Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - efry

Sider: [1] 2 ... 9
1
Om Ingeniørdebat.dk / Sv: Engang for længe siden
« Dato: 17, November 2020 - 22:55 »
Jeg kender ret mange ingeniører med eksamensbevis etc., der ikke er medlem af IDA og jeg kunne godt forestille mig at en del netop er medlem af IDA for at få del i bl. a. Ingeniørens indhold. Hvis Ingeniøren pludselig blev gratis eller næsten gratis kunne det forlede nogen, der ikke har interesse i IDA som fagforening, til at melde sig ud. Det er jo ikke helt billigt at være medlem.

Finansiering via reklamer eller ej er næppe særlig relevant, med de meget få reklamer man finder på ing.dk.

Når man har adgang til de gamle udgaver af Ingeniøren, så slår det mig, hvor meget ingeniørmæssigt stof, der findes fra den tid. Som oftest er det skrevet af personer, der er involveret i et projekt og det er mit indtryk, at det er skrevet fordi forfatteren var stolt af det, som var blevet frembragt. Tilsvarende artikler kunne jeg godt ønske mig omkring nye projekter for eksempel inden for transportsektoren (Metro og Letbaner), fremstilling af medicin og artikler om overvejelser bag softwareudvikling. Ja næsten ethvert emne inden for ingeniørområdet ville være interessant og kunne måske også begejstre nogle unge mennesker. Når man sammenligner gamle dage med nutiden, så slår det mig, at da jeg var ung kunne man se og høre, hvorledes maskinerne virkede. Det var tydeligt at se funktionen i et damplokomotiv, hvor et dieselelektrisk lokomotiv blot er en kasse, der brummer lidt for slet ikke at tale om et rent elektrisk lokomotiv..

2
Om Ingeniørdebat.dk / Sv: Engang for længe siden
« Dato: 17, November 2020 - 20:55 »
Vi kan vel aldrig lave en korrekt beregning, da det ville inkludere en viden om, hvor mange nye abonnenter der ville komme til ved en ændring af prisen.

Hvis man har en professionel interesse i de emner, som Ingeniøren behandler, kan jeg ikke forestille mig, at der er ret mange firmaer for hvem 1550.- ville være en hindring, så jeg vil tro, at der er ret mange betalende abonnenter, men det er kun en trossag og ikke underbygget med konkret viden.

Generelt er der vel et problem i finansieringen af medier, idet de fleste har vænnet sig til, at så snart man læser noget på nettet, så skal det være gratis at læse det. Det er da rigtigt at selve distributionen af teksten er så godt som gratis, men skal der skrives noget seriøst, så er der en person, der gerne vil kunne leve af at producere teksten og deraf følger, at læseren skal betale på den ene eller anden måde.

Betaling for indholdet kan foregå via reklamer, men det svækker efter min mening indholdet, hvis siderne er spækket med reklamer for alt muligt irrelevant og til alt held har Ingeniøren i meget høj grad fravalgt reklamer.

3
Om Ingeniørdebat.dk / Sv: Engang for længe siden
« Dato: 11, November 2020 - 21:41 »
Jeg forstår ikke at det er nødvendigt med så høj en abonnemntspris. Net-abonnenter koster bogstaveligt talt ingenting at have, så ethvert beløb man kan få ind ad den vej vil være rent overskud.

Ovenstående citat forstår jeg slet ikke.
Hvis man i dag har et antal på A betalende abonnenter og nedsatte betalingen til 1/10 af den nuværende abonnementspris, så skal der da tilgå 9*A nye abonnenter, inden det bliver uden omkostninger at sænke prisen. Først herefter kan du tale om rent overskud, men det kræver så blot lige, at man kan finde disse 9*A nye abonnenter.

4
Alt det andet, diverse / Sv: Hemmeligt nummer
« Dato: 06, Maj 2020 - 13:09 »
Hvad er det, der er så slemt, ved at en ukendt person ringer en op?

