ingeniørdebat.dk

Hvad er det der ligger til grund for at Universet skulle være ens overalt og uden centrum?
Andet end et rent postulat?

Citat fra: HVH efter 05, December 2013 - 14:00

Jeg kan ikke se hvorfor du kun ser 1 akse i det jeg har skrevet.

   
Primært fordi du bruger ordet "hastighed", når du mener "fart" samt "accelerere" og "decelerere", som er udtryk, der kun giver mening i en lineær bevægelse.

Der er tale om at Dark Flow er lineær

Sekundært fordi du regner en "dark flow" akse som den ene dimension.
Hvis jeg overhovedet har forstået noget af hvad du skriver (men jeg indrømmer, at jeg ikke har gjort det store forsøg, fordi du bruger kendte fysiske begreber på en forskruet måde), skal "Dark Flow aksen" lægges ind med aksekoordinater i et sædvanligt ortogonalt koordinatsystem.

 
Nu ved jeg ikke hvad du mener med "ortogonalt koordinatsystem" og kan ikke lige se det ændrer noget, ved det jeg har påstået.

Det er muligt, at den tilfældigvis, eller fordi man vælger akseretningerne sådan, falder sammen med systemets 1. akse. Men det ER og BLIVER en fejl kun at beskrive bevægelser i forhold til denne akse.

 
Den akse er central i teorien.
Men teorien har konsekvenser også for Y og Z det kommer jeg også ind på når du fin-læser.

Hvis du vil fremlægge en ny teori, er det et rigtigt dårligt udgangspunkt at bruge de indarbejdede begreber på en ny måde, som kun får os andre til at mene, at du har misforstået dem! "Ung vin skal på nye lædersække" (Kendt viden, se Matt. 9,17)

 
Jeg er for gammel til at tage en uddannelse.
Hvis folk med uddannelse vil bruge andre ord og vendinger, er de da velkomne.
Er der noget der skal skrives anderledes må jeg se på det.
På den anden side skriver man i et almindeligsprog er der flere der nemt kan forstå meningen
Men det kræver at de prøver.

Dine "5 grundpiller" kan jeg ikke anerkende (det er kun Islam, der har 5 søjler  ).

 
Dette er kun de mest grove der blev nævnt så det er ikke islam, men nærmere et helt verdensbillede der skrider, i takt med at dark Flow vil underminere det.

1. Det giver ikke mening at sige "dele af Newtons 1. lov". Den lov kan ikke opdeles!

1.) "Et legeme som ikke er påvirket af en kraft, eller af kræfter, der ophæver hinandens virkning vil enten være i hvile"
2.) " eller foretage en jævn retlinet bevægelse.""
Som du kan se er loven opdelt i 2
Jeg angriber ikke den første del, kun anden del.

Den udtrykker, at en jævn retlinet bevægelse er den "naturlige" bevægelse for en ikke-kraftpåvirket partikel (hvis en sådan skulle findes).
Loven var i sin tid et radikalt brud med tidligere opfattelser af cirkelbevægelse som "naturlig".
Men den udtrykker kun 1 paradigme, og loven er i sin helhed til dato uantastet blandt fysikere.
2 (1929) fører umiddelbart (men med en vis tidsforskydning, fordi ideen var så revolutionerende) til 4 (1948, det berømte "αβγ paper", hvis hovedforfatter var den Ph.D.-studerende Ralph Alpher og hans vejleder George Gamow - Gamow var en stor spøgefugl og tilføjede derfor sin gode ven professor Hans Bethe på forfatterlisten for at opnå noget, der lød som alfa - beta - gamma - begyndelsen af det græske alfabet).
3 og 5 er ikke "grundpiller", men nye teorier, der er tilføjet omtrent 50 år efter ideen om Big Bang og udspringer af observationer fra rumteleskoper (den første fra hubbleteleskopet 1998). Ingen ved præcis hvad de to begreber dækker over, og de forskere, der beskæftiger sig med emnerne, er vildt uenige. Så det er lidt flot at kalde disse begreber for "grundpiller". Det synes "mørk flydning" derimod at være for dig!
Du har endnu til gode at overbevise os andre om, at "flydning" er bedre end "stof" og "energi". Og du får næppe held til at gøre det ved at misbruge kendte fysiske begreber.

For det første taler jeg ikke om Mørk Flyding men refererer til noget objektivt kendt og målbart, nemlig Dark Flow.
Det kan ikke siges ret meget andet til dette end at det skal bevises yderligt.
Det er så min mission.

Dette kan blive en ny hjørnesten, som automatisk....

1.) Slår benene væk under Mørks Stof,
ganske enkelt fordi retningsbestemt acceleration med sikkerhed må få alvorlige konsekvenser der betyder at vi totalt må genoverveje hvordan de store kredsløb skal opføre sig og hvilken energi de skal have.

2.) Slår benene / tilliden væk under Big Bang,
fordi det vil være svært at implicere et BigBang både i eller umiddelbar før et Dark Flow. 

Når det fx gælder tolkningen af den Kosmologisk Rødforskydning (KR) (som videnskabelig set er udokumenteret) kan dette udmærket afløses af misforstået Gravitational Rødforskydning (GR), som i grel modsætning til den herskende tolkning har bestået den videnskabelige metode.

