Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - John Larsson

Sider: [1] 2 ... 8
1
Nu diskuteres det vildt om landmændene ikke skal have et fast låg på deres gylletanke for at forhindre metanudslip!

Hvad er det for noget sludder? Skal man holde metan indelukket i en beholder, så kræves der tanke som kan tåle et temmelig stort tryk. Jeg er godt klar over at gasarter, også metan, kan opløses i væsker, og et låg der standser ventilationen kan selvfølgelig holde metanudslip noget nede, forudsat at metanproduktionen konsekvent ikke er så stor at væsken ikke er er mættet mht metan, men jeg forestiller mig at metanproduktionen i gylletanke er så stor, at væsken netop altid er mættet mht metan!

Har jeg misforstået noget?

2
Den begyndte at svigte for en uge siden. Først ville den slet ikke lystre, så var der et par dage med skiftende held, hvor det nogen gange lykkedes at få den til at virke hvis jeg stod meget tæt på bilen eller brugte tricket med at holde den op ved tinningen; det kan ofte fordoble rækkevidden!

Jeg skilte den ad og målte på batteriet. Det viste 3,04 volt ubelastet; det er lidt svært at måle mens den sender et signal. Jeg skiftede batteriet selv om 3,04 volt vel ikke tydede på ekstremt dårligt batteri. Det hjalp over hovedet ikke. Jeg har efter bedste evne tjekket sikringer, som var OK!

Er der en nem måde at teste om senderen sender et signal? Jeg har holdet den tæt på dab-radion og aktiveret knapperne men har ikke kunnet registrere nogen forstyrrelse!

3
Alt det andet, diverse / Hvad er en skomagerdreng?
« Dato: 31, Juli 2013 - 16:56 »
"Skomagerdrenge" er ifølge det jeg har lært af dansk håndværkersprog et lille søm som navnlig har været brugt af skomagere i fabrikationen af træsko. I dag er det vel mest "blå kamsøm" man kalder "skomagerdrenge?

I forklaringen af udtrykket "det regner skomagerdrenge", både i Ordbog over det Danske Sprog(ODS) og andre steder, har sprogfolkene misset betydningen "lille søm", som vi vist har fra tysk, som så meget andet inden for håndværkssproget. Tyskerne har i hvert fald udtrykket "Es regnet Schusterjungen" for kraftigt regn. Svenskerne siger "det regnar småspik". Det er når store regndråber falder i vandpytterne, man "ser" små søm med hovedet nedad i vandoverfladen.

Det jeg er ude efter er om det på dansk findes på skrift et sted hvor det står, fx. i ældre lærebøger, at disse små søm kan kaldes "skomagerdrenge"?

4
Computer / Slumreforhindringer??
« Dato: 10, Juli 2013 - 11:02 »
En af disse forb. opdateringer har lagt noget snavs i min computer så den ikke kan falde til ro! Jeg har fjernet både det ene og det andet, men lige lidt hjælper det!

Computeren er installeret med System 7!

5
Computer / Tablet og elektronisk avis
« Dato: 22, Maj 2013 - 14:07 »
Vi har længe overvejet at droppe Berlingske som papiravis, men min kone har ikke ønsket at tænde for sin bærbare hver gang hun vil "åbne" avisen. Nu har vi luret på om hun med en tablet kan føle nogenlunde samme brugervenlighed som med papiravisen. Problemet er så bare om hun kan klare sig med en billig tablet fra Harald Nyborg til under 1500 kr (Bilka havde forleden en til 700-800 kr.!) eller om man "køber dyrt" på den måde og snart skal opgradere styresystem eller købe en ny tablet?

