Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - Mikael Boldt

Sider: 1 ... 57 [58] 59 ... 66
856
Business.dk skriver:
"
Danske politikere uden forståelse for digitale medier


Der er blæst til valgkamp, og de danske politikere er med på de nye medier. Men de mangler tydeligvis forståelse for at bruge dem, vurderer PR-bureau. Kun Dansk Folkeparti er fraværende.

Landets partier og politikere bruger mere internettet til at brande sig, end de benytter muligheden for at komme i dialog med vælgerne.

Dermed bliver politikernes kommunikation i bedste fald ligegyldig og i værste fald skadelig for deres kampagner, vurderer Kristian Levring Madsen, der er konsulent i landets største PR-bureau, GCI Mannov:

"I øjeblikket bruger politikerne primært nettet til at brande sig og ikke til reelt at kommunikere. De kommunikerer på traditionel vis – de har en monolog og ikke en dialog, som mediet ellers lægger op til,” siger Kristian Levring Madsen, der har vurderet partiernes hjemmesider for Business.dk.

”Langt de fleste politikere har reelt ikke forstået, at eksempelvis en blog – i en valgkamp – er en fantastisk mulighed for at give et 'ikke-medieret' indblik i personen bag politikeren,” forklarer han...
"


Eller, måske vil de ikke forstå.

Så internettet er en digital lygtepæl til udstilling af valgplakater, i stedet for et digitalt forsamlingshus for valgmøder.

God debat

Mikael Boldt

857
Konstruktioner / Sv: Trådløs kontakt
« Dato: 28, Oktober 2007 - 15:00 »
er det sådan en du søger?
http://www.rothscandinavia.dk/golv_reglersystem.php#12



God debat

Mikael Boldt

858
Aktuelt / Sommertid skærer toppen af elregningen
« Dato: 28, Oktober 2007 - 10:25 »
Det var så i nat at havemøbler og ure blev stillet tilbage.

Politiken.dk skriver i dag:
"
Sommertid skærer toppen af elregningen

En ganske almindelig familie sparer 150 kroner om året på elregningen på grund af sommertiden, som blev indført i 1980 for at spare på energien.

Klokken tre i nat blev klokken lige pludselig to. Ure skal stilles, det samme skal displayure på radioer og hårde hvidevarer.

Det kan hurtigt blive til en halv snes ure, der skal stilles denne søndag morgen eller formiddag.

Men der er kontant belønning på el-regningen for besværet.

En ganske almindelig familie, der bruger 5.000 kilowatt om året i husholdningen, sparer 150 kroner om året eller til to flasker god rødvin eller et par biografbilletter.

Det er energiselskabet Dong Energy, som står bag regnestykket.

Og det bygger på, hvor meget strøm slutbrugerne i private hjem, på kontorer og arbejdspladser hiver ud af kontakterne.

Regnestykket bygger på leverancer af strøm til en million danskere i Nordsjælland.Energiselskabet laver time for time prognoser for, hvor meget strøm de skal bruge for at forsyne elkunderne.

Nu stiger forbruget
Dong Energys observationer gennem de seneste syv år viser, at i ugen efter at der bliver indført sommertid, falder strømforbruget med mellem fire og seks procent.

Og omvendt stiger strømforbruget med fire til seks procent, når sommertiden bliver til normaltid i slutningen af oktober. Forklaringen er ganske enkelt, at danskerne tænder mindre for det elektriske lys, når der bliver sommertid. De lyse timer bliver udnyttet bedre.

Og det var såmænd også ideen, da sommertiden blev genindført i 1980 i kølvandet på to energikriser i 1970’erne.

»Faldet i strømforbrug er størst, lige når der bliver indført sommertid. Effekten fortager sig hen over sommeren, og så stiger den, når vi nærmer os afslutningen af sommertiden i oktober«, siger el-markedschef Flemming Silius Nielsen fra Dong Energy.

Miljøet bliver skånet
Det statslige energiselskab har konstateret, at den samlede årlige besparelse er på en til to procent.

Samlet bruger det danske samfund omkring 35 milliarder kilowatttimer om året, så der er tale om en besparelse på cirka 700 kilowatttimer om året eller i omegnen af en milliard kroner.

