Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - B Mønnike

Sider: 1 ... 99 [100] 101 ... 113
1486
Hej Tranberg

Hvorledes TROR du den nye Fiat 500 med fem***** klarer sammenstødet med min Berlingo med 4 **** med 100 km i timen.

Hvis et salgsargument er, at bilen skal kunne køre stærkere, så beder man udviklingafdelingen om en stærkere motor. Hvis salgesargumentet er. at bilen har fem NCAP stjerner, så beder man igen udviklingsafdelingen om en karosse, der kan klare NCAP krav.
Bliver bilen mindre farlig i trafikken af den grund. Næppe >:(

En Civic er hurtigere når vi kører ligeud , men i en rundkørsel der taber den hver eneste gang. ;D ;D

Citroen praler ikke med deres bilers køreegenskaber, de er bare bedre end andres. Det har være en kendsgerning i de sidste 70 år, så hvorfor fremhæve det. Spørg du Morten hvad han synes om sin Berlingo ;D

Det korte og lange er at jo mere en bil bliver automatiseret, jo mindre forskel er der på den og fornemmelsen at sidde i et S tog. ;D



1487
Miljøteknik / Den globale opvarmning findes ikke
« Dato: 21, Januar 2008 - 20:12 »
Påstår Lektor Bjarne Andresen, fysiker fra Niels Bohr Instituttet.

Han redgør for nogle af sine synspukter i en artikel i Urban

http://www.urban.dk/article/20080121/danmark/701210007/

1488
Jeg siger som Morten, prøv. Men bliv ikke overmodig. Selv om Deutz motorer er ikke så sarte, så er der grænser.

Virker det ikke så er der jo æteren tilbage.

Men er det ikke muligt at opvarme motorolien elektrisk?  I Nordsverige, Kiruna, er der elstik ved parkeringspladserne.
Kan man sælge motorer i Grønland uden el startvarme udstyr?

1489
Hej Søren

Det er da en pæn bil til 7500 € for 1.4 bensin versionen. Dieslen påstås at køre 18,8 km/literen.

Det er en forståelig pris for en bil

Men indrømmet den er større end din Renault5.

Jeg tror at det bliver svært at finde en beskrivelse af generelle fejl ved typen da den jo stadig er relativ ny på markedet.

Jeg tror at derimod at Renault næppe ville sælge den under eget navn
hvis den var alt for umulig. Omvendt kan man se hvad der skete med Skoda da Volkswagen tog over. Skoda er ikke et billigmærke idag. Jeg tror at det er et udemærket transportmiddel.


1490
Jeg har prøvet at køre over storebæltsbroen i sidevind, i min søns Honda Civic med ESP tilsluttet. Det gør jeg ikke mere!

Jeg tror ,at billister der har , som jeg, kørt bil i 45 år og har overlevet skal undlade at tilkoble ESPén.

For når man reagerer på en sidevindsbø, så tror ESPén, at der er en udskridning på vej. Det  er en helt ejendommelig oplevelse.

Jeg tro at man skal være "født " med ESP for at kunne acceptere den........jeg oplever det som noget bras....der ydermere har den egenskab at det koster penge at få repareret skidtet.


1491
Et lille sidespring Kusco.....diskussion....please!

I en slidt motor kan trykket ikke nå det optimale.Transportdiesel ligger på minimum 51. Jo højere cetantal, jo bedre tændvillighed og jo mere kontrolleret forbrænding i motoren. Om isopropylalcohol skulle forbedre dette forhold kan jeg ikke svare på.

1492
Nåda !

Hvor I kan ;D

Har en wankelmotor ikke tændrør?

1493
Det kan du gerne mene Harbst, men jeg tror at 99,999999% af den danske befolkning siger diesel og bensinmotor.

I alle tilfælde kan du ikke finde en eneste bilreklame, bilbrochure, forhandler og brancheorganisation(FDM) der anvender ordet Otto i forbindelse med en bensinbil.

Den 0,000001% der ikke gør det hedder Harbst. ;D




1494
Nu er det jo ikke en Lister diesel der sidder i Loganen, men har du været tilfreds med den R5 den skal afløse, så ved jeg ikke ,om det er den samme motor, der kommer til at køre i Frankrig, som den der sælges i Rumænien. Hvis det er så, så ligner den rumænske nok den R5 diesel du har været meget tilfreds med.

