Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - Mikael Boldt

Sider: 1 ... 10 [11]
151
Computer / Hvad kan Makedonien som Danmark ikke kan?
« Dato: 20, September 2007 - 13:16 »
Give hvert barn i folkeskolen adgang til en computer.

Nej, vi snakker ikke den højt profilerede OLPC projekt, hvor en laptop skal koste 100USD, men som pt. på grund af dollar kursen koster 200USD.

Dette her er et ganske almindeligt computer netværkssystem som vil give give hvert barn i skolen mulighed for at bruge computeren i undervisningen, til en pris af ca. 375 kr per barn.

Læs mere på Computerworld.dk: Makedonien giver folke-pc baghjul med Linux-projekt

Privatskolerne og friskolerne i Danmark kan også, men folkeskolen kan ikke.
Se for eksempel her på Open Source Academy, hvor flere skole-projekter er beskrevet, blandt andet på Bornholms Frie Idrætsskole.

Er det virkelig sådan at Finansministerens "medejerskab" af Microsoft har gjort at statens licensaftale med M$ er blevet en hæmsko i uddannelsen af vores børn - Danmarks fremtid, min pension?

god debat

Mikael Boldt

152
Bil og båd, MC og alt andet transport / LPG til min bil?
« Dato: 19, September 2007 - 17:30 »
Det har nok ikke undgået jeres opmærksomhed at jeg pt. arbejder i Rumænien og i Tyrkiet.

Hernede er det at konvertere sin bil til LPG det helt store.

Ud med reservehjulet - ind med gastanken. Lidt forbindelser til motor og en omskifter/indikator ved siden af autoradioen og så kører man på brændstof til 3/4 af benzin-prisen.

Hernede kan autoværkstedet oven i købet gøre det for en billig penge.

Men inden jeg kører min bil herned har jeg lige et par spørgsmål:
1) kan man overhovedet købe LPG i Danmark?
2) er det billigere end Diesel/Benzin?
3) hvordan er det med energi forbruget? km/l bedre dårligere end Diesel/Benzin?

god debat

Mikael Boldt

153
Om Ingeniørdebat.dk / Sponsorlinks på ingeniørdebat.dk
« Dato: 19, September 2007 - 17:07 »
Jeg har i de seneste dage modtaget henvendelser om at få sponsor link på vores hjemmeside.

I den anledning har jeg udformet nogle regler som kan læses i vedhæftede PDF fil.

Jeg er endnu ikke helt på plads med formalia, da jeg ikke er hjemme.

ha en god dag

Mikael Boldt

154
Aktuelt / Gamle burgere på radiatoren - gammel vin på nye flasker
« Dato: 19, September 2007 - 16:09 »
EPN nyhedGamle burgere i radiatoren
"Madrester, brugte burger-æsker og gamle cola-krus fra McDonalds skal omdannes til varme og el i Storbritannien..."

Er det ikke det som vi gør på danske affaldsforbrændingsanlæg i Danmark, hver dag?

Jeg husker for mange år siden min far kom hjem fra England,hvor han i forbindelse med en forretningsrejse var på besøg hos en britisk kollega. Denne ingeniør viste stolt min far hans nye opfindelse: En kedel på bageste gasblus hvor han havde svejset rør på tud og bund og tilsluttet en radiator i stuen.

Den britiske ingeniør kom på gen-visit og min far viste ham så, det dengang nye, affaldsforbrændingsanlæg i Brøndbyvester med dens 110m høje skorsten.

"That's what I call big thinking" var ingeniørens kommentar. 

god debat

Mikael Boldt

155
Aktuelt / Laksesæd kan drive dine cykellygter
« Dato: 18, September 2007 - 13:23 »
ing|net skriver:
"Laksesæd kan drive dine cykellygter
Et tyndt lag dna fra laksesæd har så gode optiske egenskaber, at det forøger effektiviteten og kraften i lysdioder ved at fastholde elektronerne længere end syntetiske materialer. Det mener en professor, som er støttet af USA's luftvåben."


Jeg ser det for mig:
En laks der springer op og gnubber sig på min cykel, som en liderlig hundehvalp op ad mit bukseben, næste gang jeg er forbi laksetrappen ved Blykobbe-å.


Rettet, da jeg ser at nyheden stammer fra ing.dk.
Korrekt kildeangivelse er bedst nor man citere andre

156
Aktuelt / Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet
« Dato: 16, September 2007 - 12:35 »
Her gik jeg og troede at dræber-algen var en fjende.

