ingeniørdebat.dk

Masten går gennem tagryggen og "står" på gulvet i - hvad hedder det nu - det der trekantede loftsrum som bare "er der" over loftet på øverste etage.

I dette rum er masten fastgjort med beslag på spær.

Men hvis nogen løsner beslagene, mens jeg er oppe på den spidse tagryg, så tror jeg ikke jeg kan håndtere den - den må veje >50 kg og er måske 6 meter lang.

Nævnte jeg at tagryggen er i over 10 meters højde? Det er et manzardtag med to etager under manzarden og næsten to etager under manzarden, idet 2 m af den høje kælder er over jorden.

Jeg har ikke lige selv prøvet det her til backup, men det er nemt at forsøge. Hvis dit eksterne drev hedder G: så opret en underfolder G:\BACKUP01 og kør

SUBST H: G:\BACKUP01

- hvis Vista backup accepterer at lave backup/restore til H: så burde den være hjemme.

SUBST skal så udføres før hver gang man laver backup eller restore.

...snip...

Tak for svaret - jeg fortolkede det som at gravitoner/gravitationsbølger er abstraktioner, og på en eller anden måde udveksles der kun energi, hvis gravi... udfører et stykke arbejde på "noget andet".

Jeg har en fornemmelse af at der muligvis ikke gælder helt det samme for den elektromagnetiske/svage kernekraft, idet en elektrisk ladning i kredsløb vil udsende fotoner og dermed tabe energi selv om der ikke er "modtagere" der udføres arbejde på.

Det hjælper dig næppe - at vide at man i den nyeste Firefox kan slette og ændre i de enkelte gemte passwords via options -> security -> saved passwords 

Jeg prøvede et gør-det selv-kit fra T-hansen til bilruder til små 100kr - jeg ved ikke om det virker på alm. ruder, men det er ikke dyrt at prøve og det skader næppe.

Jeg beklager mit mudrede sprog - vektorer er nemmere med en tavle. Men det er ikke komplicerede vektorer.

Forestil jer som tankeeksperiment en togvogn på uendelig lange skinner. For eksemplets skyld er hjulene friktionsløse. På togvognen er der placeret en lodret vinge. Vognen kan for eksemplets skyld ikke vælte.

Vinkelret på skinnerne blæser en vind med hastigheden V.

Vingens plan er til at begynde også med vinkelret på skinnerne, og vognen er i hvile (sejlet er helt slækket - som en fane).

Hvis vi nu drejer vingen om sin egen akse ("hiver ind i storsejlsskødet), så vingeplanet har indfaldsvinklen 45 grader i forhold til vinden, så vil vingen virke som et sejl, der skubber vinden i den ene retning og dermed togvognen i den modsatte retning.

Når togvognen netop har nået vindhastigheden V, er der ikke længere nogen fremdrift fra vinge/sejlet da vindens indfaldsvinkel på vinge/sejlet nu er 0 grader på grund af fartvindens vektor (som lægges til vindvektoren). Nu er der ligevægt, og vi kører (sejler) lige så hurtigt som vinden.

Havde vi valgt en indfaldsvinkel <45 grader (hevet knap så meget ind i sejlet) opnår vi ligevægt ved en vognhastighed < V. Havde vi valgt en indfaldsvinkel > 45 grader (hevet endnu mere ind i sejlet) opnår vi ligevægt  ved en vognhastighed > V.

Ligevægtshastigheden for togvognen ved dette tankeeksperiment vil være V*tan(alfa) hvor alfa er vinge/sejlets indfaldsvinkel i hvile. Hvis vinklen går mod 90 grader, går ligevægthastigheden mod uendelig.

En rigtig sejlbåd er meget mindre ideel, idet kølen har mindre godt fat i vandet end den ideelle togvogn har i sine skinner. Desuden er der mange slags vind- og vandmodstand, som vokser kraftigt med hastigheden i 2., 3. og 4. potens.

Men det hele kan koges sammen til en koefficient L/D (lift over drag) ligesom for flyvinger. Et svævefly med L/D på 10 flyver 10 gange hurtigere fremad end den synker. Tilsvarende sejler en båd med L/D større end 1 hurtigere end (side)vinden.

Et andet godt link, synes jeg:

http://www.physclips.unsw.edu.au/jw/sailing.html

ellers prøv at se det sådan her: med mindre man sejler præcis i vindens retning, kan vind-vektoren opløses i en komposant i sejlretningen og en komposant vinkelret på sejlretningen. Den sidste er konstant og kan give fremdrift hvis du kan afbøje den bagud. Du vil derfor accelerere indtil fremdriften er lige så stor som modstanden (drag). Både vand og vind giver drag, som vokser ulineært med hastigheden. Men med tilstrækkelig stort L/D (Lift to drag) koefficient kan man sejle op til to-tre gange (hvile)vindhastigheden.

F.eks. kan man starte med en (hvile)vind 30 grader agten for tværs. Man holder kursen og accelererer indtil den tilsyneladende vind er flyttet 120 grader, så den kommer 30 grader forfra. Det sker ved en bådhastighed i forhold til vandet på sqrt(3) = 1.73 gange vindhastigheden.

I praksis kan den slags tricks bedst lade sig gøre for både, som løfter sig op på hydrofoils for at mindske drag, såsom Moths og WindRider Rave og Hobie Trifoiler.

Isbåde og både på hjul har næsten kun aerodynamisk drag og kan derfor opnå 8-10 gange vindhastigheden ved let vind.

http://yoavraz.googlepages.com/sailingboatspeedvs.windspeed
http://www.nalsa.org/Articles/Cetus/Iceboat%20Sailing%20Performance-Cetus.pdf

Jeg kan også anbefale at slå simpel modtagelseskvittering til. Det giver dig mulighed for at følge op uden usikkerhed om, hvad der foregår.

Mail er altså ikke "guaranteed delivery" - især ikke gennem det "store" internet; men selv internt kan ting gå galt, så modtagere ikke får enkelte mails.

Selv hvis det er åbenbart, at modtageren har læst mailen, er det ikke nødvendigvis af ond vilje, at de ikke svarer - mange skriver kun tilbage, hvis de har noget konkret at tilføje/ændre.

Derfor bruger jeg ofte formuleringer som: - "med mindre du/I giver udtryk for andet, vil jeg derfor gøre X inden næste Y-dag". Det forhindrer ikke fejltagelser, men sammen med modtagelseskvitteringerne er det tilstrækkelig dokumentation, hvis der er misforståelser.

Hvis det haster, bruger jeg "STOP MIG" i overskriften - det virker fint

Hvis du venter på modtagerens handling, kan du jo maile 3.part om at de kan følge op hos rette vedkommende.

og det ultimative våben: klistret venlighed ved (gentaget) personligt fremmøde. Det er altid en fornøjelse at mødes ansigt til ansigt, ikke sandt  Tilbyd evt. at hjælpe med generel planlægning ...

ærbødigst Rasmus Møller