Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - Mikael Boldt

Sider: 1 ... 61 [62] 63 ... 66
916
Lige et indspark m.h.t. størrelsen:
Jeg har for nylig købt en 22" 16/9-skærm med indbygget TV-tuner til PC-en i arbejdsværelset. I stuen har vi et ældre 28" 3/4 CRT-TV.

Da mange (over halvdelen?) af alle udsendelser efterhånden sendes i 9/16 format, kan jeg konstatere at billedet er lige så stort på det nye 22" som på det gamle 28" (ca).

Hvis (når) jeg selv skal i markedet for at finde en afløser for det gamle 28" i stuen, tror jeg ikke jeg vil gå efter skærmstørrelser over 26-28".

Torben

cirka er ikke godt nok for mig!

en gammeldags 28" 3:4 har et billede der er 42 cm højt og 56 cm bredt.
hvis du vil ha et moderne 9:16 med samme bredde som det gamle kan du nøjes med 26" men skal det ha samme højde så skal du ha et 35".

Jeg føler jo egentlig at jeg med det nye format bliver snydt for 25% billede og derfor har jeg valgt mindst 37" til erstatning for det gamle 29"

I øvrigt mærkeligt at man ikke ved overgangen til det nye format ikke har afskaffet tommer.

god debat

Mikael Boldt

917
...Boldt gav mig ellers nogle links til mine logoer, www.ingeniordebat.dk/images/aggerholm/logo.bmp og www.ingeniordebat.dk/images/aggerholm
men det funkede ikke rigtigt. Muligvis fordi mine forslag havde 'ø' i navnene?

Venlig hilsen
Mads Aggerholm

Ja den med æøå havde jeg overset da jeg uploadede. Det er nu rettet og jeg har flyttet dine image's til ingeniørdebat.dk. og rettet i dit indlæg så visningsfejlen skulle ikke opstå igen.

Problemet med gratis webhotellerne er at de ikke vil fungere som fil-server eller hjemsted for børn og unges Arto-profiler, da det tager alt for meget båndbredde. Metoderne er forskellige - forhindre "deep links", begrænse trafikken til det enkelte websted, osv.

god debat

Mikael Boldt

918

Det var dog en vidunderlig modelmotor.

Mikael Boldt


919
Miljøteknik / Sv: Norge bygger verdens første osmotiske kraftværk
« Dato: 03, Oktober 2007 - 21:02 »
Så meget har jeg nu forstået!

Vand fra en elv løber ud i havet og blandes. Denne blanding skal nu i stedet ske hen over en membran, hvor havvandet på den ene side, trækker ferskvandet i gennem membranen. Det øgede tryk kan så drive en turbine som så producerer el.

1 m2 membran kan give ca. 5W.

Statkraft.no omtaler et 20 MW anlæg og 5W/m2. Anlægget skal så have 4.000.000 m2 membran.

Det omtalte 20 MW anlæg har 8.000 drifttimer per år.
I min terminologi bliver det så 160.000 MWh =160 GWh.

Hvis de 1600 TWh skal nås, så er de(t) anlæg man omtaler være 10.000 gange større enddet omtalte anlæg. eller regner jeg galt?

Jeg har stadig ikke fundet en forklaring på om Østersøens vand kan bruges?, for kan det så vil jeg lave et forsøgsanlæg ved Pissebækken.

god debat

Mikael Boldt

920
Om Ingeniørdebat.dk / Sv: logon
« Dato: 03, Oktober 2007 - 15:00 »
Hvordan går du tilbage til forsiden?

Prøv genindlæs knappen hvis du står på forsiden og den er forkert.

Ovenover dette emne er der en "breadcrumb":
ingeniørdebat.dk > Ingeniørdebat > Om Ingeniørdebat.dk > Post svar ( Sv: logon )
Hvad sker der når du trykker på ingeniørdebat.dk?

Mikael Boldt

921
Miljøteknik / Norge bygger verdens første osmotiske kraftværk
« Dato: 03, Oktober 2007 - 14:00 »
Læst på Politiken.dk onsdag den 3 oktober:

"Norge har planer om at bygge verdens første osmotiske kraftværk, meddeler den norske energigruppe Statkraft onsdag.

Et osmotisk kraftværk, der skaber vedvarende energi ved at udnytte trykket mellem saltvand og ferskvand.

»Osmotisk energi er en meget lovende teknologi. Det er rent og emissionsfrit (drivhusgasser, red.), og det kan blive konkurrencedygtigt inden for et par år«, siger Baard Mikkelsen, Statkrafts direktør.

Kraftværk klar næste år
Osmotisk energi er baseret på naturlige osmoseprocesser. F.eks. når planterødder optager vand fra den omgivende jord, så sker det ved osmose.

Ifølge Statkraft kan denne teknologi producere 1,600 TWh. Det svarer til '13 gange den årlige hydroelektriske energiproduktion i Norge'.

Kraftværkskonstruktionen forventes at stå færdig næste år."


Nu er det så jeg gerne vil vide, Hvordan kan man rent praktisk udnytte disse osmotiske kræfter?

