Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - Mads Aggerholm

Sider: 1 ... 6 [7] 8 9
91
Hej.

Jeg står og skal bruge nogle bittesmå LED-displays, 7 segment. Løse, dvs. ikke en displayrække med otte eller ti cifre sat sammen.

Sådan noget i omegnen af 3-5 mm i højden.

Min far havde to engang, så de findes altså. Men søgning på internettet giver ikke noget. Dér virker det nærmest som om at "jo større jo bedre".

Og når det nu skal være, så skulle jeg også gerne bruge et par (to) alfanumeriske. De må gerne være lidt større, men helst ikke mere end 8 mm.

Nogen bud?

Venlig hilsen
Mads Aggerholm

92
Konstruktioner / Fotodioder, hvilke og hvordan?
« Dato: 21, Juli 2011 - 06:52 »
Godmorgen.

Jeg skal have lavet en konstruktion hvor en lyskilde detekteres over en afstand på ca. 3-4 cm, således at man kan konstatere når lysstrålen brydes.

Af æstetiske hensyn foretrækker jeg IR så lyset ikke ses med det blotte øje, samtidig med at den ene af enhederne skal være så lille som overhovedet mulig.

Desværre er jeg her ude i et område af elektronikken hvor min erfaring er stort set nul.

Men hvis jeg bruger fantasien forestiller jeg mig noget i den retning her:
En IR-lysdiode (Sådan en måske: https://www.elfaelektronik.dk/elfa3~dk_da/elfa/init.do?item=75-281-45&toc=20386) sidder og lyser ned på en IR-fotodiode (sådan en: https://www.elfaelektronik.dk/elfa3~dk_da/elfa/init.do?item=75-100-07&toc=20382) og så måler jeg på resultatet af det.

Spørgsmålene er: Duer mit forslag overhovedet? Hvad skal jeg måle (strøm/spænding)? Og hvordan måler jeg dét der skal måles?

Venlig hilsen
Mads Aggerholm

93
Computer / Om kodede meddelselser.
« Dato: 21, Juni 2011 - 17:56 »
Hej

Jeg sidder og skulle lave noget kryptering (egen hjemmelavede af slagsen) og kommer til at tænke på:

Jeg mener at jeg kan lave en kryptering som ikke kan brydes hvis man ikke har kodenøglen. Kodenøglen kan f.eks. være en bog, f.eks. "Krig og fred" (som én lang tekstfil), og hvert bogstav ændres til et tal som fortæller hvor langt ind i teksten man skal gå: f.eks. bogstav nr 3207 er et "A".
Det fine ved den kodetype er, at "A" kan repræsenteres af et hvilken som helst tal der "peger" på et "A" i teksten.
Ordet "papkasse" kunne være 142, 3207, 42, 555, 57742, 12, 671, 489.
På den måde kan en computer (eller et menneske) ikke sidde og regne ud hvilket tal der står i stedet for hvilket bogstav ud fra hyppigheden, og kan ikke bare udskifte det samme tal med det samme bogstav.

Har jeg ret i, at den kode er ubrydelig hvis man ikke har nøglen?
(Okay, nogen kunne prøve koden af på "Krig og fred", men hvis man nu i stedet for har valgt en eller anden ubetydelig knaldroman fra 1972 skrevet af en relativt ukendt forfatter?

94
Konstruktioner / Hjemmebyg: Diagram til et ur/timer
« Dato: 17, April 2011 - 08:54 »
Hej igen.

Jeg står og skal gerne have lavet en slags timer, hvor man rimeligt præcist kan angive minutter/sekunder for at en hændelse finder sted. Sådan lidt i stil med mikrobølgeovnen, hvor man indstille hvor lang tid der skal gå til den slukker.

At slagte en eksisterende indretning kan ikke komme på tale, jeg er nødt til at brygge det fra grunden. Så som udgangspunkt kan jeg "nøjes" med en dims som giver et signal hvert sekund, men det mest optimale var selvfølgelig en byg-selv-enhed med indstillingsknapper, display og hele baduljen.

Ligger nogen af jer inde med et godt forslag?

Én ting mere: Til at indstille tiden ville det mest elegante nok være sådan en drejeknap (igen mikrobølgeovn-inspireret). Det virker som om der bruges en multipolet omskifter med meget kort vandring mellem de enkelte poler. Hvor får man sådan en fra?

95
Alt det andet, diverse / Opfindelser, patent og den slags.
« Dato: 11, April 2011 - 13:13 »
Hej igen.

Når jeg har brug for en "dims" som ikke kan købes for (tilstrækkeligt) små penge, eller købes overhovedet, så bygger jeg den normalt selv - hvis jeg kan, naturligvis.

