Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - Morten Jødal

Sider: [1] 2 ... 170
1
Computer / Sv: Telefonreklame
« Dato: 18, August 2018 - 17:34 »
Uffe Kaagaard er nu alligevel på sporet!
Hvis du står på Robinsonlisten, kan du politianmelde enhver, der ringer dig op med et reklameformål - for telefonsælgere er forpligtet til at tjekke og respektere denne liste.

Noget andet er så, at jeg selv har kendskab til listen, men har valgt ikke at tilmelde mig den, fordi den er for enstrenget og omfattende.
Jeg HADER telefonsælgere - men står du på Robinsonlisten, har du fravalgt enhver kommerciel henvendelse, som du ikke selv udtrykkeligt har givet lov til!
Det virker for det første ikke på de mange uønskede spammails fra udenlandske sites (hvor afsenderadressen hyppigt skifter) af typen; "Med: Generic" eller"I want to be in your bed", som jeg nu har blokeret permanent i indbakken, hvad der har hjulpet meget - og for det andet blokerer det også for seriøse henvendelser fra firmaer, som ud fra min adfærd på nettet eller andre steder har fundet mig som person og sender mig en snail-mail.
Disse breve provokerer mig på ingen måde, selv om jeg sjældent reflekterer på dem,  men de har alligevel fået mig til ikke at tilmelde mig listen, fordi de som oftest (på grund af omkostningen for afsenderne) er sendt til seriøse mulige kunder.
Hvis der sker et regeringskifte efter næste valg, vil jeg kontakte det relevante ministerium - hvad det så kommer til at hedde - og bede om en opdeling af listen, så de yderst irriterende telefonhenvendelser kommer på en selvstændig liste.
Med den siddende regering gør jeg ikke noget - da jeg på forhånd ved, at regeringen sætter erhvervslivets muligheder for at promovere sig højere end forbrugerbeskyttelse.


2
Alt det andet, diverse / Sv: Træbeskyttelsesmidler - typer
« Dato: 14, August 2018 - 21:31 »
Tjah ...
Der er desværre gået religion i maling!
Det er teknisk set uigendriveligt, at oliemaling har en bedre indtrængen i træets overflade end vandbaseret maling. Det drejer sig kun om et par mm, men det gør hele forskellen!

Hvis du søger på dansk, kommer der ret mange hits på "hjemmelavet linoliemaling", men det svære er nok sikkativ, som skal tilsættes, for at malingen tørrer på rimelig tid. Det kan du næppe købe i Canada, hvis din lovgivning er som du beskriver det.
Det kan købes på nettet:
https://tibberuphoekeren.dk/webshop/olie-tjaere-vaerk-lak-lim-voks/sikkativ/?gclid=CjwKCAjw-8nbBRBnEiwAqWt1zYCN16xmrEvVmVQRn009Bz37iIqJX7tUNyuxgOy6Wi_u15q9ewu-tRoCAmYQAvD_BwE - hvis du altså kan få det ind i landet.
Desværre er sikkativ en metalorganisk forbindelse, som indeholder kobolt - der er giftigt i alle lande! Vi er bare lidt mindre hysteriske i Europa. Men jeg garanterer ikke for, at en flaske ikke bliver stoppet i tolden.

Og så skal jeg lige understrege, at min karriere har gjort mig mere eller mindre vidende om alverdens kemiske emner - da jeg er i stand til at læse det enkle og logiske kemiske fagsprog  ;) - men min Ph.D. gik i en helt anden retning, så jeg er ikke malingsekspert.

3
Selvfølgelig har du ikke bonen!
Det ville jeg heller ikke have haft.

Polypropylenline ville jeg have købt til formålet uden betænkeligheder.
Der må simpelthen være tale om en fejlproduktion - (af dårligt sorteret genbrugsplast?) - og det synes jeg så egentlig forhandleren burde have at vide, det var mit hovedformål med overhovedet at reagere.