Hørt i Radioavisens 12:00 nyheder:
Citér
Forskere og virksomheder i USA og Australien vil tackle klimaændringen ved at hælde bjerge af gødning i det åbne hav.

Så eksploderer algevæksten nemlig, og algerne sender CO-2 fra atmosfæren ned på havbunden.

Det er firmaer som amerikanske Planktos og Australske ONC, der vil tilbyde særdeles billig fjernelse af CO2 fra atmosfæren ved at sprede store mængder af kvælstofgødning eller bare jern i havet - nemlig de ting algerne mangler mest af alt i det næringsfattige verdenshav.


Forskningschef Bo Riemann ved Danmarks Miljøundersøgelser blev også interviewet i Radioavisen. hvor han sagde:
Citér
- Størrelsen af det her indgreb, det har man ikke set tidligere. Man kan ikke overskue konsekvenserne. Havet består jo af andre elementer end kvælstof og jern.


Jeg kan allerede høre de gamle Bornholmere som var modstandere af at Bornholm i 80/90'erne brugte over 250 mill. kr til spildevandsrensing med begrundelsen det kan alligevel ikke måles i Østersøen, nu vil komme frem -støttet af USA og Lomborg - at det hermed er bevist at spildevandsrensning skader miljøet mere end det gavner.

ha en god søndag

Mikael Boldt

157
Som i sikkert har lagt mærke til så har den gamle vvs-ingeniør forsøgt sig ud i det grafiske, med et meget skuffende resultat.

Til dem som ikke har set det, la vær med at kigge op på adressefeltet på din browser  ::)

Vi har brug for et logo som kan bruges sammen med teksten:

ingeniørdebat.dk
for ingeniører og teknisk interesserede

På vores brevpapir, hjemmeside links, og hvad vi ellers kan finde på, derudover skal det helt eller i udsnit kunne bruges som favicon på browserens adressefelt (16*16 punkter).

Så derfor udskriver jeg hermed en konkurrence om et nyt logo.

Reglerne er enkle:
  • kom med et forslag her på siden -du har muligheden for at sende dit forslag til admin@ingeniordebat.dk så uploader jeg til hjemmesiden og returnerer et link til dig som du kan bruge til offentliggørelse.
  • Indkomne forslag må frit benyttes af ingeniørdebat.dk vederlagsfrit
    Det er ikke tilladt at kopiere andre, men man må gerne lade sig inspirere.

Konkurrencen løber indtil 15 december.

Vinderen får æren og en æske af verdens bedste Bornholmske Chokolade

ha en god dag

Mikael Boldt

158
Computer / Hvis det bliver regnvejr på Lørdag...
« Dato: 12, September 2007 - 22:40 »
Så gå på biblioteket med din gamle laptop.

På Bornholms Centralbibliotek holder BLUG - Bornholms Linux User Group åbent hus, hvor alle kan komme ned lørdag eftermiddag og få hjælp til at installere et Linux styresystem på sin pc eller laptop som dual boot.

Dual boot betyder at din eksisterene MS 3.11, 2000, XP eller Vista stadig vil kunne bruges, men at du kan vælge i stedet at starte din computer med Linux styresystem.

Hvorfor? er der så sikker nogen der spørger.
Hvis du har en gammel laptop som bare ligger og samler støv på hylden så skulle du prøve at få installeret et Linux styresystem og for eksempel Open Office. du vil føle det som om du har fået en ny og hurtigere maskine.

Og så skal du prøve fordi det er spændende at bruge sin computer til andet end at simulere skrivemaskine. Der findes en mængde programmer under open source, freeware og shareware, som måske kan friste. For eksempel så er det debatforum, vi benytter her, open source program.

Jamen der er alt for langt til Bornholm, er der sikkert andre der siger.

Så er det jo godt at Linux-foreninger i flere store danske byer markerer den såkaldte "International Software Freedom Day," på lørdag den 15. september. I blandt andet København, Odense og Aalborg vil de lokale Linux-foreninger uddele cd'er og foldere og udveksle erfaringer.

Måske er der en bruger gruppe nær dig!

Læs mere på:
http://mvjlug.dk/ midt og vestjydsk linux user group
http://oejlug.dk/ østjyllands linux user group
http://flug.dk/ fyns linux user group
http://blug.dk/ bornholms linux user group
http://sunsite.dk/njlug/ nordjyllands linux user group
http://sslug.dk/ skåne sjælland linux user group
http://www.alslug.dk/ alssund linux user group

Ovenstående adresse har jeg googlet frem, men jeg kunne ikke finde nogen på Lolland, Falster, Færøerne, eller Grønland, men jeg ved at der blandt SSLUG medlemmerne er personer som gerne vil starte bruger grupper der.