Se fx på den sandhed at rummet ikke udvider sig i solsystemet som følge at den påståede Mørke Energi.
Testen  af denne hypotese fejlede lige foran næsen af os, til trods overlevede den.
Må guderne vide hvorfor ?

Skal den videnskabelige metode komme til sin ret har vi kun et valgt , nemlig at erstatte KR med GR
Det betyder såmænd bare at universet for længe siden var ekstremt deformeret. (stærk baggrunds gravitation)  uden nogen mørk hokus pokus

Fjerner du den menneskelig opfundne naive ide om at Universet udvider sig, ja så kan det sammenlignes med en sten, der gør det den er Best til, nemlig at falde til Jorden

Altså...  du har en række konsekvenser..

1.) Så er der ingen kraft der forhindre et kollaps / Big Crunch
2.) Big Crunch sker lige nu (dark Flow)
3.) Big Bang vil ske igen, men ikke sådan som vi indtil nu har forestillet os det.
4.) Tyngdekraften var en gang ekstrem og bliver det igen,
5.) Big Bang, i en noget andet version skete pga. af Big Crunch (ekstrem deformation)

Kort sagt, vores verdensbillede er som et korthus
Det skal meget lidt til, og det hele ramler, og midt i faldet ser du så småt silhuetten af et nyt verdensbillede der næsten opstår af sig selv.

Citat fra: HVH efter 04, December 2013 - 11:32

Det er vigtigt at bemærke at Jorden accelerer så snart den kommer til at ligge på linje med Månen og Solen.

Selvfølgelig accelererer Jorden!
Det gør den ALTID som følge af Solens tiltrækningskraft.
I modsat fald ville Jorden - som har en gennemsnitsfart på 30 km/s i forhold til Solen - have fjernet sig i en retlinet bevægelse og i løbet af de 5 mia år solsystemet har eksisteret være nået ca. 50.000 lysår bort fra Solen.

Jeg vil tro at vi er enige i at Jorden accelererer frem mod Perihelion hvor den opnår max hastighed, og omvendt decelererer frem mod aphelioon, hvor minimums hastigheden nås.


Men som du kan se af ovenstående illustration, (som er baseret på Celestial - freeware) , da vil den overfornævnte acceleration ikke betyde en bane-acceleration væk fra Dark Flow Rretningen (DFR), tvært imod.
Vi skal som jeg skrev, som den første betingelse have Jorden til at accelerer modsat DFR.
Og dog er der som du skriver altid en acceleration (kraft) rettet imod Solen, som på vise årstider helt eller delvis kan kompensere for at effekten af bane-acceleration relativ til DFR kan være rettet mod DFR.

For at gøre en lang historie kort, - du skal ende med en netto acceleration modsat DFR.
Dette er betingelsen for at eksponere Dark Flow accelerationen (DFA) og dermed gøre denne målbar. (Enten som en positiv eller negativ anomali afhængig af hvor på Jorden der måles).
Det første problem man her støder på er at en langstrakt anomali, der strækker sig over fx 4 timer, kan være lidt svær at sætte i årsagssammenhæng, - men ak muligt er det når man har data nok.
Især er det en udfordring når der måles nær tidevandets indflydelse, - (som ikke er det samme som tidekraftens indflydelse).
Så den usikkerheds faktor  kan man slippe for, når der er tale om pludselig opståen Jord acceleration.

Altså..

• Solformørkelse skaber ganske pludselige accelerationer af Jorden, til tider modsat DFR, - hvilket er gavnlig fordi man så ser en sammenfaldende og drastisk anomali.
  
• Noget andet er at man ved måling kan udnytte Jordens rotation, som forudsat at der måles det rigtige sted. Inden for 1 times kan et gravimeter pludselig pege på DFR, -men igen forudsætningen er Jord acceleration er modsat DFR. D.C Misra's målinger er et eksempel pådet

Din egen graf viser da også tydeligt - hvis man læser akserne rigtigt - at der kun er en mindre variation i en ret stor acceleration ved den pågældende solformørkelse. Bemærk, at y-aksen ikke er ført til Origo.
Y-aksens forvirrende enhed µgal, som er en sidste rest af CGI-systemet til et særligt formål - er ikke længere tilladt sammen med SI-enheder. Men i dette tilfælde er det helt tilstrækkeligt at se på talværdierne for at erkende, at der kun er tale om en ganske beskeden variation i en stor accelerationen.
Det citerede udsagn er derfor ret misvisende og antyder en grundlæggende fejlforståelse af acceleration.

Nu er det ikke "min graf" men en jeg har lånt.
Der er enighed i at den målte anomali ikke er forklaret og sat i forbindelse med solformørkelsen
Dersom du vil kan jeg linke til lidt Allais research, også til Misra

Den metode hvor jeg ovenfor beskrev hvordan Dakr Flow kune måles, er ukorrekt.
Morten skrev
Jeg anerkender, at en lille afvigelse fra normalen også kunne være interessant at måle på, og at målingens resultat kunne give anledning til interessante konklusioner. Men jeg kan ikke forholde mig til hverken "Dakr Flow" eller Dark Flow, da din vej til begrebet er belagt med så mange andre misforståelser (se tidligere i tråden), at jeg forlængst er stået af.

