Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - Eduardus

Sider: [1]
1
Hej Kenneth,

Hvis du har en varmeveksler på 420 kW, så kan du maksimalt flytte 420 kW energi per sekund fra processiden til havsiden. Nu er P = mf * Cp * delta_T, hvor P er varmeenerggiflow (=420 kW = 420.000 J/s), mf = masseflow (kg/s), Cp = specifik varmekapacitet (J/(kg*°C) og delta_T er temperaturfoskellen, i det her tilfalde: t.hav.ud - t.hav.ind. Hvis vi nu regne i runde tal: massefylde=1 kg/L og Cp=4.200 J/(kg*°C), så bliver på havsiden:

delta_T = t.hav.ud - t.hav.ind
mf = 50.000 * 1 /3600 = 13.8 kg/s
delta_T = P/(mf * Cp) = 420.000/(13,9 kg/s * 4.200) = 7,2 °C temperatursforskel

På den samme måde kan man regne ud på processiden:

delta_T = t.processvand.ind - t.processvand.ud
mf = 115.000 * 1 /3600 = 31.9 kg/s   
delta_T = P/(mf * Cp) = 420.000/(31.9 kg/s * 4.200) = 3,1 °C temperatursforskel

Dvs at du kan sænke temperaturen på processiden med maksimalt 3,1 °C i denne konfiguration.
Der er en begrænsning mere: t.hav.ud er ikke ligegyldig, fordi den kan ikke blive højere end t.processvand.ind.
Hvis varmevekslerens kapacitet ikke er stor nok for dit brug, kan du tilføje nogle plader. Pladerene er specificeret i kW, så det kan man bare lægge oveni P og regne det ud igen.
Hvis det er en mulighed, ville det være meget nemmere at øge delta_T ved at nedsætte mf. Hvis du halverer flowet på procesiden, fordobler du temperaturforskillen på samme side. Du skal stadigvæk holde øje med forskellen mellem t.hav.ud og t.processvand.ind i dine beregninger.

Jeg håber det hjælper, god fornøjelse med det ;-)

Med venlig hilsen,

Eduardus Bervoets
www.metrotech.dk

2
Miljøteknik / Sv: Hvordan forhindre man vindmøller kollaps.
« Dato: 10, April 2014 - 16:32 »
JJ's video ("Windmill Disaster") er fra 2008 og er fra en Nordtank vindmølle ejet a Vestas, som var oprettet i 1996. På kollapsens tidspunkt arbejde jeg for Vestas Testcentre i Århus. Vindmøllen gik amok efter dens gearkasse gik i stykker. Bemærk at møllen have kørt ukontrolleret rund i over 2,5 timer, som du kan se på videoen, inden den kollapsede. Det er et tegn på at møllen har været meget stærk.

For at svare på JJ's spørgsmål:

1) Alt man kan. Der findes også alt mulige slag svingingsdæmpere med og uden olie og meget andet. Generelt har (mekanisk) belastning af alle komponenterne en meget høj prioritering. Jo mere vindmøllen bliver udsat for last og især lastændringer, jo korter en levetid den har. De fleste vindmøller fra Vestas er pitch-controlled, dvs vingerne kan individuelt rotere (ligesom en helikoptervinge), så vinklen kan optimeres ift vinden. Når man nu skulle sidde på det højeste punkt en vingespids kan nå, så ville man kunne mærke en meget kraftig vind. På de laveste punkt blæser det meget mindre og udover det sørger tårnet også for noget der hedder "vindskygge". Derfor bliver individuelt "pitching" af vingerne brugt til at udjævne disse forskelle.
Der er meget, meget mere at sige om emnet.

2) En vindmølle har flere titusinde essentele komponenter. Hvis de havde en driftsikkerhed på fx. 99%, så ville hver mølle gå ned mange gange om dagen. En mølle bliver designet til en levenstid på 20 år. Hvis de havde så meget styr på det at de kan organisere en "programmeret forældelse", så ville de bruge viden til noget meget mere fornuftigt. Der er ikke penge i en kolaps. Det eneste der er interessant for en kunde (og derfor for vindmølleproducenten) er prisen kunden skal betale per MegaWatt Time, når man lægger alle udgifer sammen over 20 år.

3) Producenten og kunden laver en kontrakt om hvem har ansvar når en vindmølle ikke producerer strøm. Produktionstab og investeringstab er helt bestemt en essentiel del af det.

4) De nyere Vestas vindmøller bliver overvågnet med meget mere end WebCams. Vindmøllerne er fyldt med sensorer, der måler lastene, temperature, strømproduktion, vindhastighed, vibrationer og meget mere. Data fra vindmølleparker fra hele verden bliver sendt til en overvågningscentrum, hvor data bliver registreret og analyseret. Så kan men hurtig ser det, når der går noget galt. Faktisk er overvågningssystemet så avanceret, at man i mange tilfælde kan se at visse komponenter skal skiftes ud inden de bryder sammen. Udskiftning kan så planlægges således at det falder sammen med en planlagt service tjek, i stedet for at man skal reperere det bagefter.

Med venlig hilsen,

Eduardus Bervoets
www.metrotech.dk


Sider: [1]