God Debat

Mikael Boldt

159
Brug af dette forum / Sådan bruges det nye Debatforum
« Dato: 12, September 2007 - 18:50 »
...Kan du ikke lige lave en brugsanvisning. Jeg var lige ved at fatte de i det forrige forum men indlægget der beskrev det .....er jo forsvundet :'(

B Mønnike efterlyser en brugsanvisning så her er lidt til at begynde med:

Sådan skriver du nye indlæg og svarer på andre

Hvis du kan læse dette så har du fundet ud af at klikke på emnet i højre kolonne. så langt så godt.

Hvis du vil svare på et emne, så er der et blåt bånd under indlægget hvor der blandt andet står ordet: svar tryk på ordet og der åbner sig et skriveområde med knapper og felter.

Hvis du vil starte et nyt emne, så klik på den gruppe du vil placere dit emne i og oven over listen med emner er der et blåt bånd hvor der til højre står: Nyt Emne. tryk på ordet og der åbner sig et skriveområde med knapper og felter.

Sådan skriver du indlæg

De hvide felter er dem du skal bruge.
Øverst er et felt benævnt Overskrift Her skriver du overskriften på dit indlæg, er det et svar du er begyndt på så står der allerede en tekst.

Næste felt hedder Besked ikon her kan du vælge et lille billede/ikon som skal sættes vedsiden af overskriften. Dette er en måde hurtigt at fortælle andre hva dette indlæg drejer sig om: spørgsmål, god ide, dårlig ide, osv.  Du vælger ved at trykker på v med blå baggrund.

Kommer rækker med knapper som I  U  S og så videre.
En hvid Ramme med ordet Ændre Farve
endnu en række knapper
og så en række Smileys

Og endelig kommer der så et større hvidt felt, hvor du skal skrive dit tekst.

Når du har skrevet din tekst kan du se resultatet ved at trykke på knappen under skrivefeltet med navnet Førvisning

Når teksten er klar trykker du på knappen Besked og teksten bliver så offentliggjort.

Hvis du vil krydre din tekst med effekter så skal du bruge knapperne over skrivefeltet.

For eksempel:
At skrive CO2 korrekt, brug knappen sub
At skrive m2 korrekt brug knappen sup

Jeg vil ikke gennemgå dem her men blot fortælle at, hvis man hviler musen på knappen, så kommer der en forklaring, hvad knappen gør.

Marker den tekst du vil give en effekt og klik på den ønskede knap.

Jeg kan kun opfordre til at prøve og udforske mulighederne - der er jo ingen der siger man behøver at trykke på Besked knappen og skulle det ske ved en fejltagelse så kan man altid ændre sit indlæg eller bede moderator eller administrator om at slette.

god debat

Mikael Boldt

160
Om Ingeniørdebat.dk / Driftsforstyrrelser på webhotellet, mv.
« Dato: 12, September 2007 - 08:09 »
Tirsdag den 11.09.07 mellem kl 19 og kl 02 var hjemmesiden nede. Dette var usædvanligt længe selv efter service-udbyders mening.

Man har været nød til at skifte over på en reserve server for at kunne udbedre fejlen. Der vil igen blive en afbrydelse af væsentlig kortere varighed senere, når der skiftes tilbage - dette vil dog ske på et mindre belastet tidspunkt.

Sidste nedbrud var 21 April som varede i ca. 30 minutter.

Personligt har jeg siddet på kanten af min stol - da jeg havde planlagt at tage backup efter de første dages ændringer i bruger databasen, hvor blandt andet 2 har ønsket at blive slettet og 10 har bedt om nyt password, samt en del har været inde og opdatere deres profil.

I øvrigt kan jeg se på statistikken at over 200 unikke besøgende har besøgt os ca. 500 gange i løbet af mandag og tirsdag, hvilket jeg betegner som en flot start - tak for det.

Ha en god dag

Mikael Boldt

161
Vedtægter for "Foreningen bag Ingeniørdebat.dk" 


§ 1   Foreningens Navn og Hjemsted

Foreningens navn er: "Foreningen bag Ingeniørdebat.dk"
Foreningen har hjemsted på Internettet på primær web-adressen: www.ingeniørdebat.dk med sekundær web-adresse: www.ingeniordebat.dk.

Foreningen er stiftet den 1. juni 2007.