Through the Wormhole- Dark Flow

NASA har påvist at et Dark Flow ser ud til at ske. Jeg var inde på at der er svært at måle på det, fordi vi er del af det.
Men det betyder ikke man skal negligere at det kan være en del af vores verdensbillede.
Et andet forhold er at dette i manges øjne er uvelkommen fordi det river hele vores nuværende paradigme væk.

Det jer beskriver er en helt legitim måde at eksponere dette mysterium og gøre det målbar, -  i og med at ikke kun bevægelse men også acceleration i  mod en bestemt retning må og skal forventes dersom Dark Flow sker.
Noget der egentlig slet ikke kan være så mærkeligt da der er talrige og meget seriøse rapporter der beskriver at ukendt acceleration (kraft) påvirker Jorden navnlig ved solformørkelse
Kendt som Allais, -også dette negligeres.

Man skulle tro at folk fik betalt for at lukke øjnene, og det er der vel også mange der gør.
Tænk på hvor mange arbejdsløse der ville blive dersom er lang række mysterier i virkeligheden var såre simple.

(Det viste billede burde være opdateret, teorien udvikler sig hele tiden, - det må komme en anden gang).

Selvfølgelig er den det. En måler om bord på rumskibet som kunne måle den tilbagelagte afstand og sammenligne det med skibets kronograf, ville udregne hastigheden til langt over lysets.

Det er jeg ikke lige så sikker på

Nu er dit eksempel lidt vanskeligt at have med at gøre; hvorfor er A's ur fem sekunder bagud?
Hvis man forestiller sig dette 100 etagers hus anbragt på en planet i 13 mia. år, og grunden til tidsforskellen skulle findes i det faktum at øverste etage bevæger sig hurtigere end kælderen, så skulle en eventuel tidsforskel være at A's ur gik hurtigere end B's - og dermed vise mere.

Indflydelsen af GR er stærkere end SR, det er den der tæller, A's ur går som resultat langsommere

Under alle omstændigheder ville A og B kunne udregne deres indbyrdes tidsforskel, og dermed blive enige om tidspunktet for fotonens ankomst. Ingen magi dér.

Men det er ikke det der er spørgsmålet
Sagen er at de begge skal være enige i hastigheden c, - det kan de kun dersom de er uenige omkring længden af  1 meter.

Næh, hvorfor det?

Fordi det er en matematisk konsekvens
Prøv at Google a photon is everywhere at the same time

Citat fra: HVH efter 18, November 2013 - 17:51

Ohh jeg kan se at jeg skrev "Dersom en konstant acceleration skal fastholdes "
Der skulle selvfølgelig stå  "Dersom en konstant hastighed skal fastholdes " (Dark Flow Hastighed)

Jeg må beundre din evne til at provokere mig ...

Men din fysik virker i det hele taget meget "nyskabende" - selv om du stadig forsøger at gøre den genkendelig ved at forvanske kendte begreber.

Nytænkning har altid været provokerende.
Så meget at dem der tænker for højt får husarrest, deponeres til en øde ø, eller offentlig "bespyttes"
Selv Newton mødte så meget modstand fra sine med-studerende at han i flere år ikke mente det have nogen hensigt at udgive hans værk.
Jeg finder det meget provokerede at en hel verden ret og slet hjernevaskes til stadighed at tro at der er mørkt stof derude, - og at det er ganske vist,  værre er det med historier om mørke galakser, - alt i medens den ene efter den anden hypotese igen og igen viser sig ikke at holde vand.

Men prøv selv rent intuitivt at teste accepteret "viden" , - der er relevant for denne tråd - helt uafhængig af hvad jeg mener.

Et godt sted at begynde er her
Dersom du accepterer at bevægelse gennem rummet kan ske uhindret, sådan som den herskende tro er PT, da har du som jeg ser det et problem.
Dette fordi dersom vi nu antager et Dark Flow er et faktum og at et en sten accelererer uhindret i milliarder af år, da ville den ganske enkelt i henhold til gældende tro (fysisk) nå hastigheden ”c”

Lad os sige Dark Flow skyldes 2 universer på kollisionskurs, - disse vil have en begrænset energi, fordi deres masse ville være begrænset.
Men stenen der "måtte" nå ”c” ville dermed opnå uendelig energi.
Er det rimeligt ?
Hvor ville den energi komme fra?
Det er ikke for meget sagt at her kommer matematikken i strid med sig selv.
Jeg ved godt at vikinger troede på de evige jagtmarker, - men uendelig energi, - i en sten -  den er altså for langt ude.

Stenen må endvidere også nå en tilstand hvor hverken tid eller afstande eksisterer, (set fra dens eget rumstids perspektiv).
Dette er alt sammen (teoretiske) konsekvenser dersom den herskende viden (rettere tro) er korrekt.
Tror du på dette Utopia  ?
Eller er det mig der har misforstået et eller andet ?
 
Intuitivt burde man vel sige NEJ dette er utopi, stenen ville IKKE nå ”c” noget måtte bremse den forinden, - noget må være galt.

Det andet valg er altså at mene, tro og tænke (højt)  at der må være noget, fx  relativistisk modstand mod bevægelse, der bremser stenen,  så spørgsmålet er nok bare, hvilken kamel glider lettest ned  ?'

Måske skal jeg ændre noget i min forståelse men i sidste ende er og bliver uhindret acceleration / hastighed øgning utopi.

Det ovenstående er endnu mere vrøvl. For det du kalder "relativistisk modstand" gælder (hvis du refererer til Einsteins relativitetsteori) KUN i forhold til acceleration, IKKE i forhold til hastighed.

