Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - j_skib

Sider: [1]
1
Computer / Skype telefonnummer fordele/ulemper?
« Dato: 10, August 2017 - 13:58 »
Mikael Boldt har i en anden tråd skrevet lidt om Skype telefonnummer.
Ser lidt interessant ud for os, da vi bruger 2 stk gammeldags knaptelefoner med tilhørende dyrt abonnement (billigt pr måned, men dyrt at ringe).
Vi kunne egentlig godt tænke os at kunne ringe ubegrænset, og her ser Skype med telefonnummer interessant ud. Jeg har gennemlæst alt det med småt, og har forstået alle ord. Jeg forstår nok ikke helt rækkevidden af alt det med småt, er der nogle åbenlyse faldgruber?

Hvis vi bestiller med ubegrænset taletid til danske telefonnumre, gælder det så også for viderestillet kald?

Jeg kan ikke finde, om ubegrænset taletid også giver fri SMS (som vistnok er normalt ved andre udbydere)?
 
Hvis vi nu befinder os i Tyskland og ringer hjem til danske telefonnumre, er det så stadig med i ubegrænset taletid (altså uden yderlige udgifter)?

Vi bruger en Windows Phone som tablet, dvs uden SIM kort. Så det kunne være smart at få Skype telefon på denne, og så hovedsaglig bruge den til at ringe tilbage med. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre, når vi er på "gratis" Wi-Fi eller hjemme. Er de "gratis" Wi-Fi tilslutninger normalt gode nok til telefonsamtaler (Bilka, Ikea og feriehoteller)?

Håber i vil dele lidt erfaringer, før vi bestiller. Prisen er nu ganske fornuftig, 162,09 kr for 3 måneder med ubegrænset taletid til fastnet og mobil telefoner.

//Jørgen

2
Alt det andet, diverse / Lyskebrok, komplikationer?
« Dato: 05, December 2016 - 14:08 »
Hej alvidende forum.

Dette er absolut ikke et teknisk spørgsmål, men i plejer at svare meget seriøst og hjælpsomt.

Jeg har i en alder af 68 år fået et mindre lyskebrok. Som sådan, skulle det ikke være noget problem at få opereret. Indlagt om morgenen og hjem igen hen på eftermiddagen. Ubehaget skulle svare til en lidt træls fjernelse af en visdomstand, som man har glemt en måned senere.

Jeg blev indkaldt til en samtale med den opererende læge og sygeplejeske. Det blev fortalt, at 5-10 % af de opererede fik voldsomme kroniske smerter efterfølgende. Disse kroniske smerter var/er der ikke så meget at stille op mod i følge lægen. Så jeg blev ”overtalt” til at se tiden an, da mine symptomer ikke er voldsomt generende.
 
Jeg har endnu ikke undersøgt om rejseforsikringen giver problemer, for det kan ende med indeklemt brok, en alvorlig tilstand. Hvis ingen rejseforsikring, ingen rejser i udlandet!

Link til artikel fra Hvidovre hospital, der omtaler komplikationerne.

https://www.hvidovrehospital.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/nyheder-fra-hvidovre-hospital/Sider/Ny-operation-fjerner-kroniske-smerter-i-lysken.aspx
 
I vores omgangskreds er der ingen der har hørt om dette, selvom flere er blevet opereret. Hjemmesygeplejesken i familien er lige så uforstående.

Er det virkelig så slemt, eller er der ”dramatiseret” lidt for at få budskabet ud? Så hvad er jeres opfattelse af virkelighedens verden, har i hørt om/været ude for disse voldsomme komplikationer?

 //Jørgen

3
Hej alvidende forum.

Jeg har en utæt bøjning på et koldvands rør. Bøjningen lækker lidt vand fra ydersiden af bøjningen, måske en støbefejl?
For at få bøjningen skiftet, er det nødvendigt at løsne et 15 mm kobberrør. Kobberrøret er monteret med en klemmering, på ganske normal vis (formentlig dog uden indvendig støttebøsning).
Det vil være nemmest bare at løsne kobberrøret, afmontere klemringsmuffen, udskifte bøjningen og så montere det hele igen.
Men kan man genbruge klemringsmuffen/klemring uden at få tætningsproblemer? Kobberrøret og klemringsmuffen skal monteres på samme sted, dvs klemringen ikke skal aftages/flyttes på kobberrøret.     

Er der nogen af jer, der har lidt erfaringer?

//Jørgen.

4
Hej alvidende forum.

Naboens klædeskabshængsler går rigtig "træls" ved åbning/lukning. Hængslerne er af den type, der bruges til låger, der er placeret uden på skabsrammen.
Naboen har pudset mig på opgaven, og tilsyneladende er smøringen tørret ind. Hængslerne er af metal, og lukke-fjederfunktionen er en mindre nylon lignende klods inde midt i hængslet. 
Hvad smører man nylonklodsen med? Gerne noget fra den almindelige husholdning. Jeg har ofte brugt vaseline med held, men vil vaselinen på langt sigt ødelægge nylonen?
Smøring af nylon har vist været oppe før, jeg har desværre glemt svaret på problemet.

//Jørgen.

Sider: [1]