Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - harbst

Sider: 1 ... 105 [106] 107 ... 110
1576
Alt det andet, diverse / Sv: Glasskærere
« Dato: 08, November 2007 - 19:14 »
Jeg har engang set en gammel glarmester, over sædvanlig pensionsalder, som med sin diamant på fri hånd skar glas ud med bue. 
Så det er vel bare om at øve sig. Sådan en 50 års tid.

1577


Til jj

Du skrev
Citér
-Muligvis? -Hvornår er det rigtigt og hvornår er det forkert?

Det er jo det der er problemet med Wikipedia.
Det kan bruges til opdatering indenfor et emne, som man har forhåndskendskab til.
Men det er ikke til at vurdere lødigheden, for den som søger basal viden.

Der kan også være fejl i trykte bøger.  Men bøger af ukyndige forfattere, som skriver det rene selvopfundne vrøvl, slipper ikke igennem hos forlæggerne.  Seriøse fagtidskrifter sørger også for faglige vurderinger inden der slipper en artikkel igennem. Derfor er de trykte kilder meget mere pålidelige end Wikipedia.


Du har selvfølgelig ret med hesyn til formlen , som Bent Andersen fik skrevet forkert, men regnet rigtigt.

Du kan ikke måle de indre komponetter med et universalinstument udefra.
Uden at kende kredsløbet kan du alligevel godt regne med at det er kondensatoren, som gennemløbes af den fulde vekselstrøm,ved næsten hele netspændingen,  og virker som strømbegrænsende komponent.
Du skriver den kun fører pulserende direktstrøm. Det er der ikke noget som hedder på hverken dansk eller engelsk.


Rigtige godkendte elmålere måler ikke den passive effefkt. Det bliver de testet for. 

Sparometeret hører, så vidt jeg kan se,  med til denne kategori. Så det må du kunne bruge til at måle den rigtige aktive effekt.

 

1578
Alt det andet, diverse / Sv: Glasskærere
« Dato: 08, November 2007 - 11:53 »
Jeg kan heller ikke altid klare gammelt glas med mange ridser.
Det føger ikke så nemt min ridse, når det kal knækkes.
Men ellers er dett med blødt underlag og banke på bagsiden, da den klassiske metode.
Det sværeste er at holde linealen fast.

1579
Du skal passe på med at læse wikipedia.
Det kræver lidt indsigt forud at forstå forklaringer, når de er skrevet kort, og det er simpelthen ikke altid rigtigt hvad der står.

For at måle forbruget korrekt  skal ikke bruge et instument, som viser tre størrelsel. Du skal bare bruge et som viser effekt målt i Vatt, og intet andet.  Da de ikke er så almindelige og sikkert dyre, kan man også bruge en elmåler, og måle over tid, hvoreffere middelforbruget i W let beregnes.


Almindelige husstande afregner elforbruget med en fast afgift , oftest kaldet målerleje, og efter energiforbruget målt i kWh. ( der er din wikipediakilde direkte forkertt).

Store erhvervsforbrugere, kan også have en tarif, hvor man betaler for rådighed over (eller registeret) maksimal effekt i en periode. Den kan måles i kVA.
Hvad elselskabet leverer, kan man jo filosofere over. traditionelt har man sagt at det er
- spænding af en hvis kvalitet. Her tæller især at den altid er der, men også at variationen er lille.
- effekt. dvs. muligheden for at trække en vis strøm, når vi lyster
- energi .

Alle tre koster penge at producere, i form af investeringer og drift.

Vindmøllerne er ikke meget bevendt til de to første , så derfor kan man ved at bygge vindmøller ikke spare noget på investering i andre anlæg.
Politikkerne som hele tiden kun snakker energi, har ikke forstået det, elller lader som om.

1580
Alt det andet, diverse / Sv: Glasskærere
« Dato: 07, November 2007 - 16:07 »
Jeg har også dårlig erfaring med de små hjul.

