Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - Morten Jødal

Sider: 1 [2] 3 ... 11
16
Computer / Opdatering af browseres cache
« Dato: 01, December 2016 - 18:17 »
Jeg vedligeholder er par simple hjemmesider - ren HTML, og jeg opdaterer normalt med FTP.
Det fungerer fint, bortset fra når jeg lige efter en opdatering vil sikre mig, at de nye filer er lagt rigtigt ind.
Min standardbrowser Chrome kan være alt for lang tid om at ville vise den opdaterede version. Jeg har naturligvis prøvet F5, og jeg har også prøvet at rydde cachen - men det hjælper ikke!
Så jeg bruger almindeligvis MSIE 11 til denne kontrol. Der har jeg fundet en funktion, der beder den om at se efter opdateringer ved HVER indlæsning af en side, og det virker næsten.
Men nu idag var også den sløv, og jeg prøvede så Edge - der viste sig at være ubrugelig til dette som til det meste (og da jeg vendte tilbage til MSIE, havde den opdaget ændringerne).

Mit spørgsmål er: har jeg overset en funktion i Chrome, der kan gennemtvinge, at den hver gang kontrollerer for opdateringer?
Alternativt naturligvis også gode råd om, at Firefox er meget bedre, fordi ...
Jeg har af ren dovenskab ikke prøvet Firefox endnu. Jeg har hørt mange rose den, men de fleste taler med begejstring om add-ons, som jeg ikke mener at have brug for.  Hvis den grundlæggende er meget bedre, eller hvis den har lige netop dén add-on, der sikrer hurtig opdatering, lader jeg mig nok overtale ...

17
Computer / Snydesoftware i Samsung laserprinter!
« Dato: 18, November 2016 - 19:24 »
Jeg har købt og flittigt brugt en farvelaserprinter - Samsung CLP-680DW.
Desværre betyder dette jo, at der med tiden bliver behov for at udskifte tonerpatronerne, så jeg indkøbte i god tid et sæt på 4 nye patroner. Da Samsungs originaltoner er ret dyr, købte jeg kopitoner.
De tre første udskiftninger gik fint, men da den magenta patron som den sidste løb tør, viste det sig desværre, at jeg havde fået en defekt udgave: Den sætter med ujævne mellemrum røde klatter på mine tryk, som derfor bliver helt uanvendelige til pænt brug (trykkvaliteten er ellers fin)
Jeg havde haft patronerne liggende så længe (og altså brugt tre ud af fire), at jeg desværre ikke kunne finde frem til en klagemulighed, så fornylig bed jeg i det sure æble og købte en ny magenta tonerpatron - original.
Siden har jeg ikke kunnet printe!
Printeren giver fejlmeldingen "incompatible toner" - på cyan, gul og sort. Skifter jeg tilbage til den dårlige, men principielt virksomme, magenta toner, kommer fejlmeldingen på alle fire. Vel at mærke havde maskinen printet uden vrøvl indtil jeg indsatte en original patron.
Min brugsanvisning har ingen ideer til nulstilling af sådanne fejlmeddelelser. Men jeg er helt overbevist om, at den nye originale patron har udløst et tjek - som huskes! - af samtlige fire tonerpatroner.
Det siger sig selv, at jeg har prøvet den simple metode med at slukke printeren og lade den stå helt uden strøm (stikket trukket ud) i lang tid. Men den husker stadig!

At indkøbe tre nye originale patroner vil koste mere end jeg har givet for printeren (og det generelle prisniveau er jo faldet i mellemtiden), så det er ikke en option.
Tilbage er kun to muligheder:
At et medlem af dette alvidende forum kender en løsning, der kan overrule Samsungs snydetest?
Eller at jeg kasserer maskinen og med garanti aldrig mere køber en Samsung-printer!
Jeg ville kunne tilgive dem, hvis den genkendte og nægtede at acceptere en kopitoner, nå jeg satte den i første gang. Men at det først sker, når jeg angrer og køber en original patron - det er utilgiveligt! >:(

18
Om Ingeniørdebat.dk / Emne fjernet - hvad sker der?
« Dato: 06, November 2016 - 15:51 »
Tråden "Opvarmning af udestue" kørte under hovedemnet Hus og have ... , som jeg er moderator for, i oktober 2013.
En udmærket saglig debat. I december 2014 blev emnet genåbnet med to nye indlæg - også saglige.
Idag, 6/11-16, kom der kl. 13:22 et enkelt indlæg fra en ny debattør - og derpå kl. 15:10 en mail om "Emne fjernet af B. Mønnike".
Det er muligt at google titlen på tråden og finde en cacheversion af alle de gamle indlæg, som jeg derfor har genlæst og fortsat ikke kan se noget odiøst i.
Er der en god forklaring?

