Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - Søren Basbøll

Sider: 1 ... 7 [8]
106
Franken stod i 1,13kr, så det blev 226kr for tolv år.

Det fremgår også af SuperClaus's indlæg, at de (hæderlige) værksteder ikke gør det for at tjene penge ved at fuppe forbrugerne. Derimod tror jeg gerne, at der findes vilde overpriser og andet som har til hensigt at tjene nemme penge, men SC og jeg har ikke været ude for det. Vi hører nok også til de mere skeptiske forbrugere.

Hilsen
Søren Basbøll

107
Efter kun 35 år kan jeg vist ikke længere udsætte det uundgåelige; jeg bliver nødt til at kalfatre min båd og sætte ny isforhudning på. Forhudningen er af 1mm Al og den er oprindelig sat på med varmgalvaniserede søm. Korrosionsmæssigt virker det nogenlunde, men jeg hader søm, fordi de kun kan optage transversale kræfter, og efter nogle år falder de simpelthen ud hvis der er den mindste smule spændinger longitudinalt. Dette gælder især hvis de som her er i vand nogle måneder og derefter tilbringer resten af året på land.

Til mindre pletreparationer under vandlinien har jeg så prøvet at bruge rustfaste skruer i stedet for, og til min overraskelse er der nu efter vist 7 år ikke antydning af galvanisk korrosion; hvor jeg troede at aluminium+rustfast stål+saltvand var en farlig cocktail så lader det modsatte til at være tilfældet. Måske er oxidationslaget i stålet tilstrækkelig isolerende.

Er der nogen, der har erfaringer med lignende problemer?

Hilsen
Søren Basbøll

108
Bil og båd, MC og alt andet transport / Nitrogen i bildæk
« Dato: 07, Maj 2008 - 01:37 »
Jeg synes at det er pudsigt, at jeg vist er den eneste der har prøvet at bruge kvælstof i dækkene på vores nu hedengangne lille Renault:

1) Det var ikke dyrt, efter hukommelsen et par hundrede franc, og det dækkede resten af bilens levetid, i vores tilfælde ca. 12 år. Vi fik dog ikke noget imponatordæksel med. Det var også gratis ved dækskift som vi jo fik foretaget samme sted.

2) Det virkede forstået på den måde, at vi før jævnligt skulle pumpe luft i, mens vi efter kvælstofpåfyldningen aldrig har haft brug for det. Det vil sige at det er blevet kontrolleret ved hvert værkstedsbesøg, typisk i forbindelse med olieskift. Vi er selvfølgelig altid opmærksomme på dæktrykket, men der har ikke været noget at komme efter.

Så efter vores erfaring passer det simpelthen ikke at det er dyrt og ikke virker, men jeg kan jo godt at jeg står svagt i og med at vi rent faktisk har prøvet det...

Før var jeg lige så skeptisk som jer andre, men da det var billigt og uskadeligt, så syntes jeg at det var et forsøg værd ud fra den betragtning, at noget kan jo godt virke også selv om jeg ikke har forstået fysikken og kemien i det.

Hilsen
Søren Basbøll








109
Jeg er helt klar over den klodsede formulering, og vil se om jeg kan sende et diagram men har ikke prøvet det før. I mellemtiden er en anden sproglig formulering, at man benytter en symmetrisk transformator som to parallelle selvinduktioner, hvor man vel at mærke kobler dem i modfase, så det resulterende felt i kernen bliver nul.

Jeg har oprindelig idéen fra Hiraga, har siden hørt fra tilfældige kilder at det bruges, men mest til militære formål, og at man i givet fald skal sørge for en stor gensidig induktion.

Formålet er dels at få brugt noget af de store mængder ragelse indsamlet gennem et langt liv hvoraf der kan bygges fremragende ting, dels at se om nogle usædvanlige principper er så gode som jeg tror de er. For eksempel tror jeg, at meget af den såkaldte rørlyd i negativ betydning, svampet bas etc., i effektforstærkere skyldes for dårlige strømforsyninger, og det ville jeg gerne lade komme an på en prøve.

