ingeniørdebat.dk

Min erfaring er, at kontaktspray (uden olie) virker ganske godt. Det kræver blot, at man kan få en klud hen til kontakterne for at tørre dem af efter at man har sprayet dem.

Om det er noget, der kan justeres let afhænger nok af arten af fyret samt af fabrikatet. Du må nok have fat i den ansvarlige for opvarmningen i ejendommen.

Hvis trykket er meget lavt kunne det tyde på, at der er nogen forhindringer i rørene eller i armaturet i form af kalk eller snavs.

Du får det til at lyde som om et laminatgulv ikke ændrer størrelse med luftfugtigheden, men det gør det da, idet det, som du selv nævner, er opbygget omkring træfibre. Laminatgulvet lægges imidlertid altid som et svømmende gulv så revnen opstår ved kanten af gulvet, der derfor altid skal lægges med afstand til faste genstande, således at det kan udvide sig ved højere luftfugtighed. Firmaet Pergo anbefaler således 1 mm for hver meter i gulvbredde, hvor der for massive gulve anbefales omkring 2 mm for hver løbende gulvbredde i bredderetnigen og mindre i længderetningen

Har selv et gulv med det omtalte fabrikat i 14 mm tykkelse lagt som svømmende gulv med deres bøjlesystem samt et 8 mm gulv i køkkenet, men her lagt som fuldlimet (og sømmet) gulv. Det førstnævnte har af gode grunde ingen fuger mellem de enkelte brædder, men det er ganske tydeligt, at afstanden mellem gulv og væg ændrer sig med luftfugtigheden. På det andet gulv er der smalle fuger mellem brædderne ved lav fugtighed, men ikke noget, der generer mig.

Udseendet af laminat er efter min mening meget kunstigt, da man hurtigt kan finde det samme træmønster flere steder i rummet. Her vil jeg foretrække det naturlige træ eller også lægge laminat i en farve eller mønster, der ikke skal illudere naturligt træ.

Svindrevner mellem de enkelte brædder afhænger altså kun af læggemetoden, så du kan udmærket anvende naturligt træ, enten som massive brædder eller som laminat, og undgå svindrevner når det lægges som flydende gulv. Til gengæld kræver et flydende gulv som nævnt 5 til 15 mm luft mellem vægge og gulv, så det er nødvendigt at opsætte nye fodpaneler for at skjule denne revne.

Alle fabrikanter af gulve, der lægges som svømmende, anbefaler et underlag til dæmpning af trinlyd, med mindre at dette lag allerede er limet på brædderne.

Jeg har for mange år siden arbejdet lidt med OCR. Her opdelte vi hvert tegn i relativt få felter, hvor vi i hvert felt angav såkaldte kontrastgrænser, dvs om man gik fra sort til hvid eller hvid til sort i feltet og ligeledes retningen af grænsen, defineret som lodret, vandret eller skrå (højre og venstre). F. eks blev et 1-tal og et 7-tal adskildt fra hinanden ved at 7-tallet havde vandrette kontrastgrænser for oven og flere skrå end lodrette kontrastgrænser til højre, hvorimod 1-tallet havde lodrette kontrastgrænser til højre og ingen eller højst en enkelt vandret kontrastgrænse for oven. Det kom aldrig til at fungere perfekt, især fordi farvebåndet i skrivemaskiner, der anvendtes den gang, ofte var meget slidt og typearmene kunne være ret beskidte. Dette gav anledning til en del støj, men trods dette kom vi da op på ganske acceptable genkendelsesrater for især tal.

Jeg ved ikke hvordan de nuværende OCR-programmer virker, men jeg tvivler på, at de foretager genkendelsen udelukkende ved at sammenligne bitmønsteret af det læste bogstav med det idelle bitmønster for de kendte bogstaver. Der må være andre teknikker, der anvendes. Genkendelsen kan jo ikke foretages på basis af de fonte, der tilfældigt er installeret på computeren, da det skannede dokument næppe er udskrevet med computeren, for var det tilfældet, ville det ikke være nødvendigt med OCR.