19
Fornylig fik jeg information fra min PC-pusher om, at Microsoft Danmark er ved at udrulle det hidtil største kidnapping-program - og idag fik jeg demonstreret, at det er større end jeg troede!
Det er Microsofts mening, at ALLE computere, der overhovedet kan, skal tvinges over på Windows 10.

Her i huset har mine to computere frivilligt fået det nye styresystem - den ene var født med Windows 8, som jeg aldrig vænnede mig til, og da det gik godt, fulgte den gamle med Windows 7 efter.
Min kone derimod fik en ny PC med Windows 8.1 og har vænnet sig til det, så hun vil IKKE opdatere.

Status nu er, at maskinen forsøgte AUTOMATiSK at opdatere Windows til version 10. Da hun afviste, reagerede computeren ved at gå i sort - men efter adskillige minutter kunne den dog genstartes med Windows 8.

Jeg blev tilkaldt og kunne konstatere, at den "vigtige" opdatering står som "mislykket" og ikke kan fjernes fra listen - eneste aktionsmulighed er "Forsøg igen". Men jeg kunne dog vælge den indstilling, som M$ fraråder: ingen opdateringer.

Skulle der sidde nogen derude, som har samme ønske, men endnu har friheden, vil jeg foreslå at indstille opdateringerne til "spørg". Jeg kom altså for sent, da min kone påstår, at hun aldrig nogen sinde har sagt ja tak til noget opdateringstilbud, og min pushers påstand var, at tvangen kun kommer til dem, der har sagt ja i første omgang. En af dem har overset noget ...

Føljetonen er ikke endegyldigt afsluttet, men jeg refererer nedenstående, hvad jeg har fået ind fra Neve EDB (som forøvrigt har telefonstorm)::
3 hurtige spørgsmål og svar
 
1.       Hvorfor bliver opdateringen startet automatisk

Opdateringen bliver startet fordi, at man på et tidspunkt har reserveret den Gratis opdatering.
Nu har Microsoft valgt at ”tvangs opdatere” inden perioden for Gratis opdatering udløber.
2.       Kan jeg stoppe det ?

Hvis opdateringen er gået i gang, skal den gøres færdig – herefter følges anvisningen i punkt 3

At undgå Windows 10 opdateringen er rimeligt teknisk svært (mange fejlmuligheder), så vi vil ikke give en anvisning her.

Vi kan selvfølgelig være behjælpelige både på værkstedet og via fjernsupport.

3.       Hvordan kommer jeg tilbage til mit gamle styresystem.

Det er rimelig nemt:
Tryk på Windows knappen ->Indstillinger > Opdatering og sikkerhed > Gendannelse.
Det bevarer dine personlige filer, men fjerner apps og drivere, der er installeret efter opgraderingen, samt eventuelle ændringer til indstillinger.
Læs mere her: http://windows.microsoft.com/da-dk/windows-10/windows-10-recovery-options#

20
Jeg har fået nyt køkkengulv i mit sommerhus.
Det var tiltrængt og er en stor forbedring.
Men naturligvis kunne jeg trods moderniseringen ikke undvære husets gamle "kælder" - en brøndring under gulvet med støbt betonbund. En lem i køkkengulvet giver adgang til grøntsager, øl og vin m.v. (og temperaturen dernede er helt perfekt til kolde øl!).
Det nye vinylgulv har fået en pæn lem, som ikke er hængslet - lemmen hviler blot på  bjælker, og man åbner den ved at sætte neglene ind under en bred aluminiumkant og løfte.
Det synes min kone er let nok, men jeg ikke - jeg har svært ved at få ordentligt fat.

Nu har jeg fundet på en løsning: en ophængningsmagnet med krog. Det er meningen jeg vil sætte et stykke jern fast på undersiden af gulvpladen og så sætte magneten mod oversiden og løfte.
Magneten kan ses på dette link.

