Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - Mads Aggerholm

Sider: 1 ... 32 [33] 34 ... 38
481
Mange tak for svarene indtil videre.

Jeg har muligvis gjort den fejl, at fortælle for lidt:

Sagen er, at sandkassen skal stå på en terrasse, og vil bestå af fire lange, brede brædder som slås på fire pæle som er sat ned gennem huller i fliserne og nedstøbt i beton i jorden under dem.

Sandkassen skal dermed ikke "holdes fast" på overfladen, det klarer pælene helt fint.

Det eneste jeg skal opnå er, at der ikke siver sand ud mellem brædderne og fliserne de står på.

Derfor ideen med en silikonefuge hele vejen rundt: Den skal jo ikke holde kassen på plads. Det ville jeg heller ikke have regnet med at den kunne.

Men det duer måske alligevel ikke med silikone?

482
Goddag.

Jeg er ved at bygge en sandkasse til mine børn: Fliseområde i græsset med et par brædder knaldet ned i en firkant.

Så er der fliser i bunden og sand ovenpå holdt inde af brædderne.

Nu spørgsmålet: Hvordan isolerer jeg overgangen mellem fliser og brædder, så sandet ikke siver ud?

Jeg har overvejet silikonefuge, men kan det overhovedet holde uden at blive slidt i stykker?

Er der en bedre måde?

483
Mange tak for svarene.

Jeg tror jeg går efter "det går nok"-systemet.

Skulle det værste ske (bortset fra "boremaskinen eksploderer og tager alle nabohusene med") kan jeg jo købe (endnu) en ny boremaskine, som jeg så vil have 4 batterier i alt til...


484
Goddag goddag!

Min svogers boremaskine brændte sammen, men han havde to batterier og en ladestation til dem som jeg så fik.

Da jeg kommer hjem opdager jeg at batterierne godt nok passer i maskinen, men de er på 18 Volt i stedet for 12 volt som min boremaskine bruger (En "PowerCraft" til 19.95 i brugsen - eller sådan noget...)

Spørgsmålet er: Kan der ske noget ved at bruge et 18 volt batteri i stedet for et 12 volt batteri? Jeg går ud fra, at der vil komme lidt mere kraft på motoren, som i øvrigt kan få lettere ved at blive overbelastet ved stramme skruer, men er det noget jeg skal lade helt være med? Eller er det noget "Det går sgu nok"?

Mvh
Mads Aggerholm

485
Tak for svarene.

B Mønnike: Tak for linket til SketchUp, det er godt nok ikke så tosset. Men til det her formål er det nok lige i overkanten. Jeg har også AutoCad i forvejen, og det havde jeg også overvejet at bruge, men både det og SketchUp er lige avancerede nok til det her lille "projekt".

John: Ja, det ser godt nok skægt ud. Jeg må lige kikke på, om det kan bruges.

Men ellers ender jeg nok med at bruge AutoCad.

486
Computer / Enkelt tegneprogram med mulighed for "figurbygning"
« Dato: 06, Juni 2010 - 11:21 »
Goddag goddag!

Beklager den lidt underlige overskrift, men jeg kunne ikke finde et bedre ord.

Jeg kunne godt bruge et tegneprogram, hvor man kan lave en figur som efterfølgende kan anbringes i forskellige positioner.

For eksempel: Lad os sige at jeg skal lave en række billeder, hvor en tændstikmand står i forskellige positioner.
Så danner man først en tændstikmand af en cirkel (hovedet) og en række linier (underarm, overarm, ben, krop etc.) som forbindes i de forskellige led.
Når så man skal have fyren til at skifte position skulle man kunne "trække" i de forskellige led, så han bøje armen, strækker benene, etc.
Så slipper man for at skulle tegne ham helt forfra hver gang. Ja, jeg ved godt man bare kan kopiere ham, og så fjerne en arm og tegne den i den ny position på ny, men det andet ville sgu være en del nemmere.
Blandt andet fordi man kunne være sikker på, at f.eks. hans arme altid var lige lange på alle billederne.

Kender nogen af jer til sådan et tegneprogram?