6
Alt det andet, diverse / Urproblemet løst!
« Dato: 24, April 2013 - 11:09 »
Det er nu ikke "alle problems moder" det her handler om, men jeg har haft et meget drilsk problem med mit bornholmerur. Det er nu ikke fra Bornholm, men lavet af urmageren Christian Fogh i "Kjøbenhavn", så et standur af normal konstruktion med sekundpendul og to tunge blylodder, ca. 12 kg/styk. Af hensyn til evt. gulvskader har jeg polstret bunden i uret med 20 cm bobleplast. Klokken, som vi altid har kaldt "Big Ben" larmede temmelig meget, så da vi kom i vores lejlighed for snart tre år siden, stoppede jeg den. Uret stod et par år skråt i et hjørne, hvor det gik upåklageligt. For nogle måneder siden måtte jeg pga. en anden vægdisposition flytte uret ca 75 cm væk fra hjørnet. Jeg opdagede da at snoren til loddet var flosset, så jeg stoppede uret indtil den var skiftet. Uret har et 8 dages værk, vistnok ca. 9,5 døgn, inden loddet lander i bunden. Loddet synker ca. 11 cm/døgn.

Lige siden jeg flyttede uret (og skiftede loddesnoren) standsede uret efter 5 døgn og 16 timer. Jeg plejer at trække urene søndag formiddag og standuret gik altså pludselig i stå ca. kl. 2 lørdag morgen. Hver eneste lørdag har jeg undersøgt uret for at se om loddet var blevet stående på en liste i urkassen eller om loddesnoren havde kilet sig fast på dens hjul på en eller anden mærkelig måde. Jeg fandt aldrig noget mistænkeligt, så jeg satte pendulet i gang. Det gik ca. fem minutter, men efter 2. eller 3. startforsøg, gik uret igen, altså til jeg igen trak det op søndag morgen.

Det er jo meget irriterende for en opfindsom ingeniør ikke at kunne finde ud af hvad uret fejlede. Jeg frygtede også at min kone skulle tro at jeg havde forfalsket eksamensbeviset! ;-) I lørdags åbnede jeg igen frontlågen, satte loddet i gang og ventede på at det skulle gå i stå. Det gjorde det også, men før det, efter 2-3 minutters gang, fandt jeg pludselig ud hvorfor uret gik i stå netop på det tidspunkt det gjorde!  Er der nogen der kan regne ud hvad problemet var/er?

Jeg kommer med løsningen på et senere tidspunkt, men prøv nu!  ;-)

7
Computer / Trådløse SD-kort
« Dato: 03, April 2013 - 17:11 »
Jeg har set det her hos Conrad: http://www.conradelektronik.dk/SANDISK-EYEFI-KORT-8-GB-CLASS4%2b-WI-FI.htm?websale7=conrad-dk&pi=416230&ci=SHOP_AREA_19818_0412023

Er der nogen der har erfaring med dem? Bruger de meget strøm fra kameraets batteri?

8
Alt det andet, diverse / By Jove!
« Dato: 02, April 2013 - 17:50 »
Jeg fik sørme ram på et par af Jupiters måner! Det er muligt at de kan blive helt gode, hvis jeg bruge mindre lys! Billedet er taget med stativ og selvudløser!


9
Computer / Jeg savner XP's søgefunktion!
« Dato: 17, Marts 2013 - 20:13 »
Det må vel også kunne lade sig gøre i senere versioner af Windows, men det er så dét jeg ikke kan finde ud af!

Når man søger efter en fil i HELE ens computer, hvor man man dels ved noget pm filnavnet FØR extension, og måske oftere har en meget god idé om datoen for filens dannelse og/eller dens størrelse, ja så er det en smal sag i XP at at få vasket alle andre uvedkommende filer væk!

Hvordan gør man dét i Vista og 7?

10
Jeg synes at vores tv-kanaler nu er blevet ringere i synkroniseringen end tidligere. Vi har kabel-tv (Yousee). Et mindre antal kanaler er omsat til analogt signal, og dem har vi brugt indtil for et par måneder siden. Jeg synes ikke at jeg kan huske, at der den gang var så store synkroniseringsproblemer. Nu ser vi alt digitalt.

Er det det digitale signal der er problemet og kan man gøre noget ved det, ved nogle sofistikerede indstillinger fx?