Nu er spørgsmålet så:
Magneterne fås i forskellig størrelse, og hvad skal jeg vælge?
Som det fremgår, er magneten beregnet til at sætte direkte på en jernbjælke, og styrken er angivet som løfteevne.
Min gulvlem vejer 13 kg, men den skal jo kun løftes i den ene side, så der er brug for at løfte ca. den halve vægt (og så snart den er fri af gulvet, er det en let sag at håndtere den med hænderne). Den krog jeg linker til har en løfteevne på 13 kg.
Problemet er, at der jo bliver 2 cm mellem den skiveformede magnet og jernpladen, så det mindsker naturligvis kraften, men hvor meget? Det er for længe siden jeg har regnet på magnetfelter!
Jeg kunne jo bare vælge en stærkere magnet, men på den anden side skal den heller ikke være for svær at løfte fri efter brug.
Er der nogen her, der har viden eller erfaringer?

21
Computer / Printererfaringer
« Dato: 21, April 2016 - 21:42 »
Dette er et nyt emne, dannet ved afskalning af to indlæg om "Flytbar USB-harddisk", som røg off-topic, men ser ud til at vække stærke følelser. Så lad os udveksle gode og dårlige erfaringer med diverse printere - laser såvel som blæk. Nedenstående er det indlæg af mig selv, der lokkede den oprindelige tråd på afveje:

... og jeg har ikke læst noget om indbygget forældelse ligesom i blæk-printer.
Jeg har heller ikke hørt om indbygget forældelse af blækprintere!
Og jeg kan da oplyse, at jeg stadig er den lykkelige ejer af en ca. 15 år gammel HP 920C - med parallelstik, men heldigvis også (som en af de første modeller) usb. Så den er stadig driftsklar og leverer fremragende (men lidt dyre) farvebilleder. Blækpatronerne fås stadig!
Jeg har haft den i drift så sent som i sidste måned, da jeg konstaterede, at man IKKE skal købe uoriginal toner til en Samsung CLP-680 laserprinter - som har leveret glimrende kvalitet indtil den originale toner løb tør. Den røde erstatningspatron lækker en anelse, så de næste 2-3 print efter et farvebillede får lyserøde striber i baggrunden. Det var ikke godt nok til en festindbydelse! Men den gamle printer blev hentet i kælderen og fungerede upåklageligt i første hug! :D

P.S. På blækprinterområdet er jeg i det hele taget HP-freak! Det er også dejligt, at sommerhusprinterne kan hentes frem efter fire måneders pause og straks virke upåklageligt! HP kan noget med blæk ...

22
Computer / Projektor og PC - indstillinger?
« Dato: 06, April 2016 - 14:20 »
Jeg er jævnligt til arrangementer, hvor jeg skal benytte en projektor til et powerpointshow, og det er jo altid spændende at slutte tingene sammen og afvente, at det rette skærmbillede kommer frem.
Det er efterhånden længe siden det var et virkeligt problem at få PCen til at sende signalet videre og projektoren til at anerkende, at der kommer signal - men startoplevelsen bliver alligevel ret forskellig.

Der hvor jeg kommer mest og medbringer min egen ASUS, som har bred skærm og en pænt stor skærmopløsning, der overgår projektorens, starter jeg op til et meget rodet skærmbillede.
Mit normale skrivebord har ret mange ikoner, omhyggeligt sorteret i grupper og anbragt langs kanterne omkring mit baggrundsbillede (som jeg af samme grund har udstyret med en meget bred ensfarvet kant). Men i samme øjeblik computeren registrerer en projektor, bliver alle ikoner rodet sammen i standard-M$-opsætning: start i øverste venstre hjørne, i tilfældig rækkefølge - og inden for det område, projektorens skærmopløsning omfatter. Så det tager mig et stykke tid at finde det skrivebordsikon, jeg altid omhyggeligt har lagt på hjemmefra med det aktuelle ppt-show.
Når jeg så kommer hjem, skal jeg manuelt flytte alle ikoner på plads (øvrige skærmindstillinger er intakte).

Spørgsmål 1: Kan jeg gemme mit skrivebord et sted, så det kan genoprettes med et par klik? (Jeg bruger Windows 10)

For ikke så længe siden kom jeg til et lokale med fast projektor og HDMI-kabel. Der fik jeg ikke samme oplevelse - skrivebordet overlevede fremvisningen.

Spørgsmål 2: Kan dette skyldes, at jeg brugte HDMI og ikke VGA? Min ovenfor beskrevne oplevelse har været med VGA-tilslutning. Eller er det en egenskab ved stedets ret nye projektor, at den ikke roder hovedskærmen?