Tror jeg ;)

1495
Alt det andet, diverse / Sv: Mobning vs. bullied
« Dato: 13, Januar 2008 - 19:46 »
Jeg husker svagt at vi også brugte en fordanskning af "bullied" nemlig "at tyre" den og den.....vi tyrede ham lige!

Dengang "bedstefar var ung" det husker du tydeligt, ikke Morten.  ;D

1496
Jeg har være inde og se på hvad de forskellige remedier til IR fotografering koster.

et filter til et 38mm linsegevind koster 360kr plus forsendelse.

Jeg tror at et professionelt firma kan gør det bedre og billigere end det hjemmefusk man selv kan bise sammen.

Her er et firma

http://www.obh-gruppen.dk/Files/Filer/Taethed_og_termografering_071014.pdf


og her et andet

http://www.termosyn.dk/site/Termosyn/El_ANLaeG/

1497
Miljøteknik / Sv: uønskede vindmøller
« Dato: 13, Januar 2008 - 14:52 »
Nej Morten det var det ikke. Den omtalte mølle en vindrose ved navn Windrose fra Frederikshavn var en ganske udemærket mølle til svage vinde, men konstuktøren havde ingen viden om møller og de kræfter  der påvirker en sådan og havde derfor lavet en, der lignede de fotografier der var mulige at finde. Og rent impirisk havde fabrikanten målt, hvad den omtalte mølle kunne præstere og de tal var korrekte. Men selve møllen og dens tårn var underdimensioneret. Da den omtalte storm så kom, så var der meget få af disse møller der overlevede og de fik et dårligt ry derfor.

Vindroser er en meget materialekrævende simpel møllekonstruktion, der starter i svage vinde, men som ikke tåler stærke vinde. Den har et startmoment der gør den velegnet til at pumpe, trække kværne og save. Det store materialeforbrug gør, at det kun er rentabel,t at lave dem med relative små diametre, fordi man med den samme materialemængde og store arealforhol,d kan lave en trebladet mølle, med vinger med et lille arealforhold, men med det femdobbelte bestrøgne areal.


Propellernes arealforhold defineres som samlet vingeareal/omdrejningsareal

En vindrose har et arealforhold på 0,5 til 0,8. Hurtigløberen et på 0,1 til 0,2           

Vingernes opdrift er et produkt af vingearealet og den resulterende vinds hastighed.
Derfor vil propeller med et stort arealforhold producere den nødvendige opdrift ved lave vindhastigheder, men propeller med et lille sideforhold vil producere den nødvendige opdrift ved høje vindhastigheder.

Den bedste udnyttelse af vinden fås hvis man kan nedbremse vindens hasighed med en trediedel.

Man har beregnet at man maksimalt kan udnytte 16/27 del eller 59.3% (Betz tal) af energien i vinden

Formlen for et vindkraftsanlægs maksimale teoretiske udnyttelse af vinden ser således ud i Watt

P = 0,563 X ro/2 x v3 x A

ro = 1.225 kg/meter2(luftens massefylde)
A = bestrøgne areal ( kvadratmetre)

Med en propel med en virkningsgrad på 100% eller en effektkoefficent på 1.
Sådanne propeller findes ikke!
 Det er lykkedes at fremstille propeller med en effektkoefficient på 0.9 (Kurt Bilau i 1940) men de er uhyre kostbare

En vindrose har en effektkoefficient på 0.15 til 0.30. En hurtigløber på 0,35 til 0,45





1498
Hej Bent

Rasmus mener nok digitalapparat, når han skriver numerisk fotoapparat.


1499
Alt det andet, diverse / Sv: Mobning vs. bullied
« Dato: 10, Januar 2008 - 20:15 »
Og husk forøvrigt at Wikipedia et leksikon der er behæftiget med de fejl og mangler i viden som de skribenter der har nedfældet teksten.