Ellers har jeg tænkt mig ganske enkelt at prøve mig frem og se på et scop hvad det giver.

Hilsen
Søren Basbøll

110
Konstruktioner / Transformatorer brugt som dobbelte selvinduktioner?
« Dato: 21, Februar 2008 - 01:49 »
I mine overvejelser over strømforsyninger til rør(effekt)forstærkere er et princip, som jeg synes virker meget besnærende, men næsten aldrig er set, at bruge en skilletrafo på den anden led som del af et Pi-led.

Det vil sige, at når man har en pulserende jævnstrøm sender man fasen ind i den ene vinding og 0 ind i den anden og output'et tages fra de andre poler af de respektive vindinger og der shuntes på vanlig vis med en kondensator. Pointen er, at der skal kobles således, at felterne udbalancerer hinanden således at jernet aldrig kan gå i mætning.

Er det en kendt og anerkendt teknik, og i givet fald, hvorfor er den så ikke mere udbredt? Den kunne også tænkes brugt til delefiltre i højttalere.

Hilsen
Søren Basbøll

111
Alt det andet, diverse / Sv: Langtidsopbevaring af frugt og grønt
« Dato: 10, Februar 2008 - 14:46 »
Nogle alkoholtestere reagerer også på andre gasser end etylalkoholdampe. Så jeg tror ikke at du kan slutte at der er alkohol til stede, selv om det er meget muligt.

Hilsen
Søren Basbøll

112
Det er denne: Yaris 65 VVT-i Stargate SG-1 og det betyder vist blandt andet 65HK.

Nu kommer vi jo fra en R5 med svimlende 45 benzinHK hvor den nok det sidste års tid ikke har været over 30HK, så mon ikke overgangen bliver til at bære? Yaris'en er vist en anelse tungere, men jeg gætter på at accelerationen er nogenlunde den samme, og det lever vi fint med.

Bilen er valgt ud fra diverse kriterier:

- billig, så vi kan betale kontant

- komfortabel for 2 personer og hvor 4 kan klemmes ind (kun de 30km til og fra banegården i Dijon, så det behøver ikke at være luksus)

- bedste forventede livstidsøkonomi, en meget stor europæisk undersøgelse placerer den helt i top med hensyn til få og små reparationer. Sammen med en rigtig god benzinøkonomi, især sådan som vi (min kone) kører, ligger vi langt under næsten alle af vores bekendtes udgifter pr. km. Det gjorde vi også med R5'eren, så vi forventer i en vis forstand blot det samme.

Sikkerhedsmæssigt er den vist rimelig uden at være fremragende. Nu mener jeg at langt den største sikkerhed ligger i ens egen kørestil, altså at have sikkerheden som 1. prioritet, og udover at læse trafikken godt, også i Paris i myldretiden, så er en af de helt store fordele at hun næsten aldrig er tvunget til at køre i spidsbelastningsperioderne.

For nogle måneder siden kørte vi hjemmefra, altså i nærheden af Dijon, til Biarritz til en konference. Vi var nødt til at gøre det i ét stræk og valgte derfor motorvejene, hvad der der er dyrt og dårligt den vej. Alle motorveje i Frankrig går nemlig NV-SØ, så NØ-SV er meget underforsynet. 970 km og et vist benzinforbrug. Den anden vej havde vi god tid, så da gjorde vi som flere af meddebattørerne, tog de små veje i behersket fart med en overnatning undervejs. Til min overraskelse var det 40km kortere og forbruget var langt mindre. Når vi regner de umoralske motorvejsafgifter med, så er det lige før det kunne betale et billigt hotelværelse. Og så var det en nydelse modsat den anden vej.

