ingeniørdebat.dk

For ikke at skrive for lange indlæg  har jeg gemt klimadelen til et nyt:

Om alt er så der ihvertfald en pointe i at voldsomme klimaændringer er set før!
At CO2 udledning skal have hele skylden, i det hele taget den stærkt forenklede fremstilling af klimaproblematikken, har nok noget med vore kære journalisters behandling af tingene.

Det afhænger af, hvad du mener med ordet "voldsomme". At temperaturen i udvalgte dele af Verden (fx Grønland) har været både højere og lavere end idag, er uomtvisteligt. Men hvad vi ser i disse år, er meget hurtige og store klimaændringer. Hvis "voldsomme" går på ændringernes hastighed udover deres størrelse, så er den nuværende udvikling faktisk særdeles usædvanlig og ikke "set før".

Når jeg endnu gider diskutere klima, er det for at fremhæve en anden pointe i den "brede" del af klimadebatten:
Der er utroligt mange (ikke kun journalister, men også diverse læserbrevs- og kronikskribenter), der gerne vil fremhæve andre klimafaktorer end menneskers aktiviteter - og altid underforstået: "Hermed er CO₂-teorien medbevist". De klogeste af dem nøjes med antydningen, så kun ubefæstede sjæle tror det står der, men alle læsere påvirkes i den retning.
Så jeg vil gentage: Den ene årsag til klimaændringer udelukker ikke den anden. Men det er interessant, om menneskelig aktivitet hører til hovedårsagerne. Det tyder alle seriøse videnskabelige undersøgelser på er tilfældet.

Så jeg ser frem til ,at alle gadekær, svømmepøle og springvandsbassiner bliver afgiftsbelagte for vandforddampning.

Samt, at der bliver lovgivet om, at der skal monteres udstødningskondensatorer på bilernes udstødning, så man kan få kondenseret al den forbandede vandamp, der fremkommer på den måde til vand.  Vandet kan så  opbevares i en beholder, til man kan skaffe sig af med det på en hensigtsmæssig måde.
En måde kunne være at pumpe det langt ned i undergrunden.

Jeg har endnu ikke overvejet hvilke størrelser afgifterne burde have, for at udlede vanddamp i atmosfæren.

Her har vi et eksempel på en argumentation, der overbetoner en "ligegyldig" faktor.
Vanddamp er ganske rigtigt ansvarlig for mindst 50% af drivhuseffekten - men alligevel en "ligegyldig" faktor, fordi der er så hurtig feedback i atmosfæren. Så hvis vi påvirker en anden klimafaktor (CO₂-udledning er den eneste faktor, vi har håb om at kunne påvirke), vil vanddampindholdet hurtigt indstille sig efter de nye forhold. Omvendt har oceanerne en sådan størrelse, at enhver begrænset regulering af branddamme og svømmepøle er tindrende ligegyldig!
Hvad jeg udmærket er klar over, at Bjarke godt ved - men hvad er så formålet med denne del af hans indlæg?

Hej Bjarke.

Den debat, du starter her, har dels en historisk og dels en klimapolitisk del.

For at tage det historiske først:
Erik den Røde var en ubehagelig karl, født i Norge, hvor han gjorde sig umulig og flyttede til Island. Også her var han i strid med sine naboer, og efter at have slået nogle af dem ihjel blev han dømt fredløs og drog ud med sit skib for at finde et land, hvor han ikke allerede var kendt.
Ca. 985 fandt Erik Grønland og byggede sig en gård. Så sendte han bud tilbage og opfordrede sine venner (sådan nogle havde han altså også!) til at komme til det dejlige nyopdagede land. Som god reklamemand gav han landet et attraktivt navn - og det blev Grønland.
På den tid var der brede strandenge langs vestkysten af Grønland, og det fristede de islandske bønder, der havde meget mager jord, så der blev udrustet 25 skibe med nybyggere. 14 nåede frem - det var barske tider at sejle i! Ved Eriks død i 1007 var der ca. 1000 nordboer i Grønland, og de levede primært af kvægbrug.
Netop i slutningen af Vikingetiden var klimaet usædvanlig varmt, og det kulminerede omkring 1090, hvor Danmark til gengæld var ramt af hungersnød, fordi kornet rådnede på markerne i det alt for varme og regnfulde vejr, og fiskeriet var elendigt. Men de grønlandske kvægavlere trivedes!
Det blev de ikke ved med, og den nye C-13-teknik, der ud fra en knogle kan bestemme, hvilken type føde dens indehaver har levet af, fortæller, at hen mod slutningen af nordbotiden i Grønland (ca. 1400) levede nordboerne udelukkende af fisk. Klimaforskerne mener heller ikke, at kvægbrug på den tid var muligt i Grønland.
Dermed slut på det historiske indlæg, som altså 100% bekræfter, at der har været varmere på Grønland, også i førindustriel tid.