Jeg har mere end én gang spekuleret på, om jeg skulle begynde at rode med patentansøgninger og kontakte virksomheder for at se om nogen ville starte en produktion, men det er altid strandet på at det nok er for dyrt og virksomhederne vil alligevel bare tage mig i fuppen og den slags.

Men nu synes jeg det er på tide i det mindste at undersøge sagen. Og så strander den allerede, for hvor i alverden ligger der et patentkontor her i landet?

Jeg har fundet nogle steder som gerne vil hjælpe med sådan noget (og det vil de sikkert gerne have penge for) men jeg kan ikke gennemskue om det reelt kan bruges til noget. Og i øvrigt har jeg heller ikke nogen penge.

Egentlig forestillede jeg mig sådan et officielt kontor hvor man kommer og præsenterer sin dingenot, udfylder en eller anden formular, hvorefter så patentansøgningen går igang.

Men sådan er det måske slet ikke(?)

Jeg ved godt at selve patentet koster en masse penge, men man kan nogenlunde risikofrit præsentere sine opfindelser for virksomheder allerede når patentansøgningen er indleveret.

Er der nogen som kan hjælpe?

96
I forlængelse af tidligere tråd om oprydning i min fars gemmer, er der nu dukket en HP 15C regnemaskine op - inklusiv to manualer + en vejledning i programmering.
Den har jeg tidligere hørt ingeniører udtale sig meget positivt om, så hvis der er nogen som står med et pengebeløb som de alligevel ikke ved hvad de skal bruge til, kan vi gøre en byttehandel. Ellers ryger den på eBay.

Samtidig er der også en Roland Plotter DXY-1300. Den er med tilslutning til parallelport (Gammel, men ikke brugt de sidste 15 år) inklusiv manual og diverse "tusser" med farve (virker endnu, har prøvet) og nogle ubrugte tuschpenne i ubrudt, original emballage.
Den ved jeg ikke om er noget værd, men hvis nogen gerne vil købe den, alternativt have den forærende så værsågod. Hellere forære den til nogen der kan bruge den frem for at køre den op på pladsen.

Et par regnestokke er også dukket op. Disse er vel efterhånden at betragte som et kuriosum, da de vel er blevet erstattet af elektroniske hjælpemidler for længe siden.
Som med plotteren: Hellere forære den til nogen der kan bruge den frem for at smide dem ud.

Venlig hilsen
Mads Aggerholm

97
Hej igen.

Ja, netværksdrevet fungerer helt fint nu.

Meningen med det var at kopiere alle mine DVD-film ned på det, og så hente dem ud til lokale harddiske til computerne i stuen og børneværelset.

Kopiering af DVD-film virker. Dér ligger de allesammen nu. Det er gjort fra min kontor-computer, forbundet til netværksdrevet med USB. Ingen problemer der.

Men når jeg nu skal til at hente en film fra netværksdrevet (nu som netværksdrev, forstås) så går den godt nok igang, men efter et par minutter fortæller den at forbindelsen til drevet er afbrudt.

Jeg kan stadig se drevet i stifinder, og jeg kan godt starte kopieringen igen, men den falder af igen med samme fejl.

Jeg har et andet netværksdrev som bare håndterer alle vores fotos. Det fungerer fint.

Hvis jeg skal gætte, så tror jeg netværksdrevet får kvababbelse over filernes størrelse. En DVD-film ligger jo som et antal VOB'er hver på ~1 GB.

Men hvorfor? Og kan man gøre noget ved det?

Det er det der ALU_GUARD_LAN fra REVOLTEC, med en 1.5 TB Harddisk formatteret som FAT32.

98
God dag!

Min gamle far har for længe siden indset at han ikke rigtig kommer til at beskæftige sig med sine elektronik-sager mere.

Og da han for nylig måtte henlægge residensen til det nærliggende plejehjem, sagde han til mig at jeg kunne tage hvad jeg synes jeg kunne bruge, og køre resten op på pladsen.

Jeg kan godt selv finde de af hans sager jeg selv kan bruge, og jeg kan også genkende komplet værdiløse ting. Men der er også ting og sager som (muligvis) har værdi, uden at jeg alligevel kan finde anvendelse for dem.

Men hvis nogen herinde kunne finde anvendelse for sagerne, vil jeg hellere forære dem til jer frem for at køre det til skrotpladsen.