En sidegevinst er, at miljøet bliver skånet for udslip af CO2, i det omfang strømmen er produceret på kul.

En kilowatttime giver et halvt kilo CO2.
"


Selv her i Tyrkiet er vi gået over til vintertid, skønt det ikke har nogen energimæssig betydning (forskellen mellem dagslyslængden sommer og vinter er simpelt hen for lille.

Det er en gammel diskussion her på ingeniørdebat.dk, men den dukker op et par gange om året.

God Debat

Mikael Boldt

859
Faktisk handler dette folketingsvalg også om ændring af grundloven.

Det folketing som nu er "sendt hjem" vedtog en ændring af grundloven, således at tronfølgeren nu bliver den første fødte uanset om det er en dreng eller pige.

Det folketing vi vælger nu, skal så vedtage ændringen en gang til, inden det skal bekræftes ved en folkeafstemning.

Seneste ændring var i 1953, hvor Landstinget blev nedlagt og tronfølgeloven blev ændret så Margrethe kunne blive Dronning. Endelig nedsattes kravet om 45% tilslutning til 40% ved folkeafstemning om grundlovsændringer.

Man siger at grundlovsændringen i 1953 kun kom i gennem fordi ændringen af tronfølgeloven bar det igennem.

Spørgsmålet er nu, hvilke ændringer af grundloven skal ændringen af tronfølgeloven nu bære igennem?

    § 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.

    § 20. Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.

    § 26. Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.

    § 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

Eller hvad med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som ved lov af 29.april 1992 er fastslået som gældende i Danmark. Konventionen supplerer grundlovens paragraffer om menneskerettigheder, men konventionen erstatter ikke §§ 71-80.


God Debat

Mikael Boldt

860
Aktuelt / Sv: WTC fup (?)
« Dato: 27, Oktober 2007 - 19:57 »
Læst på politiken.dk 27.10.07:
"
Asmaa: Drop konspirationsteorier om 11. september

Enhedslistens omstridte folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid satte spørgsmålstegn ved officielle 9/11-forklaringer. Nu tager hun afstand fra konspirationerne.

Asmaa Abdol-Hamid overvejede som 19-årig, om det var jøder, der stod bag angrebene på World Trade Center i 2001.

Men nu tager hun afstand fra sådanne konspirationsteorier. De skiller mere, end de samler, lyder det nu fra Enhedslistens folketingskandidat.

»Der er teorier om, at jøder skulle stå bag 11. september. Det påvirker de unge mennesker. Jeg kan huske, da jeg selv begyndte at tænke over konspirationsteorierne som 19-årig i 2001 og satte spørgsmålstegn ved, hvordan jøder kunne blive evakueret. Men man må tage afstand fra teorierne, ellers begynder man at sætte skel op mellem de etniske og religiøse grupper«, siger Asmaa Abdol-Hamid.

Et nyt netværk af danskere har viet en stor del af deres fritid til at støtte teorierne om, at angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 blev planlagt og udført af den amerikanske regering for at retfærdiggøre krigen mod terror.

9/11-skeptikere kalder de sig selv.

"

Her har vi forklaringen på, hvorfor der i Danmark er en fornyet interesse for, hvad der skete den 11 september 2001.

Det er ikke kun her på ingeniørdebat.dk, men også på ing.dk, og tv2.dk at debatten er blusset op.

God Debat

Mikael Boldt

861
Folketingsvalg 13. Nov 2007 / Sv: Valg den 13 November 2007
« Dato: 27, Oktober 2007 - 17:52 »
Blot for at vende tilbage årsagen til at jeg startede dette folketingsvalg2007 debat-under-forum.

Under denne valgkamp vil der være debat-emner som jeg også synes er ingeniørrelevante og derfor bør vi vel kunne diskutere dem.

De helt store emner vil i følge opinionsundersøgelser blive klimaet, CO2, og alternativ energi. Desværre er der indtil nu kun kommet udtalelser om at regeringen ikke gør det godt nok og regeringens svar: vi gør alt.

