ingeniørdebat.dk

Her er nogle billeder fra loftet under mobilsendemasten. Loftet er helt sort, og ser forbrændt ud. På træet på siderne ses en mørk farve, under hvert søm. Det er kun de steder, hvor der ikke er træloft, som har taget strålingen.

Kan det være mobilstråling? Det ser sjovt ud! Min videnskabelige logik siger at det ikke kan forklares som mobilstråling, med den bølgelængde de har. Og samtidigt, så burde det også være lige meget omkring sømmene, og ikke kun bort fra loftet, at træet ser "forbrændt" ud.

Udenom hvert søm ligner det næsten forbrænding.

Vi kunne tænke os en bagemaskine - men alle dem vi har kunnet finde til salg i Danmark, tåler ikke opvaskemaskine. Deres bakke er typisk aluminium, belagt af en non-slip teflon belægning.

Imidlertid anvender vi ikke salt i opvaskemaskinen. Kun afspændingsmiddel og neophos quantum opvasketabs. Opvasketabs'ene kan bruges til glas, og er glas-pest fri.

Kan vi evt. vaske delene i opvaskemaskine uden opvasketabs?

Vores opvaskemaskine er en bordopvaskemaskine, og normalt sætter vi den på 45 grader hurtigvask.

Hvorfor kan teflon belægningen ikke tåle opvaskemaskine? Skyldes det aluminium og vaskemaskinens dele? Kan vi bruge den til teflonbelagt aluminium hvis det vaskes alene, og uden vasketabs (kun med afspændingsmiddel)?

Jeg har en simpel lille GM-geiger tæller, der giver et klik, for hvert detekteret henfald. Den er ikke følsom, og giver normalt ca. et klik per halve minut i Jylland, og hvert minut i København.
Den kan ikke detektere type, eller andet kompliceret.

I Jylland, er tendens til, at der ofte kommer flere klik efter hinanden - de falder ofte i byger af 2-3 klik. Mens, der i København altid kun er et klik af gangen. Ca. halvdelen af gangene, er der også kun et klik af gangen i Jylland, men resten kommer ofte i 2-3 klik, over nogle sekunder, specielt hvis der er støv i nærheden.

Er årsagen til forskellen, at strålingen kommer fra forskellige stoffer? Er det multiple henfald?

Min mor er netop blevet røntgenfotograferet / gamma scintigrafi på sygehuset, og fik en indsprøjtning med et radioaktivt stof. Ifølge brevet vi fik, skulle det være helt ufarlig. Fra indsprøjtningen, til fotograferingen, sad hun i venteværelset, sammen med de andre patienter. Vi blev lidt overrasket over, at vi skulle forlade venteværelset, og at kun patienter måtte bruge venterummet. Os andre skulle ud på gangen.

Da vi kom hjem, et par timer efter scanningen, begyndte geigertællerne at slå alarm. Selvom hun var i køkkenet, så var 4 gange over den normale stråling i stuen. Og i samme rum, indenfor 3 meter, skulle man ifølge manualen til geigertælleren søge dækning.

Så nu tænker jeg så småt på, om vi virkelig var i fare, når vi som pårørende sad i et lokale, med ca. 20 andre der havde fået samme dosis, og i under en halv meters afstand fra min mor.

Men kan det virkeligt være korrekt, at det er så ufarligt, når alarmerne går igang i mange meters afstand, så snart hun kommer hjem. På ca. 6-7 meters afstand, igennem to lukkede døre, var strålingen dog ikke større end normalt.

I et kaskodestrålerør, vil en plade med elektroner normalt påvirke elektronstrålen, på grund af det elektriske felt. Sættes således en negativ spænding på en plade, vil elektronstrålen bøje bort fra pladen. Selve det elektriske felt udbreder sig fra pladen, med lysets hastighed.

Nu kommer så spørgsmålet. Hvad med en "løsrevet" elektron? Antages, at vores elektron skydes ud af en elektronkanon, så burde den jo også påvirke vores katodestråle. Det siger sig selv, at den til at starte med, hvor den stadigt er på elektroden før den skydes ud, vil påvirke som hvis den sad på en plade. Det statiske elektriske felt vil bevæge sig med lysets hastighed, og påvirke katodestrålen.

Nu løsriver elektronen sig så - i samme øjeblik, skal den ikke mere betragtes som en partikkel - men som en bølge. Derfor, vil en bølge påvirke vores elektronstråle. Bølgen udbreder sig naturligvis med lysets hastighed - på samme måde, som elektronens elektriske felt.

