Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - Sophiante

Sider: [1] 2 ... 6
1
Aktuelt / Internet i Ukraine
« Dato: 12, December 2022 - 13:05 »
Daglige nyheder beretter om ukrainske byer uden strøm, hvor folk samle om generatorer for at oplade deres telefoner.

Hvis en by er gået helt i sort hvordan kan telefonsystemet så virke alligevel?
Telefoner rækker kun nogle kilometer, så antennemaster, mobilsendere samt telefoncentraler skal være i orden.
Har man virkelig battery-backup til den slags?

Samme undren har jeg når man ser folk bruge telefon i ørkener, f.eks. langt inde i Afrika.

Jeg mindes da vi i København havde strømafbrydelse for en del år siden. Da kunne man ikke ringe.

Jan

2
Dette emne er måske lidt uden for ingeniør-verdenen, menjeg vil høre om andre har erfaring med ræve i haven.

Min have er indelukket med 1,5m højt hegn - så vidt så godt.
Sidste år døde vores kat og jeg begravede ham i haven. Ovenpå masser af jord samt nogle betonfliser.
Alligevel, lykkes det "nogen" at grave sig ned til kadaveret, både fliser og jord er spredt til alle sider.

Jeg har endnu ikke set bjørne i området men rævene findes. Jeg begriber ikke hvordan de kommer ind og forstår heller ikke hvad meningen er med at grave i en et år gammel grav.

Jeg har ikke lyst til at hus og have skal ligne en borg, men måske bliver jeg nødt til at bygge et helt mausoleum i beton?

Sophiante

3
Computer / danske domænenavne ejet af udlænding
« Dato: 09, November 2021 - 19:36 »
I den senere tid, når man søger varer på google, har jeg bemærket mange dk hjemmesider som har meget tilfælles.
Varens pris er alt for lav, teksten er computeroversat (og ganske forfærdelig) og de normale links forneden som "om os", "kontakt", eller "handelsbetingelser" er ikke-fungerende!

Jeg falder over ganske mange af den slags uanset hvad jeg søger - de er alle ejet af den samme mand Igor Stepanov fra Rusland. Jeg vil blot nævne en af dem: frihedenspizza.dk (Der findes faktisk en pizza butik med det navn)

Enten bruger russeren deres navn uden deres viden, eller også sælger de deres navn til ham.

Der er nok ikke noget ulovligt i det, men jeg synes at det er meget irriterende, selv om jeg aldrig køber varer såda et sted.


4
Jeg bor i et kvarter hvor alle huse har samme type betontagsten, men i 4 forskellige nuancer fra mørkebrun til rød.
Mit tag er mørkebrunt og har mange vækster (mos) vilket jeg ikke synes er pænt.

Andre tage med mere rødlige farver har slet ingen grimme vækster, selv med samme alder og kompasretning som mit, og det er ikke fordi de har renset tagene.

Jeg har forsøgt med et firma som sprøjtede noget på, men det hjalp intet somhelst. Selv har jeg for nogle år siden skrabet væksterne af (enormt arbejde). Jeg siger skrabet, for væksterne gror fast i betonen! Men ak to år senere det samme.

Min teori er at der må være en forskel i kemien på farverne - er der nogen her med et bedre bud?

Jan

5
Miljøteknik / Oliebehandlet træ
« Dato: 14, Februar 2020 - 18:27 »
Jeg ved ikke om jeg har ramt det rigtige forum.

Først havde jeg et problem med bordet på vores veranda (uisolerede), som min kone synes var for stort. Jeg troede jeg løste problemet ved at lave et bord selv, et som havde den rigtige størrelse og endvidere af tykt bøgetræ. Selv blev jeg meget tilfreds med reultatet.

Dernæst kom problem nr. 2, idet jeg behandlede træpladen med kinesisk olie fra Biltema - formodentlig linolie i en eller anden form. Igen blev jeg selv meget tilfreds med resultatet - superflot.
Men min kone siger det lugter, selv efter at have stået udendørs i et halvt år.
Så nu er problemet altså en sur kone!

En googling af problemet (bordets lugt, ikke konen) gav ikke megen trøst mht. at overmale træet for at holde lugten inde. Alle eksperter siger at lugten forsvinder når olien er hærdet, men min kone har overnaturlig lugtesans.

Hjælp!


6
Konstruktioner / Akryl - glas tætning
« Dato: 29, April 2019 - 19:42 »
Nu drypper det igen ned fra taget i min veranda.

Det er en konstruktion som minder om drivhuse, aluprofiler med sider og tag af hærdede glasplader. Glaspladerne er monteret med silicone-fugemiddel og det har en enorm styrke (fandt jeg ud af da jeg måtte udskifte en af pladerne i døren med plast for at montere en kattelem).

