ingeniørdebat.dk

Foreningen Bornholmtunnel har af Bornholms Politi fået anerkendt en offentlig indsamling af midler til fordel for midler til en grundkapital i en fond med det formål at tilvejebringe en fast trafikforbindelse til Bornholm.

Målet er i første omgang at skaffe de 725.000 kr. til det første forstudie af en tunnelløsning, som rådgivningsfirmaet COWI A/S i 2006 gav et tilbud på til Foreningen Bornholmtunnel.

Ved at yde et bidrag øger du chancerne for selv at få glæde af tunnelen.

Du kan give dit bidrag ved at indbetale til Nordea reg. 0650 kontonr. 6449-625-682. Læs mere på www.bornholmtunnel.dk

Nedenstående er sakset fra www.bornholmtunnel.dk:
5 milliarder kroner - eller tyve

På Færøerne blev man i 2002 færdig med at bygge den knap fem kilometer lange vejtunnel Vágatunnilin under Vestmannasund, der går knap 105 meter ned under havoverfladen. Tunnelen har kun kostet omkring 240 millioner kroner og åbnede den 10. december 2002.

Den 29. april 2006 åbnede den 6.2 km lange Norðoyatunnilin, som ligeledes har kostet under en halv milliarder kroner at bygge. (Se billeder)

Der er omkring 35 kilometer mellem Vang og Sandhammaran i Sverige - med op/nedkørsel kommer tunnelen nok op på over 40 kilometer.

Hvis man kunne bruge den samme teknik som på Færøerne, vil en syv gange så lang tunnel mellem Bornholm og Sverige koste omkring 2-3 milliarder kroner - eller svarende til 5-7 års omsætning på BornholmsTrafikken.

BornholmsTrafikkens årlige driftsudgifter har de seneste år ligget på omkring 400 millioner kroner om året - med et driftsunderskud på omkring 100-150 millioner kroner om året.

Hvis BornholmsTrafikkens nuværende årlige drift på 400 millioner kroner kan overføres til en 30-årig finansiering af en tunnel, vil man have omkring 10 milliarder til at bygge Bornholmtunnelen.

På et møde den 18. april 2006 kom en tunnelekspert fra COWI med et optimistisk bud på en pris mellem 5 og 20 milliard kroner.

Mike Smith fra www.tunnelbuilder.com skriver 3-11-2002:

There is an abundance of knowledge amongst Norwegian contractors about fjord crossings of up to 10 km length. Equally, having opened the world's longest road tunnel last year, they know a lot about tunnels up to 25 km in length. To apply this knowledge to a subsea tunnel of 35 km is within the limits of credibility. Since Laerdal, the equipment has improved, to the extent that Atlas Copco now offers fully-computerised drillrigs that will advance 6 m/round drilling an exact profile; Dyno Nobel offers emulsion explosives that will ensure maximum returns on this quality of drilling, with less noxious fumes; Swedvent offers fans that will ventilate over the distances involved; and Volvo offers loaders and haulers.

So, you have the skills and equipment available on your doorstep. What will it cost? Ten years ago Statens Vegvesen achieved less than Euro 5,000/m on Flam-Gudvangen, which at 11.5 km was the longest road tunnel at the time, and was developed from one portal. On the assumption that your Bornholm tunnel can be developed from two portals, and allowing for cost escalation on the 17.5 km distances from portal to centre, I would expect bids in the order of Euro 10,000/m, so you should get some change from Euro 350 million [2,5 milliarder dkr, red.] for the complete job.

Priseksempler:

Storebæltsbroen: Budget: 10.345 mio. kr. Pris: 13.878 mio. kr. Overskridelse: 34 pct. Offentligt ejet aktieselskab Storebæltstunnelen: Budget: 3.518 mio. kr. Pris: 7.745 mio. kr. Overskridelse: 120 pct. Offentligt ejet aktieselskab Øresundsforbindelsen: Budget: 14,900 mio. kr. Pris: 21.900 mio. kr.  Overskridelse: 50 pct. Offentligt ejet aktieselskab Københavns Metro Budget: 4.500 mio. kr. Pris: 9.000 mio. kr. (seneste skøn)  Overskridelse: 100 pct. I/S mellem Ørestadsselskabet og Københavns Kommune

Farøbroen: Budget: 745,8 mio. kr. Pris: 969,2 mio. kr. Overskridelse: 30 pct. Offentligt Victoria Line, Metro i London: Budget: 48,1 mio. pund Pris: 70,0 mio. pund Overskridelse: 45,5 pct. Offentligt ejet aktieselskab Tunnelen under Den engelske Kanal: Budget: 2600 mio. pund. Pris: 4650 mio. pund Overskridelse: 78,8 pct. Offentligt ejet aktieselskab

god debat

Mikael Boldt

Læst på Politiken.dk onsdag den 3 oktober:

"Norge har planer om at bygge verdens første osmotiske kraftværk, meddeler den norske energigruppe Statkraft onsdag.

