ingeniørdebat.dk

Man kan godt have sommertid hele året uden at det betyder noget.

Vi kommer ofte på ferie i Sydvestfrankrig, som regionen hedder officielt. Man har samme midteuropæiske tid som resten af Frankrig, selv om området er så langt vestpå at det geografisk er 1 time efter Danmark. Dertil har man naturligvis også sommertid.

Resultatet er at man på den egn sover længe og forretningerne ført lukker op kl 9 eller 10 om formiddagen, men har åbent til 21. Solen står højest på himlen kl.  14 . Men alt det indretter man sig bare efter.

Det virkeligt irriterende i Danmark er at sommertiden slutter så sent, og at samfundet kører efter en timeplan fra gamle dage, før sommertiden.
I oktober står vi op før solen og varmeanlægget må startes om morgenen. Hvis vi ikke havde sommertid, ville vi stå senere op og solvarmen ville have varmet huset tilstrækkeligt.
Sommertid koster megen energi i oktober måned. 

Jeg går ud fra at MEK er anbefalet i brugsanvisningen til den lim du vil bruge til pvc bekædningen.  Det gælder nok ikke bare affedtning, men også om "at rive op i overfladen" så limen binder bedre.

Det samme kan du bedre gøre med etylenklorid, men acetone er nok heller ikke så ringe.

Kravene er ikke strammet . Det har i mange år været krav om at  næsten al tagdækning skulle være klasse T.  I gamle dage hed det brandmæssigt egnet tagbeklædning. Men det var stort set det samme.  Undtagelsen er/var for ovenlyspaneler af begrænset størrelse og for let kollaberbare tagelementer til brandventillation. Sidstnævnte må ikke bruges mere, da de ikke kan CE mærkes.

For ca. 10 år siden kom der meget fokus på forkerte tagdækninger, og en del fabrikanter måtte erkende at deres forskellige tagdækninger ikke opfyldte kravene.  Mange brugere var heller ikke opmærksomme på at godkendelser af tagpap kun gjaldt for bestemte slags underlag.
Brand spreder sig mere i tagpap, når det ligger på isolering end når det ligger på fast underlag med større varmekapacitet.

Af Ondulines hjemmeside fremgår at pladerne ikke er klasse T.
Så bygninger med onduline skal holde samme afstandskrav som eksempelvis stråtækte bygninger. 10 m til skel.

Din 12 år gamle carport har aldrig været lovlig.  Der er masser af den slags ulovlige bygninger. For 12 år siden var der ikke så meget fokus på den sag og det kan meget vel være at onduline dengang fortalte brugerne noget andet. 



Betegnelsen  Broof(t2) er en anden fælleseuropæisk klassifikation, som groft taget svarer til klasse T , men ikke er præcis det samme.
Vi bruger i disse år begge systemer sideløbende, så du kan selv vælge om du vil opfylde den ene eller den anden klasse.



Jeg har tidligere skrevet en længere redegørelse om tolkning af reglementet. Indlægget er på mystisk vis forsvundet. Er der en orklaring på det

Jeg kan heller ikke lige komme i tanker om et højhus bygget af stål som er faldet på grund af brand.
Den enkle forklaring er at sådanne huse er meget sjældne, hvis de overhovedet eksisterer.  Man tillader efter hidtidige danske reglementer da også kun huse i en etage af stål, og da kun på særlige betingelser, som på anden måde giver en vis sikkerhed mod større kollaps.

WTC var da heller ikke af stål, men af brandisoleret stål, hvilket i den sammenhæng er noget helt andet. Isoleringen var et påsprøjtet keramisk materiale, dimensioneret til at få stålet til at holde i 2 timer til en fuldt udviklet brand efter ISO 834 temperaturforløbet.

WtC var altså i brandmæssig henseende lige så lidt af stål, som en jernbetonbygning.  Der er stålet i betonen også kun beskyttet af betondæklaget i en tilsvarende tid.

Det man kan sætte et spørgsmål ved, er hvorfor man ikke til et så  ekstremt hus valgte en længere beskyttelsestid, og hvorfor man ikke ved brand omgående begyndte en fuldstændig evakuering.
Jeg kan godt give svarene på det, men overlader til jer andre at gætte selv.   

Kære Gerda
Min bemærkning om at bytte ine og udendørsenhederne, var nu delvis ment i spøg. måske skulle jeg have sat en smiley.

Du kunne måske lave en lille isoleret kasse til fjernbetjeneren, og så sætte en lille elektist varder derinde. Bare en watt eller mindre, afhængig af hvor godt du isolerer.
Varmeren kunne være en lille tomgående transformator fra en lader til mobiltelefon eller andet elektronisk legetøj.

Fordelen ville være at du stadig har elektronisk styring af temperaturen, bare med forskudt skala,  uden at afbryde hele apparatet med en stærkstrømstermostat. På denmåde fungerer dit isværn og andre funktioner til stadighed. 

Jeg husker tydeligt at det var Mogens Brandt, som først skrev om de ny fantastiske franske pander .  Da var de endnu ikke kommet i handelen i Danmark, men Mogens var jo på hjemmebane i fransk kogekunst.

Jeg har lige slået efter at Mogens begyndte som madskribent i Politiken i 1961, så det må have været efter den tid.

Derfor tror jeg Morten husker nogle år  galt vedrørende sit bekendtskab med Tefalpanden i Danmark.

Jeg kan supplere med to oplevelser fra Rom for ca 18 måneder siden.

Der kom et optog af ridende gendarmer, to grupper , forskellige uniformer og forskelligt farvede heste. De var vist ude at træne til et optog ved et større nationalt jubilæum,som vi hørte om da vi kom hjem. Det bemærkelsesværdige var at der efter hestene kom 3 store feje- og gadevaskemaskiner, som tog sig af hestenes efterladenskaber. Kunne man forestille sig det i København??


Vores hotel lå i et fint ambassadekvarter, med velhaverhuse og kostbare biler.  Som noget helt særligt havde man ægte gamle fiat 500 smukt restaurerede med læderindtræk, men ellers autentiske, som de fandtes overalt i Rom sidst jeg var der i  tresserne.
Der var også en del andre meget små moderne vogne, som kunne finde plads i byen. Men det fineste var åbenbart en ægte Fiat 500, todørs med hængsler bagest.

Mikael Boldt

Nu ved du  jo nok at jeg kan være en kværulant.

Derfor vil jeg spørge dig om hvor du har det smeltepunkt for polypropylen fra.
Normalt er pp mig bekendt kun i ringe grad krystallinsk, og så er det et åbent spørgsmål om man overhovedet kan tale om et smeltepunkt.