ingeniørdebat.dk

I midten af 1800 tallet var der en udbredt tro på at lys bevægede sig i en elastiks æter. 
Hypotesen var således et udtryk for at rummet måtte besidde en elastisk egenskab. 
Den samme elastiske egenskab kan mistænkes at være ansvarlig for rummets påståede deformerebare egenskab, (først udledt af Lorentz transformationen og siden af relativitetsteorien).. 

Ingen har vel et realistisk (ydre eller indre) billede på hvad krumt rum egentlig er (bortset fra ord matematik og simple illustrationer). 
Med andre ord kan ”krumt rum” vel godt betyde en elastisk egenskab ved rummet,? – og måske helt identisk med egenskaben for 1800-tallets elastiske æter-hypotese..

Partikelspin kunne så mistænkes for at absorbere rummets elastiske ’konsistens’, og dermed deformere det (elastiske) rum der omgiver stof.
Et billede hvor små tornadoer vikler sig ind i rummets konsistens. 
Dermed har man forbundet stof med et (elastisk) rum, såvel som et (abstrakt) billede på tyngdekraftens natur.

Selvom dette selvfølgelig kun er spekulation, så kan det jo ikke ske noget ved at se hvor en sådan ’rød elastisk tråd’ egentlig vil føre hen, altså at gå planken helt ud (?).

Relativistisk masseøgning (der beregnes ved at Lorentz transformationen), - betyder vel så at partikelspin vikler sig relativt dybere ind i rummets elastiske egenskab, som følge af konvertering af kenetisk energi til masse..

Det betyder så at hurtig at rejse i rummet ikke kan ske modstandsfrit.  Noget der egentlig passer fint med det faktum at konstant acceleration kræver stadig større energitilførsel.  (og i øvrigt stemmer med at stof aldrig vil kunne nå c, hvilket strider med at en sten I et Dark Flow før eller siden vil nå c da det andet andet lige må være sådan at en vis acceleration må være knyttet til Dark Flow, -- "noget" må bremse stenen inden).

Pioneer anomalierne må i en sådan verden understøtte at rejse i rummet ikke kan ske uden modstand. 
Bortforklarede NASA det der kunne have været vejviseren til ny fysisk.. ? http://arxiv.org/ftp/arxiv/papers/1307/1307.0537.pdf

Dermed følger også at en absolut bevægelses-referenceramme må altså eksistere. 
Herved havner man så pudselig på kollisionskurs med relativitetsteorien. 
Det går ikke vil nogen sige, nu er du altså kommet for langt ud. Men lad os nu se..

Jeg jagtede egentlig bare om sjusk kunne betyde at mysteriet Mørkt Stof kunne have en overset naturlig forklaring.
Men overfor nævnte mulige fejltolkning manglede energi.
Det er ikke nok at forhindre centrifugalkraften at opløse en galakse.
Hvor kommer den store galaktiske kredsløbshastighed så fra, - er det næste spørgsmål.

Det blev til tanken om en anisotropisk acceleration måtte være tilknyttet Dark Flow, - noget Allais Effekten så klart synes at underbygge.
Dermed var årsagen til såkaldt Mørkt Stof mysteriet nu egentlig klaret, - ,men dog vanskelig at bevise for én mand, - som jo ikke egenhændig bare sådan kan sende en sonde ud osv.. 

Næsten helt fortabt langt ude på Jensens plovmark så det for en tid ud til at det ville være lettere at overbevise Taliban end det videnskabelige samfund.  Den eneste vej synes at bidrage til langvarig og møjsommelig Allais forskning.
Men akk livet er kort og selv overbevisende objektive resultater her ville med sikkerhed bare blive skyllet ud, - ganske enkelt fordi det er umuligt at Einsten tog en smule fejl og fordi jeg ikke har gået så længe i skole og dit og dat.

