Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - eigilw

Sider: [1] 2 ... 10
1
I alle de vejledninger, jeg har kunnet finde, frarådes brug af destilleret eller demineraliseret vand. Hvis vandet er meget kalkholdigt anbefales halvt postevand og halvt destilleret eller demineraliseret vand. Hvorfor kan man ikke bruge udelukkende destilleret eller demineraliseret vand?

2
Sikringsstyrelsen er ved at udvikle en ny hjemmeside. Hvis du er interesseret i at teste og kommentere den er der mulighed for at deltage i en test ved at gå ind på den eksisterende hjemmeside https://www.sik.dk/

3
Konstruktioner / Sv: Timer til brændemærker
« Dato: 08, Februar 2018 - 18:08 »
Tak for svarene, det kunne se ud til at jeg er gået over åen efter vand. Men brændemærkeren kommer som en samlet enhed, hvor stemplet er fast monteret på en loddekolbe, så jeg må have fat i leverandøren. Det kan måske lade sig gøre, det er et lille firma, der fremstiller dem

4
Konstruktioner / Sv: Timer til brændemærker
« Dato: 06, Februar 2018 - 15:52 »
Ved fornyet gennemlæsning kan jeg godt se, at jeg har formuleret kravet dårligt. Jeg beklager at I har brugt tid på et forkert krav. Problemet er, at brænderen bliver for varm når den er tændt kontinuert og det er hidtil blevet reguleret ved at slukke og tænde manuelt, hvilket naturligvis ikke er optimalt. Ideen var derfor at have et automatisk sluk-tænd-aggregat, der kunne holde temperaturen nogenlunde konstant. Det har jeg så løst med et kontinuert tidsstyret on-off relæ (fra Ebay, tak for tippet). Brænderen er tilsluttet NC terminalen, så at den varmer normalt uden automatik og altså slukker i de perioder, hvor relæet er trukket. Automatikken passede fint i en 1½ modul dåse inklusive ringetrykket til triggeren til start-stop af tidsstyringen. Dertil kommer afbryder til batteriet til tidsstyring og til 220 V forsyningen (ikke helt after Stærkstrømsbekendtgørelsen). Lampen er bare til kontrol af styringen.
Men da det nu virker har jeg tænkt på, om man ikke bare kunne bruge en lysdæmper til glødelamper? Brænderen er på 100W, lysdæmperen går fra 40 til 180W.

5
Konstruktioner / Sv: Timer til brændemærker
« Dato: 28, November 2017 - 12:32 »
Jeg satser på timeren fra e-bay. Der kan ikke være meget forgjort i det køb.

6
Konstruktioner / Timer til brændemærker
« Dato: 02, November 2017 - 08:02 »
Er der en af jer der har en idé til en tidsstyret afbryder til et apparat der bruges til brændemærkning af træ-emner. Det skal kunne styres på sekunder. Venlig hilsen Eigil Winkel

7
Hej Mikael.
Tak for svaret, men da det kun er et par brædder bliver det for voldsomt. Jeg har allerede skiftet nogle af brædderne.

8
Nogle af gulvbrædderne i vores køkken giver efter fordi de har været høvlet af så mange gange, at fjer og not har sluppet. Gulvet er malet, så det gør ikke så meget med udseendet. Der er kun en etageadskillelse under, der ikke kan bære en understøtning. Brædderne går under et køkkenbord så jeg kan heller ikke skifte dem ud. Hvordan kan jeg afhjælpe det? Venlig hilsen Eigil Winkel

9
Til orientering sidder skabet der nu. Det måler 240 cm i bredden og 100 i højden og består af 3 skabe. Det sidder på en 16 mm krydsfinerplade der er sat fast med 6 stk.10 mm gennemgående bolte med store skiver på den modsatte side samt et stort antal skruer med dobbeltsikrede dyvler. Desuden hviler det på en gennemgående liste 24x24 mm.

10
Jeg skal sætte en stålplade op over et komfur. Den kommer til at sidde på en væg, der er malet med plastikmaling. Jeg har forestillet mig at sætte den op med fliseklæber, men inden jeg gør det vil jeg høre om nogen af jer derude har erfaringer med at sætte sådan en op eller gode forslag. Jeg har under alle omstændigheder tænkt mig at understøtte den mod glidning og hældning indtil den sidder fast.
Venlig hilsen
Eigil Winkel

11
Kære alle.
Mange tak for svarene. Nu er faldstammerne monteret af støbejern som tilrådet af VVS firmaet. Ifølge kommentarerne er det nok den mest ringe løsning, under alle omstændigheder mskal jeg ikke kloge mig over for et professionelt VVS-firma og risikere Storebæltstunnel-syndromet. Hvad med de udvendige rør i frostvejr?
Venlig hilsen
Eigil Winkel

12
Der er vel forøvrigt også den krølle, at hvis jeg foreslår en anden løsning end vvs-firmaet anbefaler, så kan de trække på skuldrene hvis der bliver problemer og sige, at sådan ville du jo have det lavet

13
Mange tak for svarene og de gode råd.
Jeg er i den heldige situation, at  badeværelset på den anden side af væggen er ved at blive renoveret, og der er ikke pudset op endnu.
Så jeg forestiller mig at montere 6 ankre i væggen med modhold på den anden side og gøre en krydsfinerplade, ca. 20 mm tyk fast til dem. Pladen skal så være lidt højere end skabene så ankrene kan monteres i pladen over og under skabet med møtrikker. Det nederste af pladen kan så også være fæste for bundlisten, som jeg er en stor tilhænger af. Jeg kan så yderligere fastgøre pladen med mange små skruer som foreslået.
Jeg er ikke så meget for at lime pladen fast, hvis jeg skal have den ned på et tidspunkt er der risiko for at væggen følger med.
Den skråtskårne liste er en god ide, men jeg tror ikke den i sig selv kan bære.
Og under alle omstændigheder skal vi ikke sætte de tungeste ting i skabet.
Venlig hilsen
Eigil Winkel

14
Vi har overtaget en lejlighed fra 1930 hvor der er en koksvæg mellem køkken og bad. Jeg vil gerne sætte nogle overskabe op i køkkenet, men mener ikke, at væggene kan bære dem uden videre. Er der nogen muligheder for at lave en form for forstærkning, så det kan lade sig gøre?
Venlig hilsen Eigil Winkel

15
Tak for svarene.
Jeg vil under alle omstændigheder følge vores vvs-firma, der vil bruge støbejernsfaldstammer. Det er godt at være klædt på over for ejerforeningen, der får lavet et alternativt tilbud fra deres sædvanlige vvs-firma, der i parentes bemærket har monteret et uisoleret PVC-rør som faldstamme i et erhvervslejemål under mig. Røret går dog ikke gennem etageadskillelsen. Lejeren der klager også over støjen.

Sider: [1] 2 ... 10