Derudover, vil emner som videregående uddannelse -herunder gruppeeksamen eller ej; det offentliges brug af åbne filformater og OpenSource; trafik: tog, broer, færger, og bane; nedslidte kloaker, osv. helt sikkert dukke op.

Endelig synes jeg også at der dukker ind imellem kommer nogle morsomheder, såsom sammenligning med Putins optræden i anledningen af det russiske valg. (jeg tør så næsten ikke fortælle at Putin med garanti, som ved tidligere valg, ikke vil nedlade sig til offentlig debat med oppositionen).

Jeg har via overskrift.dk oprettet nogle RSS-feeds som skanner partiernes hjemmesider og blogs og dukker der noget relevant op så vil jeg referere dem her.

Og, så er det vel interessant at politikere i den grad bruger internettet som medie i deres valgkamp. Der er ikke kun Amerikanske præsidentkandidater som for eksempel bruger YouTube. og det er ikke kun Socialdemokratiet som bruger streaming video og podcast.

Jeg håber selvfølgelig, at hvis andre læser eller hører noget som de synes "ingeniørrelevant" at de også sætter kommentarer her.

Jeg er ikke medlem af noget parti og jeg offentliggør ikke, hvad eller hvem jeg stemmer på. Du kan selvfølgelig prøve og gætte og vil du ha hjælp så læs Boldts Bornholmske Blog. Desuden kan jeg fortælle, at mandag den 5. November afgiver jeg min brevstemme på Borgerservice - Rønne, skal du flytte min stemme skal du skynde dig.

God debat

Mikael Boldt

862
Politikens ATS
"DØGNRAPPORTEN

v/ fung. kriminaloverbendt Betjendtsen
Tirsdag 23/10 kl. 09.54:

Var netop i gang med at omarrangere kasketterne på min hylde, så de blev placeret efter rang, da vagthavende Fjogh pludselig ringede på den direkte linje, som ellers har været tavs i årevis. »Vi skal have en vogn ud til Kongelunden med noget legetøj til asylbørnene. Og det skal være kørsel ét«, råbte han ned i røret.

Jeg havde ikke hørt vagthavende så ophidset, siden vore fjernpolitistationer i Mellemøsten blev brændt af. Han ville ikke svare på, hvorfor vi pludselig skulle rykke ud med legetøj til asylbørn:

»Det skal vi bare. Forklaring følger«, sagde han og knaldede røret på...
"


Fogh håbede at en lovet skattelettelse som den han kom med i august/september ville give samme resultat som Putins dekret. Nemlig vise at det han lovede i 2005 ville han også holde.

PS. min far var 10 år dengang Russerne forlod Bornholm

God debat

Mikael Boldt

863
Aktuelt / Sv: WTC fup (?)
« Dato: 27, Oktober 2007 - 14:47 »
Læs videre på det angivne Wikipedia link:
http://en.wikipedia.org/wiki/Collapse_of_the_World_Trade_Center#Collapse_of_7_World_Trade_Center
WTC var et bygningskompleks bestående af 7 bygninger hvor de 2 tårne var en del af de syv.



Tårn 7 kolapsede 5:20 PM altså 7 timer efter tvillingetårnene. Og det er måske her misforståelserne opstår og Konspirationsteorierne tager over.

Et vigtigt element i disse kospirationsteorier er NIST (National Institute of Standards and Technology) rapporten og FEMA (Federal Emergency Management Agency) rapporten.

En af teorierne går ud på at der var hemmelige lagre af brændstof tårn 7, og konspirationerne går ud på at gætte hvem der havde placeret det der, osv.

Søg og Læs selv videre på internettet

God debat

Mikael Boldt

864
Nu har jeg læst bygningsreglementet igennem igen.

Der er intet krav til taget på carporte og skure under 10m2.
Brandkravene er udelukkende gældende for vægge og døre mod skel eller mod eget hus.

Byggearbejder under kapitel 12 kan ske uden tilladelse og skal ikke anmeldes. Så, hvis du bygger 10 m2 skur på din carport skal du ikke søge eller anmelde kommunen.

Men overhold reglerne om byggehøjde mod skel ellers kan naboen klage og du kan blive tvunget til at ændre.