Men det er gået rimeligt godt med en ridsestift med hårdmetalspids. Den ruller ikke og er næsten lige så hård som diamant.

1581
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Xenon forlygtepærer
« Dato: 07, November 2007 - 15:41 »
Hvis man kører hurtigt ( over ca. 60 km/t ) i mørke er nedblænding direkte farligt, med mindre der kører nogen foran og lyse op.

Med nedblændede lygter belyses vejen kun omring 30 m frem . Så ser man en forhindring for sent hvis man kører stærkere.

Nu er der jo mange som er hysteriske med blænding, og mener der skal blændes ned bare fordi man ser en modkørende i det fjerne.

Kun hvis kørelyset er rettet direkte mod den modkørende og han er relativt tæt på er nedblænding nødvendigt, og forinden skal man have sat farten ned.

Læg mærke til de mange alvorlige ulykker der sker i mørke hvor bilister påkører gående, cyklister barnevogne og andet, bare fordi de kører for stærkt uden tilstrækkeligt langtrækkende lys. 

1582
En  elmåler efter det klassiske princip viser rigtig energi . Det vil sige rigtig effekt integreret op over tiden.  Det følger af at drejningen af skiven sker ved samtidig virkning af en spændingsspole og en strømspole på den samme skive. Det er det øjeblikkelige produkt af de to, som giver drejningen. Sådan virker et rigtigt wattmeter også. Det er ikke nemt at gøre efter med ren elektronik.
Men den måler , som alle andre instrumenter kun med en vis nøjagtighed.
Da jeg for mange år siden var i praktik på et målerværksted mener jeg,  at vi kontrollerede justeringen med strøm indtil 30°faseforskudt.

Om man vil kalde målerne analoge er da en smagssag, for de viser da resultatet med cifre, og det må da være definitionen på "digitalt".
Man kan med en vis ret sige at sådan en et lille mekanisk tælleværk for omdrejningerne er en analog til digital omsætter.  det virker fuldstændig som en gammeldags kilometertæller i en bil.

1583
Folketingsvalg 13. Nov 2007 / Sv: Valg den 13 November 2007
« Dato: 05, November 2007 - 20:04 »
Jeg forstår ikke reaktionen fra Plammox og Karsten.
Det kan være at de med god grund er utilfredse med forhold i Danmark, og især med visse danskeres attitude overfor folk , som er lidt fremmedartede.  Vi er flere som er utilfredse med den del af det danske.

Men det har da ikke noget med Mortens indlæg at gøre, og I giver jo også Morten ret i at I ikke har så meget at gøre ved det danske foltetingsvalg.

1584
Folketingsvalg 13. Nov 2007 / Sv: En lys idé ?
« Dato: 04, November 2007 - 16:32 »
Der er stor forskel på de forskellige lysrør og sparelamper hvad anår lysets farve, flimren og hvor lang tid de er om at tænde.
De bedste er så gode som glødelamper på en eller flere af egenskaberne.

1585
Alt det andet, diverse / Sv: e-Boks og ePosthus
« Dato: 04, November 2007 - 10:48 »
Det er en pestillens med alle de password, og især de hvor de skal skiftes hele tiden, og hvor de skal være med både store og små bogstaver og med cifre.

Jeg kender en medarbejder i en stor medicinalvirksomheds it-afdeling. Her er skift af alle medarbejderes password hvert kvartal et krav for godkendelse af medikamentet på et eksportmarked.

Resultatet er med tusinder af ansatte et dagligt besvær med folk der mister dokumenter fordi de ikke kan huske password. De begynder så at gemme kopier udenfor det autoriserede system, og sikkerheden bliver ringere.

1586
Folketingsvalg 13. Nov 2007 / Sv: En lys idé ?
« Dato: 03, November 2007 - 02:00 »
jeg ved ikke om der er en standard eller en anden mere officiel definition på en sparepære.
Det angives ofte at de små giver omkring 5 gange så meget lys pr watt som en standard glødelampe.
små husholdningsglødelamper præsterer så vidt jeg husker omkring 10 lumen pr watt, og de større mere.