Men den "ekstra stærke" line er måske 3 gange så dyr ... holder den så mere end 3 gange 3½ måned, er det alligevel en god forretning?  ;)

4
SURT!

Nu ved jeg ikke hvilket forhold du har til dit supermarked, men principielt har du en 100% berettiget klage! De første 6 måneder er det jo producenten, der har bevisbyrden.
Det kræver selvfølgelig, at du enten har bonen (det kunne godt være svigtet for mig) - eller er "kendt kunde", som de vil gøre lidt ekstra for.
I Aalborg har jeg hørt om et tilfælde, hvor de fandt en gammel kassestrimmel og udpegede det pågældende køb på forretningens eksemplar - hvorpå klagen blev taget for gode varer. Men det må vist kaldes særbehandling ...

P.S. For princippets skyld ville jeg nok vise dem flaglinen - for forretningen bør af hensyn til sit renommé ophøre med at købe den type line hos grossisten eller producenten!

5
Ja, det er en lidt pudsig opskrift, og måske heller ikke 100% gennemtænkt, men der er alligevel mening i galskaben.

De vigtigste ingredienser i sprinklervæsken er:

- Vand

- Evt. sprit aht. frostsikring, og ret ligegyldigt for den øvrige virkning (overdosér ikke!)

- Opvaskemiddel - som er et tensid (sæbestof).

Det skal dog siges, at der kan optimeres på, hvilke tensider, der er mest effektive i forhold til de lipider (fedtstoffer), der er almindelige i vejsmuds, og nogle af de professionelle sprinklervæsker indeholder et mere optimalt tensid. Da jeg for mange år siden så en undersøgelse af forholdet, hed det Extran nr. "et-eller-andet". Extran er et varemærke, og der er flere slags. Nummeret har jeg glemt for længst, og der skal laves mange liter, før prisen på sprinklervæsken kommer langt nok ned til at berettige indkøb af en liter koncentreret Extran, som er ret dyrt.

- Ammoniumioner, som er en kompleksbinder, der fastholder en del uorganiske komponenter i vejsmuds, så det kan skylles væk med sprinklervæsken.

Og her er hemmeligheden!
Ammoniumioner har formlen NH4+, og den billigste måde at skaffe ammoniumioner på er at købe dem som ammoniakvand, der er NH3 opløst i vand, men som ved opløsningen spaltes delvist i ammoniumioner og hydroxylioner (OH-).
Men hydroxylionerne er ganske rigtigt basiske, og det er ikke ønskeligt i sprinklervæsken, så man tilsætter også lidt syre - en billig og ikke for stærk syre, derfor et af de to forslag i opskriften. Det fremskynder også opsplitningen i ioner, så der kommer flere ammoniumioner.

Men da du nu provokerer mig til at tænke over sammensætningen, så findes der en anden måde at skaffe ammoniumioner på:
Tilsæt ½ tsk. hjortetaksalt i stedet for ammoniakvand og svag syre.
Hjortetaksalt hedder på kemisk ammoniumcarbonat og bliver i opløsning til ammoniumioner og carbonationer. De første er dem vi også har i ammoniak, de andre kommer fra kulsyre (som er CO2 opløst i vand og en svag syre). Saltet har altså samme virkning som de to flydende komponenter tilsammen - og findes i ethvert velassorteret køkken, især ved juletid.
Naturligvis undtagen hos de forbrugere, der kun bruger færdigkøbte småkager eller bager af tilsæt-kun-vand-pulvere.

Prisen på hjortetaksalt vil ikke ruinere dig, og et brev slår til i 4-5 år, hvis du kun bruger det til dette formål, så det vil være mit råd.