Den mest spøjse oplevelse, jeg har haft, var en projektor, der alene viste mit baggrundsbillede, men ikke et eneste skrivebordsikon, skønt de på hovedskærmen stod der som normalt. Det forvirrede mig, indtil den lokale vært bad mig starte min powerpoint - og i samme øjeblik jeg slog den over på diashow, kom showet på skærmen og virkede helt normalt.
Ganske klart en projektoregenskab og egentlig ret smart (jeg har set mange foredragsholderes hundebilleder og uvedkommende projekter, mens de søger efter det rette link) - men betyder det mon, at projektoren KUN kan vise powerpoint? Jeg har af og til brugt pdf-sider som forlæg! Har nogen her erfaringer med en sådan projektor?

Til sidst: jeg var fornylig i et lokale med en fastmonteret projektor, som ikke kunne håndtere min bredformatskærm. Alle mennesker på mine fotos var ekstremt slanke - indtil jeg måtte bide i det sure øble og indstille hovedskærmen til 800*600. Det så helt tosset ud der, men på lærredet var personerne nu normale. Bestemt ikke smart!

23
Computer / Microsoft-diktatur?
« Dato: 29, Februar 2016 - 17:03 »
En lokal forening har brug for en computer, der skal stå fast i mødelokalet og benyttes til tekstbehandling (især mødereferater) og lejlighedsvis fremvisning af Powerpoint.
Det begrænsede behov gjorde, at vi søgte i den billige ende, som virkelig er rykket langt ned!
Vi valgte en Asus Eeebook med 14" skærm og fandt den på tilbud til 1549 kr. - incl. forsendelse. Hvilket betyder, at vi nu er kørende med computer, multifunktionsprinter, trådløs mus og kabler for under 2100 kr.
Maskinen har ssd-drev, usb 3.0 og 2.0 og projektortilslutning via enten VGA eller HDMI.
Styresystemet er Windows 10.
Naturligvis er specifikationerne ikke imponerende, men det er heller ikke nødvendigt.
Så vidt, så godt.

Udpakning og opsætning forløb i første omgang uproblematisk.
Nu kommer der software til, og det viste sig straks, at den medfølgende "mini-officepakke" WPS dels ikke virker god, dels ikke er gratis, men kun på to måneders prøve - så det blev til LibreOffice. Der ligger en forberedt MS Office, men den skal vi ikke have ind!
Microsofts Edge-browser har jeg ikke ændret min negative opfattelse af, så Chrome er kommet ind i stedet, og Adobe Reader skal erstatte Edge til at læse pdf.

Men så:
Det viser sig, at selv om jeg gentagne gange har sat Chrome som standardbrowser, åbner den alligevel hver gang med en besked om, at "Chrome er i øjeblikket ikke din standardbrowser". Og da jeg forsøgte at stille standardapps til forskellige filtyper, opdagede jeg, at for alle de typer, der ligger naturligt for Microsoft Office, er dette valg låst fast!
Jeg har indtil videre opgivet at hente mit yndlingsprogram til billedbehandling, Irfanview, idet jeg ikke kan installere programmet fra hovedsiden: "Afsenderen er blokeret".

Mine oplevelser er fra weekenden og idag, og jeg ved ikke hvordan problemerne opstår.
Har M$ en særlig billig (men monopolbegrænset) udgave af Windows 10?
Kan jeg låse begrænsningerne op?

Jeg forventer da, at den lille og ellers gode computer kan løse det behov den er købt til, så den bliver ikke leveret tilbage.
Men under alle omstændigheder er jeg ret rasende!

P.S. Forklaringne på blokeringen indeholder et link til, hvordan man skulle kunne fjerne den. Men linket fører til en Microsoft-side, hvor jeg intet kan finde om dette, trods søgning på flere specifikke søgeod - derimod en masse om at anskaffe flere M$-produkter!

24
Computer / Konvertering af filer
« Dato: 07, Januar 2016 - 15:22 »
Fornylig sendte en ikke helt IT-sikker bekendt mig en MS Publisher-fil, som han af en eller anden grund ikke kunne læse, skønt han har Publisher, men som han skulle bruge. Jeg har ikke publisher, men han var overbevist om, at jeg kunne finde en løsning.

