ingeniørdebat.dk

Jeg har kun en enkelt dårlig erfaring med internethandel: Jeg købte en færgebillet, og der skete noget med forbindelsen EFTER at jeg havde afgivet betalingsoplysninger, men INDEN jeg fik mit referencenummer.
Mols-Liniens kontor havde aldrig hørt om noget lignende, så jeg fik en sludder for en sladder og næste trin var at spørge banken om tilbageførsel.
SVARET VAR BEKRÆFTENDE.
Jeg kunne naturligvis få pengene tilbageført, men der var bare en masse papirbøvl ...
Da de ikke anså Mols-Linien for et fupfirma, opfordrede mig til at prøve at klage direkte en gang til, og denne gang var jeg lidt mere ihærdig, kom igennem til bogholderiet, fik løst mit problem og fik en undskyldning. 

Derimod har jeg fornylig købt hårde hvidevarer til mit nye hus og snusede hos diverse forhandlere, som alle var langt dyrere end nettet.
Jeg endte hos den butik, som jeg havde mest fidus til, med en forslagsliste (et par specifikke valg) og i hvert tilfælde billigste internetpris anført ved siden af. Det lykkedes næsten forhandleren at matche disse priser, og han fik ordren.
Sådan kan man altså også prutte! 

Men det der blev spurgt om var hvad en sinuskurve var defineret som.

Og det er, som jeg beskriver det, overfor den spørgende person.

Og der er vi så lodret uenige! For der ligger i spørgsmålet intet om, at kurven skal begrænses til en enkelt periode.

Hej Bovbjerg.

Nu kan jeg selvfølgelig ikke forstå, at du overhovedet drømmer om at overspringe noget ... 

Men når du står på oversigten (du kan gå ud på den fra et emne ved at klikke på "Ingeniørdebat" foroven), så har du den ønskede funktion nederst.
Alt efter skærmopløsning kan det godt være, du skal scrolle lidt ned for at finde den. Men altså i bunden af oversigten over underfora.

Vi har flere gange diskuteret, hvor svært det er blevet for private at købe helt lovlige kemikalier, fordi ingen vil handle med dem.

Det har fået mig til at pusle med en ide om at oprette en netbaseret kemikaliehandel til at dække dette marked.

Hovedtankerne er følgende:

*    Jeg vil momsregistrere et handelsfirma med de
      nødvendige tilladelser til kemikaliehandel.
**   Firmaet vil indkøbe kemikalier i små portioner hos
       de allerede etablerede firmaer, der handler med
       laboratorier, skoler m.fl., men ikke gider private
*** Videresalg foregår udelukkende til registrerede
      kunder (men enhver kan registrere sig omkostningsfrit),
      levering kun i Danmark og betaling udelukkende
      med dankort lydende på kundens navn.
      Denne begrænsning er for på simpel vis at imødekomme
      de registreringskrav, myndighederne måtte møde med.

Det siger sig selv, at detailprisen i dette koncept vil blive ret høj, men til gengæld vil jeg tage imod bestilling på ”alt” og kunne levere i løbet af 1-3 uger, afhængigt af sjældenhed.

Der er to grunde til, at jeg indvier jer i disse løse planer:

*   Jeg vil gerne høre jeres uforbeholdne mening om,
     hvorvidt der er basis for selve ideen
** Jeg kan godt selv finde ud af at tale med myndighederne
     om de særlige forhold ved kemikaliesalg – men jeg er 100%
     på bar bund mht. at etablere en netbutik og er meget
     modtagelig for gode tips

Jeg skal tilføje, at der er adskillige hurdler – fx kan det være, at en sådan forretning ikke kan drives fra privatadressen på grund af indretningskrav til selv et lille kemikalielager, og jeg får næppe råd til at leje lokaler ”ude i byen”.
Vi taler ikke om et livsgrundlag, men om en uopfyldt iværksættertrang og måske et udækket behov hos kunderne ...

Endelig må jeg tilføje, at det principielt er alt for tidligt at offentliggøre en forretningside, når den er så fjernt fra virkeliggørelse. Men hertil vil jeg kun sige, at hvis nogen hugger ideen, er han/hun særdeles velkommen til det. Kun håber jeg at modtage en informationsmail, inden jeg selv har skudt for mange penge ind i foretagendet!