6
Vi taler om at fylde …...1-2 liter vand på en bilkøler og ikke om at tappe køleren for at lave THE for så at fylde nyt vand  på køleren igen og igen som du gør det på din fløjtekedel, Morten.
Det er mange år siden jeg kasserede min sidste fløjtekedel - og jeg burde måske ikke have nævnt elkedlen, men i stedet kaffemaskinen, for den måtte jeg også afkalke fornylig, selv om jeg på grund af mine drikkevaner sjældent bruger den. Ventilen stoppede, så den hvæsede damp ud i stedet for at poste varmt vand.
Men jeg ved da, at der også i kølersystemet på en bil er en ventil, der regulerer cirkulationen. Det er lige der en evt. kalkaflejring vil sætte sig.
Du forholder dig ikke "detaljeret" til dette problem - derimod til den for tråden totalt ligegyldige måling af glykolindholdet.
""Ja, et refraktometer er et nyttigt og meget bredt anvendt måeinstrument, hvis man kan finde ud af at aflæse resultatet. Det kan man naturligvis, hvis man vælger et der er specielt kalibreret til glykolindholdet i kølervæske.
Men den måling siger ikke noget om kalk, og du forholder dig ikke til:"""
(umiddelbart hvor du stopper, kommer det citat af mig - om kalk - som du ikke forholder dig til)
Til Hvad forholder jeg mig ikke til?????? Jeg fortæller da ret tydeligt hvordan man måler køleevnen af kølevæsken, hvad har det med kalk at gøre????
Det centrale tema i forhold til dampstrygejern er forkalkning ved fordampning af vand - og dertil mulig korrosion.
Jeg påviste i et tidligere indlæg, at der faktisk er et kalkbindende additiv i mindst 1 kølervæske, så denne fabrikant mener ikke kalkproblemet i køleranlæg er "forsvindende".

Dertil mener jeg som Bent Andersen, at det er useriøst at skrive "fake news" til en der er uenig med dig.
Samt - for egen regning - at en tråd kan blive uinteressant ved at begynde at debattere detaljer, der intet har med hovedemnet at gøre. Det er sket med denne!
Så da jeg nu har svaret på dine personlige spørgsmål til mig, vil jeg stoppe for ikke at gøre det værre. Vil du have flere detaljer, må du gå over til personlig besked.

7
Kalkindholdet i postevand er forvindende lille.

Hvad mener du med "forsvindende?
Jeg kan tydeligt mærke forskel på mit sommerhusvand (17° dH) og mit vinterhusvand (6° dH) - især på, hvor tit jeg skal afkalke min elkedel! Som tidligere nævnt bruger jeg demineraliseret vand i dampstrygejernet.

I dag bliver kølevæsken kontrolleret for glucol % ved serviceeftesyn, så den kan klare frostgrader

Ja, et refraktometer er et nyttigt og meget bredt anvendt måeinstrument, hvis man kan finde ud af at aflæse resultatet. Det kan man naturligvis, hvis man vælger et der er specielt kalibreret til glykolindholdet i kølervæske.
Men den måling siger ikke noget om kalk, og du forholder dig ikke til:
Bjarke, er du ekspert i den præcise sammensætning af kølervæske? [...]  om additiverne til selve frostvæsken også kunne tænkes et kompleksbinde calciumioner?

Jeg er stadig ikke kølervæskeekspert, men har lige hurtigt googlet og fundet et indhold af dinatriumtetraborat (borax) - der ganske vist ikke er et organisk stof, som jeg antydede forrige gang, men en meget kendt kalkbinder, i denne kølervæske.

Med hensyn til:
Fake news er fake news.
er jeg 100% enig med Bent Andersen, men skal tilføje, at jeg forstår begrebet som bevidst vildledende oplysninger. Vi kan nok ikke undgå, at man af og til kommer til at udtale sig om noget man ikke har lige så meget forstand på, som man selv troede ...
Så bliver man forhåbentlig modsagt af andre debattører - på sagligt grundlag!


