2461
Miljøteknik / Sv: Hvorfor hedder Grønland, Grønland???
« Dato: 01, Januar 2008 - 20:20 »
Jamen problemet er jo just, at vi (mest pressen, men også en del andre) kun kan klare "én katastrofe ad gangen".
Ja, ozonproblemet er "løst" - i den forstand, at der er truffet tiltag, som sikrer, at det ikke forværres, og (så vidt jeg husker) omkring 2035 vil det gå den rigtige vej, for da er de allerede udledte gasser ved at være nedbrudt.
Men hvis vi ikke havde gjort noget i 80'erne, ville det på nuværende tidspunkt have været et langt mere påtrængende problem end CO2!
Meteorkatastrofer kan ikke betragtes som et "løst" problem, men vi ved ikke, om de kommer om 20 år eller om 200 millioner år - og der er faktisk udtænkt mulige løsningsforslag, som er nået så langt ud, at hele to Hollywoodfilm har behandlet en sådan katastrofe og dens løsning. Den ene var videnskabeligt korrekt i alle detaljer - den anden var den bedste film ... (jeg har glemt titlerne, men har set begge).
Med mellemrum gør NASA opmærksom på sin eksistens ved at udsende meddelelser om truende meteorer - sandheden er, at de holder øje med himlen hele tiden og hvert år finder nogle hundrede "potentielt farlige" objekter, som ved nærmere eftersyn viser sig at ramme langt forbi. Men skulle det en enkelt gang være tæt på, får vi nogle års varsel.
CO2-problemet udmærker sig ved, at:
- årsagen er kendt (vi tømmer lagrene af årmillioners bundne carbon på få århundreder)
- mekanismen er kendt (opvarmning af den nedre atmosfære, med dertil hørende fordampning af vand, som forstærker virkningen)
- virkningerne er begyndt at vise sig
- tidsspandet for alvorlige bivirkninger af opvarmningen ligger inden for et ungt menneskes forventede levetid.
Og nogle hundrede videnskabelige institutioner verden over har hver et antal forskere beskæftiget med fænomenet.
Deres resultater (målinger og computersimulationer) har i årtier været konvergerende.
ALLIGEVEL er det "sjovere" at tro på, at de andre (utvivlsomt korrekte) faktorer, som enkelte forskere har fundet, forklarer "hele problemet" - eller at hæfte sig ved små detailafvigelser mere end ved den overordnede enighed mellem forskerne ...
HVORFOR?
Svaret må ligge i den menneskelige hjernes begrænsninger ... :'(
Ja, ozonproblemet er "løst" - i den forstand, at der er truffet tiltag, som sikrer, at det ikke forværres, og (så vidt jeg husker) omkring 2035 vil det gå den rigtige vej, for da er de allerede udledte gasser ved at være nedbrudt.
Men hvis vi ikke havde gjort noget i 80'erne, ville det på nuværende tidspunkt have været et langt mere påtrængende problem end CO2!
Meteorkatastrofer kan ikke betragtes som et "løst" problem, men vi ved ikke, om de kommer om 20 år eller om 200 millioner år - og der er faktisk udtænkt mulige løsningsforslag, som er nået så langt ud, at hele to Hollywoodfilm har behandlet en sådan katastrofe og dens løsning. Den ene var videnskabeligt korrekt i alle detaljer - den anden var den bedste film ... (jeg har glemt titlerne, men har set begge).
Med mellemrum gør NASA opmærksom på sin eksistens ved at udsende meddelelser om truende meteorer - sandheden er, at de holder øje med himlen hele tiden og hvert år finder nogle hundrede "potentielt farlige" objekter, som ved nærmere eftersyn viser sig at ramme langt forbi. Men skulle det en enkelt gang være tæt på, får vi nogle års varsel.
CO2-problemet udmærker sig ved, at:
- årsagen er kendt (vi tømmer lagrene af årmillioners bundne carbon på få århundreder)
- mekanismen er kendt (opvarmning af den nedre atmosfære, med dertil hørende fordampning af vand, som forstærker virkningen)
- virkningerne er begyndt at vise sig
- tidsspandet for alvorlige bivirkninger af opvarmningen ligger inden for et ungt menneskes forventede levetid.
Og nogle hundrede videnskabelige institutioner verden over har hver et antal forskere beskæftiget med fænomenet.
Deres resultater (målinger og computersimulationer) har i årtier været konvergerende.
ALLIGEVEL er det "sjovere" at tro på, at de andre (utvivlsomt korrekte) faktorer, som enkelte forskere har fundet, forklarer "hele problemet" - eller at hæfte sig ved små detailafvigelser mere end ved den overordnede enighed mellem forskerne ...
HVORFOR?
Svaret må ligge i den menneskelige hjernes begrænsninger ... :'(