Hilsen
Søren Basbøll


113
Konstruktioner / Sv: Mærkelig måling på udgangstransformator
« Dato: 02, Februar 2008 - 13:21 »
Jo, det er også sådan noget jeg forestiller mig. Med hensyn til målingerne, så vil jeg først sove på det efter en nattevagt og så håbe på senere at se lyset med friske øjne, selv om det måske vil være mørkt til den tid.

Skærmgitterudtag er der på de fleste seriefremstillede udgangstrafoer, formodentlig fordi det ikke koster noget at lave og så slipper fabrikanten for at have to versioner af den samme trafo.

Push-pull, tjah, tjoh, jeg kan ikke lide spejlsymmetrisk pp til high-end formål fordi man får udbalanceret de lige harmoniske, og dem vil jeg netop gerne bevare. Så min løsning er 2 x ECC82 i en SRPP kobling og da røret, som det jo fremgår af betegnelsen, er en dobbelttriode, så vil jeg koble dem uafhængigt og lade dem trække via hver sin primærvinding. Så vil der faktisk kunne køre 10W i hele herligheden og med en realistisk virkningsgrad på 10% giver det én W ud. Skærmgitterudtaget kan bruges hvis der er brug for en lavere belastningsimpedans. Effekterne er mikroskopiske i forhold til hvad transformatoren er beregnet til.

Så push-pull, ja, men ikke symmetrisk, og rørene er DCmæssigt i serie og ACmæssigt i parallel, hvad der også er en fordel.

Det var lidt uklart udtrykt, måske kan det alligevel forstås.

Det kunne i øvrigt være fristende at lave en trefaset strømforsyning, jeg har altid undret mig over at det ikke har vundet indpas i bedre audio.

Hilsen
Søren Basbøll

114
Tak for de venlige ord.

Nu har jeg ikke kørekort, så derfor har jeg en fast privatchauffør. Det løser problemet.

Hilsen
Søren Basbøll

115
Konstruktioner / Mærkelig måling på udgangstransformator
« Dato: 02, Februar 2008 - 06:55 »
Jeg sad og fik lyst til at bygge mig en røreffektforstærker, ikke fordi jeg i og for sig mangler en udgangsforstærker, mine ret eksotiske af slagsen baseret på et spread spectrum princip virker fortrinligt, men jeg blev helt trist ved tanken om at gå i graven uden at finde ud af om nogle bestemte principper lyder så guddommeligt som de skulle efter mine beregninger.

De røde glødetråde står så godt til de langsomme satser i Brahms' strygekvartetter, og det beroliger mig meget at kunne inspicere hver enkelt elektron visuelt inden den får lov til at yde sit bidrag...
Hertil kommer at jeg har bjerge af komponenter liggende så det er kun et spørgsmål om at gide, ikke om økonomi.

Jeg når frem til at man med ECC82 som udgangsrør sagtens kan opnå mellem en halv og en hel watt uden på nogen måde at køre rørene for hårdt.

Så jeg målte lidt på DCmodtandene på primærsiden af nogle af mine udgangstrafoer, og her var der noget jeg ikke kan forklare. Når jeg måler mellem batteri, B, og skærmgitter, SG, får jeg noget omkring 100ohm. Noget lignende mellem SG og P, formodentlig plate. Men når jeg måler mellem B og P så er der tilsyneladende slet ingen forbindelse, hvor sund fornuft siger at der skulle være et par hundrede ohm.

Nu har jeg det ikke liggende lige her, men jeg kommer i tanke om at jeg ikke har prøvet at vende polariteten for hvis der skulle være indbygget en diode af beskyttelsesgrunde i den grundigt indkapslede transformator, men jeg har aldrig hørt om sådan noget.

Det er nok noget ufattelig banalt jeg har overset, men har i nogen forslag til forklaringer?

Hilsen
Søren Basbøll

116
Bil og båd, MC og alt andet transport / Enden på historien
« Dato: 02, Februar 2008 - 05:40 »
Nu skylder jeg jo næsten at fortælle jer hvad det endte med, og det går jo ikke altid helt som forventet.