Jeg har ikke prøvet selv, men har følgende forståelse ud fra beskrivelser andre steder fra:
Svovllever virker, men overfladen skal først "lukkes op" ved en kortvarig ætsning med fortyndet svovlsyre. Derpå et dyp i demineraliseret vand, og så behandling med svollever.

Hej Dransfeldt.

Det lyder som en spændende opskrift - og ikke helt umulig kemikaliemæssigt.
Kobbervitriol (kobbersulfat, blåsten) mener jeg fås endnu hos Matas, da det har diverse anvendelser i haven.
"Manganoversurt kali" siger noget om bogens alder, for det har det godt nok ikke heddet længe! 
Men kaliumpermanganat hører også til de kemikalier, det skulle være muligt at skaffe for private (og det er det samme).
Kobbernitrat kan nok ikke købes, men man kan lave det selv ved at opløse nogle kobbersøm i fortyndet salpetersyre (opvarmning i en glasbeholder, som evt. kan stilles i en gryde med et vandbad; sørg for god ventilation, for der kommer giftige dampe under processen; find gerne en løs kogeplade og foretag operationen på terrassen).
Ideelt set bør man naturligvis dampe vandet af bagefter, så man kan veje produktet, men det er nok enklere at tage en passende mængde opløsning og tilsætte de andre dele bagefter. 1 g kobber giver 3,8 g kobbernitrat (trihydrat, den sædvanlige krystalform). Og hvis du bruger 10% salpetersyre, skal du bruge mindst 30 mL syre pr. g kobber til opløsningen.

Der er altså bly i andre dele af elektronikken end bare loddetinnet. Det er der bl.a. i billedrør for at afskærme røntgenstrålingen.

Som bekendt er bly et grundstof, og mængden, der findes i verden, er nogenlunde konstant (svagt stigende, da bly liger i enden af diverse radioaktive henfaldsserier).
Men det meste af dette bly befinder sig stabilt aflejret på steder, hvor det ikke giver problemer.

Et böhmisk krystalglas SKAL indeholde mindst 24% PbO (hvilket vil sige lidt oer 22% Pb - PbO er blot en teknisk måleenhed, afledt af en historisk analysemetode).
Men når dette glas bruges, afgiver det ikke bly af betydning. Og når det om 50 år går i stykker og kastes på lossepladsen, afgiver det heller ikke bly, for blyet er bundet i stabile silikater. Ryger det til forbrænding, vil måske 1-2% af blyet ende i røggassen, resten i askedeponiet.
Alt i alt altså et forsvindende lille problem.

Derimod vil metallisk bly i høj grad fordampe under forbrænding og spredes med røggassen over de nærmere og fjernere boligmiljøer og økosystemer. Hvorved selv små mængder kan give store problemer.

Hermed siger jeg ikke, at det ikke er en god ide at tænke på miljøet, når CRT-fjernsyn skrottes - faksisk er billedrørsbelægningen fuld af artige sager, som der er al mulig grund til at tage vare på.
Men jeg siger, at man ikke blot kan tænke i "tons bly". Man er nødt til også at spørge: Hvor går det hen?

evp, jeg kan godt forstå dine tre principper, og ideelt set har du også ret.
Men kun nr. 1 og 3 har jeg set i praksis.
Nr. 1 naturligvis fordi det er enkelt og giver en hurtig tørring, da der hele tiden føres frisk rumluft forbi tøjet.
Til gengæld kræver systemet, at der etableres et aftræk, og for mig at se er det den eneste grund til, at tumblerfabrikanterne overhovedet er begyndt at tænke i recirkulation.
Min datter boede for nogle år siden i en lejlighed, hvor aftræk ikke var muligt og købte en kondenserende tumbler. Den påvirkede decideret indeklimaet i vaskerummet negativt, og den var ikke særligt effektiv, fordi der blev høj luftfugtighed i rummet under tørringen. Så spørgsmålet er, hvor stor energigevinsten er, når den skal køre i længere tid og opvarmningen dermed skiftes fra fjernvarme til elvarme?
Min egen gamle tumbler har aftræk, og jeg renser jævnligt røret - efter filteret - for de små partikler, harbst nævner.
Jeg startede tråden for at høre om der var nye udviklinger siden de erfaringer jeg kender til - og blev altså ikke overbevist.
Formentlig er ingen i tvivl om, at tørring på udendørs snor er det mest økonomiske ...