Der er æsker fulde af komponenter jeg ikke har nogen ide om anvendelsen af, men det vil være for omfattende at begynde at beskrive nærmere her (jeg har selv beslaglagt alle MOS-kredsene, transistorerne, modstandene og printpladerne  ;D ).

Derudover er der nogle konkrete ting som måske kan anvendes i vore moderne tider.

Lad mig høre om der er nogen interesserede.

Venlig hilsen
Mads Aggerholm
mads001@hotmail.com

Det drejer sig om bl.a. disse ting:

Oscilloskop (virker udmærket):



Telegrafnøgler (samleobjekter):



En slags tonegenerator:





En transformator som kan transformere 220 VAC fra 0-260 VAC:





Og nogle bøger:











99
Computer / Kan ikke mappe netværksdrev i stifinder.
« Dato: 05, Marts 2011 - 15:38 »
Hej folkens.

Jeg har et netværksdrev som fint kan PING'es.

Men jeg kan ikke få det "mappet". Hvis jeg i stifinder vælger "map network drive" og indtaster IP'en "\\192.168.1.4" siger den at det ikke kan lade sig gøre: "Netværksstien 192.168.1.4 blev ikke fundet."

Jeg har valgt "opret forbindelse med et andet brugernavn" og indtastet brugernavn og password, men det hjælper ikke.

I stifinder "Netværkssteder" kan jeg godt se drevet. Men klikker jeg på det, er der åbenbart kun én mappe på det som hedder "Printere og faxenheder". Ikke andet.

Sådan en mappe er der ikke hvis jeg tilslutter den via USB. Så er der kun en mappe der hedder "Public", og inde under den ligger alle mine andre mapper og filer - som de skal.

Hvorfor kan jeg ikke få adgang via IP gennem stifinder?
Hvad gør jeg galt?

Venlig hilsen
Mads Aggerholm

100
Denne hændelse mystificerer mig meget:

Forleden kunne min kone ikke starte sin bil da hun skulle hjem fra købmanden. Det er en Daihatsu Terios fra 1999, kørt 80.000 km.

Da jeg ankommer konstaterer jeg at intet strømkrævende virker. Ikke engang den svageste glød fra lampen i loftet.
Motoren reagerer absolut ikke på nogen som helst måde når tændingsnøglen drejes.

Nå, men batteriet er åbenbart fladt! Frem med startkablerne.

Da jeg sætter kablerne på, tændes forlygterne med det samme! Dybt mærkeligt, for min kone står med tændingsnøglen i hånden, og vi har checket at lyset (og andre strømkrævende ting) er slukket!

Men videre i teksten: Min kone stater bilen, som i øvrigt starter med det samme. Jeg tager kablerne af og vi kører hjem; en tur på mindre end fem minutter, ca. tre kilometer.

Derhjemme prøver jeg at starte bilen igen. Motoren går igang helt uden prolemer!

Så anbringer jeg min akkumulator-oplader på bilens batteri, og indikatoren viser at batteriet er fuldt opladet.
Dét mener jeg ikke fire minutters opladning med motoren burde  kunne præstere!

Men har nogen et bud på hvad i alverden der er sket?

Der har ikke været nogen problemer siden.

101
Hej!

Sitter her med en mobiltelefon hvor opladeren er stået af; der er ingen spænding på stikket.

At købe en ny oplader er jo ingen sag, og man får dem jo nærmest i nakken på vej ud af forretningen. Men i årenes løb har jeg altid beholdt adaptere fra diverse apparater, fordi man jo aldrig ved hvornår man får brug for en jævnstrømskilde til et eller andet selvbyg.

Og så er det jo nærliggende at tage sådan en, og så sætte stikket fra den defekte lader over på den, og så køre videre derfra!

MEN!
På selve opladeren står der ikke en dyt om hvilken spænding den skulle give, og internettet er heller ikke hjælpsomt med det.

Batteriet i mobilen siger "3.6 volt", så det er jo nemt nok.

Men skal der så lades med 3.6 V ? Jeg mener at have set/læst/hørt noget om at der skal lades med lidt højere spænding(?)

Er der nogen som kan give mig ret i dét? Og i givet fald hvor meget højere skal den være?

102
Computer / Computer: Aflæse USB-port på en nem måde...?
« Dato: 30, September 2010 - 09:45 »
Hej venner!

Jeg går og spekulerer over et lille projekt, hvor jeg gerne skulle læse et (1, altså: én bit) signal fra USB-porten på computeren.

Det skulle meget gerne være småt og fikst det der sættes til porten, så at bruge vellemanns kit K8055 er temmelig "overkill".

