ingeniørdebat.dk

nu er vi uden for forudsætningerne givet i det oprindelige spørgsmål.

Til gengæld har jeg i de sidste dage spekuleret på, om der i det oprindelige spørgsmål også ligger et ønske om at vide, hvad sinus er rent matematisk. Så det vil jeg lige supplere med:
En spids vinkel tegnes med toppunkt i Origo og højre vinkelben ud ad x-aksen. Fra et punkt på venstre vinkelben tegnes en normal ned på x-aksen. Herved opstår en retvinklet trekant.
Sinus til vinklen v (skrives sin v) er nu den modstående ("lodrette") katete divideret med hypotenusen (den skrå side).
Udvidelse af definitionen til alle vinkler sker ved at regne alle liniestykker med fortegn og ved at regne vinklen fra højre ben (x-aksen) i retning mod uret (positiv omløbsretning i matematikken) til det andet vinkelben.
Sinus kan herefter antage alle værdier mellem -1 og 1.
En sinusformet funktion er en funktion, der har formen f(x) = A*sin kx. Her er a og k konstanter.
Ofte er variablen x lig med tiden - og så er vi tilbage ved, hvad harbst allerede har svaret korrekt på. A og k kan selvfølgelig også kaldes noget andet og bliver det ofte.
Og når sinusformede funktioner er så interessante, er det naturligvis fordi en masse naturligt forekommende svingninger kan afbildes med sinusfunktioner.

Uden at være lærerorienteret må jeg dog sige, udfra mine børn og børnebørn samt deres venner, at langt de fleste unge idag er meget langt med hensyn til brug af PC, så jeg tror egentlig jeres bekymring er ilde anbragt.

Jeg kan se, at vi på flere måder går meget fejl ad hinanden..

Skal IT kunne integreres (ikke blot lejlighedsvis bruges) i undervisningen, kræver det som udgangspunkt, at hvert barn og læreren har en terminal. De fleste undervisningsprogrammer er baseret på ret stor brugerinteraktion, så meget af tiden går med at tage stilling til problemer eller skrive tekst og tal ind. Derimod er det nok 10 år siden jeg er stødt på et undervisningsprogram, der egentlig udfordrede computerkraften.
Derfor kan 1 regneenhed let servicere 8 terminaler ...

Jeg er ikke i tvivl om, at makedonske og danske børn har vidt forskellige forhold i hjemmet, og de danske har formentlig flest computere.
Men i skolen er målet: 1 terminal pr. elev MEGET langt fra at være nået. Der er jo også for få penge til bøger, lærertimer, udskiftning af ødelagte stole m.v. ... så en billig og effektiv løsning ville være særdeles velkommen. At den er OpenSource, betragter jeg som en ekstra appelsin i turbanen, men ikke hovedpointen.

Danske gymnasieelever er efter min - omfattende - erfaring ikke bange for computeren. Ca. 20% er dog skræmte, når de første gang mødes med krav om et personligt login til netværk med password!  Og der går typisk en måned, inden de sidste bliver klar over, at det altså ikke helt er godt nok at kikke med på venindens login, som fungerer ...
(hos os har alle fået en time med en IT-vejleder inden for den første uge, og første punkt er naturligvis: login og skift dit personlige password).
Hvis denne hurdle kunne flyttes til 6. klasse - eller 3. klasse! - ville det hjælpe en del senere.

Næste hurdle er, at eleverne er "rimelige", men bestemt ikke mere, til tekstbehandling. De kan skrive en tekst og lave indrykning med mellemrum (men typisk ikke med brug af TAB), og de kan lave fed skrift og kursiv, men de kan ikke skrive sidehoved/fod, og de kan ikke skrive ^hævet/_sænket skrift.
Hovedparten af dem kan SLET IKKE bruge et regneark - og der går MEGET tid, før de ser det smarte i at kopiere en beregningsformel ned, i stedet for bare at skrive formlen ti gange i træk (eller lave beregningen på lommeregneren og skrive resultatet ind i regnearket).
Derimod kan de ALLE gå på nettet og chatte eller finde nogle absolut ikke skolerelevante spil!

Jeg har fremhævet det "lærerorienterede" for at vise, at netop der ligger forskellen. Problemet er ikke at vænne børn til at bruge computer, men at vænne dem til at bruge den som et arbejdsredskab. Og der har Makedonien altså taget et tigerspring fremad, som vi endnu har til gode i Danmark. 

P.S. Jeg har lovet ikke at skrive mere om politiske årsager - så jeg nøjes med at henvise til Mikael Boldts antydninger! 

Sinuskurve delen under abcissen indikerer vel bare at strømmen løber den anden vej

Jo, og netop derfor er der ingen negativ del på effektkurven (så skulle glødetråden blive koldere det helve af tiden) 

Jeg står og skal vælge tørretumbler til et nyt hus.
Og jeg er nu kommet i tvivl om jeg skal vælge en kondenserende eller en traditionel med luftafgang til det fri.

Den kondenserende er selvfølgelig dyrest - men det koster jo også at udføre et aftræk, der ikke findes i forvejen. Så jeg er indstillet på at lade driften være det afgørende.
Er der mon væsentlig forskel på de to typer mht. energiforbrug, effektivitet eller holdbarhed?
 

Citat fra Wikipedia:

Alger omfatter to forskellige grupper:

Små encellede organismer, også kaldet planteplankton, der lever i vand og som kan omdanne solens lys til kemisk bundet energi, og
Store tangplanter, som f.eks. blæretang og søgræs.

http://da.wikipedia.org/wiki/Tang_(alge)

I en af referencerne til Wikipedias artikel om tang fandt jdeg også denne:
http://www.sciam.com/article.cfm?chanID=sa003&articleID=000A3F82-EFAB-1E19-8B3B809EC588EEDF
- om fjernelse af CO₂ ved at dyrke alger på sneflader: 5 g C pr m² pr. år!

Det er OK Mikael

Det lyder fornuftigt

100% enig med Bjarke

Morten

Hej jj.
Man kan nu uden de store matematiske evner godt indse, at sin² ikke er samme kurveform som sin¹.
Så ganske kort: Effektkurven er IKKE sinusformet, og ideelt set har den bløde buer foroven og spidser mod nul.

Til bemærkningerne om de forskellige frekvenser kan jeg knytte en ganske praktisk ting:
I gamle dage, da ethvert borgerligt hjem havde en pladespiller, havde samme som regel også en stroboskopskive (oftest indbygget i pladetallerkenen) med et antal streger periferien rundt til at justere hastigheden efter.
Ideen i denne er, at effekten - og dermed lysstyrken af den lampe, man naturligvis har over pladespilleren for at kunne betjene den rigtigt - jo svinger med præcis 100 Hz, når lysnettet har 50 Hz vekselstrøm.
Selv om øjet ikke opfatter det umiddelbart, så kan vi godt se svingningerne i lysstyrke. Skiven er så snedigt indrettet, at en sort streg netop når at rykke frem til den næste stregs plads, når hastigheden er rigtig - og så ser det ud som om pladetallerkenen står helt stille. Kører den lidt for hurtigt, bevæger stregerne sig langsomt fremad og vice versa.
Ofte har der været to eller tre sæt streger svarenmde til de forskellige omdrejningshastigheder.
At dette praktiske instrument fungerer, viser utvetydigt, at effekten faktisk varierer regelmæssigt (men siger naturligvis intet om sinus eller ikke sinus).