En sparepære, som i princippet er et lysstofrør, må så give omkring 50 lumen /watt. 

De gode natrium og højtryksdamplamper, som dem i bilerne, og dem til sportspladser, vejbelysning , garnerier  giver ca. 100 lumen pr watt.
De sportslamper du linkede til er mere effektive end almindelige sparelamper.

alle tal jeg har angivet er frit efter hukommelsen, og er kun retningsgivende. Der er uden tvivl en del variation mellem fabrikaterne.

endelig er lysstrømmen målt i lumen ikke nok til at vurdere lyset i praksis.  Vi kender alle de gamle gule lavtryks natriumlamper. Målemæssigt gav de et meget stort lysudbytte, men det monokrome lys var sublektivt vurderet  ikke så godt til at se med.
Tilsvarende gælder også diodelamper hvor lyskvaliteten er ringe.

 

1587
Folketingsvalg 13. Nov 2007 / Sv: En lys idé ?
« Dato: 02, November 2007 - 18:57 »
Citér
Eller til belysning af fodboldbaner, gader og cykelstier
på disse seder bruger man da normalt sparepærer, eller rettere udladningsrør af en art med høj virkningsgrad, som sparepærer eller bedre.

1588
Alt det andet, diverse / Sv: e-Boks og ePosthus
« Dato: 02, November 2007 - 18:53 »
når eboks, e posthus, digital signatur og borger.dk  har så lille tilslutning hos danskerne er det fordi man prøver sælge ideen på "hvor let det er og du får det hele"  i stedet for konkrete forståelige oplysninger om hvad det præcis indebærer.

Det er da rart at høre at du er glad for e boks. så vil jeg også prøve.

Til gengæld kan jeg fortælle at digital signatur er fint og begynder at virke flere og flere steder, endda hos mit mobiltelefonselskab.  Bliver det bare mere udbredt, kan man efterhånden slippe for nogle  flere af de mange password.

1589
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Xenon forlygtepærer
« Dato: 01, November 2007 - 20:47 »
xenon lygter er et populært og misvisende navn.

Der er tale om højtryksudladningslamper. I princippet en videreudvikling af natriumlamperne.  Kendes også fra elektronblitz.
De kendes også fra de bedste -og dyre - lysbilledapparater og overheadprojejtoret, som giver et meget intenst lys, så de kan bruges i fuld dagslys. Ulempen er at de er flere minutter om at komme op på fuld lysstyrke.

Til billygter er der en speciel udgave med xenon tilsat i udladningsrummet. Det gør at de kan starte på sekunder.
De kan selvfølgelig ikke på 12 V og kræver både en højspændt tændkreds og en ballast til at stabilisere udladningen.

Et udladningsrør følger jo ikke Ohms lov , og ville enten afbryde eller løbe løbsk med kortslutning , hvis strømmen ikke stabiliseres med en ballast.

1590
Aktuelt / Sv: Sommertid skærer toppen af elregningen
« Dato: 29, Oktober 2007 - 20:12 »
Først troede jeg at man i sydves var udprægede B-mennesker og levede livet med udpræget sydlandsk ladhed.
Men det er gået op for mig at hvis man kompenserer med de to timers fejl på uret i forhold til solen , så er de ikke så er døgnrytmen ikke så meget forskellig fra den vi havde før sommertiden.

Vi danskere har ( ud over DSB sommerkøreplanen ) bare ikke forstået at indrette os. Vi lever efter uret i stedet for efter solens gang. Det er nok usundt i længden.

I Island er man mere smarte og indrettet sig med forskellig arbejdstid  sommer og vinter. Det er ikke begrundet med energiforbrug men med større livsindhold.

Sider: 1 ... 105 [106] 107 ... 110