Jeg vil dog tilføje, at i min optik lå "den lille istid" ikke omkring 1920, men langt tidligere. Den var begyndt i 1659, hvilket var katastrofalt for Danmark, da isen på Storebælt tillod svenskekongen at gå over bæltet med din hær! Og den sluttede gradvis omkring år 1800. Men om det skyldes tilfældige udsving eller den begyndende industrialisering, har jeg ingen anelse om.

Klimapolitik har vi jo diskuteret mange gange tidligere, og jeg vil her kun tilføje, at det er en yndet teknik blandt "CO₂-benægtere" (de findes endnu, omend i svindende antal) at henvise til tidligere klimasvingninger og påstå, at disse "modbeviser" CO₂'s indflydelse.
Det er naturligvis rent vrøvl, de beviser kun, at der findes andre klimafaktorer end atmosfærens indhold af CO₂.
Ligeledes er det noget sludder at hævde, at klimaforskerne påstår, at CO₂ er eneansvarlig for de klimaændringer, som ingen længere benægter er ved at ske; den påstand har jeg set på tryk i sidste uge, men den er og bliver forkert.
FNs klimapanel hævder, ud fra deres mange modelberegninger, at det stigende CO₂-indhold udgør en væsentlig del af årsagen til klimaændringerne, og at menneskelige aktiviteter er hovedårsag til CO₂-stigningen (det sidste skal man være meget hårdnakket talblind for at benægte, det første er behæftet med en vis usikkerhed, omend også denne er for nedadgående).
Hertil kommer så, at de menneskelige aktiviteter er den del af klimaårsagerne, som vi kan påvirke - hvorimod Solens svingende aktivitet er noget, vi er nødt til at leve med.
HVAD vi så skal gøre, er det op til andre forskere, teknikere og politikere at beslutte - og især den sidste gruppe er svær at råbe op, når det gælder langsigtede beslutninger.

Et dumt spørgsmål, men alligevel:
På min stationære computer har jeg tidligere kunnet gemme mit password til et websted, jeg besøger regelmæssigt, så jeg ikke skal skrive det igen.
Det kan jeg ikke mere.
Det sjove er, at jeg stadig har gemte passwords fra før "fejlen" opstod, men jeg kan ikke gemme nye, og hvis jeg af en eller anden grund har slettet det pågældende sites cookie, kan jeg heller ikke længere bruge det gemte password.
Det er utvivlsomt en sikkerhedsindstilling i computeren, jeg er kommet til at pille ved - men hvor er den? Jeg har ledt forgæves.
Den pågældende PC kører Windows XP Home SP2 og Internet Explorer 7. Jeg har en fornemmelse af, at problemet begyndte, da jeg opdaterede fra version 6 (jeg opdagede det naturligvis ikke med det samme - det er jo ikke hver dag jeg har behov for at gemme et password), men på min nye bærbare med Vista og IE7 har jeg ikke rørt ved fabriksindstilingerne af sikkerheden, og der kan jeg godt gemme passwords.

Hej BCC

Hvis det link jj kom med, "Standing Waves on a String"  [...matematikken i linket vil næppe være det store problem for de fleste af os.

Hej Bjarke.

BCC har tidligere indrømmet ikke at være den store ørn til matematik - men derfor behøver du jo ikke at forfølge ham unødigt!

jjs link indeholder (meget grundigt) det samme som alle de andre gode sider, jeg skimmede igår - men IKKE det af BCC ønskede!