§ 2   Foreningens Formål

Foreningens formål er at drive, udvikle, og vedligeholde det Internetbaserede debatforum ingeniørdebat.dk, samt skabe den nødvendige dynamik og økonomi til at drive hjemmesiden.

Ved "at drive, udvikle og vedligeholde det internetbaserede debatforum ingeniørdebat.dk" forstås:

a)   at opdatere programmerne som tilsammen danner hjemmesiden,

b)   at overvåge debatten og sikre at debatten er indenfor rammerne beskrevet på hjemmesiden, herunder slette spam og spammere,

c)   at afsøge mulighederne omkring udvikling af nye og forbedring af eksisterende aktiviteter og service på hjemmesiden.

Ved "skabe den nødvendige dynamik og økonomi til at drive hjemmesiden" forstås:

a)   at til enhver tid at tilpasse foreningens medlemskreds så den kan løse foreningens formål,

b)   at sikre indtægter gennem sponsorater og eventuel salg af reklameplads til dækning af udgifterne til driften af hjemmesiden,

c)   at minimere udgifterne ved at anvende Free Software under GNU eller GNU-lignende licens.

Det er ikke foreningens mål at udøve censur på ingeniørdebat.dk.
Indtægter der genereres i foreningens regi må kun anvendes på ingeniørdebat.dk.

Foreningen kan ikke gøres ansvarlig for indhold eller holdninger som der udtrykkes på ingeniørdebat.dk.

Foreningens medlemmer deltager i debatten på ingeniørdebat.dk som privatpersoner.

§ 3   Medlemskab

Medlemmer af foreningen er aktive brugere af debatforummet: ingeniørdebat.dk
Der er ikke muligt at søge medlemskab af foreningen.

Foreningen inviterer blandt brugerne af ingeniørdebat.dk til medlemskab af foreningen.

§ 3.1   Indtrædelse i foreningen sker efter aftale med foreningens medlemmer.

§ 3.2   Udtrædelse af foreningen sker efter ønske, dog skal det enkelte medlem sikre at vedkommendes opgaver bliver overført til en anden i foreningen, og at denne er fortrolig med indarbejdede procedurer.

 
§ 4   Foreningens økonomi

Der opkræves ikke kontingent for medlemskab af foreningen.

Foreningens udgifter dækkes af sponsorater og eventuel indtægter ved salg af reklame.

Foreningen kan ikke optage lån til drift af ingeniørdebat.dk. ligesom foreningen ikke må købe software eller hardware, eller generere overskud af sine aktiviteter til andet end at sikre ingeniørdebat.dk's aktiviteter.

§ 5   Udelukkelse og eksklusion

Et medlem kan udelukkes eller ekskluderes, såfremt vedkommendes opførsel strider mod foreningens vedtægter, eller medlemmet på særlig grov måde har tilsidesat sine medlemspligter.


§ 6   Ordinær Generalforsamling

Ordinær Generalforsamling afholdes i sidste hele uge af April måned. (Tidspunktet er valgt af hensyn til gældende aftale med webhotellet der huser debatforum og gældende abonnement på debatforum navnene)

Generalforsamlingen afholdes i et lukket forum på ingeniørdebat.dk, hvor de enkelte dagsordenpunkter diskuteres indtil enighed er opnået.
Kun medlemmer af foreningen kan deltage i generalforsamlingen.

Generalforsamlingen indkaldes ved at formanden i et lukkede forum på ingeniørdebat.dk udsender et "Forslag til Årsberetning" som omhandler samtlige punkter på dagsordnen, og via e-mail til alle medlemmer sender meddelelse om generalforsamlingen senest mandag kl 12:00 CET i generalforsamlingsugen.

Ethvert medlem af foreningen kan i løbet af generalforsamlingsugen via kommentar til "Forslag til Årsberetning" forslå ændringer og tilføjelser.

Når alle medlemmer i løbet af generalforsamlingsugen har tilkendegivet accept af den endelige udgave af "Årsberetning" er generalforsamlingen slut.

Generalforsamlingen varer dog altid mindst 120 timer regnet fra seneste tidspunkt for fremsendelse af "Forslag til Årsberetning".

Efter generalforsamlingen offentliggøres referatet for alle brugere på ingeniørdebat.dk.