Det specielle ved konstruktionen er at overgangen mellem tag og den lodrette langside består af buede akrylplader!
I denne overgang overlapper tagets glas akrylpladerne med ca 20mm - hvilket viser sig at være alt for lidt. Regnvand, som egentlig burde løbe af finder alligevel vej opad imellem pladesamlingen, og ind på gulvet.

Der burde nok have været en form for pakning i samlingen men det er der ikke. Min søgning efter fugemateriale som kan hæfte udendørs på akryl har ikke givet resultat. Indvendigt er det desværre umuligt at komme til samlingen fordi den skjules af alu-profilet. Men på ydersiden har jeg forsøgt at fuge overgangen med noget som måske kan hæfte på akryl, husker ikke lige hvad det hedder.
Men ak, den fuge falder simpelthen af efter nogen tid.

Nogen gode ideer?

7
Jeg bliver nok nødt til at gå den hårde vej, men inden da vil jeg lige høre om nogen har haft lignende fejl:

AEG tumbler, næsten 3 år gammel, pludselig skramler den når den kører. Lyden kommer også når man drejer tromlen manuelt. Uden at vide nogetsomhelst om tumblere forestiller jeg mig at motoren trækker tromlen via en rem med en vis udveksling. Da lyden kommer med en højere frekvens end tromlens rotation, tror jeg det er motoren der fejler.

Kan man selv adskille den ad, bestiller jeg en reparatør, eller køber jeg en ny?

8
Computer / Telefonreklame
« Dato: 17, August 2018 - 11:03 »
Jeg har godt nok en mobiltelefon, men bruger den sjældent og kun nogle få venner kender mit nummer.

Nu har jeg indenfor få dage modtaget to opkald fra mennesker som vil reklamere for noget jeg ikke har brug for.

Jeg mener det generelt er ulovligt men bøger, blade og forsikringer er undtaget.
Hvorfor må de godt ??

Nå, men hvor har de mit nummer fra, eller ringer de blot til alle numre fra en ende af?

Det er ski.. irriterende!

9
Nu vil jeg høre om nogen her har erfaring med et problem som har naget mig i årevis.

Huset er 20 år og har indvendige såkaldte celledøre. Det som irriterer mig er den støj man hører når døren åbnes eller lukkes. Jeg taler ikke om manglende justering af låsen, men støjen fra låsemekanismen, især når nogen i familien åbner døren inden håndtaget er trykket helt ned! Jeg satser på en løsning som ikke indebærer udskiftning af familien.

Jeg har allerede forsøgt at fjerne "slør" i den firkantede aksel mellem håndtagene - det hjælper lidt, men selve låsemekanismen er meget slasket og selve dørenes cellekonstruktion forstærker lyden.

Dørfabrikker taler om lyddæmpende døre, men det er kun dæmpning mellem de to rum - her har jeg ingen problemer.

Hvor meget vil en massiv dør afhjælpe støjen (altså fra låsen) og findes der bedre låsemekanismer end de slatne jeg har?

Der må da være andre som har erfaring med dette?

10
I mange år har man diskuteret omkring stikkontakter på i vores huse og på elektriske varer. Een ting er dog sikkert: alle almindelige husholdningsvarer er forsynet med Schuko-prop på ledningen.

Da jeg fornylig ville opgradere min elektriske "installation" i min udestue ville jeg derfor have et par Schuko kontakter så min varmeovn blev jordet. Da der ikke findes en egentlig installation må det ske med multi-stikdåser med forlængerkabel.

Det har imidlertid vist sig, at ingen danske fysiske butikker har sådanne (kun net-butikker). Det der nu undrer mig er, er det forbudt at sælge dem i Danmark (men gerne i danske net-butikker), og hvorfor, når de nu er blevet tilladt i husets vægge?

Ja, man kan købe adapterstik fra DK til DE, men de koster og fylder for meget.

Mit gæt er at det skyldes jordledningen som "vi" ikke selv må rode med. Men har man alligevel Scukostik i huset kan jeg ikke se logikken i at man (altså vi stakkels danskere) så ikke må forlænge med en multi-stikdåse.

Nu lykkedes det mig at få jordforbindelse på min ovn, men kun fordi jeg havde en af disse sjældne stikdåser liggende, som jeg forsynede med dansk stikprop (Uha - det måtte jeg måske ikke?), men hvorfor skal det være så svært at være lovlig dansker?