Nå, det lykkedes under den samtidige telefonsamtale at få løst hans problem uden konvertering, men efterfølgende blev jeg nysgerrig efter at se hvad han havde sendt mig.

Jeg har søgt på nettet og fundet et link til
http://www.zamzar.com/
- som er et konverteringsprogram, der kan klare næsten alle filformater.

Det lykkedes mig at få stillet min nysgerrighed og konvertere .pub-filen til pdf.
Den viste sig at bestå af en række flotte billeder, og den konverterede fil fastholdt både billedkvalitet og opsætning - flot!

Jeg har foreløbig selv kun brugt programmet, som er gratis og tilbyder konvertering online, denne ene gang.
Men resultatet var så overbevisende, at jeg gerne vil delagtiggøre jer alle i dets eksistens.

25
Computer / Edge - og andre browsere
« Dato: 18, September 2015 - 19:37 »
Jfr. en anden nylig tråd installerede jeg for ikke længe siden Windows 10 på begge mine computere, og det er alt i alt en god oplevelse.
Men med Windows 10 fulgte også Edge-browseren, som jeg ventede mig meget af. Det gør jeg ikke mere!

Jeg har adgang til Folkekirkens IT, bl.a. til at sende og modtage e-post, herunder med vedhæftede filer. Men første gang jeg loggede på med min nye browser, var det mig plat umuligt at vedhæfte en fil. Et ring til en supporter gav det svar, at "den funktion understøtter Edge ikke - brug en anden browser" (Chrome understøtter den forresten heller ikke)

Jeg har hidtil ellers været glad for Chrome, men var ved at opgive den, fordi Google opgav Java - og jeg var jo alligevel nødt til at bruge Internet Explorer til Folkekirkens IT.
Tilsyneladende har NETS nu lavet en lille krølle på NemID, der ikke længere behøver Java, så efter en kort tid at have fået grimme advarsler og derpå skiftet til Internet Explorer, når jeg skulle i banken, stod jeg nu, med min nye PC, med et problem igen - troede jeg.
Nej, NemID kører fint med Chrome - troede jeg!

Problemet opstod først, da jeg skulle bruge Betalingsservice for en forening. Min adgang er med nøglefil, og det kostede lidt bøvl, for der var bare ikke noget der virkede.
Jeg skal springe mellemtrinene over, men endte med at finde denne besked gemt langt nede i installationsvejledningen:
GOOGLE CHROME kan ikke længere bruges til Betalingsservice web, hvis du logger på med nemID nøglefil. Det skyldes at Google har deaktiveret Java i Chrome. Nets anbefaler, at du bruger en anden browser eller anskaffer et NemID nøglekort i stedet.
Jeg fandt MSIE 11, som heldigvis stadig er med Windows 10 (lidt skjult), installerede Java og loggede på.

Kort efter stødte jeg på denne besked i min netbank:
Har du problemer med at underskrive digitale dokumenter, kan det skyldes:
- at su skal have opdateret Java - det kan du gøre på
www.java.com
- at du benytter browseren Google Chrome - prøv med Internet Explorer eller Mozilla Firefox
- at du benytter Windows 10 Edge - prøv med Mozilla Firefox


Jeg besluttede så at gøre MSIE til standardbrowser for at være sikker på at få en der "kan det hele", når jeg kommer ind i browseren ved at klikke på et link - men DET KAN MAN IKKE! Jo, funktionen findes på det sædvanlige sted i indstillingsmenuen, men den er bare inaktiv - Edge fremturede med at tone frem og kun klare en del af de ønskede opgaver  >:(
Nu har jeg i stedet gjort Chrome til standardbrowser, og det kan man godt, hvorpå alt kører som i olie. Blot skal jeg huske aktivt at skifte til MSIE, når jeg skal ind på en af de specielle sider.

Meget tyder altså på, at M$ har taget et aktivt skridt til at pensionere Internet Explorer - men det bras de leverer i stedet - det er altså en ommer!
Selv om Edge er både flot og hurtig, kan den simpelthen ikke det den skal ...

P.S. Jeg har hidtil haft det indtryk, at Mozilla Firefox er en god browser, men lidt besværlig at sætte op, så den kan præcis det ønskede, og jeg har ikke fået taget mig sammen til at prøve. Men jeg hører da også gerne om erfaringer med denne (specielt sammen med Windows 10).