Så pludselig en dag hov, -
Relativitetsteorien skal testes næste år (2016) her er så den perfekte begivenhed for at vise at man (desværre) kun halvt kan regne med relativitetsteoriens forudsigelse. (Ja ja det er forbudt at sige , - forlad mig) , Men her var så faktisk en mulighed for at bruge videnskabens egne  u-udtømmelige resurser, -  imod dem selv.
http://www.space.com/26897-pharao-atomic-clock-space-station.html

Allais Forskning underbygger i min verden at Dark Flow må ske i en retning stik syd for Ekliptika, og da ISS næsten bevæger sig næsten stik nord / syd på denne akse kan det næsten ikke være mere passende at den generelle relativets teori netop skal testes på ISS til næste år.

FORUDSIGELSE
Når vi måler tidens gang på ISS når den bevæger sig i modsat retning (bort fra Dark Flow retningen, mod nord) ja så vil tiden ombord på ISS stik imod forventningen gå hurtige (end den specielle relativitets teori forudsiger) og ikke langsommere. Cirka ca. 0,0000010s hurtige, lidt mindre end først beregnet.
Tyngdekraften indflydelse på tidens gang på ISS er uanfægtet.

Dette er tilstrækkeligt til at underbygge, dels at Dark Flow er en korrekt observation, og dels at en absolut bevægelsesreferenceramme ikke bare eksisterer, men er grundlaget for at påvise hastighedsbetingede relativistiske effekter.

Spørgsmålet vil derfor blive.. hvor gik Einstein og en hel verden så fejl?

Når man antager at rummets påståede elastiske struktur (hypotesen fra midt 1800-tallet) var korrekt, og at den dengang påståede elastiske egenskab er identisk med den samme egenskab der er ansvarlig rummets deformerbare egenskab, - (ja så skal først som en sidebemærkning nævnes, så er tyngdekraften alt andet lige fortsat en kraft som Newton mente).. 

Dernæst er det jo almindelig kendt at et tyngdefelt følger jordens bevægelse.
Hvorvidt et tyngdefelts struktur er elastisk eller ej, - ændrer ikke på det faktum at Jordens tyngdefelt følger planetens bevægelse..   

Det må så betyde at i et sådan scenarie bevæger lyset sig i en elastisk struktur som ret og slet følger Jordens bevægelse, (og derfor ikke kollidere med Jorden).
Er det tilfældet  kan æter-teorien fra 1800 tallet stadig være korrekt og dermed kan alle de konklusioner der er udledt at Michelson-Morley Eksperimentet (fra 1887) ganske enkelt være forkerte.
Herunder også store de dele af den specielle relativitetsteori der jo mere end noget andet er en bygget på tolkningen af dette eksperiment..

Når man forholder sig kritisk til relativitetsteorien ja så overdøves kritikken altid af de forudsigelser som har været korrekte. 
Herunder GPS. Denne del der ligger til grund for dette kan nemt overleve.
De fleste GPS satellitter kan udmærket opføre sig helt i tråd med det der bliver tilbage af GR og SR, men ikke de nord/syd gående
satellitter.
Den del der falder er såmænd bare den del der altid har været ikke bare i strid med videnskaben selv, men også selvmodsigende fornuftstridigt.

Der er flere vink der længe har vist at noget er galt. Lad mig bare nævne de vigtigste…

- Relativitetsteorien har altid været inconsistent med Kvanteteorien.
- Gravitationsbølger er aldrig påvist (LIGO)
- Universet er ikke uniformt (baseret på WMAP)
- Kvasarer ligger ikke på de afstande man skulle forvente.
- Snart vil vi se at Mørkt Stof var en total misforståelse.
- Sorte huller, – lysets information kan ikke forsvinde.  Mange mener de slet ikke kan eksistere.

Men rumtiden - (det at tid og afstande deformeres i et tyngdefelt og ved hurtig bevægelse), - forbliver uanfægtet. 
Dog med den modifikations allerede nævnt overfor, såvel at når tiden strækkes så gør meterstokken det også.