God debat

Mikael Boldt
----- tilføjet 22:30 -----

Nu er jeg med
Undskyld.
Vi snakker om følgende:

Bestemmelse 1.5.1:
Følgende byggearbejder kan udføres efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen: ...tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, når arealet efter tilbygningen højst er 50 m² ...

Bestemmelse 1.6.2:
Ved garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger på højst 50 m² skal anmeldelsen indeholde en beskrivelse, der viser bygningens beliggenhed på grunden, dens højde, længde og bredde, dens afstand til skel og valg af materialer til ydervægge og tagdækning.
(Vejledning  1.6.2: For disse bygninger gælder alene bestemmelserne i afsnit 11.)

Bestemmelse 11.1.4 : Bygningerne skal udføres med tagdækning klasse BROOF(t2) [klasse T tagdækning] el­ler med transparen­te tagelementer klasse E-d2.

Bestemmelse 11.1.5: Bygninger med tagdækning, som ikke er tagdækning klasse BROOF(t2) [klasse T tagdæk­ning] eller trans­parente tagelementer klasse E-d2, skal hol­des i en af­stand af 10 m fra nabo­skel, vej- og sti­midte samt an­dre byg­nin­ger på samme grun­d.

Medmindre din anmeldelse er meget kreativ (rive ½ carport ned og bygge skur på stedet) så tror jeg ikke du kan komme udenom at fortælle hvilket tag du har.

Er du sikker på at der er en udvidelse af carporten du vil foretage? det kunne jo stadig være et skur for enden af din carport, f.eks. skal der ikke anmeldes, hvis du klistrer et vægdrivhus på.

god debat

Mikael Boldt

865
Jeg forstår ikke helt, hvad du mener.

På erhvervs- og byggestyrelsens hjemmeside kan man læse det gældende Bygningsreglement for småhuse (inkl. tillæg 1-12).

Vi snakker
kapitel 11. Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger
og
kapitel 12. Småbygninger på højst 10 m²

Læs lige BR igennem på hjemmesiden der er gode bemærkninger til de enkelte afsnit. og forklar så lige igen hvor du mener din bygning er i konflikt med reglerne, for jeg kan ikke se det.

God debat

Mikael Boldt

866
Aktuelt / Sv: WTC fup (?)
« Dato: 26, Oktober 2007 - 20:03 »
...
Tilgengæld kan han heller ikke forklare hvorfor tårn 7 faldt uden at være ramt af hverken fly eller brand.


Vås!!!

Nedenstående grafik viser forløbet

Billedet er hentet fra http://en.wikipedia.org/wiki/Collapse_of_the_World_Trade_Center

God debat

Mikael Boldt

867
Folketingsvalg 13. Nov 2007 / Parlamentsvalget 2. December i Rusland
« Dato: 26, Oktober 2007 - 17:19 »
I Rusland skal der være parlamentsvalg den 2 December 2007.

Præsident Putin har i den anledning underskrevet et dekret som forbyder prisstigninger på fødevarer resten af året.

Hermed mener Putin, at han har taget hånd om et af dette russiske valgs temaer: stigning i leveomkostninger.

Hvilke emner har Præsident Statminister Fogh elimineret i den danske valgkamp inden han udskrev valg her?

God debat

Mikael Boldt

868
Aktuelt / "Internettet er farligt for samfundet"
« Dato: 26, Oktober 2007 - 16:54 »
Læst på EPN.dk den 26.10.07
"Internettet er farligt for samfundet"

Af Kasper Villum Jensen, ComON

En af nutidens største kritikere af internettet var i København i går. Læs her, hvorfor Andrew Kean mener, at internettet er i færd med at dræbe vores kultur.

Konferencen New Media Days blev i denne uge afholdt i København. En af hovedtalerne var Andrew Keen, der fungerede som en kold klud i ansigtet på internetbegejstrede lyttere. For internettet dræber vores kultur, lyder kritikken fra Keen.