11
Alt det andet, diverse / En urmager man kan stole på?
« Dato: 25, Februar 2013 - 16:28 »
Jeg har et gammelt russisk ur, som udover dets normale værdi har en særlig proveniens, som det vist hedder i fine sammenhænge! ;-) Uret er en gave fra kejserinde Dagmar til en broder til min kones farmor, mens han var i Rusland i Røde Kors' tjeneste under den første verdenskrig.

Uret kan ikke gå; det skal have en ny urofjeder monteret. Det er jo noget pillearbejde, så det må meget hellere stå som det er end at det kommer i hænderne på en "klamphugger", selv om han skulle have svendebrevet i orden! Jeg har meget dårlig erfaring med professionelle urmagere, så jeg vil næsten hellere overlade uret til en engageret og kyndig "pensionisturoman" (min kone, med baggrund i sundhedssektoren, har sagt at en pensioneret urolog er noget ganske andet!) ;-)

Er der nogen der kender nogen, som også jeg kan lære at kende?

12
Jeg har haft et par ciderflasker stående på terassen i den kolde periode. De har selvfølgelig været totalt "bundfrosne", men er nu tøet op igen, se https://picasaweb.google.com/lh/photo/YYotGXFlFuwaipNHklY_L9MTjNZETYmyPJy0liipFm0?feat=directlink . Bemærk den store farveforskel mellem top og bund i flasken! Nu er jeg bare lidt spændt på at se om man kan mærke det på smagen. Det kan vel næppe være det rene vand i toppen, men måske er det "sukkervand"?

13
Alt det andet, diverse / Månesegl
« Dato: 19, Januar 2013 - 09:56 »
Vejret var fint for måneskud den 16. og 17. om aftenen. Der er 24 timer og ca. 12 minutter mellem de to optagelser. Der er nok EXIF med, men billederne er taget med max. brændvidde = 94 mm. Det svarer til 21 x zoom med den ret lille billedchip på 16 mp, som der er i kameraet!

14
Aktuelt / TV-Smart
« Dato: 04, Januar 2013 - 11:18 »
Nu kan man med såkaldte "Smart-TV" surfe på internettet uden om den almindelige computer, siges det! Hvor nemt er det dog? Man kan også få en separat boks med "TV-Smart" i fx ALDI http://digitalt.tv/forum/tv-dvd-blu-ray-mm./aldi-smart-tv-boks-fra-pa-onsdag-den-21-12-hmmm-hvor-smart-er-den-egentlig-tror-naeppe-at-medion-laver-appl-til-youbio-hbo-netflix-m-m-m/ , skal der også bøvles med "apper" til de apparater der har det "smarte" indbygget i fjernsynet?

15
Det er ikke altid at vi får brugt et helt glas syltetøj eller anden henkogt frugt i sukkerlage. For at restindholdet ikke skal mugne, varmer jeg det forsigtig op i mikroen og så bliver det henkogt igen! Der er et par ting man skal tænke på. Låget af metal må ikke være på under hele opvarmningen. Først varmer man op uden låg 1-4 minutter. Fordelen ved at bruge mikroen er at den ikke varmer så meget nederst i glasset, der hvor restindholdet stadig er sterilt. Man varmer så længe at det øverste af restindholdet kommer rigeligt over pastøriseringsstemperaturen. Låget er jo af metal og det bliver for varmt under denne opvarmning af restindholdet. Der sidder jo en lille tynd plast- eller gummipakning i kanten af låget og den dekomponerer hvis låget bliver for varmt. Når restindholdet har fået den rette temperatur (jeg mærker bare med hånden på ydersiden af glaskrukken), lægger man låget løst på og giver det hele yderligere ca. 30 sekunder, hvorefter man skynder sig og skruer låget rigtig på. Når der er gået lidt tid og indholdet er kølnet lidt af, kan man høre konserveringsklikket fra låget, og så har man sin nye konserves.

Ved større hjemmeproduktioner med fyldte glas, vil jeg stadig koge i vandbad etc., men den her metode kan i hvert fald forlænge livet på en syltetøjsrest betragteligt!

Sider: [1] 2 ... 8