8
Bjarke, er du ekspert i den præcise sammensætning af kølervæske?
Væsken består af ethylenglykol eller propylenglykol (bemærk det staves med y og ikke u på dansk). samt korrosionshæmmende tilsætninger - samt et farvestof, der farver væsken blå, grøn eller rød.
Jeg har ikke analyseret kølervæske, så jeg ved ikke om additiverne til selve frostvæsken også kunne tænkes et kompleksbinde calciumioner? Det er der en del organiske stoffer, der gør. Og så afsættes der ikke noget kalklag.
Jeg nævnte jo selv teorien om det beskyttende kalklag i dampstrygejernet, men vil dog tilføje, at det i så fald kun er vigtigt de første gange, for i områder med hårdt vand bliver laget hurtigt for tykt!
Kølervæske til biler har jeg ikke været i kontakt med i årevis. Min væske bliver skiftet på værkstedet ved faste intervaller, og jeg har ikke haft behov for at efterfylde i de seneste 5 biler, jeg har ejet. Så der undlader jeg helt at dømme om, hvem der er "fake"!

9
De effekter, Leeberg taler om, har noget at gøre med vands fysiske egenskaber, og jeg tror ikke på forklaringen. Temperaturforskellen mellem vand og strygejernets varmelegeme er simpelthen for stor.
Der er snarere tale om et materialevalg i strygejernet, som kan give korrosion i vandbeholderen, hvis ikke mineraler i vandet overtrækker den med en tynd beskyttende hinde under brug. Samme type effekt opnås under indkøring af højtemperaturdampkedler, hvor der gerne tidligt i processen skal dannes Fe2O3 på stålrørene, så holder de meget længere.
Den proces foregår ved temperaturer, som forhåbentlig ikke opnås under strygning!
Men noget tilsvarende med tynde kalkaflejringer er måske muligt?

Jeg bør dog tilføje, at min daværende forlovede - nu min kone - købte sit første dampstrygejern i 1964, da dampstrygejern netop var kommet frem. Jernet virker endnu, men er dog reduceret til sommerhusbrug for ca. 10 år siden.
Jeg har i alle årene sørget for at levere demineraliseret vand til strygejernet, så medmindre man afgørende har forringet materialevalget siden, har teorien måske slet ikke noget på sig?
For fabrikanterne er vel ikke så udspekulerede, at de på den måde lokker forbrugeren til selv at hjælpe apparatet til en udløbsdato, så man må købe et nyt?

10
Jeg færdes jævnligt i Ebeltoft, som har krogede gader med svært udsyn,  og også vejene i omegnen er præget af uventede skarpe sving, herunder nogle med indkørsler midt i svinget - så både kommunen og private ejere har sat spejle op de vanskelige steder.
Ja, de findes! Og den officielle betegnelse er trafikspejle.
Bag ordet ovenfor er der et link til den første forhandler jeg googlede - uden garanti for, at det er den bedste!
Alle trafikspejle jeg har set er konvekse og giver altså formindskede billeder, men til gengæld god vinkel på billedet.

11
Computer / Sv: Smartphones og lommeuld
« Dato: 19, Juli 2018 - 19:50 »
Hvis man nu tager udgangspunkt i, at HP har en eller velfungerende smartphone, og at den nok skal holde lidt endnu, så tænker jeg næsten der må kunne findes en løsning i form af et mobilcover.
Min erfaring er, at da jeg opdagede dette behov ½ år efter købet af telefonen, var den fysiske butk forlængst gået over til andre modeller - men firmaet mytrendyphone skriver, at de har det hele, og de havde ihvertfald et billigt og funktionelt cover til min Sony.
Jeg valgte en udgave i blød plast, som lige skal vippes fri, når opladerstikket skal afdækkes.
At PostNord så mente, at en forsendelse fra Sydjylland til Himmerland skulle ligge over i Örebro i Sverige (det kunne jeg se på track-and-trace), kan de jo ikke gøre for! Tværtimod nåede jeg at klage og sad et par dage efter med to covers, hvoraf jeg blev bedt om at sende det ene tilbage - portofrit.
Prisen ligger meget langt under en ny telefon.

Mht. allerede aflejret lommuld har jeg to forslag:
1. En støvsuger med kraftigt sug og lille mundstykke hen over åbningen
2. En tandstikker af træ eller plast kan godt kradse ulden ud uden at skade telefonen.