Hvor stor saltmængde skal der være i havvandet før det kan lade sig gøre?  (kan lade sig gøre i Østersøen?)

god debat

Mikael Boldt

922
Om Ingeniørdebat.dk / Sv: logon
« Dato: 03, Oktober 2007 - 13:30 »
Jeg kan altså ikke genskabe dine problemer - jeg har nu både prøvet i IE og Firefox.

Har du valgt "Altid" i box 3 efter brugernavn og password ?

Bruger du oprydnings-funktionen i din brower? (den sletter bla. cookies når du lukker for browseren)

Mikael Boldt

923
Om Ingeniørdebat.dk / Sv: logon
« Dato: 03, Oktober 2007 - 13:06 »
Det er et cookie-problem på din pc.

Ingeniørdebat.dk gemmer en cookie på din pc med dine login informationer så du kan komme på siden uden hele tiden at skulle logge på.

Under funktioner/indstillinger på din browser kan du se dine cookies. Cookies fra dette forum gemmes i mppen ingeniordebat.dk. Hvis der er mere end en cookie i mappen, så slet mappen, luk for browseren og start forfra

Indstil din browser til at acceptere cookies fra denne side og at den skal beholde dem til de udløber.

Håber dette vil hjælpe på dit login problem.

Cookie s fra denne side indeholder kun dine log data og ingen andre data bliver udvekslet mellem din computer og ingeniørdebat.dk.

med venlig hilsen

Mikael Boldt

924
Aktuelt / Det var slet ikke DI's forslag...
« Dato: 03, Oktober 2007 - 08:13 »
Det var Venstres statsminister som i fortvivlelse over et skatte-nederlag i sidste måned ville ha et nyt forslag om skattelettelse gennemført i håb om at vinde næste folketingsvalg.

Derfor havde Fogh-Rasmussen bedt sine to venner: Skov fra DI og Krause-Kjær fra Berlingske om at diskutere sit nyeste forslag inden han selv fremlagde det.

Uddrag fra Statsministerens åbningstale:
"...Men regeringen vil allerede her i efteråret fremlægge en ambitiøs plan for at skaffe mere arbejdskraft i Danmark. Dels ved at få endnu flere mennesker her i landet flyttet fra overførselsindkomst til arbejde. Dels ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Planen indeholder 10 hovedpunkter:
...
3. Vi vil give folkepensionister bedre mulighed for at arbejde uden at blive trukket i pensionen. Og vi vil gøre reglerne om opsat pension mere fleksible, så det bedre kan betale sig at udsætte pensionsalderen.

4. Vi vil indføre et særligt nedslag i skatten af arbejdsindkomst på maksimalt 100.000 kr. for skatteydere, der er 64 år. For at få skattenedslaget skal man have været fuldtidsbeskæftiget fra 60 års alderen.
..."

Konspirations teori?

Mikael Boldt

925
1) Stueantenner duer ikke hvor jeg bor. Snorrebakken er simpelthen for tæt på og for høj.

2) Kabel-tv på Bornholm er kun installeret i boligselskabet Bo42.
Desuden er jeg ikke sikker på at TDC tilbyder digitalsignaler. Se her om de problemer som beskrives af www.recordere.dk:
Mini anmeldelse af Sony KDL40W2000.

PS kom til at tænke på den nye harddiskoptager som der nok også skal indkøbes: Kan den bruge digitale signaler?

Mikael Boldt

926
Når jeg nu skal ha nyt fjernsyn, bliver jeg også nød til at opdatere antenne-anlægget.

og er jeg så ude på tynd is - igen.

Jeg har et system med 4 antenner DR1, DR2, TV2 og radio, og systemet fordeler til 5 rum, med mast på taget og diverse filtre og forstærkere. De siger at TV2 antennen kan tage DVB-T, men jeg har ikke fået målt det.

Jeg har nu to valgmuligheder:
  • Beholde antennesystemet og bare modtage DVB-T som det nu er, men jeg er ikke sikker på det virker på grund af dele-filterne på UHF mellem DR2 og TV2 samt Sverige(den er egentlig væk da vi aldrig så de kanaler)
  • kun ha 2 antenner:  radio og fjernsyn, og så købe 2 "Digital Terrestrial Receivers" til ungernes fjernsyn.

Ved ikke hvorfor, men jeg er egentlig er jeg mest til den sidste løsning.

Men kan signalerne overhovedet komme i gennem alle de filtre og forstærkere?