Jamen lad os lige se på den ligning igen, det er år og dage siden
Har du et link helst på dansk


 

Når du skriver energi/krafttilførsel beviser du allerede, at du ligger under for den meget almindelige, men forkerte, sammenblanding af kraft og energi, som er helt forskellige størrelser.

Nej . Den konklusion har du ingen grundlag for at drage.
Jeg er helt med på at der er forskel på energi og kraft og at vi ikke direkte kan sætte lighedstegn.
Det du antyder har  jeg heller ikke påstået.

En del af energien spildes fx ved varmetab osv.  Ingen tvivl om det.
Et objekt der accelererer (relativt til en observatør som nævnt overfor) øger dets kinetiske energi som følge af en kraft (skabt af fremdriftsmotoren, der kræver energitilførsel) ..
Så koblingen i dette tilfælde mellem energi / kraft er til stede også selvom der er et energi ”tab” i processen.

På den anden side, selvom vi grundlæggende taler om en kraft, tilfører denne objektet masse og energi. 
Sagens kerne er så egentligt bare, - at vi ved at et objekt der fordobler hastigheden, forøger energitilvæksten firedobbelt.
Denne energi skal komme et eller andet sted fra.
Dersom en konstant acceleration skal fastholdes kræver det derfor også en firedobling af kraften. 
Og dermed selvfølgelig også en større energi tilførsel, - i hvert fald når det gælder eksemplet.
Hvorvidt der er 100% proportionalitet mellem energitilvækst og energitilførsel og dermed samme spild-proportionalitet er også lidt ligegyldigt.
Det der er kernen er den at den tilførte energi skaber ->kraft- og denne >energi , altså en form for energikonvertering. Dette du skal forholde dig til.

PS.. Som du kan se er det rimeligt allright at påstå at som jeg skrev (det kræver en "firedobling af kraften") krystalklar Newton (håber jeg)  men at dette princip ikke "skulle" gælde i et tyngdefelt, er i mine ører ikke andet end sammenspist overtro, og selvfølgelig så plider plader forkert som noget kan være. Men som sagt -  fred med det, - lad os bare gå planken ud, på det grundlag der er sikkert.

Dit eksempel med jetmotoren er uhyre ringe, da den jo netop kun kan virke hvor der er luft og derfor også luftmodstand (= en kraft modsat rettet bevægelsen). Når du vil ud i universet gælder der helt andre forhold.

Det er muligt at korrigere kurs og accelerere i det luft tomme rum, det sker ved omtrent alle sondebudsendinger (men lad os heller ikke fortabe os i det).

Du bliver nok uenig med de fleste historikere, når du placerer Newton i middelalderen ...

Det var også bare for at sætte det lidt på spidsen

men bortset fra det, så har du ret i, at hans love er baseret på OBSERVATIONER, og det er netop det fine ved naturvidenskaben, at den (ideelt set) ikke lader sig påvirke af en enkelt persons påstande, men er baseret på, om påstandene kan eftervises i naturen.
En natur "lov" er ikke af samme karakter som matematiske eller juridiske love, men er udtryk for en sammenhæng, der er vist ved utallige eksperimenter. Derfor er der naturligvis også mulighed for små justeringer af ellers velkendte love - som det skete da Einstein tog fat i Newtons love.
Men jeg kan forsikre dig om, at din måde at se det på er i modstrid med begge disse herrer!

Einstein og Newton er store navne, men begge har taget fejl før.
Newtons love er, er baseret på observation at solsystemet.
Selvom disse er ”talrige” så er de i denne sammenhæng omtrent værdiløse.

Det er først når et bane eller kredsløbsforløb foregår asymmetrisk med solsystemet, - eller i hyperbolske baner, - eller når der foregår acceleration på tværs af solsystemet, - eller når vi spejder ud i det store rum og iagttager galakser og galaksehobe, -  at vi OBSEVERER og er blevet klar over at noget øjensynligt netop ikke stemmer med de Newtonikse eller Kepleriske love.

Moderne astronomi styrker bare kraftigt denne opfattelse, i og med at de bedste modeller for universet udvikling og ”love” konstant trues af til stadighed nye opdagelse, som faktisk er så gennemgribende OBSERVATION at de konstant truer med at vælte hele vores kosmologiske paradigme omkuld.

Det er derfor i høj grad tid til rettidig omhu, og dermed også at undersøge hvorvidt enhver hjørnesten i naturvidenskaben er ordenligt fundamenteret, uanset hvor meget helligt mos der er groet på dem, siden Newton gik sin gang på Jorden.

Jeg finder ikke istidspørgsmålet væsentligt for din øvrige argumentation, da det som nævnt i mit første indlæg hænger mere sammen med jordens udvikling end med universets udvikling. Jeg ville blot påpege, at der har været istider før den nyere geologiske periode du betragter.

Vi har selvfølgelig nemmest ved at undersøge forhold der ligge tæt på vores tid.
Forskning omkring istider viser navnlig at der mangler ny fysisk egnet til at forklare hvorfor det blev langt koldere i de sidste istider end der synes at være grundlag for, - og hvorfor 41.000 års periodernes længde og styrke ikke har været forudsigelige. 