Venlig hilsen
Mads Aggerholm

487
Tak for forslagene indtil videre.

Jeg har selv overvejet en brugt (ja, også en ny) videoafspiller, men sagen er at den jeg havde var købt for et par år siden, næsten altid har været på stand-by og sammenlagt optaget/vist film i mindre end tyve timer! Og så pludselig stod den af! Ikke noget mekanisk, men elektronisk.
Det, og så det at videobånd har begrænset levetid, er den direkte årsag til at jeg hellere vil have alt muligt andet end netop en videomaskine! Heller ikke noget med DVD-brænding, det har jeg ekstremt dårlige erfaringer med.

En PC med et grabberkort! Ja, ideen er jo ikke så dum endda, men så vil jeg nok falde for fristelsen til at lade den optage "altid", og så slette de ældste filer når der var pladsmangel! På den måde kunne man have fuld historik over det som kameraet ser. Ankepunktet her er så, at harddisken også vil køre konstant, og det holder den vel ikke til i al evighed. Hvor lang en levetid har en standard harddisk i en bærbar PC hvis den kører 24/7/365?
Alternativet kunne være et memorycard eller USB-stick, men jeg mener sådan en fyr også har en grænse for hvor meget man kan læse og skrive på den(?)

Venlig hilsen
Mads Aggerholm

488
Kære venner!

Jeg har brug for at kunne optage et AV-signal fra sådan et af de her små mini-overvågningskameraer.

Indtil for nylig har jeg brugt en ombygget videomaskine, men den har taget billetten.

Det skal kunne styres uden fjernbetjening (= Mit hjemmebyggeri kan sætte spænding på en ud af et antal ledere for at få den til at optage/afspille/starte/stoppe)

For at få videomaskinen til at kunne styres fra mit hjemmebyg, har jeg selv sat ledninger til knapperne inde bag i fronten. Fungerede fint!

Jeg skal kunne det tilsvarende på denne "optage-enhed"! At fedte noget sammen med den infrarøde fjernbetjening vil jeg ikke, jeg stoler simpelthen ikke nok på at det vil virke når det skal.

Jeg har overvejet en harddiskoptager. Det giver imidlertid to problemer:
-De er for dyre!
-De har ikke betjening på selve maskinen (kun fjernbetjening).

Nu har jeg ledt nettet tyndt uden at kunne finde noget fornuftigt. Og jeg har filosoferet mig frem til, at det jo ikke behøver være en harddiskoptager! En camcorder med AV-in, som optager på memorycards kunne være fint!

Kort sagt: Hvad som helst der kan optage og afspille AV, kan betjenes på selve apparatet, og optager på USB-stick, harddisk eller SD-kort.
Og som kan købes for under en tusse!

Nogen forslag? (alle er velkomne)

Venlig hilsen
Mads Aggerholm

489
Halløj!

Jeg har lige læst berlingskes anmeldelse af ti brætspil, hvor "Helse-spillet" blandt andet blev kritiseret for til tider lidt for svære spørgsmål.

Dette blev eksemplificeret med det her: "Jeg er et 3-cifret tal. Mit 10’er-tal er 4 gange mit 1’er-tal. Mit 100’er-tal er 7 gange mindre end mit 10’er-tal."

Svaret stod der desværre ikke, og jeg synes ikke spørgsmålet giver mening.

10'er tallet kan kun være 4 eller 8. Så 1'er-tallet må være 1 eller 2.
Så lang så godt.

Men hvilket tal er "syv gange mindre" end 8? Eller 4 for den sags skyld?
Umiddelbart må det jo være 8, og så er 100'tallet 1.
Men er 1 "syv gange mindre" end 8? Hvis man da overhovedet kan sige at noget er et antal gange "mindre end" noget andet(?).

Jeg mener 100'tallet burde være 8/7 = 1.1428571... på det grundlag.

Og det passer jo ikke med at skulle være et helt tal - som et 100'tal bør være...

Hvad er jeres mening om dét?

490

Hvad med en pergola?


491
Computer / Sv: Drømmelager
« Dato: 23, Juni 2009 - 09:55 »
Når nu talen er på backup:

Som backup-system kan jeg anbefale www.carbonite.com

Det er backup over internettet, som koster <350 kr. pr. år - med "ubegrænset" plads til rådighed.

