Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - Søren Basbøll

Sider: 1 [2]
16
Jeg passer et lille halvt dobbelthus for nogle skotske venner. Noget af det vigtigste i denne forbindelse er at sørge for at varmeanlægget fungerer, og det har vist sig at give flere problemer end forventet.

Efter nogle havarier er vi nu på jagt efter et nyt oliefyr til erstatning for det gamle, og ved at søge lidt har vi fået det indtryk, at man ikke vægter driftssikkerhed så højt som diverse andre parametre. Derfor vil jeg gerne høre om nogen af jer kan foreslå et fyr, når vi søger;

-driftssikkerhed frem for alt

-lille effekt, 10-15kW

-lille fodaftryk (footprint)<70 x 70cm2, må godt vokse noget i højden

-indbygget varmtvandsbeholder, der ikke behøver at være stor

-indbygget shuntventil der dog kan tilføjes

-så lidt elektronisk styring som muligt

Det sværeste at sige noget om er driftssikkerheden, men nogle af de nye små fyr er ikke bygget af gode materialer og lufttilførslen har vist sig at være særdeles kritisk. Det mest driftssikre som Gerda og jeg kender er HS-Tarm, nærmest et højt køleskab, men det er for længst udgået af produktion. Bemærk at der ikke nævnes noget om at det skal være specielt effektivt, dels er effektbehovet meget lille, dels står det i køkkenet, så spildvarmen går ikke til spilde.

Med venlig hilsen
Søren Basbøll


17
På grund af stigende alder tror jeg at det nu er på tide at jeg finder en startmotor til min Lister diesel, selv om håndstart selvfølgelig er det eneste rigtige.

Problemet er, at importøren siger at den relevante startmotor skal findes antikvarisk da den forlængst er udgået. Men ved at kigge på tandkransen ligner den enhver anden motor forberedt for elstart.

Motor: Lister ST1  build 03

som formodentlig er den sidste serie lavet i tommer.

Nogen gode råd om hvor man kan finde en sådan startmotor?

Hilsen
Søren Basbøll

18
I forbindelse med kalfatring og udskiftning af isforhudningen på min båd får jeg brug for et større antal træskruer, som kunne være 5 x 25 metrisk, men hvordan er tommesystemet bygget op? Af tilfældige grunde får jeg dem fra Edinburg og jeg kan se, at de ikke har dem tykke nok i metrisk, men har nogle der for eksempel kan hedde:

#8 - 1"

Hvad betyder tallet 8 her? Er det en procentdel af længden? Der er tale om moderne cylindriske skruer og ikke de gamle kegleformede.

Og hvad betyder A2? Jeg har lavet pletreparationer under vandlinien med nogle rustfrie skruer hvor etiketten på æsken desværre er faldet af, og der har ikke været antydning af galvanisk tæring efter vist 7 år. Det skulle jo også gerne være sådan med de nye skruer i stor skala.

Hilsen
Søren Basbøll

19
Efter kun 35 år kan jeg vist ikke længere udsætte det uundgåelige; jeg bliver nødt til at kalfatre min båd og sætte ny isforhudning på. Forhudningen er af 1mm Al og den er oprindelig sat på med varmgalvaniserede søm. Korrosionsmæssigt virker det nogenlunde, men jeg hader søm, fordi de kun kan optage transversale kræfter, og efter nogle år falder de simpelthen ud hvis der er den mindste smule spændinger longitudinalt. Dette gælder især hvis de som her er i vand nogle måneder og derefter tilbringer resten af året på land.

Til mindre pletreparationer under vandlinien har jeg så prøvet at bruge rustfaste skruer i stedet for, og til min overraskelse er der nu efter vist 7 år ikke antydning af galvanisk korrosion; hvor jeg troede at aluminium+rustfast stål+saltvand var en farlig cocktail så lader det modsatte til at være tilfældet. Måske er oxidationslaget i stålet tilstrækkelig isolerende.

Er der nogen, der har erfaringer med lignende problemer?