Derfor tænker jeg på: Kan man fra computeren (f.eks. via C#) aflæse at der "sker noget" på USB-porten hvis man uden videre sætter en spænding (5 V) på en af indgangene?

Jeg vil gerne lave en lille dims, som reagerer på en bestemt hændelse og så sker der noget foruddefineret.

Bare for at eksemplificere: Jeg trykker på en knap på bordet, og baggrundsfarven på skrivebordet (computerens altså) skifter fra blå til rød.

(Det skal selvfølgelig bruges til noget andet, men vil helst ikke afsløre for meget lige nu. Verdenspatentet skal jo gøre mig stenrig)

Venlig hilsen
Mads Aggerholm

103
Miljøteknik / Vindmølle: Betale for at komme af med strømmen...?
« Dato: 23, August 2010 - 14:54 »
Hej Venner,

Nu var den der igen i radioen i morges: Om vindmølleejere der skal betale for at komme af med den strøm de producerer.

Jeg har endnu ikke kunne finde en fornuftig forklaring på præcis det.

Jeg kan godt forstå, at når der er kraftig vind og småt strømaftag, vil prisen på den el som vindmøllerne producerer falde. Ja, at den kan falde til nul undrer mig heller ikke.

Men hvorfor skal der ligefrem betales til f.eks. tyskerne, for at de "aftager" vores el?

Ikke at jeg ikke tror der er en fornuftig forklaring, men hvis jeg stiller det simpelt op ser det sådan her ud:

Men ét 1,5V batteri (ja, jeg ved det godt: element)kan jeg få én eller ti elpærer til at lyse fornuftigt. Hvis jeg skal have 500 elpærer til at lyse, skal jeg nok sætte 50 elementer i parallel for at få noget fornuftigt ud af det.
Godt nok!
Men hvis jeg har mine 50 elementer i parallel, men af en eller anden grund pludselig kun skal bruge én pære der lyser, så tager jeg jo bare de 499 pærer fra. De 50 elementer eksploderer jo ikke lige pludselig fordi de ikke får belastningen længere.

Nå jeg derhjemme slukker al lyset for at gå i seng, så skal jeg jo heller ikke ringe til naboen og bede ham om at tænde ti lamper for at udligne det forbrug jeg nu ikke længere har.

El er jo ikke en væske som løber ud af et rør, hvis ikke vi kan opsamle det. Så hvorfor lader man ikke bare strømmen "stå" i ledningerne?

Som jeg indledte med, der er nok en god forklaring, jeg kan bare ikke finde den nogen steder...

104
Hej venner,

Som forfatter til indlæggene ""Isolering" af sandkasse", og "At lægge terassefliser rundt om træpæle...? " vil jeg gerne bidrage med billeder af resultatet.

Her er et af hele installationen:



Og et af hele installationen set fra en lidt anden vinkel:

Plastichuset er fastgjort på 60 cm lange gevindstænger, banket ned i jorden:



Et nærbillede af sandkassen:



Det var på min arbejdsplads, hvor vi kan se ned i en nærliggende gård med en mægtig sandkasse, hvor jeg fik ideen til at overdække sandkassen; det havde de nemlig gjort!

Før den tid tænkte jeg slet ikke på, at sandkassen lå midt i den bagende sol!

Nu vil jeg så se, hvor længe den her 49.95 kr's pressening holder...

Bemærk i øvrigt de ekstra 25 cm. fliser hele vejen rundt om arrangementet. Der kan plæneklipperen køre på, så man undgår de her forbandede græsstrå rundt om sandkassen, som man bagefter skal tage manuelt med en græstrimmer.

105
Hej igen!

Nu skal jeg så til at lægge fliser for at lave en terrasse.

Til det formål har jeg gravet et hul i min græsplæne på 2,5x5 meter, fyldt den med sand og glattet det efter bedste evne - hvilket desværre ikke siger særlig meget.

Normalt ville jeg have trukket et bræt hen over sandet for at sikre en helt glat overflade, men det er ikke helt muligt her:
25 cm inde fra den ene ende står to træpæle nedstøbt i beton.
og lidt fra midten står to mere, 25 cm. fra kanten i hver side.
De fire træpæle danner et kvadrat med udvendig diameter på 2 m i den ene ende af arealet.

I sagens natur kan jeg ikke trække træbrædder gennem pælene, og fliserne på ydersiden af disse træpæle skulle jo gerne være lige så plane som inde imellem dem.

Hvad ville I anbefale?

Sider: 1 ... 6 [7] 8 9