Til sidst skal nævnes at under arbejdet med Relativistisk Modstand mod bevægelse, stod det pludselig lidt tilfældigt klart at Merkurs Perihelion Anomali skyldes at Merkur taber potentiel gravitationsenergi, denne del i sig selv kræver en lidt lang forklaring og falder egentlig udenfor denne tråd (men den røde tråd er derimod den same)  Se også de andre trade her på Forum..   .http://www.science27.com/mercury1/?lang=da

Denne del kræver så ret kostbare eksperimenter at få endelig verificeret.
Men det faktum at teorien om relativistisk modstand mod bevægelse en dag kan vise sig at have dannet grundlaget for at fjerne den største og mest kostbare historiske bommert i naturvidenskaben, - må vel betyde at det må være interessant at se om det bare var en tilfældighed..

Jeg må også bare sige at det aldrig været min hensigt at lange ud efter relativitetsteorien,- men  teorien jeg arbejde med havde sig egen logik.
Min opgave har egentligt ikke været at skabe en helt ny teori om alting, men derimod bare at lade give den røde tråd alt den plads der var nødvendigt.

Egentlig kan man sige at alt der er behov for er at udelede de rigtige konklusioner baseret på Lorentz transformationen, og Maxwells ligninger. 
Men endelig ikke drage Michelson-Morley Eksperimentet med ind i det, fordi så går det helt galt.

Ligningerne der lå til grund for Lorentz transformationen viste allerede 1o år før relativitetsteorien at tid er relativ, og også at afstandsforkortelse en konsekvens af hurtig bevægelse. Men dette blev først anset som rent hypotetisk / uvirkeligt.

Einstein tog blot dette som pålydende, og var selvfølgelig i god tro at det lå noget endnu mere mystisk over dette, fordi at lyset hastighed var jo dengang tydeligvis ens for enhver observatør.

Men konklusionen burde have været meget mere simpelt, -  som følger....
Tiden og meterstokken deformeres (strækkes eller sammentrækkes) altid proportionalt med hinanden. 
Et længere sekund giver en længere meter og dermed afstandforkortelse.
Her burde Einstein have sat endelig punktum. Og det er netop dette drama der afsløres i 2016.

Dette er ikke bare ord..
Relativitetsteorien er fuld af selvmodsigende fornuftstridende konsekvenser.
Det erdenne del vi i 2016 endelig slipper af med.

I mellemtiden tænk lidt på dette simple tanke eksperiment..
A bor i kælderen på en skyskraber, B i toppen på den samme bygning.
Begge har målt tiden det tog en foton at rejse13,75 mia. år frem til os..
Men A´s ur (dybere i tyngdefeltet) går som bekendt langsommere end B´s ur.
B vil påstå at fotonens rejse tog 1 minut længere – end den tid A har målt. Enkelt fordi B’s ur går hurtigere end A’s ur..

Forskellen er nok I virkeligheden mindre med det betyder intet for det der er pointen.
Vi accepterer at hastigheden ”c” er ens for begge. (baseret på Maxwells ligninger)

Når både A og B kender tiden og hastigheden, kan A og B kun konkludere at enten er afstanden til den stjerne der udsendte fotonen væsentlig forskellig, hvilket er utopi, idet at universet ikke kan formodes at ændre form afhængig af hvilken iagttager der observerer en proces.
Og ellers kan konklusionen kun være at A’s meterstok (i kælderen) må have ændret sig (blevet længere) proportionalt med tiden også er blevet det, som følge af at uret befinder sig dybere i et tyngdefelt.
Kun på den måde kan A og B begge hævde at ‘c’ er ens for begge (selvom ‘c’ dermed ikke er sammenlignelig ens.)
 

Første post  er slettet, idet tråden er opdateret nedenfor

HVH Skrev
Spørgsmålet er forkert stillet , fordi en eventuelt større masse af Solen end generel accepteret ikke vil / kan løse denne anomali.

Lars Skrev
Nej, mit spørgsmål er ikke stillet forkert. Derimod er dit svar ikke godt nok, for dit svar forklarer ikke, hvorfor en øgning af Solens masse ikke læser anomali. Har du forsøgt at lave beregningen med en større eller mindre Solmasse?
Normalt er det ikke nok blot at sige, at dette og hint ikke løser et problem, med mindre dette eller hint er forsøgt. Sådan som du svarer er beregningen ikke forsøgt med en øgning eller mindskelse af Solens massestørrelse. 