Imidlertid, bevæger selve vores elektron sig med en lavere hastighed end lysets hastighed, da den har masse.

Det kryptiske spørgsmål er derfor, hvordan vores katodestråle påvirkes. Hvis selve katodestrålens elektronenergi, svarer til den løsrivede elektrons, vil der kunne opstå interferrens, da bølgerne fra elektronerne vekselvirker.

Det som jeg har lidt svært ved at forstå, er at selve elektronen jo ikke bevæger sig med lysets hastighed, og derfor må selve energien fra elektronen bevæge sig med lavere hastighed.

Imidlertid, så bevæger elektronens elektriske felt sig med lysets hastighed. Og det betyder jo også, at den løsrevede elektrons elektriske felt, vil bevæge sig med lysets hastighed, da den løsrevede elektron ikke mere kan betragtes som en stationær ladning, der biddraget til et stationært elektrisk felt. I midlertid, må dette elektriske felt, være af elektromagnetisk karakter, og svinge med elektronens bølgelængde.

Problemet er, at elektronen har masse - og at selve elektronen, og dermed elektronbølgen, jo skulle bevæge sig langsommere.

Derfor forstår jeg ikke helt hvad som sker. Vil påvirkningen og interferrensen, bevæge sig med lysets hastighed, som den burde - eller vil den bevæge sig med lavere hastighed, på grund af elektronens masse?

Hvad sker når elektronen løsriver sig? Forsvinder påvirkningen med den elektriske ladning straks (kun forsinket af lysets hastighed), således at vores katodestrålerør ikke påvirkes mere efter elektronens løsriver sig? Eller vil den påvirkes, men starte en svigning straks (forsinket af lysets hastighed)? Problemet er, at hvis bølgen fra elektronen ikke udbreder sig med lysets hastighed, men det elektriske felt gør - så vil vores katodestråle stå "upåvirket" en periode, da det elektriske befelt bevæges med lysets hastighed, meddens svingningen bevæger sig med elektronens hastighed. Det virker stærkt ulogisk.

Så vidt jeg ved, bevæger det elektriske felt fra elektronen sig, med lysets hastighed, og ikke elektronens hastighed - ellers havde det kunne forklare problemet.

Min umiddelbare antagelse, må derfor være, at elektronens "bølge" påvirkning udbreder sig med lysets hastighed, trods selve elektron bølgen, bevæger sig med lavere hastighed.

Selvom påvirkningen sker allerede efter lysets hastighed, så vil energi dog ikke kunne udveksles før at elektronens bølge dukker op. Så ser man på skærmen hvor de to bølger interferrerer, så vil interferrensen først opstå, og først senere - når elektronbølgen ankommer - opstå den ekstra intensitet, som skyldes at energien nu kommer fra to elektronstråler.

I nogle tilfælde - når det er tale om energiudveksling - ser altså ud til, at elektronbølgen må bevæge sig med elektronens hastighed. Og i andre - uden energiudveksling, hvor det er tale om ren påvirkning - vil den bevæge sig med lysets hastighed...

Kan det være korrekt?

Hvis vi har en field-effekt transistor, der "måler" på elektronens felt, så vil den kunne detektere det med lysets hastighed da det er det elektriske felts hastighed - meddens at en detektor der drives af energien fra elektronen, jo umuligt kan detektere bølgen, før at energien modtages, og dermed ikke kan detektere den, før selve elektronbølgen ankommer.

Kan elektronens bølgepåvirkning, virkeligt have to forskellige hastigheder, så den i nogen tilfælde udbreder sig med elektronens hastighed, og i andre med lysets hastighed - ligesom det elektriske felt fra elektronen?


Vi kan komme med et andet sjovt eksempel på, at elektronens felts hastighed - altså det elektriske felts hastighed - er større end elektronens hastighed. Stiller vi en masse elektroner på stribe, og slår til den første - så vil dens elektriske felt, påvirke næste elektron, som påvirker næste osv. Udbredelsen, er således begrænset af udbredelsen af feltet, som elektronen har omkring sig, og kan ikke bevæge sig hurtigere end lysets hastighed. Derimod, kan udbredelsen ske hurtigere, end selve elektronens bevægelse, og vel dermed også dens elektronbølge bevægelse.

Noget tyder derfor på, at det vekslende felt, fra en elektron slås løs, sandsynligvis bevæger sig hurtigere, end selve elektronen.