I løbet af få millioner år, ”burde” der ikke være sket de store omvæltninger i vores solsystem, egnet til at forklare dette.
Teorien der nu er fremlagt viser at Jordens inklination og apsis konstant påvirkes forskelligt af DFA og RMB.
Påvirkningens omfang afhænger af den aktuelle kredsløbs inklination relativ til DFA.

Dersom et kredsløb er (mere eller mindre)  lineær relativ til DFA, - kræver teorien en effekt som er identisk med perturbation, - hvilket vil sige at denne effekt kan enten forstærke eller svække perturbations indflydelse, helt afhængig af om påvirkningen sker i resonans eller dissonans med perturbationen.

Jeg ser dette som et vigtigt teoretisk bidrag, til den klimadebat der raser.
Man kan jo til tider næsten håbe på en smule istid ret snart.
Men når en betydningsfuld faktor mangler, ender vi let på Jensen plovmark i stedet.

Ikke desto mindre må du have din teori ud i et videnskabeligt tidsskrift før nogen tager den alvorligt. Så du er nok nødt til at rende et par kosmologer på dørene først!

Folk og navnlig fæ hører kun det de gerne vil høre. Man må aldrig gå alt for meget i mod strømmen.

Har man på de polerede gulve først besluttet at Mørkt Stof er stof, så er det stof.
Folk og navnlig fæ skal derfor holde sig inden for denne ramme.
Gør man ikke det vil en hel verden jo udstilles som kvajpander.
Det må aldrig ske.

Er Relativistisk Modstand mod Bevægelse Misforstået?
Vi ved det kræves stadig mere energitilførsel for at fastholde en konstant acceleration.
Ingen videnskabelig metode har nogensinde bevist at denne relativistiske modstand mod bevægelse kun skulle gælde ved acceleration.
Denne teori vil vise at Relativistisk Modstand mod Bevægelse også gælder ved konstant hastighed.
Vi vil i det følgende bruge forkortelsen RMB.
Som en konsekvens kan man sige at en absolut acceleration og bevægelses referenceramme eksisterer, (hvilket ikke er det samme som en absolut hastigheds reference ramme).
RMB vil naturligvis have gennemgribende konsekvenser for hele vores verdensbillede, og dermed i virkeligheden det der kunne være startskuddet for næsten automatisk at løse en lang række kinetiske bane og kredsløbs anomalier og mysterier..

Nogle af disse er listet nedenfor.

• Mørkt stof
• Allais Effekten.
• Flyby Anomalierne.
• Stjerner der fortsætter med at drags ind mod galaksernes sorte huller. . [1]
• Milankovitch cyklus problemerne. Fx 100,000 års istids problemet [3]
• Hvordan Sedna (dværg planet) kom I kredsløb[5]
• Problems på kanten af Solsystemet[24]
• NGC76 mysteriet [6]
• Årsagen til Ring-galakser
• Årsagen til galaksearme skabes og vedligeholdes. [4]
• Og meget mere

Teoriens Grundlag
Øgning af et objekts hastighed, øger også dets masse. Dermed øges krumningen af rummet omkring objektet.
Rummet modsætter sig deformering / krumning. Et eksempel er en gravitationsbølge.
Der er flere grunde til at tro at Lorentz transformationen (hastighed af et objekt der konvertere til masse og Energi tilvækst) er en reversibel proces.
Rummet må have en form for elastisk struktur, der er ’vævet’ sammen med stof.
Dermed er Lorentz Transformationen også et udtryk for øgningen af rummets deformations-spænding som et hurtigt bevægende objekt er årsag til.   
Så snart den kraft (der er årsag til acceleration/hastighed) stopper, da vil den hastighedsbetingede deformations-spænding af rummet automatisk reversere.
Så Lorentz transformationen er dermed også en decelerations-faktor. Relativistisk modstand mod bevægelse (RMB) er en reversibel proces og Lorenz transformations ligningen afspejler dermed også styrken af RMB og dermed på samme tid også styrken at den mulige deceleration.



Denne artikel hævder derfor at “(y-1)” i Lorentz ligningen[γ = 1/√(1 - v²/c²)] på den ens side er en faktor ansvarlig for hvor meget deformations-spænding som et hurtigt bevægende objekt udøver på rummet (pga. ’M’ og ’E’ øgningen), og på den anden side samtidig en faktor der afspejler RMB. Det kræver kun en lille modificering af den kendte ligning for at få dette aspekt frem matematisk. Bemærk at decelerationen ikke er lineær.

Så snart energien/kraften (der tvinger et objekt fremad) ophører, vil objektet decelerere.   Dette er en universel lov så alle objekter er omfattet.

Vi har fornyligt opdaget flere rumsonde - accelerations / decelerations -  anomalier.
Det største mysterium har været hvorfor kun sonderne var påvirket og tilsyneladende ikke solsystemets bestanddele..  Svaret er at alt påvirkes, men forskelligt afhængig af kredsløbenes eller banernes retning relativ til en absolut accelerations retning.

Teorien forudsætter at opdagelse af Dark Flow er et faktum. RMB skal dermed ses i en sådan endnu større absolut referenceramme, for dermed matematisk at kunne forholde sig til påvirkningen.  RMB og Dark Flow samlet set har en lang række markante konsekvenser. Dersom disse kan verificeres og genkendes i naturen må teorien anses som sand.
 