Hvis man tager opkaldet og det er fra en sælger af et produkt, som man ikke er interesseret i, så tager det ikke mange sekunder at sige 'Det er jeg ikke interesseret i at tale med dig om!'. Svaret er som oftest blot 'så må du undskylde forstyrrelsen' og så er den sag afsluttet, og man behøver ikke at gå og spekulere på, hvem den formastelige mon var.

Afhængigt af ens aldersmæssige og familiemæssige forhold kan jeg da komme på mange årsager til at en (endnu) ukendt ringer op. Blot to eksempler:

-En af børnenes legekammeraters forældre har et ønske eller problem.

-En nabo til din gamle onkel vil fortælle, hvor dårligt det går onklen for tiden.

Noget andet er de tilfælde, hvor der er tale om ren chikane, men det er da en helt anden situation.


5
Alt det andet, diverse / Sv: Hemmeligt nummer
« Dato: 06, Maj 2020 - 11:06 »
Den helt simple og hurtigste metode må da være at besvare opkaldet og spørge personen, der har foretaget opkaldet.

Hvis nogen har anmeldt nummeret som hemmeligt eller udeladt, så er det vist kun politiet og PET, der kan få oplyst identiteten og vel kun med en retskendelse.

6
Hvis en person, der i forvejen er svækket af forskellige sygdomme eller lidelser indlægges med covid-19 vil det vel være naturligt at angive covid-19 som den direkte årsag til dødsfaldet, selv om patientens almene tilstand før denne blev smittet med covid-19 selvfølgelig også har bidraget til dødsfaldet.

Efter et jordskælv angiver man jo også hvor mange bygninger, der blev beskadiget på grund af jordskælvet, uden at tage i betragtning om bygningen i forvejen var skrøbelig og/eller dårligt vedligeholdt.

Hvis en person, der indlægges med et hjertetilfælde forårsaget af en blodprop, bliver testet positiv for covid-19, men i øvrigt er symptomfri på dette område, så må man da gå ud fra, at lægen helt klart vil angive blodproppen som dødsårsag.

Selv under normale omstændigheder undersøger man jo ikke den nøjagtige årsag til et dødsfald, hvis det ikke drejer sig om noget mistænkeligt. Lider en person af flere forskellige diagnoser, er det jo også umuligt at sige hvilken diagnose, der var den direkte årsag til dødsfaldet, idet hver diagnose nok har bidraget med en vis procentdel, men normalt vil man angive den sidst tilkomne diagnose som dødsårsag, hvis man ikke blot angiver 'død af alderdom'.

7
Er det ikke lidt overkill, at forsøge at kommentere artiklen ved bl. a. at bruge ordet 'fakta'.

"RokokoPosten har siden 1732 oplyst danskerne om verdens gang og er ubestridt Danmarks mest troværdige og mindst sandfærdige mediehus."

8
Computer / Sv: Skrifttype og -størrelse i mailprogram
« Dato: 22, Maj 2019 - 10:21 »
Du skriver ikke noget om, hvad du allerede har forsøgt.
Kan følgende svar hjælpe dig på vej med i hvert fald størrelsen:

https://answers.microsoft.com/en-us/ie/forum/all/internet-explorer-11-menu-font-size/fe1b51ae-6b2e-4ff5-aa27-f2134fb7f6f6


9
Brug af dette forum / Sv: Usikker adgangskode
« Dato: 09, Februar 2019 - 17:14 »
Jeg tror også, at langt de fleste af os brugere sagtens kan leve med det.
Jeg har i hvert fald ingen betænkeligheder!

10
Brug af dette forum / Sv: Usikker adgangskode
« Dato: 08, Februar 2019 - 19:37 »
Jeg mener, at det skyldes, at siden ikke anvender https men kun http.

Enhver, der kan lytte med på ledningen får derfor serveret kodeordet i ukrypteret form.

11
Computer / Sv: Søgefunktion i Windows 10
« Dato: 21, December 2018 - 21:20 »
Det glæder mig, at du er hjulpet videre.

Luppen på proceslinien opfatter jeg kun som en mulighed for at søge et program, og jeg anvender den sjældent, men skal man ændre noget i f. eks. printerindstillingerne, så kan søgeordet 'printer' give nogle muligheder for at vælge det rette sted.

