Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - Morten Jødal

Sider: 1 ... 10 [11]
151
Jeg står og skal vælge tørretumbler til et nyt hus.
Og jeg er nu kommet i tvivl om jeg skal vælge en kondenserende eller en traditionel med luftafgang til det fri.

Den kondenserende er selvfølgelig dyrest - men det koster jo også at udføre et aftræk, der ikke findes i forvejen. Så jeg er indstillet på at lade driften være det afgørende.
Er der mon væsentlig forskel på de to typer mht. energiforbrug, effektivitet eller holdbarhed?
 

152
Aktuelt / Microsoft har TABT sin monopolsag i EF-domstolen
« Dato: 17, September 2007 - 10:33 »
Her til morgen er der faldet dom ved EF-domstolen i den sag, som EU-kommissionen havde anlagt mod Microsoft med påstand om, at Microsoft misbruger sin dominerende stilling på Windows.
Microsoft tabte og skal betale en erstatning på ca. 500.000.000 €.

Der er vistnok stadig en appelmulighed, og den vil sikkert blive udnyttet - men alligevel er der grund til at hæfte sig ved denne meget principielle dom.

Den konkrete sag er foranlediget af, at Microsoft har tvunget alle købere til at modtage Windows Media Player sammen med Windows - og dermed fjernet konkurrenternes mulighed for at udvikle (evt. bedre?) programmer. Men det mest principielle i dommen er, at Microsoft har koblet sin dominans på styresystemer sammen med en gruppe "Microsoft Partners", som mod at betale en klækkelig afgift til Microsoft får adgang til at bruge en række funktioner i Windows, som ikke er tilgængelige for andre. Jeg har ikke været tilstrækkelig langt inde i den verden til at kende detaljerne - men mon ikke der ogås er begrænsninger på, hvilke programmer partnerne må udvikle inden for aftalen? Det er fx næppe tilfældigt, at ingen microsoft Partner har udviklet en konkurrent til guldægget MS Office ...

D.v.s. at Microsoft ikke er blevet dømt vor at have lavet Windows "for god". Heller ikke for at have lavet Media Player "for god".
Men for at have skjult dele af sit styresystem (og som bekendt kan ingen computer bruges uden et styresystem af andre end de meget få nørder, der kan skrive maskinkode).

Det betyder, at fx OpenOffice, som på mange måder er en værdig konkurrent til Microsoft Office, bliver mere sløvt end nødvendigt, fordi kun de betalende partnere kan få adgang til en række systemkald, som Microsofts egne programmører udnytter i MS Office.
At OO er langsomt - især i opstarten - når det kører på en Windowsplatform (men ellers ikke) har jeg selv konstateret.
De relativt fåtallige brugere af WordPerfect siger det samme om dette.

EUs påstand har altså været, at der skal være et klart snit mellem styresystem og programmer, og at alle skal have lige betingelser for at skrive programmer til et givet styresystem.
Den påstand har EU fået medhold i - og det har overordentlig stor betydning for fremtidig softwareudvikling!  :D

153
Fra stranden ved mit sommerhus kan jeg se Solen gå ned over Mols Bjerge - og det gør jeg ofte.
Da bjergene jo har en lidt takket profil, er det let uden særlige hjælpemidler at fastholde, hvor solnedgangen ses på forskellige årstider.
Jeg er nu kommet til at undre mig, for vinkelafstanden mellem "sommerpunktet" og "vinterpunktet" er ret tæt på 90° (iagttaget uden tekniske hjælpemidler af nogen art).
Er det mon generelt?

Mit eneste gæt går på, at Solens deklination veksler fra +23,5° til -23,5° på de to tidspunkter. Det giver en forskel på 47°.
Hvis nu geometrien er sådan, at forskellen i betragtningsvinkel fordobles, kommer vi ganske tæt på de "øjemålte" 90°
Men kender nogen en fornuftig grund til vinkelfordoblingen?
Eller er jeg helt på vildspor med årsagen?
Ser man samme vinkelforskel i Rumænien eller Tyrkiet, Mikael?

Hjælp, jeg er nysgerrig, men blank!

Sider: 1 ... 10 [11]