det.

59
I partikelmodellen opfattes lys som en strøm af masseløse partikler, såkaldte fotoner, og lysets fart bliver så den fart hvormed fotoner bevæger sig.
Kilde:  http://da.wikipedia.org/wiki/Lysets_hastighed

60
Nu opgiver jeg dig og jeg tror Morten er parat til det samme.
Det er ikke masseløsepartikler. Den slags kender jeg slet ikke.

En foton kaldes en partikel og den er masseløs, bare et eksempel.

Man kan selvfølgeig godt regne relativistisk men sålænge man er 1/3 under vacuumlyshastigheden, gør det ingen særlig forskel. Tiden går ikke baglæns. Du har misforstået meget, og du tager ingen notits af hvad vi skriver.


For en foton eksiterer der hverken tid eller for den sag skyld afstand.
Kunne du bo på en foton var dit ur gået i stå, og du ville være overalt på samme tid.
Jamen det lyder da skørt, men sådan er det nu bare engang.
Rejser du hurtigere en fotonen, jamen så rejser du tilbage i tiden.

Via faster-than-light travel
If one were able to move information or matter from one point to another faster than light, then according to special relativity, there would be some inertial frame of reference in which the signal or object was moving backward in time. This is a consequence of the relativity of simultaneity in special relativity, which says that in some cases different reference frames will disagree on whether two events at different locations happened "at the same time" or not, and they can also disagree on the order of the two events (technically, these disagreements occur when the spacetime interval between the events is 'space-like', meaning that neither event lies in the future light cone of the other).[23] If one of the two events represents the sending of a signal from one location and the second event represents the reception of the same signal at another location, then as long as the signal is moving at the speed of light or slower, the mathematics of simultaneity ensures that all reference frames agree that the transmission-event happened before the reception-event.[23]
kilde
http://en.wikipedia.org/wiki/Time_travel#Via_faster-than-light_travel

Sider: 1 ... 3 [4] 5