Et osmotisk kraftværk, der skaber vedvarende energi ved at udnytte trykket mellem saltvand og ferskvand.

»Osmotisk energi er en meget lovende teknologi. Det er rent og emissionsfrit (drivhusgasser, red.), og det kan blive konkurrencedygtigt inden for et par år«, siger Baard Mikkelsen, Statkrafts direktør.

Kraftværk klar næste år
Osmotisk energi er baseret på naturlige osmoseprocesser. F.eks. når planterødder optager vand fra den omgivende jord, så sker det ved osmose.

Ifølge Statkraft kan denne teknologi producere 1,600 TWh. Det svarer til '13 gange den årlige hydroelektriske energiproduktion i Norge'.

Kraftværkskonstruktionen forventes at stå færdig næste år."

Nu er det så jeg gerne vil vide, Hvordan kan man rent praktisk udnytte disse osmotiske kræfter?

Hvor stor saltmængde skal der være i havvandet før det kan lade sig gøre?  (kan lade sig gøre i Østersøen?)

god debat

Mikael Boldt

Læste lige Statsministerens åbningstale.

Udover at love 68'erne deres skattelettelse så læste jeg også om regeringens energiudspil.

Er det andet end mere luft til vindmøllerne, ved at blæse på dem?

"Vi har også et ansvar for at fremtidssikre Danmark med energi. På en økonomisk forsvarlig og miljømæssig bæredygtig måde.

I dag er Danmark praktisk talt selvforsynende med energi, bl.a. som følge af olie og naturgas fra Nordsøen.

Det har givet sikker forsyning og god økonomi.

Men en dag er eventyret i Nordsøen slut. Og den dag skal vi have andre energikilder parat. For vi vil ikke være afhængige af at skulle købe olie og naturgas fra lande og regioner i verden, der vil misbruge energiforsyningen som redskab i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Energiforbruget påvirker også miljø og klima. FN’s klimapanel har fastslået, at den stigende CO2-udledning har negative konsekvenser for miljø og klima over alt på kloden. Og at en væsentlig del af den globale opvarmning er menneskeskabt.

Videnskaben har talt. Nu må politikerne handle.

Som et første skridt har regeringen fremlagt et ambitiøst energiudspil.

Vi ønsker, at Danmark på langt sigt skal være 100 pct. uafhængig af fossile brændsler som olie, naturgas og kul. Det er et meget ambitiøst mål. Og det vil tage mange år at nå dertil. Men det er vigtigt at træffe de første beslutninger allerede nu.

Vi vil fordoble andelen af vedvarende energi, så vi når op på mindst 30 pct. i 2025.

Vi vil sikre, at Danmark er ét af de lande i verden, som udnytter energien bedst og mest effektivt gennem fortsatte energibesparelser.

Vi vil øge forskning og teknologiudvikling markant. Frem til 2010 vil vi fordoble indsatsen, så den når op på 1 mia. kr. om året. "

jeg læste åbningstalen på politiken.dk

god debat

Mikael Boldt

"Skat, jeg tror ikke fjernsynet i stuen kan så meget mere" fortalte min hustru i går, da jeg ringede hjem.

Det lyder dyrt. - især når hun kalder mig Skat!

Jeg havde håbet at husalteret kunne klare sig til 2009, hvor det analoge sende-net forsvinder - men sådan skal det ikke være.

"Rolig nu, hr Boldt - du er ingeniør, du bør kunne analysere dig frem til en løsning"

OK! - www.hifipriser.dk det må være der jeg starter.

Men her dukker første problem op for nu skal jeg udfylde nedenstående for at begrænse min søgemulighed:


Og nu løber jeg allerede ind i problemer, for hvad vil jeg ha? hvad er bedst?

hjælp

Mikael Boldt

 

jeg altid er uheldig. Adgangsbegrænsning til universitetet kom da jeg skulle begynde, husprisernes himmelflugt som kun gav mig udgifter og ingen ekstra friværdi, min pensionsopsparing der bliver udhulet af pensionopsparingskat, at jeg for 10 år siden skulle betale ekstrabidrag til en efterløn som jeg aldrig får, at jeg skal betale arbejdsmarkedsbidrag (bruttoskat) selv om ledigheden er den laveste i årevis og begrundelsen for skatten er væk...

Læst på Niels Krause-Kjærs blog på Berlingske.dk:
"'68erne har ingen skam i livet
'68erne er danmarkshistoriens mest forkælede generation, og har ingen skam i livet.  Hele menneskehedens udvikling er båret af forældres ønske om, at børnene skal have det lidt bedre. Det stoppede med ‘68erne - den store, store generation født i årene efter 2. Verdenskrig - som med forbløffende intensitet har evnet at dominere lovgivningen til gavn for sig selv...