Den ikon, som du kalder 'filmstrimmel' kan være god i tilfælde, hvor man har mange vinduer åbne og ønsker at arbejde videre med et specielt. Det giver et langt bedre overblik over de tilgængelige vinduer. Har man f. eks. 6 gange Notepad og 5 stk LibreOffice åbne, kan denne ikon hurtigt vise indholdet i dem alle og dermed give en hurtig mulighed for at vælge det ønskede vindue.

12
Computer / Sv: Søgefunktion i Windows 10
« Dato: 20, December 2018 - 15:12 »
Jeg går ud fra, at det er Stifinder du omtaler.

På de tre W10 maskiner, som jeg har, ser stifinder ud som vist på billedet. Der har jeg valgt min HDD som er D-drevet og søgt på XXX.

I båndet ovenover kan jeg da vælge alle de muligheder, som var til stede på alle de tidligere versioner af Stifinder, så jeg forstår ikke helt, hvad du spørger om.


13
Læg lige mærke til at det er over 6 år siden, at den afbildede dåse blev trukket tilbage fra markedet. Det er derfor næppe den samme, som du har nu.

14
Alt det andet, diverse / Sv: Kraft og Kræfter
« Dato: 23, Februar 2017 - 22:19 »
Fordi gæs er flertal, er det jo ikke altid nogen fyldestgørende beskrivelse af antallet, bortset fra, at der er tale om mere end 1 gås.

For at kvantificere udsagnet lidt mere kan vi heldigvis indsætte en nærmere beskrivelse ved at anvende f. eks enkelte, nogle, flere og mange. Ingen af disse kvantificeringer er særlig præcise.

Taler du om mange myg, så er det nok væsentlig flere end mange flyvemaskiner.

Sproget er helt generelt ikke opbygget efter matematiske principper. F. eks kan to genstande begge være blå uden at de dog har samme farve.

15
<ironi>Lad os da endelig få bygget høje betonmure rundt om alle vore kyster. Det ville da give Danmark noget som turisterne ikke kunne opleve andre steder i verden.</ironi>

Udtrykket kystsikring omfatter vel normalt det at sikre, at kysten ikke bliver skyllet væk, men som jeg læser det her, så er det udvidet til at omfatte sikring mod højvande.

Problemet er vel, at der er nogen, der absolut skulle bygge deres hus på den skønne og billige grund på Strandengen nr. xx, hvor man havde en flot udsigt direkte til vandet, og hvor der slet ikke fandtes bakker, der kunne forstyrre udsigten. Hvis man tidligere havde bygget noget på det sted, så havde man i hvert fald sørget for, at huset blev bygget på en høj sokkel, men det ville jo betyde, at stuen ikke ville ligge i plan med haven, og så gik noget af herlighedsværdien jo tabt.

Andre har bygget eller købt huse direkte på havnearealer, hvor man godt vidste, eller i hvert fald burde vide, at de en gang imellem kunne blive oversvømmet, men hvor man alligevel indrettede huset og en evt. kælder, så der opstår store skader, hver gang oversvømmelser indtræder.

I nye kvarterer i København ligger de laveste lejligheder så tæt som muligt på vandet. Dem, der har bygget og købt disse lejligheder, var næppe i tvivl om, at de kunne risikere vandskader, når det blev højvande, men de foretrak at se bort fra det og så på, hvor vidunderligt det var ved normal vandstand. Så kan andre jo blot betale, hvis det går galt.

Lige for øjeblikket er alles opmærksomhed rettet mod de sydlige dele af da Danmark ved Østersøen, men hvor kommer de næste oversvømmelser? Med de korrekte vindforhold, kan jo næsten alle områder komme ud for højvande, så sikringen skal ikke blot omfatte de områder, der blev ramt denne gang.

Må man ikke ved huskøb/byggeri en gang imellem konstatere at en investering kan være fejlagtig, ligesom det gælder for alle andre ivesteringer?

Hvis jeg investerer mine penge i alt andet end boliger, så kommer kommunen jo ikke og hjælper mig, hvis investeringen går tabt.



Sider: [1] 2 ... 9