Min ganske vist sparsomme erfaring med OCR og skanner siger mig, at skannerens opløsning på standard 300 dpi giver mange fejllæste bogstaver, hvorimod 600 dpi eller 1200 dpi giver et væsentligt bedre resultat. Min erfaring gælder kun ved normale latinske bogstaver.

Mit OCR-program viser i redigeringsmode den skannede tekst ved siden af den genkendte tekst, og genkendelsen fejler næsten udelukkende der, hvor der er fejl i skanningen forårsaget af dårligt farvebånd eller urenheder på papiret. Det ser imidlertid ikke ud til at det afhænger af den anvendte font.

Du skal nok have fat i et OCR-program, som er designet til at genkende gotisk skrift, men så kommer vi nok over i noget professionelt software, som sikkert er ganske dyrt.

Er der batterier indbygget, eller skal de købes for sig?

Hvis batterierne er indbygget, er det så muligt at måle spændingen på disse med og uden lader tilsluttet?

Da jeg for mange år siden fremkaldte film, såvel sort/hvid som farve, blev den altid ophængt til tørring i to klemmer, hvoraf den nederste var forsynet med et blylod. Jeg husker, at filmen kunne krumme lidt i den tværgående retning når den var tør, men i længderetningen var den plan.

Du kunne jo prøve at lægge filmen i vand. Hvis du har en såkaldt fremkalderdåse skubbes filmen ind og sikres dermed at der er en afstand på 1-2 mm, men hvis du ikke ejer en sådan, skal du blot sørge for at filmen ikke klæber sammen f. eks ved at bevæge den med jævne mellemrum og evt lade en tynd stråle løbe ned i beholderen, hvori filmen ligger. Efter 20-30 minutter kan du hænge den op, hvorefter jeg er ret sikke på, at den vil være plan.

Filmene opbevarer jeg i et negativalbum, så da den har ligget plant i de sidste 40-50 år, har jeg ikke selv noget problem med filmstrimler, der krummer.

Har du et link til disse?
Jeg har brugt DIN højttalerstik siden min første radio blev bygget i 1965 og jeg kender dem kun som noget vakkelvornt stads, som altid skulle behandles med forsigtighed, for ellers så afbrød de.

Har du nogen referencer til din påstand om DAB+ i bl. a. Frankrig?

Når jeg ser på

http://www.digitalradio-plattform.de/uploads/media/pm_110527_wdmb.pdf

ser det ikke ud som om, at der skulle være basis for at hævde, at al radiotransmission skulle ske via DAB+ i Frankrig fra september 2013. Så skal de i hvert fald til at skynde sig!

Af følgende link:

http://www.wohnort.org/dab/france.html

fremgår det såvidt jeg kan se, at der i enkelte andre områder af Frankrig også laves forsøg, ikke med DAB men derimod med DMB, der vist nok er kompatibel med DAB+.

På Wikipedia har jeg fundet et link, som jeg dog umiddelbart anser for at være mindre troværdigt og ikke helt up-to-date:

http://en.wikipedia.org/wiki/Countries_using_DAB/DMB

her står der:
During the summer of 2009, the decision finally fell on the DMB-standard (T-DMB), and France has stated that all radios in sale must be DMB compatible by 1 September 2013 latest. Dette har jeg dog ikke fundet bekræftet af andre kilder.

Det fremgår også af bl. a.

http://www.golem.de/0907/68429.html

at et landsdækkende DAB+ net i Tyskland vist også har lange udsigter. Når din ven udtaler, at der er enkelte stationer i Hamborg-området, som kun kan modtages via DAB+, så siger det jo intet om udbredelsen af DAB+. Såvidt jeg har kunnet se, så er der ingen af de store tyske stationer, der sender deres programmer via DAB eller DAB+.