Valget faldt på en benzindrevet Toyota Yaris 2003 med lille motor og 64kkm på bagen. Den skulle blive hentet på mandag, og så får vi se.

Nogen kommentarer?

Hilsen
Søren Basbøll

117
Tranberg,

tak for mailen.

Jeg er skam stadig interesseret i emnet (også i alle de små digressioner) men har været lidt optaget af andre ting.

I mellemtiden er søgeområdet blevet udvidet, en indvending mod Logan til vores brug er at den er lidt for stor, men ellers opfylder den vist alle vores krav. Jeg tror i øvrigt også at den findes med ESP, men hvad er det? Normalt betyder det Ekstra Sensorisk Perception, men er det ikke blokeringsfri bremser? Kan ikke lige gennemskue akronymet.

Mit hjerte banker varmt for en Lupo 3l, her er det største problem at den ikke eksisterer, jeg håber på at stigende brændstofpriser vil få VW til at genoptage produktionen og at andre fabrikanter vil komme med deres bud.

Jeg har læst en del på det tyske forum, men jeg fandt ikke ret meget relevant. Det jeg leder efter, er folk der rent faktisk har købt bilen og udveksler erfaringer, men dem er der næsten ingen af Det nærmeste var en forhandler der havde solgt 16 stk, heraf en del til taxa- og kurerkørsel, og han kunne sige, at der i hvert fald ikke er flere fejl på dem end på de dyre tyske mærkenavne. Det meste var religiøst betonede gæt på hvor god den er i forhold til mere etablerede mærker.

Nu kom Loganen senere til Tyskland end til Frankrig, så jeg tror at jeg vil prøve at finde et tilsvarende fransk forum, men det kan godt ende med en lidt mindre bil af mere kendt herkomst.

Hilsen
Søren Basbøll

118
Nej, det hele foregår i Frankrig, så danske afgifter har ingen relevans her.

Motoren er i dette tilfælde taget fra Clio'en, og den skulle have et godt ry for pålidelighed og holdbarhed. Ideen var at lave en bil tilpasset det nye østeuropæiske marked, hvor man ville have en billig bil der var simplere og nemmere for mekanikerne at gå til. Senere opdagede man at der også var mange forbrugere i vesteuropa der havde de samme synspunkter.; i starten var det næsten umuligt at få dem til at sælge Logan i Frankrig, men efter kraftigt forbrugerpres importeres de nu til blandt andet Frankrig.

Hilsen
Søren Basbøll

119
Vores lille tapre Renault 5 (la brouette) må antagelig nu gå på pension efter 300 000km med imponerende få uforudsete udgifter. Dens afløser bliver formodentlig en Dacia Logan fra samme fabrikant omend bygget i Rumænien, primært fordi den er billig, enklere i konstruktionen og vi har kun hørt godt om den, især dens driftsikkerhed. Den er udelukkende baseret på gamle gennemprøvede principper. Nu er spørgsmålet:

Skal det være diesel eller benzin?

Jeg er selv en svoren tilhænger af diesel, men begrundelsen for benzin er at en mekaniker, som vi i og for sig har stor tillid til, siger at der er mere vedligeholdelse ved diesel og at det først kan betale sig hvis man kører over 25 000km om året.

Selv mener jeg, at det er lige omvendt, altså mindre vedligeholdelse ved diesel, og en af vores venner, der er pensioneret direktør for skibværftet i Brest og ved det meste af hvad der er at vide om dieselmotorer, siger det samme; i følge ham er problemet at der er en generation af bilmekanikere der er uddannet og vokset op næsten udelukkende med benzinmotorer og derfor har de svært ved at forstå dieselmotorerne.

Nogle meninger?

Hilsen
Søren Basbøll

Sider: 1 ... 7 [8]