Der står mange gode ting Wikipedia, men hav i baghovedet, at det der står deri, måske ikke er hele sandheden. ;D


1500
Miljøteknik / Sv: Nuværende konstruktion af vindmøller
« Dato: 10, Januar 2008 - 19:48 »
Harbst har ret. Tårnet er hovedsagligt dimensioneret for vindlasten og har intet besvær, med at bære generator og gear.....som det er idag!

Der er selvfølgelig også en grænse for, hvor meget man kan overdimensionere et gear vægtmæssigt, før end det er det, der er udslagsgivende for tårnets dimensionering.

Forslaget med et vinkelgear og  en aksel ned gennem  tårnet, udspringer netop af et ønske om, at kunne overdimensionere en gearkasse, så det ikke var den der voldte problemer og en forestilling om, at så kunne tårnet gøres spinklere.

Vinkelgearkassen betyder dog, at der kommer en ekstra gearkasse ind i billedet, der skal være mindst lige så veldimensioneret, som de geakasser man allerede anvender, plus, at tårnet nu også skal dimensioneres for, at modvirke den vridning, som vinkelgearet påfører tårnet, for at overføre kræfterne til den lodrette aksel.

De gamle  gamle kornmøller havde lodrette aksler til at drive kværnene, men her er er der tale om 15 til 20 kW output. Dette vrid kunne nemt optages i  den solide gamle træmølle konstruktion.
Alligevel kan man se, at at før den mekaniske vinddrevne krøjemekanisme,  var møllen, specielt stubmøllen, forsynet med en stang ,der gik ned til jorden, der dels anvendtes til at krøje møllehattet eller hele møllen , men som også skulle modvirke kværn vriddet.

I en stor moderne mølle, er der helt andre kræfter på spil

Husk på at 1MW er lig med 1000kW eller 1333 hk.

Det næste problem. En aksel der skal kunne overføre 3 eller flere megawatt, er ikke noget sugerør. Den er at sammenligne med en skibskrueaksel og med samme længde som tårnet og skal have nogenlunde den samme diameter som mølleakslen.

Hvis det er en Ø 200 mm aksel så vejer en sådan svend i omegnen af 250 kg per meter. og en 40 meter aksel 10 ton. Dertil komme støttelejer med mere. Denne vægt plus vægten af selve mølleakslen, vinkelgearet og den ekstra vægt der skal til at styrke tårnet, gør, at der ikke vil være tale om en vægt besparelse.

Til slut er  der endnu et problem. Det er, at en  lang aksel, kan finde på at opføre sig som en torsionsfjeder( og et sjippetov). Det ville ikke betyde alverden, hvis møllen leverede en konstant jævn belastning. Det gør møller ikke, derfor er der gear problemer. Denne fjedervirkning skal man så både dimensionere vindmøllevingerne, vinlkelgearet og gearkassen på jorden for.

Konklusionen de fleste ingeniører vil komme til, er at ideen er sild af jern.
For som Tranberg fortæller, så kunne man udemærket tillade sig at overdimensionere mindre møller, men i de størrelser møller vi taler om ,vil disse blive nærmest ubetalelige.

Det der bragte den lille danske Riisager mølle frem i lyset, var at den kunne anvende, et almindelig billigt standardgear og en billig standard asynkronmotor. Og det var nemt at overdimensionere gearet for en rimelig sum penge.

Men da møllerne blev større så indskrænkedes udvalget af mulige anvendelige motorer og gearkasser. Ved bygningen af Tvindmøllen
var der intet standard at skaffe.

Her stopper mit kendskab til hvorledes man så klarer sig i vindmølle industrien. Men jeg forstiller mig at de motorer og gearkasse der idag anvendes er specialfremstillede.

Hvorfor hydraulik ikke vil blive førstevalget, ligner tildels vinkelgear problematikken, idet  det er fantastiske kræfter der kan omsættes hydraulisk. Men energitabene i sådant et sytem og andre problemer dermed,gør at det heller ikke kommer på tale.

Hvis man ønsker gearløse systemer, skal man vælge vindmøller fra Nordex( kan ses  på Puttgartens havn) hvor man istedet har designet en mangepolet generator, så man slipper for gearet.








Sider: 1 ... 99 [100] 101 ... 113