26
Computer / Windows 10 - godt eller skidt?
« Dato: 19, August 2015 - 20:20 »
Jeg er den lykkelige ejer af en 3 år gammel bærbar af mærket Asus, som er født med Windows 7. I den seneste tid har jeg fået mange opfordringer til at installere den gratis Windows 10-opdatering, og for et par dage siden slog jeg så til.
Selve installationen forløb problemfrit.

Så kom brugen, og den har i de første 48 timer ikke været ubetinget positiv!
Det skal siges, at for at installere Windows 10 skal man klikke et antal gange til de forskellige trin; men det sidste klik, som jeg på ledsageteksten opfattede som klargøring af den downloadede kopi, satte i stedet processen i gang, og da jeg skulle bruge min PC til et møde kort efter, måtte jeg vælge blot at klikke ja til standardinstallationen - fintuning må vente lidt endnu.
Opstart forløber glat, vistnok lidt hurtigere end jeg har været vant til, og det må også kaldes et mindre problem, at den stopper ved et flot skærmbillede af et bornholmsk (?) strandparti med et par klipper ude i vandet set fra en ovn. Det viser sig, at når jeg venstreklikker på musen, kommer jeg straks videre til mit normale loginbillede. Som jeg ser det et overflødigt omsvøb - men det skal jeg nok vænne mig til.

Jeg er blevet begavet med en helt ny browser, Edge, som tilsyneladende kan alt muligt - den virker god.

Jeg er også blevet udstyret med en stribe apps, som jeg aldrig kommer til at bruge - men det er en klar fordel i forhold til Win 8, at de let kan klikkes frem eller skjules (og enkelte af dem er vist gode nok).

Og så mine kvaler:

Min touchpad virker ikke mere. Jeg er vant til at kunne tænde og slukke den med Fn+F9, og jeg får også besked om "enable" eller "disable", men der sker ingenting! Jeg bruger mest musen, som virker fint, men af og til har jeg været glad for pladen ved møder, hvor pladsen er trang.

Jeg savner enormt "Seneste elementer" på højre spalte af Start-menuen - kan den findes et sted?

Jeg kan slet ikke få søgningen til at makke ret. Da "Seneste elementer" ikke virkede, prøvede jeg at søge navnet på det Open Office-dokument jeg lige havde haft fat i inden jeg lukkede ned sidst, men søgningen var blank! jeg fandt det hurtigt ved at åbne Open Office og vælge "Seneste", men det burde være en unødvendig omvej. Søgning er som standard indstillet til "Mine steder" - er det i virkeligheden Microsofts steder? Der er et utal af apps til "musik", "videoer" m.v., som jeg aldrig vil bruge denne computer til - men er mine egne mapper ikke med i "mine steder"?

Jeg konstaterer, at min ældgamle MS Office 2000 er bevaret og kører fint også på den nye Windows, men samtlige links på Office-programlinien er døde - jeg har ikke nået at undersøge grunden. Det kan selvsagt løses på andre måder og er derfor en mindre fejl, hvis den ikke kan rettes.

I underholdningsafdelingen er jeg blevet udstyret med en "Gamer"-afdeling - intet af det virker fristende, men det er nok også meningen at jeg skal foretrække den nye app til X-box (som jeg ikke har!)
Jeg savner derimod Hjerterfri, som jeg ofte har hygget mig med i en ledig stund - og ikke mindst det gode skakprogram "Chess Titans", som ser ud til at være forsvundet.
Der er en afdeling med "Microsoft Solitaires" - og disse kabaler er sikkert gode nok - men det virkede mere overskueligt på Win 7, hvor alt var samlet under "Spil".

Min opfattelse lige nu er mere negativ end positiv (og dermed i modstrid med de fleste anmelderes!), men jeg hører meget gerne fra jer andre.

Har I prøvet Windows 10?
Genkender I problemerne, eller er der enkle løsninger på dem?
Skal man holde en så gammel PC langt væk fra det nye styresystem, eller er det bare mine begyndervanskeligheder?

27
Alt det andet, diverse / 1001 gram
« Dato: 22, Juli 2015 - 01:08 »
Jeg har lige været inde at se den norske film "1001 gram".
Det var en oplevelse jeg under flere!

Filmen indeholder meget nørdede beskrivelser af normalkilogrammet og de dertil hørende standardlodder - men også betragtninger over filosofi, politik, menneskelige relationer og en meget sød kærlighedshistorie.
Mere vil det være synd at fortælle, men blandingen er så unik, at slutresultatet biver et uforglemmeligt og charmerende produkt.