Selvfølgelig: Med 75 GB tog det seks dage at lave initialbackup med computeren tændt konstant.

Men når det så er gjort, tager det normalt ingen tid at backe løbende op, hvilket den gør automatisk i baggrunden.

Det er befriende at vide, at der er backup af alting, uden at man skal tænke på eksterne harddiske, usb-nøgler, CD og DVD etc.

Usb-nøgler kan blive væk eller stjålet, CD og DVD'er bliver ulæselige efter et stykke tid (i hvert fald hos mig!) harddiske kan blive stjålet, en brand kan ødelægge hele lortet, og det kan et indbrud også.

Det er muligt at det at hente sin backup ned igen også vil tage seks dage, men hellere dét end at man aldrig får den igen, ikke?

I øvrigt kan man hente det vigtigste først: Forretningspapirer, breve, emails eller hvad det nu måtte være, og så lade den stå og trille med alle billederne bagefter.

Og samtidig kan man jo stadigvæk have sin egen backup ved siden af.

Anbefales varmt herfra!

Det eneste man lige skal være opmærksom på er, at den ikke tager sig af eksterne HD. Kun de interne harddiske i PC'en.

Venlig hilsen
Mads Aggerholm


492
Computer / Sv: Hjemmebrændte DVD kan ikke læses!
« Dato: 18, Maj 2009 - 19:22 »
Ja, sjovt nok har jeg altid været uhyre skeptisk mht. højere hastigheder - så jeg har altid brændt med laveste hastighed.

Og altid på Vertbatim skiver!


493
Computer / Sv: Hjemmebrændte DVD kan ikke læses!
« Dato: 18, Maj 2009 - 10:15 »
Tak for responsen.

Kusco: Det vil jeg prøve.

Harbst: Jo, den kan sagtens afspille DVD'er, og det er kun hjemmebrændte DVD'er der er problemet.

Tranberg: Tak for linket, det kigger jeg på.

nokker: Det er måske værd at forsøge. Nu har jeg besvær med DVD'er både på den maskine der brændte dem, og på min nye PC (Vista).
Jeg må se om jeg kan finde en gammel PC, med et gammelt drev.

Jeg har ellers haft bøvl før: Hjemmebrændte CD'er kunne pludselig ikke læses mere, uanset hvilken maskine jeg kom dem i!

Jeg havde ellers meget vrøvl med CD'er indtil jeg fik et DVD-drev.
Så kørte CD-brænding ganske glimrende, mens jeg aldrig blev venner med DVD-brænding.
Det kan være jeg skulle investere i et Blue-ray-DVD-drev, så kan det være at almindelige DVD'er kan læses der (???)


494
Computer / Hjemmebrændte DVD kan ikke læses!
« Dato: 17, Maj 2009 - 10:55 »
I lange tider har jeg regelmæssigt brændt DVD'er med film, som i øvrigt udmærket kan ses på min DVD-afspiller.
Men nu vil jeg køre dem allesammen over på en kæmpestor harddisk, så tilgangen bliver nemmere.
Men ak! Næsten alle mine hjemmelavede DVD'er vil computeren ikke kendes ved! Og det er endda den samme computer som har lavet dem.
Har I nogen erfaring med sådanne ting?
Kan jeg evt. indkøbe et "topkvalitets-drev" som kan læse alt muligt, inklusive "ulæselige" DVD'er?
Har nogen et godt råd?

495
Computer / Sv: Hej Mads, Din email konto er blevet hacket
« Dato: 27, April 2009 - 21:04 »
Hej folkens,

Det er rigtig nok! Jeg har modtaget en del mails om at den-og-den mailadresse (som jeg åbenbart skulle have sendt mails til) ikke findes.

Jeg tror nu ikke min konto er blevet hacket som sådan, for jeg får "kunne-ikke-afleveres"-notificationer fra mailadresser jeg aldrig nogensinde har hørt om.

Det der sker er, at nogen bruger mig som afsender! Måske i håb om at smutte forbi spamfiltre. Det er jo nemt nok, jeg har selv en internetside som sender svarmails til folk, og der kan jeg skrive hvad som helst som afsender.
Så kan andre jo også...

Sider: 1 ... 32 [33] 34 ... 38