Det er nemlig undertitlen på Andrew Keens bog The Cult of the Amateur. Han er indrømmer, at bogen er ment som en provokation, men der er alligevel alvor i stemmen, når han fremfører sine budskaber. Han mener for eksempel, at det eksploderende antal blogs stjæler opmærksomheden fra de mere traditionelle medier, hvilket igen har betydet afskedigelser i de gamle mediehuse.

»Det betyder, at standarden af vores medier bliver meget lavere. Jeg erkender, at mange etableredet medier som Fox eller skandalebladene ikke har en særlig høj kvalitet og kan finde på at levere løgn og latin, men jeg romantiserer stadig over firmaer som BBC og CBS, der er kendt som troværdige leverandører af nyheder«.

Han største bekymring er, at internettet i øjeblikket illustrerer en total foragt for autoriteter og etablerede medier.

»Jeg tror, at det stammer helt tilbage fra 60'er-oprøret, hvor man gjorde oprør mod alle autoriteter. På samme måde anklager man i øjeblikket journalister for at være en forlængelse af regeringer,« siger Keen, der er helt uening i den antagelse.

Keen udtrykker også bekymring for, at pladeselskaber, filmindustrien og andre mister penge i øjeblikket. Det er ifølge ham et tegn på, at økonomien bag web 2.0 er tvivlsom.

»Mange af mine modparter siger, at man bare skal lade markedskræfterne afgøre udviklingen. Men økonomien fungerer ikke. Reklamebureauer bliver skræmt væk. Googles brasilianske tjeneste, Orkut, indeholder en masse pornografisk og andet problematisk materiale. Så reklame-industrien kan være døende,« lyder det advarende budskab...


Ja internettet er for alvor blevet kommercielt.

God debat

Mikael Boldt

869
Folketingsvalg 13. Nov 2007 / Klimaminister - øhh!?!
« Dato: 26, Oktober 2007 - 16:36 »
Læst på De Radikale's hjemmeside:
"
Klimaminister – ja tak

Pressetjenesten , 26-okt-2007

Planeten Jorden har det skidt, og det går fortsat i den gale retning med klimaet, miljøet og anvendelse af naturressourcer. Det slås fast i en ny FN-rapport. Derfor vil Radikale Venstre styrke indsatsen mod global opvarmning ved at oprette et egentligt klimaministerium. Hver dag under valgkampen fremsætter Radikale Venstre som led i partiets grønne kampagne et nyt grønt forslag.

Det er nødvendigt at oprette et ministerium, hvis indsatsen på de bonede gulve i udlandet skal hænge sammen med virkeligheden herhjemme:

”Regeringen har kortsluttet enhver sammenhæng mellem det, den prædiker er nødvendigt over for resten af verdens lande, og det den selv gør herhjemme," siger klimaordfører for Radikale Venstre Martin Lidegaard. Han peger på, at udbygningen af vedvarende energi er gået fuldstændigt i stå, og CO2-udslippet er stigende.

Derfor ønsker Radikale Venstre at oprette et egentligt klimaministerium, der indbefatter både de internationale forhandlinger frem mod 2009 og den hjemlige energi- og trafikpolitik, der tilsammen dækker størstedelen af det danske CO2-udslip.

"Eksemplets magt er fantastisk. Hvis vi kan vise resten af verden, at det er en ren vindersag at reducere energiforbruget og bruge ren energi - også økonomisk - er det den vigtigste indsats, vi kan gøre frem mod 2009. Derfor hænger tingene sammen. Det har ingen troværdighed at rejse rundt i sælskindspels på indlandsisen, hvis Danmark ikke kan feje for egen dør.”
"


En Klimaminister, det er vel bare Aukens gamle Energi og Miljø ministerium om igen?

God debat

Mikael Boldt

870
Om Ingeniørdebat.dk / Driftsforstyrrelse 26-10-07
« Dato: 26, Oktober 2007 - 16:23 »
Der har i dag været en afbrydelse på webhotellet til databasen.

Efterfølgende ville hjemmesiden ikke starte op igen på grund af en database fejl.

Det er første gang jeg har oplevet denne fejl, men efter lidt chat med SimpleMachineForum fandt jeg ud af at starte databasen igen.

Undskyld afbrydelsen

Mikael Boldt

Sider: 1 ... 57 [58] 59 ... 66