Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - Lennert

Sider: [1]
1
1)   For at spare på varmeregningen, har jeg har tænkt mig helt at slukke for oliefyret på kontakten, fra oktober til april, hvor jeg fyrer med brænde i dagtiden. Men oliefyret har vist nok en pladejernskedel, og jeg ved ikke, om den tærer hvis oliefyret står slukket. Det er ikke muligt at lukke for flow igennem pladejernskedlen, så temperaturen på vandet i pladejernskedlen vil jo så stå og svinge meget og komme langt ned hver nat – men dog uden at brænderen kører. Er det en rigtig dårlig idé, eller er det OK, så længe jeg kun tænder oliefyret igen, når pladejernskedlen er kommet over dugpunktstemperaturen igen. Kort sagt – Sker der en "kold tæring" af kedlen når temperaturen falder under dugpunktet, sker der en tæring pga. skiftende temperaturer, eller er det kun kritisk med tæring når brænderen kører samtidigt med at kedlen er under dugpunktstemp.?

2)   Alternativt - er det bedre at lade oliefyret køre døgnet rundt, og i okt.-apr. nøjes med at lukke for flow igennem strengene til radiatorerne og VVB hver nat? På den måde minimeres opvarmning med olie, da oliefyret kun skal holde vandet over dugpunktstemp. i nogle få meter rør i fyrrummet natten over, indtil jeg næste morgen har fyret godt op i brændeovnen, og derefter åbner for flow igennem strengene til radiatorerne og VVB igen.

3)   I de varme måneder, hvor jeg kun fyrer med olie til at opvarme VVB, kunne jeg måske også spare lidt penge ved kun at have åbnet for flow gennem VVB (og tændt for cirkulationspumpen) kortvarigt om morgenen. Så varmer oliefyret VVB op én gang om dagen, og skal derefter kun holde vandet varmt i nogle få meter rør i fyrrummet resten af tiden (udelukkende for ikke at komme under dugpunktstemp.). Jeg tænker at VVB kan holde vandet varmt nok til en dags forbrug, og det må da være billigere, at varme en delvis afkølet VVB op igen, end at holde VVB opvarmet de øvrige 23 timer i døgnet. Og som bonus kan cirkulationspumpen jo så også slukkes i 23 ud af døgnets 24 timer. Eller er det en dårlig idé?

4)   Er der i øvrigt andre dele af centralvarmesystemet end pladejernskedlen der ikke kan tåle for lave temperaturer, at der lukkes for flow igennem dem eller slukkes for dem?

Sider: [1]