Det er faktisk derfor jeg spørger - indtil nogen laver en beregning og kan klargøre, at dit svar er rigtigt eller forkert, for uden en klar dokumentation for det ene eller det andet er dit svar ikke godt.

Merkurs bane præcisions skyldes hovedsagligt planetperturbation, bortset fra en lille afvigelse som (hovedsagligt) er påstået skyldes rummets krumning.
Nu er det ikke kun Merkurs bane der er noget galt med, men alle kredsløb der er elliptiske
Du kan se en meget forenklet video om hvad vi idag tror der er årsagen.
https://www.youtube.com/watch?v=hSXNE0pNtr8

Men det aspekt af den Gennerelle Relativitetsteori som påstår at rummet ”krummer” er i virkeligheden kun hypotetisk. 
Påstanden efterlader ikke andet end et diffust begreb, som på ingen måde medfører en årsags virkning forståelse, som fx kan fortjene at blive sammenlignet med fysik i en roulette.
Ganske enkelt fordi der er et ”missing link” til hvordan et objekt som fx jorden kan vide at rummet krummer lidt øst for Månen, og derfor skal vi den vej.
Påstanden er aldrig bevist og de matematiske udredninger / konsekvenser strider i sin grundvold både mod energibevarelses princippet og er inkonsistent md kvantefysikken.
Men rummets deformering kan til trods alligevel nemt kan være årsag til tyngdekraften.
Et elastisk rum kan jo også være en mulighed. Vi bruger tilmed en elastisk gummidug som anologi.

Kort sagt kan man med sikkerhed ikke sige ret meget andet end at Merkur har større centrifugal kraft ved perihelion end den burde have .
Det har i øvrigt alle elliptiske kredsløb også Månen, Jorden osv. - men i mindre grad, har det vist sig. Og det har Newtonisk / Kepler  fysik hidtil ikke kunne redegøre for.

Lorentz transformationen går igen i alle relativistiske fænomener således også i GR.
Det er den samme grundliggende ligning der ligger til grund for at kunne beregne at der skal bruges stadig mere energi for at fastholde en stabil acceleration.   
Også her står vi overfor et fænomen som vi slet ikke har forstået, når det kommer til hvad der egentlig sker i selve ’processen’.   

Husk Merkur øger også dens relativistiske masse som følge af den hastighed den har. Hvordan kan noget så uskyldig som bevægelse øge massen ?
Jeg siger ikke at det ikke sker, men kun at vi ikke fatter hvordan det sker.

Man kan nemt mistænke Pioneer anomaliernes deceleration for at bunde i det samme fænomen, dersom årsagen ligger i at rejse (hastighed) i rummet og ikke kun acceleration er omfattet af relativistisk modstand mod bevægelse. Det har jeg skrevet meget mere om I de andre tråde.
Her er det også godtgjort hvorfor det kun er mere eller mindre vektor-bevægelsen der udløser anomalier (i vores solsystem).   
Jo mere lineær bevægelse jo større anomalier, + selvfølgelig at anomalierne er relativistisk hastighedsbetinget. 

Rumsondernes accelerationsanomalierne, den manglende brik i forståelse af istidernes mysterium, hvorfor der ofte observeres planeter tættere på en stjerne end det fysisk brude kunne være muligt, herunder også Jupiter, - eller de periodevise omstændigheder der skal til for at alle kredsløb er så stort set cirkulære i vores Solsystem, kan alt sammen, (og langt langt mere) - enkelt kædes sammen til en fælles letforståelig årsags virkning. 
De omtrent fuldstændige cirkulære kredsløb for de 7 planeter er jo i sig selv et mysterium, som får alt for lidt opmærksomhed. 
Jeg vover som du måske forstår bare at påstå at Merkurs bane er i færd med at blive cirkulær.
Dens bane har været langt mere ellipseformet i fortiden.   Det er i denne proces at Merkur mister potentiel gravitationsenergi, som netop kommer til udtryk i bane præcisionsanomali.

