ingeniørdebat.dk

Hej,

da vi fik lagt nyt tag, fik vi også en antennemand til at sætte ny antenne op.
Vores hus er et 2-familiehus med tagryg i 12 m højde.
Antennemasten er yderligere mindst 4 m over tagryggen og mindst 1 m under.

Vi fik alligevel vand ind, når det regnede, og det viste sig, at regnvandet kommer gennem selve antennemasten.

En midlertidig løsning har været at krænge en cykelslange udover mastens bund, og at lade den anden ende af cykelslangen dryppe af i en skål under en lem. Det har fungeret fint et par år, men jeg har længe ønsket mig en mere permanent løsning.

Desværre er antennemastens (formodentlig åbne) top utilgængelig selv med lift - sidst vi havde en lift forbi for at inspicere kvistene i 5 m højde, blev asfalten på vejen bekadiget af liftens vægt.

Vi har en faldsele, så jeg kan kravle nogenlunde sikkert rundt på taget, men selve masten vil nok være meget - uhåndterlig...

Jeg overvejede at bore huller i masten over tagniveau.
Gennem det nederste hul kunne man sprøjte lidt ekspansionsskum ind.
Gennem det midterste hul kunne man fylde noget vådrumsmembran stads ind.
Når der så stod regnvand i masten, kunne det drænes af mellemste og øverste hul.

Gode ideer er velkomne...

Jeg har læst et sted på nettet, at hvis et sort hul er rigtig stort som f.eks. i galaksens centrum, så er der ikke nævneværdige tidevandskræfter ved begivenhedshorisonten. Det har fået mig til at spekulere over følgende:

Forestil jer først en bane om et sort hul, som passerer f.eks. 1m udenfor begivenhedshorisonten, men som undslipper tyngdefeltet. Hastigheden i det tætteste punkt er derfor meget tæt på lyshastigheden.

Lad os dernæst antage at denne bane følges af tyngdepunktet af et legeme med radius >1m. En del af legemet vil vel så passere indenfor begivenhedshorisonten, ikke sandt? Hvis legemet ikke slides fra hinanden af tidevandskræfter, så vil vil hele legemet vel enten undslippe eller indfanges?

Har nogen et kvalificeret bud?

Hej,

jeg er langtfra sikker på at det kan betale sig at lave den slags selv, men nysgerrigheden driver mig til følgende spørgsmål:

En typisk (børsteløs?) jævnstrøms elmotor .2-.6 kW - hvordan varierer belastningen spænding/strøm med omdrejningshastighed/moment?