Dark Flow er i sig selv i konflikt med vores nuværende paradigme. 
Antager man at Dark Flow er et kredsløb om et universelt barycenter, eller acceleration imod et andet univers, eller noget helt tredje, - er det uanset relevant, -  teoretisk at forholde sig til hvorvidt Jorden vil accelerere til hastighed c, - relativ til de nævnte størrelse .. 
Jorden måtte fra en central eller udenforstående observatør dermed opnå uendelig energi, hvilket i sig selv er en utopisk tanke,  hvorved også en smule omtanke på dette område retfærdiggør at der er en bremsende effekt ved høje hastighed. Som så også af den grund rent intuitivt støtter tanken om RMB.

Dark Flow Accelerationen (DFA) vil når en bestemt hastighed er opnået udligne med RMB.
På grundlag af den nævnte ligning kan man således beregne Dark Flow Accelerationen, blot man kender Dark Flow hastigheden (som noget tyder på at vi gør).

Mulighederne for at påvise at der findes et ukendt stof, som har unddraget sig det periodiske system systematik, eller anden form for ukendt stof er ved at være udtømte. Det ligger i tiden at man er ved at komme til denne erkendelse. Det hører derfor med at spørge, - hvordan ville et Dark Flow påvirke universets bestanddele dersom dette virkelig sker lige nu. 

Et Dark Flow rejser som det første naturligt spørgsmålet om Dark Flow Acceleration kan ske uhindret. Uanset vil et sådan have bemærkelsesværdige effekter som påvirker alt i Universet. Det burde derfor være en lang række parametre hvorpå man ret hurtigt burde kunne afgøre om der findes en rød tråd overalt i naturen, som et Dark Flow må efterlade. Denne artikel vil vise at denne røde tråd virkelig er til stede.

Lad os starte her på Jorden.
For bare 3 millioner år siden var der ingen istider.  Derefter tog en cyklus bare 41.000 år, og selv de seneste 100.000 års perioder er utilstrækkelig forstået. Der mangler noget. Det vil vi se nærmere på.

På den store skala, galakser og galaksehobe er den også gal. Kredsløbene opfører sig ikke som de ’skal’ i henhold til de middelalderlige konklusioner.  Relativitets teorien har heller ikke kunne rydde op på dette område.  Her har vores manglende forståelse så uheldigvis fået betegnelse ’Mørkt stof’, - som kun har haft den konsekvens at forskningen er fastholdt i en ret ensporet og ganske fatal retning.


Galaksehobe & Galakse Dynamik.
Dark Flow Retningen (DFR) er så nært beslægtet med den Acceleration der må være knyttet til Dark Flow, og forkortes derfor til DFA



Halvdelen af et galakseshobskredsløb trækkes galakserne mere eller mindre direkte med DFD illustreret med rød ned pil.
I denne proces forhindrer RMB en kontinuerlig acceleration, hvorved kun en bestemt og begrænset hastighed kan opnås.

F.eks. Dersom en galakse bevæger sig med 300km/s mod DFD, - kan RMB beregnes til 5×10-^7m/s². 
Dette viser indirekte at DFA må være af samme styrke.
Årsagen er at DFA og den absolutte RMB altid i sidste ende vil udligne hinanden, (så snart en bestemt hastiged er opnået).

Til trods for den stærke DFA vil galaksehopens egen tyndeacceleration uanset afbøje en galakse og dermed skabe galaksehobenes kredsløb, alt imedens galaksehobene drages mod en ukendt destination ad DFA .
Herudover skal nævnes at RMB gælder i alle retninger. Hvorimod DFR er speciel da denne retning også er kendetegnet ved en mulig og meget speciel reversering af den relativistisk tilbagetrukne kinetiske energi. Hertil kommer jeg tilbage.

Det samme princip gælder for en galakses stjerner.

Dersom et kredsløbs inklination er 90° relativ til DFA, vil dets bestanddele være i samme referenceramme relativ til DFA /DFR  og ingen anomali vil opstå.  Med andre ord vil kredsløbet ikke periodevis være påvirket af hverken DFA eller absolut RMB anomalier. 

En galakse er i stand til at bevare den kenetiske energi den har opnået som følge af DFA påvirkningen. 
Dvs. at en galakse som periodevis er upåvirket at DFA, vil til trods for at den kan udsættes for en ret kraftig RMB,  ikke miste den kenetisk energi igen.



Årsagen til dette er at når en galakses bestanddele befinder sig i et vinkelret kredsløb relativ til DFA, så vil RMB forsat gøre sig gældende. Man skulle derfor tro at en sådan galakse hurtigt ville kollapse, men fordi at energien der akkumuleres i mødet med RMB, er reversibel, - så vil den decelererende effekt (grundet RMB) i en bestemt retning staks udlignes / ophæves at det modsatte også er tilfældet, -  nemlig. - Frigørelse af Tilbagetrukket Potentiel Kinetisk Energi) FTPKE.

Dersom inklinationen er mellem 45° og 90° (relativ til DFA) påvirkes et kredsløb fortsat af både af DFA and RMB.
DFA påvirker i disse perioder også et kredsløbs inklination.

Fuld forståelse af dette nye natur aspekt kan sikkert bidrage til at kaste nyt lys over Halton C. Arp opdagelser fx NGC7603  NGC4310NGC1232 , ringgalaksers mysterium og meget mere.