 

11
Alt det andet, diverse / En søvnekspert udtaler sig
« Dato: 21, Juni 2017 - 13:40 »
Undskyld for et lidet ingeniørmæssigt indslag, men jeg kunne ikke lade være.

En (højt uddannet?) ekspert er kommet med et fantastisk råd til hvordan man kan sove når det er varmt udenfor.

I gætter aldrig hvad eksperten har fundet ud af.....

OK, nu siger jeg det. Han foreslår at åbne et vindue!

http://www.bt.dk/danmark/soevnekspertens-bedste-raad-saadan-sover-du-godt-i-sommervarmen

12
Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation / marmorvask
« Dato: 18, April 2017 - 20:19 »
Jeg har en bordplade med vask af den type som er støbt af marmor og et bindemiddel.

Den er efterhånden ikke køn længere og jeg ville ønske jeg bare kunne købe en ny. Men den er jo håndlavet og altså ikke en hyldevare.
Desværre er den asymmetrisk med vasken i højre side, hvilket jeg ikke har kunnet finde en erstatning for.

Nu tænker jeg på, om løsningen er en længere bordplade som så bliver afkortet. Har nogen erfaring i, om man selv vil kunne save i det materiale?

13
Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation / Jordspyd?
« Dato: 14, Februar 2017 - 00:46 »
Jeg er ved at checke jordforbindelserne i mine stikkontakter og i den forbindelse er der en ting der undrer mig.
I måleskabet er en jordklemme med alle de gul-grønne ledninger. En enkelt af dem er kraftig og forsvinder ind i muren, d.v.s. udenfor gasbetonvæggen men ikke synligt udenfor soklen. Jeg antager at den skal gå til et jordspyd, men jeg ser ikke noget jordspyd nogen steder.

Hvor kan et jordspyd tænkes at være placeret?

Er der nogen normalplacering af jordforbindelsen når den nu ikke er udenfor huset?
(der er ingen installationsrør af metal i jorden)

14
Aktuelt / Ingeniørbranchen
« Dato: 08, Januar 2017 - 01:12 »
Så længe jeg husker har man ved en årlig kæmpe-gallaforestilling i Sydfrankrig hyldet og valgt årets bedste indenfor dit og dat i skuespillerkredse, altså filmbranchen. En overdådighed af røde løbere og smukke kvinder.

Nu ser jeg i overskrifterne, at det samme sker indenfor sport - årets bedste dit-og-dat indenfor sports-"branchen".

Tilsyneladende er det eksempler på "brancher" som hylder sig selv.

Hvis andre ikke gør det kan man jo altid rose sig selv.

Måske skulle vi selv starte en årlig gallaforestilling, med kæmpe medieopmærksomhed, hvor vi hylder os selv. Altså årets bedste ingeniør dit-og-dat.

15
Miljøteknik / Bly!
« Dato: 23, December 2016 - 15:08 »
Som en direkte følge af Mortens seneste indlæg i debatten om autogyro, hvor han skriver:

"vil jeg nødigere have bly i naturen end U-238".

Starter jeg en ny tråd.
Lad mig straks sige, at miljøforskellen mellem bly og uran ved jeg ikke noget om, men det gør Morten utvivlsomt. Men vi ved alle, at der gerne er stor modstand mod uran når det nævnes i medierne at det anvendes i nogle ammunitionstyper. Det er så her jeg studser da stort set al ammunition indeholder bly og har gjort det til alle tider - uden den helt store ballade.

Min pointe her er blyet (i naturen). Vi bor jo alle i naturen så her er al blyet på sin vis. Jeg har selv støbt revolverkugler af bly i 30 år (med polititilladelse) vistnok uden at have taget skade, og de er alle endt steder hvor de ultimativt kunne opsamles og måske genbruges.

Men min egentlige historie er andetsteds. Jeg arbejder i elektronikbranchen hvor jeg hele mit liv har loddet med tin/bly legeringer (startede i 12 års alderen). Nu er den slags forbudt af hensyn til miljøet, OK. Men der er så mange undtagelser fra den regel at det synes lidt tåbeligt, ret mig gerne!

Elektronikapparater indeholder vel kun bly i gram-størrelser, men tunge blybatterier sidder i alle biler verden over. Desuden er undtaget udstyr til offentlig anvendelse, militær, medicinsk brug, rumfart og mange andre undtagelser.
Det kunne være interessant at se fordelingen af bly på anvendelser på verdensplan. Hvis formålet er vigtigt nok (biler) så er der jo ingen hindring.

Gavner det overhovedet? Skulle vi hellere bruge uran? (jeg ved godt det ikke er en erstatning, men for lige at tage Mortens udtalelse på ordet)
 

Sider: [1] 2 ... 6