Prøv at læse her om hvordan Pioneer Anomalierne er fejet ind under gulvtæppet.
Mange bryder sig ikke om forandringer. Måske fordi de så også selv udstilles som, for nemme, ukritiske, inkompetente og naive.
Så hellere leve videre på en løgn. Vi kunne være på vej til en større forståelse, men det må ikke være.
http://arxiv.org/ftp/arxiv/papers/1307/1307.0537.pdf

Det kan se ud som om jeg springer lidt i det, men der går en rød tråd igennem ufatteligt mange fænomener og mysterier, som er nem at få øje på og følge, men også nemt at se har en fælles årsag.  Følge man denne simple røde tråd fra A til Z ender med at måtte erkende, dels at tråden på ingen måde er i strid med ’sikker viden’ + en næsten helt ufattelig sammenhæng, der enkelt fører til et noget andet paradigme helt uden mørkt kaos, - men også især at en at GR’s 2 grene nødvendigvis må falde.

Jeg er i min fysikuddannelse opdraget til at se tilsyneladende helt modstridende beskrivelser af samme begreb give de samme fysiske resultater, og det er også hvad der er på spil her. Så uanset hvad fundamentalister i en af retningerne siger, så er hverken tyngdekraften eller andre kræfter "afskaffet". Der er blot visse områder, hvor Newtons beskrivelse ikke er velegnet, og den kosmologiske frontforskning bevæger sig p.t. meget i disse områder.

Ja det har du ret i, men det ændrer jo ikke ved at Newtonisk forståelse forudsætter en kraft, - helt stik imod Einsteins model.
Og det ændrer ikke ved at selvom den relativistiske forståelse giver bedre resultater, så er den fundamental i strid med kvantefysikken (og at energy ikke kan forsvinde).

Prøv at se disse 2 video.... de er ret sigende
https://www.youtube.com/watch?v=lGZT_9sMhco
https://www.youtube.com/watch?v=RzpKQlOOKiw

Det vil være dumt at påstå, at et forskningsområde nogenside kommer "helt i mål"

Det skal du ikke sige, vi ved jo dag at Jorden er rimelig rund, at den kredser solen og at Venus ikke kredser jorden.
På samme made kan man få fuldstændig viden om meget andet, men sikkert aldrig om alt.

GR er langt fra målet, som i første omgang bare kunne være at den ikke er grundliggende i strid med gennemtestet viden. GR er ikke gennemtestet, - men kun et aspekt af den er, - rumtiden. Det er i mine øjne en fejl at tro at man ikke kan afgrænse den til netop det. 

Men forøvrigt skiftede min egen uddannelse jo fokus til kemi, så jeg har ikke fulgt med i alle detaljer af kosmologien og ved ikke hvadopfattelse er. Jeg kender naturligvis manden og hans generelle teorier; men hverken han eller Einstein er guruer, hvis teorier nødvendigvis har evighedsværd, omend vi for begges vedkommende må anerkende, at de har ydet massive bidrag til forskningen.

Jeg synes manden har bidraget med mere sludder en godt.
Det er jo i dag bevist at universet ikke var homogent for 380.000 år siden, hvilket er en forudsætning i BB.
Dermed også bevist at Universet ikke er homogent.
Da da er grundlaget for at alt startede fra intet, - altså ikke eksisterende.

Endvidere er det noget forbandet sludder at der eksisterer 2 parallelle Universer, et med sorte huller og et uden.
Også denne desperate Stephen Hawking ide har sit udspring i at GR er inkonsistente med grundfæstet sikker viden på et andet område (at energi ikke kan forsvinde).

Citat fra: harbst efter 26, Februar 2015 - 23:27

Mortens formel er selvfølgelig god nok men den er gal med gyldigheden.

Jeg må derimod medgive HVH, at mit forsøg på at afvise fejl i antagelserne af Solens masse eller G ikke faldt heldigt ud. Pointen er jo, at anomalien netop opstår, fordi beregningerne af Merkurs bane - og kun Merkurs - afviger lidt fra det målte, Hvis der var en generel fejl ville det ikke være en anomali.