Fem Kræfter Påvirker en Galakse / Galaksehob

• CK (Centripetal Kraften)
• CFK (Centrifugal Kraften) (hovedansvarlig for galaksearme).
• DFA  (Dark Flow Acceleration)
• RMB (Relativistisk Modstand Mod Bevægelse)
• FTPKE (Frigørelse af Tilbagetrukket Potentiel Kinetisk Energi)

I langt de fleste tilfælde forstyrrer DFA en galakses rotation.  DFA er også kraften der tilfører galakser og galaksehobe langt størstedelen af den kinetiske energi.
Halvdelen af kredsløbstiden trækker DFA en galakses stjerner trukket mod galakses centrum og den anden halvdel af tiden væk fra centrum.

Centrifugalkraften vil tvinge indre stjerner ud mod periferien hurtigere end de ydre stjerner, dette samt at ydre stjerner er længere tid disponeret for DFA (end de indre) er den primære årsag til galaksearmene.

DFA’s styrke er selvfølgelig betinget af en galakse’s (og alle andre kredsløb) inklination, -  relativ til DFA, men også hvorvidt et system bevæger sig bort fra eller mod DFA har betydning for DFA’s styrke.

Absolut Bevægelse - Absolut Acceleration, - og Relativistisk Modstand Mod Bevægelse [23]
Princip 1.
Så længe der ikke er acceleration bort fra DFD, da vil DFA og RMB modvirke hinanden. 
Disse to kræfter modvirker hinanden så snart den maksimalt mulige hastighed som DFA er årsag til er opnået

Princip 2
RMB’s styrke (set fra en absolut reference ramme) afhænger altid af den absolutte bevægelses hastighed.
Når Dark Flow fx er 300 km/s og en galakse bevæger sig modsat med 200  km/s er den absolutte bevægelseshastighed reduceret til 100 km/s .
RMB reduceres dermed til 5,6 ×10-8m/s som er 9 gange mindre, selvom hastigheden kun er reduceret 3 gange.



Princip 3
RMB er en reversible proces, som betyder at så snart kraften der tvinger et objekt fremad, ophører, - da vil objektet decelerere.

Princip 4
Når RMB og DFA modvirker hinanden (i henhold til princip 1) forhindrer DFA deceleration. Der kræves således kun en stabil kraft for at undgå deceleration, og ikke ekstra energitilførsel. Dette er selvfølgelig også gældende for en partikel i et LHC kredsløb.

Princip 5
Acceleration af et objekt bort fra DFD kan helt eller delvis modvirke DFA, hvorved et sådant objekt også må accelerere i henhold til princip 3. Forklaringen er at ensartet acceleration modsat DFA efterlader den akkumulerede RMB som en frigjort faktor, som derved decelererer.   Vi skal her se på Newtons anden lov for at forstå konsekvensen.  ”Den resulterende kraft er summen af alle kræfter der virker på legemet”.

Princip 6
Set fra et lokalt perspektiv er hurtig bevægelse (relativ til Jorden) mod DFD uafhængig af absolut hastighed.  Konsekvensen kan lokal beregnes på grundlag af lokal tid og lokal afstands-definition.  Men set fra et absolut perspektiv er hverken tid eller afstand sammenlignelige med de lokalle enheder. Derfor kan konsekvenserne beregnes forskelligt af forskellige observatører, uden at der er noget krav til at de skal være sammenlignelige ens. 

En Absolut Acceleration Referenceramme, - og RMB.
I henhold til princip 3 and 5, eksisterer der en absolut acceleration ramme. Dette har flere konsekvenser.
Overfor er der vist at bevægelse bort fra DFD har konsekvenser, men acceleration bort fra DFD har en helt anden konsekvens.

RMB kan sammenlignes med en tilbagetrukket pil. Alt der er behov for at den tilbagetrukne potentielle kinetiske energi som påvirker pilen frigøres.
På same måde, alt der kræves for frigørelse af den kenetiske potentielle energi som RMB er årsag til, er at kraften der er ansvarlig udlignes

Princip 7
Det betyder at så snart acceleration mod DFR udlignes pga. af en modsatrettet kraft eller acceleration, (herunder Jordens tyngdekraft) skal der forventes at en ’mystisk’ acceleration frigøres, - som til forveksling ligner helt almindelig acceleration, men som er forskellig fordi årsagen er forskellig .

Inklination og Apsis Anomalier af Astronomiske Himmellegemer..
Dersom et kredsløb er vinkelret på DFR skal der ikke forventes nogen anomalier.
Dette fordi at bevægelse relativ til DFR her er i samme bevægelse og accelerations referenceramme.



Den absolutte bevægelses hastighed spiller således en rolle på kredsløbsændringer.
Ved Gravity Assist har det vist sig at anomalier kun optræder når sonderes bane sker asymmetrisk relativ til Jordens ækvator plan, hvorimod solsystemets bestanddele ikke påvirkes. 

Dette kunne meget vel være et fingerpeg i retning af at solsystemet bevæger sig omtrent vinkelret i forhold til RMB og DFD, - hvorved Jorden i dens kredsløb påvirkes enesartet af DFA og RMB og derfor ikke viser tegn på kredsløbsanomali, - hvorimod anomalier i asymmetrisk sondekredsløb i flere tilfælde er påvist, og således tegn på ’karambolage’ med en absolut acceleration / hastigheds referenceramme.
 