12
Alt det andet, diverse / Sv: Træbeskyttelsesmidler - typer
« Dato: 16, Juli 2018 - 10:13 »
Jeg fandt en ny oplysning og ændrede i mit forrige indlæg.
Det var en fejl, da ændringen ikke markeres i oversigten. Men se ovenfor.

13
Alt det andet, diverse / Sv: Træbeskyttelsesmidler - typer
« Dato: 08, Juli 2018 - 22:53 »
Din århusianske baggrund forklarer sagen.

Gælder det også CEPOS, Information og Socialdemokratiet m. fl.?
En anden forklaring kunne være, at det er dig der tager fejl ...  ;)

Desværre kan vi ikke spørge sprognævnet nu. De har frielukket.


Jamen så har jeg også ferielukket - men tænker alligevel, og der ER andre at spørge!
Jeg spurgte her:
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=offentlig
- og scrollede så ned til eksempel 1b, hvor svaret står entydigt (offentligt ansat).

Næste spørgsmål er så, hvilken autoritet står bag Ordnet.dk?
Jeg skulle undtagelsesvis ned og læse mere om cookies for at finde dette, men svaret er:
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL)

Christians Brygge 1

1219 København K
http://dsl.dk
- som altså ligger i det meget - m-e-g-e-t - MEGET østlige Jylland, hvis man vil regne området med til det østjyske!  :D

P.S. Jeg er født i Aarhus!
Helt uden diskussion, for det var før Å blev indført i dansk retstavning!

14
Alt det andet, diverse / Sv: Træbeskyttelsesmidler - typer
« Dato: 08, Juli 2018 - 09:48 »
Åh nej!  :o
Jeg vedkender mig gerne, at jeg er født i Aarhus, af to sjællandske forældre, har tilbragt mit liv efter studietiden i Nordjylland, og forøvrigt altid - helt fra skoletiden - har været anset som en sikker sprogbruger, der ikke har taget ret meget sprogfarve efter mine omgivelser.
Mht. ordsammensætningen her, så har jeg lige prøvet at google hhv. "offentligt ansatte" (16.100.000 hits) og "offentlige ansatte" (11.600.000 hits). Med den lille krølle, at Googles algoritme ved den sidste søgning fandt temmelig mange forekomster på første side, hvor der faktisk var skrevet "offentligt" - fra bl.a. Cepos, TV2, Danmarks Statistik, Information og Socialdemokratiet.

Jeg gav min korte forklaring på bøjningen i forrige indlæg, og jeg uddyber den ikke, men råder dig til at stille spørgsmålet til Dansk Sprognævn. Ved samme lejlighed kan du spørge til "ebbe", om du selv blev ophidset over meget tidligere i tråden.
Jeg har slået ordet op i "Den Danske Ordbog":
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ebbe&tab=for
Det findes som substantiv med forklaringen:
"den del af tidevandsbevægelsen hvor vandstanden er faldende, eller hvor den er lavest". Som verbum (opslag 2) er alene angivet den betydning, du vil have som den eneste (fald i vandstanden).
Jeg vil medgive, at du kan tage dette som eksempel på, at sprognævnet også har angrebet et andet fagsprog end kemikernes, nemlig her geografernes.
Men jeg vil ellers gøre opmærksom på, at over lang tid er reglen for sprogets udvikling, at "det de fleste siger, det er det rigtige".
Og så vil jeg ellers ikke diskutere sprog med dig mere før du bringer en reaktion fra sprognævnet - som jeg ikke synes løser sin opgave godt, men som faktisk ER dansk sprogmyndighed.

15
Alt det andet, diverse / Sv: Træbeskyttelsesmidler - typer
« Dato: 07, Juli 2018 - 09:12 »
Offentligt angiver en tilknytning til det offentlige - fx gennem ansættelse.
Se fx her:
https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2018/2018-02-28-fakta-om-offentligt-ansatte-og-brugere-af-det-offentlige

Men vi er da vist efterhånden kommet ret langt fra både kemisk og andet fagsprog? Og ligeledes fra det ingeniørrelevante?
Så er det mon ikke på tide at lukke denne tråd?

Sider: [1] 2 ... 170