Med til alt dette hører at Einstein egentligt afskaffede tyngdekraften som værende en kraft, og erstattede dens årsag med  - "at rummet krummer".
Merkurs baneanomali er det eneste "bevis" på at den Generelle Relativitetsteori (GR) berettiget skal erstatte Newtons påstand om at tyngdekraften er en kraft.
Men GR's gyldighed synes intuitivt og rent dagligdags logisk at have formodningen i mod sig, for eksempel når en 90 tons kampvogn vejer det den gør, - og at dette virkelig skyldes ”rummet krummer”.  (?)

Forestillingsmæssigt er der aldrig nogensinde nogen der har set denne påståelige rummets egenskab, -  for den indre biograf. 
Ganske enkelt fordi vi er ude i noget der er hinsidigt selv forestillingsevnen.

At man kan få denne GR-spekulation til at passe med Merkurs baneanomali, er reelt uden betydning. Det er ikke tilstrækkelig for at GR kommer bare i nærheden af at have bestået den videnskabelige metode.

Opgiver vi GR (et øjeblik) har vi på den ene side intet, - (bortset fra gamle Newton), - men på den anden side ville verden hænge sammen med kvantefysikken. 
Årsagen til at det ikke for længst er sket, -  er selvfølgelig at en del af GR’s forudsigelser har vist sig at være så godt som sikker viden. ....Hatten af for det.

Men tilbage er altså, - kort sagt, - hvordan kan noget, rettere sagt ingenting, - som vi opfatter som uden form, - krumme?
Og værre bliver det, - hvordan ved Jord, Sol og Måne så det?

På baggrund af de sidste poster overfor, - kan man se at vi ynder fortsat i dag 100 år efter GR’s opfindelsen, at bruge et klassisk sprog, - som fx tyngdekraft. 
Vi taler endnu med 2 tunger. På den ene side beskriver vi tyngdekraften som en kraft ”F”, - men på den anden side var det ”kraften” som Einstein afskaffede.

Det er vigtigt at gøre sig klart at klassisk og relativistisk forståelse på dette område er direkte modsætninger.
Vi er tvunget til at vælge, men kan ikke nænne at afskaffe den klassiske model, og har derfor valgt at leve med en direkte modsætning, som mange frit og rationelt tænkende må finde mildest talt frustrerende.
Hvordan kan naturen være så modsætningsfuld og alligevel sand.(?) - Noget må være helt galt. (!)

Alt for ofte ser man den vildfarelse -  at fordi at GR med overvejende sandsynlighed har ret på et område, - ja så sluges hele kamelen med både hår, pukler og skin - ukritisk.  - Men det er ikke sikkert GR er fakta i hele dens spændvidde.
Rummet kan udmærket, - på den ene side, - have en deformerende egenskab som beviselig påvirker tid og afstande. Men på den en side er dette ikke en statsgaranti for, - at denne egenskab, - er tyngdekraftens årsag, - underforstået - at den herskende forståelse er 110 % korrekt i sin helhed. 

Den deformerebare egenskab ved rummet kan alligevel udmærket alligevel godt være tyngdekraftens årsag, - helt i tråd med GR’s indledende påstand, - men i en noget modificeret udgave..
Dersom den deformerebare egenskab er elastisk, - havde Newton ret, - og tyndekraften dermed fortsat en kraft, - som vi jo alle et eller andet sted gerne vil have den til at være.
Først da kan GR få fred med måde kvantefysikken, og kampvognen på 90 ton få en troværdig forklaring. 

Ud over dette tager man automatisk et skridt ved at måtte forholde sig til årsags-virkning sammenhængen mellem masse og rummets deformation, - i og med at masse dermed blot behøver at strække rummets (elastiske) struktur. Som måske netop er det der sker ved partikel spin / vekselvirkning - hvorved tyngdekraftens årsag tilmed bliver indlysende logisk, og ikke bare noget totalt mystisk der tilmed efterlader et mystisk krumt rum, - uden den fjerneste ide om hvordan masse kunne skabe det.