Skal jeg til at lave hele systemet om?

god debat

Mikael Boldt

927
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Kattegat bro?
« Dato: 02, Oktober 2007 - 13:46 »
I anledning af folketingets debat i morgen om en bro over Kattegat, bringer ing.dk en et genoptryk af en artikel fra ugebladets ingeniøren 1955, som refererer fra en konference hvor arrangørerne forsøgte at sætte en fast Kattegatforbindelse på dagsordenen med ordene:

"Forbindelsen skal bidrage til at skabe et nyt Danmark med en større sammenhængskraft… ved at kæde landets to største vækst og videncentre sammen til en dansk metropol i europæisk målestok."

og dengang var konklusionen:
"   * 145 kilometer mellem København og Århus på den bedste linjeføring.
    * Mulighed for en lav dæmning plus lav bro mellem Gyllingnæs og Samsø. Dertil en højbro mellem Samsø og Refsnæs. Højbroen skal bygges på dybder svarende til Storebæltsforbindelsen, men kan gøres noget kortere.
    * Rejsetiden mellem landsdelene vil blive cirka 20 procent kortere. Det vil samfundsmæssigt kunne forrente udgifterne, blot der sker en mindre øgning af trafikken."


god debat

Mikael Boldt

928
Aktuelt / Fra Statsministerens åbningstale...
« Dato: 02, Oktober 2007 - 13:33 »
Læste lige Statsministerens åbningstale.

Udover at love 68'erne deres skattelettelse så læste jeg også om regeringens energiudspil.

Er det andet end mere luft til vindmøllerne, ved at blæse på dem?

"Vi har også et ansvar for at fremtidssikre Danmark med energi. På en økonomisk forsvarlig og miljømæssig bæredygtig måde.

I dag er Danmark praktisk talt selvforsynende med energi, bl.a. som følge af olie og naturgas fra Nordsøen.

Det har givet sikker forsyning og god økonomi.

Men en dag er eventyret i Nordsøen slut. Og den dag skal vi have andre energikilder parat. For vi vil ikke være afhængige af at skulle købe olie og naturgas fra lande og regioner i verden, der vil misbruge energiforsyningen som redskab i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Energiforbruget påvirker også miljø og klima. FN’s klimapanel har fastslået, at den stigende CO2-udledning har negative konsekvenser for miljø og klima over alt på kloden. Og at en væsentlig del af den globale opvarmning er menneskeskabt.

Videnskaben har talt. Nu må politikerne handle.

Som et første skridt har regeringen fremlagt et ambitiøst energiudspil.

Vi ønsker, at Danmark på langt sigt skal være 100 pct. uafhængig af fossile brændsler som olie, naturgas og kul. Det er et meget ambitiøst mål. Og det vil tage mange år at nå dertil. Men det er vigtigt at træffe de første beslutninger allerede nu.

Vi vil fordoble andelen af vedvarende energi, så vi når op på mindst 30 pct. i 2025.

Vi vil sikre, at Danmark er ét af de lande i verden, som udnytter energien bedst og mest effektivt gennem fortsatte energibesparelser.

Vi vil øge forskning og teknologiudvikling markant. Frem til 2010 vil vi fordoble indsatsen, så den når op på 1 mia. kr. om året. "


jeg læste åbningstalen på politiken.dk

god debat

Mikael Boldt

929
Jeg har nu læst en del på internettet om de "flade". Først og fremmest på www.flatpanels.dk, hvor jeg har fundet mange nyttige forklaringer på de tekniske dele.

Derudover har jeg simpelthen bare klikket fra og til på www.hifipriser.dk for at se hvilke muligheder der dukkede op.

Endelig har jeg skannet internettet for test og anmeldelser og har studeret denne fra PC-world: Seks LCD-tv til under 15.000.

Min liste over krav til mit kommende tv er nu:
  • LCD - Min fjernsynsstue er rimelig mørk på grund af husets konstruktion så ingen problemer der
  • minimum 1920x1080 opløsning - Det er ægte HDTV format
  • mindst 37" men 42" gør heller ikke noget hvorimod større skærme ikke vil være behagelige for øjet med den "se afstand" vi har (2-4 m)
  • intet foretrukket mærke - måske Sony fordi det har lavest standby forbrug (0,3w mod andres 1w og op) ellers skal mærket være kendt at mindst 3 forhandlere på hifipriser.dk
  • DVB-T er en selvfølge så det behøver man ikke at krydse af på ovenstående liste - det udelukker faktisk fjernsyn som har DVB-T
  • maxpris: 15.000
Er der flere ting jeg bør være opmærksom på?
Tilslutningsmuligheder?

God debat

Mikael Boldt

930
Aktuelt / Sv: Internethandel med garanti
« Dato: 01, Oktober 2007 - 20:15 »
Jeg betaler ikke forud jeg betaler med Dankort.

forbrugerstyrelsens hjemmeside står:
"Betaling med betalings- eller kreditkort, hvor du indtaster kortnummer, udløbsdato og eventuelt kontrolcifre, giver generelt den bedste sikkerhed. Hvis varen ikke dukker op, kan banken tilbageføre pengene til din konto.

Generelt er forudbetaling med fx giro, bankoverførsel, check o.l. en dårlig ide. Hvis varen aldrig dukker op, kan pengene være tabt.
"

Den med synlig adresse virker ikke, for alle selskaber med DK og e-mærke er a/s eller aps, men hvis firmaet vil udlevere varen fra en butik eller lager så har man måske fat i noget. Dog er det nemmere for dig end for mig at tage et smut til Herlev.

God debat

Mikael Boldt

Sider: 1 ... 61 [62] 63 ... 66