Hilsen
Søren Basbøll

20
Konstruktioner / Transformatorer brugt som dobbelte selvinduktioner?
« Dato: 21, Februar 2008 - 01:49 »
I mine overvejelser over strømforsyninger til rør(effekt)forstærkere er et princip, som jeg synes virker meget besnærende, men næsten aldrig er set, at bruge en skilletrafo på den anden led som del af et Pi-led.

Det vil sige, at når man har en pulserende jævnstrøm sender man fasen ind i den ene vinding og 0 ind i den anden og output'et tages fra de andre poler af de respektive vindinger og der shuntes på vanlig vis med en kondensator. Pointen er, at der skal kobles således, at felterne udbalancerer hinanden således at jernet aldrig kan gå i mætning.

Er det en kendt og anerkendt teknik, og i givet fald, hvorfor er den så ikke mere udbredt? Den kunne også tænkes brugt til delefiltre i højttalere.

Hilsen
Søren Basbøll

21
Konstruktioner / Mærkelig måling på udgangstransformator
« Dato: 02, Februar 2008 - 06:55 »
Jeg sad og fik lyst til at bygge mig en røreffektforstærker, ikke fordi jeg i og for sig mangler en udgangsforstærker, mine ret eksotiske af slagsen baseret på et spread spectrum princip virker fortrinligt, men jeg blev helt trist ved tanken om at gå i graven uden at finde ud af om nogle bestemte principper lyder så guddommeligt som de skulle efter mine beregninger.

De røde glødetråde står så godt til de langsomme satser i Brahms' strygekvartetter, og det beroliger mig meget at kunne inspicere hver enkelt elektron visuelt inden den får lov til at yde sit bidrag...
Hertil kommer at jeg har bjerge af komponenter liggende så det er kun et spørgsmål om at gide, ikke om økonomi.

Jeg når frem til at man med ECC82 som udgangsrør sagtens kan opnå mellem en halv og en hel watt uden på nogen måde at køre rørene for hårdt.

Så jeg målte lidt på DCmodtandene på primærsiden af nogle af mine udgangstrafoer, og her var der noget jeg ikke kan forklare. Når jeg måler mellem batteri, B, og skærmgitter, SG, får jeg noget omkring 100ohm. Noget lignende mellem SG og P, formodentlig plate. Men når jeg måler mellem B og P så er der tilsyneladende slet ingen forbindelse, hvor sund fornuft siger at der skulle være et par hundrede ohm.

Nu har jeg det ikke liggende lige her, men jeg kommer i tanke om at jeg ikke har prøvet at vende polariteten for hvis der skulle være indbygget en diode af beskyttelsesgrunde i den grundigt indkapslede transformator, men jeg har aldrig hørt om sådan noget.

Det er nok noget ufattelig banalt jeg har overset, men har i nogen forslag til forklaringer?

Hilsen
Søren Basbøll

22
Vores lille tapre Renault 5 (la brouette) må antagelig nu gå på pension efter 300 000km med imponerende få uforudsete udgifter. Dens afløser bliver formodentlig en Dacia Logan fra samme fabrikant omend bygget i Rumænien, primært fordi den er billig, enklere i konstruktionen og vi har kun hørt godt om den, især dens driftsikkerhed. Den er udelukkende baseret på gamle gennemprøvede principper. Nu er spørgsmålet:

Skal det være diesel eller benzin?

Jeg er selv en svoren tilhænger af diesel, men begrundelsen for benzin er at en mekaniker, som vi i og for sig har stor tillid til, siger at der er mere vedligeholdelse ved diesel og at det først kan betale sig hvis man kører over 25 000km om året.

Selv mener jeg, at det er lige omvendt, altså mindre vedligeholdelse ved diesel, og en af vores venner, der er pensioneret direktør for skibværftet i Brest og ved det meste af hvad der er at vide om dieselmotorer, siger det samme; i følge ham er problemet at der er en generation af bilmekanikere der er uddannet og vokset op næsten udelukkende med benzinmotorer og derfor har de svært ved at forstå dieselmotorerne.

Nogle meninger?

Hilsen
Søren Basbøll

Sider: 1 [2]