Regningen der skal betales er så kun at Merkurs Perihelion Præcisions anomali ikke blev løst for 100 år siden. Før eller siden er vi nød til at slagte denne hellige ko. Den fylder ret og slet mere end der er plads til.

Derfor erkender man også – at GR er det ”bedste” man har, - men samtidig også at ideen er 100 % inkonsistent med kvantefysikken, og at GR derfor kan tænkes at blive erstattes af noget andet, - ikke konfliktfyldt..

Man skulle tro disse to modstridende faktorer allerede nu kunne ophæve hinanden. Men GR overlever kun fordi den har haft succes på et område, og fordi man ikke har kunnet få øje på hvor GR bør amputeres.

Det siger sig selv at selvom man skulle vedtage at tyngdekraften (forsat) er en reel Newtons kraft, ja så er det ikke verdens ende.  Den upræcished der er I beregningerne, kan jo netop elimineres, når man tilføjer GR’s viden i et mere begrænset omfang.  Det synes så indlysende klart at en meter i et tyngdefelt aldrig er sammenlignelig ens med en anden meter dybere eller højere i samme tyngdefelt.  Dette lille GR-krydderi er alt hvad Newtons oprindelige teori havde behov for, - og ikke en total skrotning.

Netop her lige efter nytår faldt endnu en meget vigtig brik på plads.
Nemlig en præcis forståelse af hvorfor netop månen udløser Allais Effekt

Dette er et så langt teoriens  stærkeste kort , hvorved påstand om en anisotropisk acceleration har taget endnu et skrid fremad.

http://www.science27.com/paper.pdf

Citat fra: HVH efter 01, September 2014 - 11:03

Dersom universet virkelig ekspanderer, hvad ekspanderer det inden í og hvor stort er det ??

Kære HVH.
For første gang ha du gjort mig REELT nysgerrig!
THI jeg har hele tiden forstået din "alternative" teori sådan,at Universet faktisk ekspanderer, men fortrinsvis i én bestemt retning?
Nemlig "Dark Flow" retningen, der (så vidt jeg har forstået) går i retning af Universets sydpol.
At Einsteins almene relativitetsteori skiftevis er dit beregingsgrundlag og en "vanvittig" antagelse, fordi den udelukker et absolut centrum af Universet, har jeg IKKE forstået.
Men da du nu øjensynligt forkaster AL naturvidenskab fra Newton til dags dato - med undtagelse af de ca. 3 NASA-forskere, der forfølger et særligt spor uden at være slået igennem i organisationen - så er jeg helt på vildspor!
Hvad mener du egentlig?

Selv Newton var beskeden nok til at kvittere for en uforbeholden ros af sin indsats med udsagnet: "Jeg står på skuldrene af giganter!" - hvorved han ikke  fraskrev alle tidligere tænkere deres ære, selv om netop HAN leverede en afgørende nytænkning. Men "din" teori er måske så radikalt anderledes, at ingen tidligere videnskabsmænd (m/k) har nogen ære i behold?

I givet fald vil jeg gerne bede dig gøre rede for din teoris hovedpunkter i 10-15 linjer TEKST - uden fine illustrationer, der er ulæselige for ikke-troende, og også uden matematisk underbygning. Den har så mange andre tidligere bedt om uden at få den, at jeg nu er overbevist om, at  du ikke kan levere den.
Men blot IDEEN - og måske et link eller to til MATEMATISKE  artikler, der forklarer forskellen mellem Einsteins og "din" teori.

P.S. Endnu har ingen leveret en teori om "altings begyndelse" uden på en eller anden måde at blive religiøse.
Den overbeviste ateist og dygtige kosmolog Stephen Hawking har gjort et ihærdigt forsøg, men blot opnået at skubbe problemet et niveau tilbage. Han vil påstå. at religionerne gør det samme, men spørgsmålet står fortsat lige uafklaret ...

Her må du have misforstået noget
Det kommer jeg tilbage til når jeg har mere tid