Selvom fly-by anomalier styrke er omtrent ubetydelig, kan såkaldt mørkt stof til trods være tegn på at den akkurat samme naturlov er ansvarlig for begge fænomener, - og dermed ikke længere tale om små vink, men derimod vink med en vognstang. Fordi at anomalierne er hastighedsbetinget vil en galakses kredsløb kunne påvirkes med en kraft der er mange tusinde gange stærkere end den der fra et lokalt perspektiv påvirker sonder planeter og måner.

Årsagen til de Uløste Istids Mysterier.
I den udstrækning Jorden bane er (mere eller mindre) lineær med DFD vil Jordens absolutte hastighed konstant ændres og dermed periodevis være uensartet påvirket af RMB .




Allais Effekten , Nøglen til at Bevise et Overset aspekt af Nature
For fuldstændig at klarligge årsagen til alle rapporterede Allais Effekter, er det nødvendigt primært først at tune sig ind på nøjagtig hvilken retning Dark Flow sker.  Megen forskning kan tyde på at DFD sker mod en meget sydlig retning.


Det triangulære område ”Dark Flow Retningen” viser hvorhen ‘Dark-Flow’ bevæger sig.  Dette er DFD og DFA retningen

Et meget markant fænomen er ansvarligt for Allias Effekten.
Fælles for de fleste er pludselig acceleration.
Så snart Jord Måne og Sol begynder at ligge på linje, vil ved solformørkelse, vil Jorden ret pludselig begynde at accelerere. 
Den maksimale accelerations kan beregnes til omkring 3.2×10-^5m/s²  ved maksimum.
´


Lad os forestille os Jordens kredsløb relative til DFR som vist overfor. (Denne illustration er kun midlertidig).
Frigørelse af RMB sker som følge af at Jorden helt eller delvis bevæger sig modsat DFR.


Men et testlegeme der falder ned mod Jorden og dermed udsættes endnu en kraft faktor, (Jordens tyngdekraft), vil påvirkes af en proces som modvirke den allerede igangværende frigørelse af  RMB . Derfor vil dette test legeme's acceleration (medens det frie fald foregår) reduceres med den styrke som RMB er udtryk for. Dette vil værende gældende for testlegemet indbygget i et absolut frifalds gravimeter

Bevis for Teorien ved Gravitations-Målinger på den Nordlige Hermesfære.
Når Månen ved solformørkelse er årsag til at Jordens acceleration (i større eller mindre grad) væk fra DFA, vil en del af  Jorden acceleration skyldes FTPKE.
Det er vigtigt at bemærke at særlig øget pludselig acceleration af Jorden sker som følge af at Jord, Måne og Sol begynder at ligge på linje, først når, sker, er der en særlig øget acceleration (i henhold til Newtons anden lov).  Det er under denne omstændighed at Allais Effekterne er observeret.

Et testlegeme på Jorden påvirket at Jordens tyngdeacceleration (ADG) i en retning (mere eller mindre) mod DFD og dermed (mere eller mindre) modsat FTPKE vil på grund af den modsatrettede gravitations-kraftpåvirkning udligne FTPKE således at denne kun gælder for Jorden og ikke testlegemet.
Det vil sige at et testlegeme der falder mod Jorden og samtidig i retningen mod DFD (og FTPKE), vil accelerere upåvirket at RRPKE mod Jorden, hvorimod jorden vil være påvirket at RRPKE og accelerere hurtigere end forventet mod testlegemet. 
Med andre ord, så skal et absolut (frifalds) gravimeter på den (rigtige placering) på den nordlige hermesfære kunne måle en positiv anomali ved solformørkelse.
Hvorimod et fjederophængt testlegeme (og dermed et relativt gravimeter) på samme sted på Jorden som det absolutte gravimeter befinder sig, ikke vil påvirkes på samme måde..
Det absolutte frifalds gravimeter vil med andre ord være i stand til at måle FTPKE, i den udstrækning at placering af gravimeteret er optimalt.



Årsagen til den Mystiske Torsion Pendul Anomali.
Selv den pludselig forstyrrelse af et Torsion pendul kan nu nemt forklares..

Som følgende;

• Jorden begynder ved solformørkelse pludselig at accelerere modsat DFR.).
• FTPKE (Frigørelse af Tilbagetrukket Potentiel Kinetisk Energi)
• Jorden accelerer nu en smule mere end forventet
• Et torsion pendul på den nordlige hermesfære påvirkes af Jordens tyngdeacceleration. 
• Denne påvirkning sker modsat DFR.
• Det betyder at Jorden og et torsion pendul ikke vil være I den samme Accelerations-referenceramme. 
• Så snart Jorden pga. af FTPKE at accelerere hurtige bort fra DFR vil et torsion Pendul ikke gøre det samme, hvilket vil sige at Jorden ganske enkelt accelerere imod torsion pendulets test legeme.
• Den relativ hurtigere Jord acceleration betyder at snoren der forbinder Jorden med testlegemet påvirkes, dette bringer et torsion pendul ud af balance.
• Hertil kommer at FTPKE sker direkte modsat DFD, hvorimod Jordens accelerator der udløser FTPKE ikke nødvendigvis gør det samme, hvilket så resultere i et drejningsmoment på torsion pendulet.

Der var pga. ordbegrænsninger ikke plads til referencer, de kan komme senere..