...Nu er generationen så ved at komme i efterlønsalderen på et tidspunkt, hvor samfundet råber på arbejdskraft. Ingen politikere tør trodse den store og stærke generation ved at fjerne eller stærkt begrænse efterlønnen. Så er det straks mere enkelt at lade dem slippe for at betale skat! Den forgyldte generation med livslang medvind på cykelstien, store gulpladebiler, friværdi, rejser til syden og adgang til skatteunderstøttede golfbaner. Den generation, der festede og smed regningen ind i børneværelset - nu skal den slippe for at betale skat, bare den gider arbejde lidt mere. Alt imens knokler ’68ernes børnebørn for at få råd til et hus mindre end 50 km fra den storby, hvor de arbejder.

Men, kunne nogle indvende, forslaget fra Dansk Industri om en skatterabat kan vel også komme andre generationer end ‘68erne til gavn? Niksen. Ifølge forslaget skal det nemlig afskaffes i 2017. Nogen skal jo betale festen."

god debat

Mikael Boldt

Har lige læst på overskrift.dk om en ny weblog som skulle være meget interessant fordi i modsætning  til så mange andre weblogs om gadgets, IT, spilkonsoller så er disse skrevet af dreng.
Og nyheden skulle så være at nu er der dukket en ny weblog om gadgets op - denne gang skrevet af en pige.

Adressen skulle være http://dingenot.wordpress.com, så af ren nysgerrighed ville jeg så gerne se, hvad det var for noget.
Men jeg er i Tyrkiet så mit skærmbillede ser sådan ud!



"Adgang til denne side er blevet suspenderet i henhold til 2007/195 T.C Fatih 2.Civil Court of first instance"

De er farlige sådanne piger og deres dingenoter!

god debat

Mikael Boldt

PS. overskrift.dk er Danmarks største samling af RSS-feed. ingeniørdebat.dk er også tilmeldt.
 

Ofte er der en nyhed på nettet som man gerne vil citere, kommentere og debattere.

At sætte link her på hjemmesiden er ofte ikke nok, fordi links til nyheder kan blive for gamle eller nyheds-hjemmesider kan simpelthen nægte at man får adgang til arkivet fordi man ikke har abonnement.

Men, hvad må man egentlig?
Du må citere alle nyheder på nettet, blot du angiver ilden til historien med angivelse af link til nyhedskilden. Læg mærke til hvordan nyhedshjemmesider gør det. For eksempel så er www.bornholm.nu , www.odsherredavis.dk og www.webavisen.gl er eksempler på nyhedshjemmesider som ikke lever af at producere nyheder selv. men næsten udelukkende omskriver andres nyheder.

Hvordan får man så en nyhed præsenteret her på siden?
Jeg har lige læst en nyhed nederst på denne side og nu vil jeg gerne præsentere den her.

Trin 1. Jeg skriver min indledning med dato og kilde-angivelse: "Jeg har i dag 24.09.07 læst følgende nyhed på EPN: "

Trin 2. Sæt link på kilden enten ved bar at skrive linket direkte eller gemme det, sådan her:
a) Marker navent på kilden og klik på knappen med jordkloden (indsæt hyperlink) og teksten er som herunder.
[url]EPN.dk[/url]
b) Højreklik på overskriften og vælg Kopier link-adresse
c) I url feltet sætter du et =
[url=]EPN.dk[/url]d) Højreklik efter = og vælg Sæt ind
[url=http://epn.dk/teknologi/it/article1103972.ece]EPN.dk[/url]e) og nu kan du så skrive overskrift og tekst (eventuelt bruge klippe klistre) og så vil nyheden præsenteres sådan:

Jeg har i dag 24.09.07 læst følgende nyhed på EPN.dk:
"Bærbar pc ryger under 3.000 kr.
Priserne på bærbare computere rasler ned. Nu brydes 3000-kroners grænsen med en maskine, der er oplagt til Linux-folket."

god debat

Mikael Boldt

Version2 skiver: Micro-USB valgt som standard for mobilopladere
"Mobilproducenterne vil rydde op i junglen af kabler ved at gøre Micro-USB til standard for mobiltelefoner."

Og som der skrives i en kommentar efterfølgende:
"Valget af Mikro-USB skulle vel ikke hænge sammen med ,at det har været lovkrav i Kina siden 14. juni, at alle mobiltelefoner leveret herefter skal kunne oplades via Mikro-USB stik? Hvem det egentlig er der vil rydde op!"

Ja - Det her er liberalisme i højt gear.

Tænk ikke at kunne sælge på det kinesiske mobil-telefon marked!

Forestil dig lige hvor stort et potentielt marked vi taler om, hvis 1,3 milliard mennesker begyndte blive ligesom os med: 1,2 mobiltelefon per indbygger og en udskiftning af mobilen hver 18'ende måned.

god debat

Mikael Boldt