Problemet er ikke matematisk, men fysisk.
Et (nogenlunde) velkendt analogt eksempel er forholdene ved mundingen af en trompet. Ifølge den matematiske udledning burde der være bug præcis ved mundingen - men i praksis er det en smule længere ude, fordi luftmolekylerne bliver hindret i den frie bevægelse af modstand ved rørets kanter.
BCC efterspørger en tilsvarende formel for en stang/snor, der svinger med begge ender fastgjorte (tror jeg nok). På grund af afvigelser fra bla. ideel elasticitet kommer de forventede knuder ikke præcis ved trådens fysiske ender, men typisk lidt inde på strengen. D.v.s. alle de fine matematiske formler passer ikke!
Jeg erindrer selv - for over 30 år siden, da de unge lærte fysik i gymnasiet (!) at have set den ønskede formel i en lærervejledning til et "snorbølgeapparat" fra firmaet Leybold - som var berømt for at særdeles grundig dokumentation (på tysk!) af alt sit fysikudstyr, men til gengæld var så dyre, at de stort set er forsvundet fra skolemarkedet i Danmark; ingen har længere råd til at købe det "rigtige, men dyre" fysikudstyr.
Da jeg i 1988 forlod det gymnasium, der som nystartet havde haft penge til at købe de gode apparater, tabte jeg samtidig kontakten til dokumentationen og har ikke siden kunnet genfinde den.
Den ønskede fysiske formel adskiller sig fra de matematiske - der optræder overalt - ved at inkludere et elasticitetsmodul, der gør det muligt at finde den effektive længde som funktion af den fysiske længde, hvorpå matematikken kan bruges med indsætning af effektiv længde på den fysiske længdes plads.

Bjarke, jeg kan anbefale dig at google på "effective length". Selv om der ikke i de links, jeg har fundet, står noget kvantitativt, er der masser af dem, der anerkender fænomenet og den effektive længdes adskillelse fra den fysiske længde.

BCCs spørgsmål er altså yderst fornuftigt, men stort set alle links nøjes med at beskrive den ideale svingning i større eller mindre detalje.

Hej BCC.
Du har nu provokeret mig til at google endnu en gang på diverse relevante søgeord, men resultatet er magert. Kun på engelsk giver en søgning på bl.a. "effective length" meningsfulde resultater, men desværre ikke den ønskede samlede formel.
Jeg henviser til mit svar af 17/9, hvor jeg anviste dig to konkrete publikationer, du kunne søge i (hvis de kan skaffes).
Hvis du er 100% matematikforskrækket, tror jeg desværre ikke, der er noget at gøre.

Mht. forskellen mellem masse og vægt, er det en debat, som har kørt i længere tid, bl.a. i det gamle forum. Jeg betvivler ikke, at du i ældre litteratur kan have fundet en skødesløs og (for) omfattende brug af ordet "vægt", men der er nu konsensus om, at ordet kun bruges, når der er et tyngdefelt indblandet - og det er der ikke i en svingende strengs opførsel. Derimod er strengens masse pr. længdeenhed en afgørende parameter.
Denne opfattelse har jeg fået bekræftet ved de mange Google-hits, jeg netop forgæves har skimmet for at se, om de indeholdt den ønskede formel.

Jeg mener, at seleoprulning foregår efter samme princip som et rullegardin - altså med en fjeder. Men hvordan (eller om!) samme fjeder kan spændes hårdere, har jeg ingen anelse om.

Citat fra: Morten Jødal

Det samme gælder derimod åbenbart ikke politikere, der tror de kan løse problemer ved hjælp af tåbelige slagord ...

-Hvis statistikkerne viste at alle ryger opnår en alder på mindst 94år?
-Så ville der sikkert istedet stå skrevet, at rygning forlænger levealderen

For at forebygge enhver misforståelse:
Jeg er absolut i stand til at læse statistik, og jeg er helt klar over, at rygning kapper af levealderen og endnu mere af livskvaliteten - men især i de sidste leveår, så de unge begyndere tror ikke på det kan ramme dem.
Af samme grund tror jeg desværre heller ikke de tager den mindste notits af de store advarsler på pakkerne, som jeg derfor stadig kalder tåbelige. De har samme virkning som drengens råben "Ulven kommer" i det gamle eventyr.
Min far (som dog heller ikke er storryger) er altså foreløbig blevet 94, men det beviser ABSOLUT IKKE, at alle (eller de fleste) rygere bliver gamle. Statistikken viser meget klart det modsatte!

Jeg synes forøvrigt, at Tranbergs indfaldsvinkel til problemet er meget vigtig! Det er helt rigtigt, at både journalister og politikere behandler problemet rygning særdeles ensidigt.

... og når jeg overhovedet har lyst til at kommentere sagen endnu en gang, skyldes det mest af alt min glæde over, at jeg endelig har fået stabil internetforbindelse igen!