§ 7   Dagsorden / indholdsfortegnelse til Årsberetning

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:

1 )   Beretning om det forløbne år

2 )   Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse (Scannede kopier af betalte regninger og bank-kontoudtog - vedhæftes - disse skal ikke offentliggøres)

3 )   Forelæggelse af budgetforslag for det kommende år til godkendelse

4 )   Debat omkring størrelsen på foreningen

5 )   Valg af Formand (på valg hvert år)

6 )   Valg af Kasserer (på valg hvert år)

7 )   Valg af Systemansvarlig (på valg hvert år)

8 )   Øvrige emner
 
§ 8   Generelt om foreningens Arbejdsmetode

Foreningen har 5 medlemmer, som alle arbejder aktivt at efterkomme foreningens formål.

Foreningen opererer ikke med begrebet "Ekstraordinær generalforsamling" eller "Eventuelt" på dagsordnen, da foreningens størrelse og struktur gør at ethvert medlem af foreningen altid kan rejse spørgsmål og debattere i foreningen via det lukkede forum på ingeniørdebat.dk.

§ 8.1   Det er Formandens opgave at tegne foreningen udadtil.
Formanden forbereder dokumenter i forbindelse med foreningens arbejde, indkaldelse til Generalforsamlingsugen, samt referat til brugerne af ingeniørdebat.dk.

§ 8.2   Det er kassererens opgave at betale alle udgifter til tiden, så rettigheder til web navne ikke fortabes, mv. Til dette formål skal kassereren etablere og vedligeholde en forenings-bankkonto, som kan modtage indbetalinger fra sponsorer og eventuelle reklameindtægter, samt bruges til at betale udgifterne til drift af ingeniørdebat.dk.

§ 8.3   Det er den systemansvarliges opgave at stå for den tekniske vedligeholdelse af ingeniørdebat.dk, herunder opdatere anvendte programpakker, foretage backup af database, mv.

§ 9   Regnskab

Foreningens regnskabsår er forskudt i forhold til kalenderåret af hensyn til gældende abonnementer og aftaler.

Regnskabsåret er fra 1. Maj til 30. April.

Regnskabet skal ikke revideres men scannede kopier af samtlige betalte regninger og bank-kontoudtog skal fremlægges på generalforsamlingen, ligesom budget for det kommende år skal fremlægges.

§ 10   Vedtægtsændringer

Ændring af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling.

§ 11   Foreningens opløsning

Foreningen kan kun opløses, hvis det ikke er muligt at skaffe nye medlemmer. Ingeniørdebat.dk vil blive lukket senest ved udgangen af en abonnementsperiode på web-adresserne.

Eventuel formue ved foreningens ophør doneres til: Free Software Foundation Europe

§ 12   Aktiver ved foreningens start

Ved stiftelse af "Foreningen bag Ingeniørdebat.dk" overtager foreningen abonnementet på 2 web-adresser: ingeniørdebat.dk og ingeniordebat.dk, en opdateret og tilpasset version af programmet Simple Machine Forum med database, samt 1 GB plads på webhotellet Gigahost.dk.

Abonnementet på web-adresserne er til udløb 31-05-2008
Abonnementet på web-hotellet er til udløb 30-04-2008

162
Ved at tilmelde dig som bruger af ingeniørdebat.dk tilkendegiver du at:
  • du vil overholde forum reglerne ved ikke at poste indlæg som er i strid med dansk lovgivning, indeholder spam, tilbud om pyramidespil og lignende kædebrevs arrangementer, direkte produkt promovering eller vise pornografiske billeder, eller bringer links til sådanne sider;
  • du ikke vil bruge hadefulde eller nedsættende bemærkninger om andre i dette forum;
  • du ikke vil misbruge tilgængelige personlige oplysninger, herunder e-mail adresser, personnavne, osv., som findes på denne side.

Foreningen bag ingeniørdebat.dk har som formål at sørge for at vedligeholde og overvåge at debatten sker indenfor de givne rammer. Foreningen bag ingeniørdebat.dk er ikke ansvarlig for indholdet og rigtigheden af indholdet på dette forum.

Du er ansvarlig for og har ejerskabet til dine egne indlæg på dette forum, men accepterer at dine indlæg bliver citeret på andre hjemmesider og distribueres via rss-feeds.

Ved tilmelding skal du angive brugernavn, password og gyldig email-adresse, samt genindtaste en bogstavskode. Når du har tilmeldt dig ingeniørdebat.dk og aktiveret din brugerprofil via den tilsendte e-mail, kan du udfylde din brugerprofil.

Bemærk din IP-adresse bliver registreret sammen med dit log ind og ingeniørdebat.dk opretter en cookie på din computer. Cookien indeholder kun dine log data og ingen øvrige data bliver udvekslet mellem din computer og ingeniørdebat.dk.

Sider: 1 ... 10 [11]