Det ser ud til, at distributørerne har lagt vægt på det nørdede og valgt at sende filmen ud til kun 7 biografer i hele landet, og ikke de største. Den havde premiere i torsdags og kommer sikkert ikke til at gå længe, men som jeg ser det, er den altså en stor oplevelse.

Jeg skal lige anføre, at en af de tre ledsagere jeg så den med, fandt dens tempo lidt for langsomt. Deri var vi andre helt uenige - men hvis man kun er til hurtige actionfilm eller barske thrillere, så bør man nok springe over ...
Vi andre få mere end fuld valuta for billetprisen!

28
Om Ingeniørdebat.dk / "Marker som læst"
« Dato: 20, Juni 2015 - 23:01 »
Findes funktionen "Marker som læst" i Ingeniørdebat - eller kan den implementeres?

Jeg spørger direkte, fordi en bestemt debattør i den senere tid 3 gange har forsøgt at genoplive en gammel tråd, som ingen andre svarede på, ved at poste et nyt indlæg. Da min (og jeg gætter på fleres!) grund til ikke at gå ind i debatten er en manglende tiltro til det oprindelige indlægs grundforudsætning, kunne jeg godt ønske mig en lettere måde at slippe for læsning på end at åbne det meget store indlæg og derpå klikke til noget andet. Hvilket om ikke andet bidrager positivt til læsestatistikken for et ellers uønsket emne. Men jeg har ikke fundet en sådan mulighed!
Jeg læser ellers principielt "alt", så jeg er ked af at have markeringer af "nyt" stående i listen til højre. Men indtil nu har jeg ikke fundet andre metoder til at fjerne markeringen end faktisk at "læse" indlæggene ...

29
Om Ingeniørdebat.dk / "Marker som læst"
« Dato: 20, Juni 2015 - 22:59 »
Findes funktionen "Marker som læst" i Ingeniørdebat - eller kan den implementeres?

Jeg spørger direkte, fordi en bestemt debattør i den senere tid 3 gange har forsøgt at genoplive en gammel tråd, som ingen andre svarede på, ved at poste et nyt indlæg. Da min (og jeg gætter på fleres!) grund til ikke at gå ind i debatten er en manglende tiltro til det oprindelige indlægs grundforudsætning, kunne jeg godt ønske mig en lettere måde at slippe for læsning på end at åbne det meget store indlæg og derpå klikke til noget andet. Hvilket om ikke andet bidrager positivt til læsestatistikken for et ellers uønsket emne. Men jeg har ikke fundet en sådan mulighed!
Jeg læser ellers principielt "alt", så jeg er ked af at have markeringer af "nyt" stående i listen til højre. Men indtil nu har jeg ikke fundet andre metoder til at fjerne markeringen end faktisk at "læse" indlæggene ...

30
Computer / Chrome understøtter ikke længere java
« Dato: 12, April 2015 - 21:36 »
Som administrator for flere foreningers NemID-løsninger har jeg modtaget en mail fra Nets om, at Google Chrome fra engang midt i april ikke længere vil understøtte Java.
Dette betyder for Nets, at brugere med en nøglefil-løsning ikke længere kan bruge Chrome. Brugere med nøglekort vil ikke blive berørt (kortene kører åbenbart på Javascript og ikke Java, jeg har ikke sat mig ind i detaljerne).

Nets har naturligvia koncentreret sig om at fortælle, hvad det betyder for deres kunder, se mere her: http://nets.eu/nemidchrome
Selv har jeg tre nøglefiler liggende, så jeg er i den grad berørt af ændringen!

På den ene side forstår jeg godt Google, som utvivlsomt længe har været irriteret over, at man ved hver eneste opdatering af Java skal huske at fravælge ASK som standardsøgemaskine og (endnu værre) Ask Toolbar - får man ikke fjernet disse to flueben, som er sat på forhånd, er man fanget!

På den anden side er Java blevet så udbredt, at jeg nok tror Google spiller højt spil!

På den tredje side har sikkerhedsfolk jo i årevis opfordret os til at køre med to browsere: 1 med java, og KUN til de formål, hvor Java er nødvendigt, og en anden  til alt andet. Google Chrome ambitionerer måske nu at blive "til alt andet"?

Sider: 1 [2] 3 ... 11