ingeniørdebat.dk

Ja og chrismark skrev jo ikke om sinusformet strøm, men om sinusformet lys, 

Jeg kommer lige fra ferietur i Frankrig . Der har alle de store tankstationer GPL ( de franske har omvendt ordstillig) til ca halv literpris.  En moderne bil med lambdasonde og regulering af gasmængden efter den burde kunne køre tilnærmelsesvis lige så langt på en liter butan som på benzin, selv om brændværdien pr liter er noget mindre.
 På Balkan fik man i gamle dage ved tankning hovedsageligt butan, som har mindre oktantal end den propan, man hovedsageligt fik i nordeuropa. Det er kun et problem for biler, som normalt skal have 97 oktan benzin eller højere. Moderne computerstyrede biler tåler lavoktanbrændstof, idet de har en bankesensor og regulerer tændingen derefter. Det giver bare dårligere ydelse og dårligere økonomi.

Hvis der ikke er elektronisk styring af gasmængden, skal du ikke regne med mere end i bedste fald 80% ydelse regnet i km/l, og noget mindre med propan.

Du kan ikke mere i Danmark opdrive en offentlig tankstation for bilgas. Virksomhederne har det internt til gaffeltrucks.
Afgiftændring har ødelagt den økonomiske fidus ved det, og så er det gledet ud, samtidig med at vi fik nogle fordyrende nye sikkerhedskrav til installationen.  Dit bulgarske anlæg vil næppe klare en dansk bilinspektion. Men det skal det vel heller ikke.

Ja Morten man kan med dit korte ræsonoment godt indse at grundtonen i efektkurven fordobles.  Men spørgsmålet var om effektkurven var sinusformet eller noget helt andet. Det er dit resonoment ikke tilstækkeligt til at svare på.

En sinuskurve er selvfølgelig en kurve efter formlen
i=I₀sin(wt)
Jeg er ikke så dreven i at skrive formler i dette system . Men du forstår nok at med sædvanlige betegnelser er I₀ amplituden og w den cykliske frekvens medens t er tiden.

Foruden denne rene ægte sinuskurve regner man normalt også de forskudte kurver med samme form, symmetriske omkring abcissen men ikke nødvendigvis gennem (0,0) med til de sinusformedede. Et specielt tilfælde heraf er cosinus. Den har samme form ,men er forskudt pi/2 i fasen . Også kaldet 90°.

Bemærk at man normalt bruger små bogstaver for øjebliksværdierne af de størrelser der  varierer med tiden medens man bruger store til de konstante.  Når man skriver I eller P som du gør i spørgsmålet betyder det normalt effektivværdierne, og de er ikke sinusformede. Det fremgår dog af dit spørgsmål, hvad du mener. Men pas på med ståbier og formelsamlinger. De følger ikke altid samme stringente princip.

For øjeblikseffekten p får man med dine forudsætninger et udtryk af typen p= U₀ I₀sin²(wt)

Det ville før verden gik af lave ikke have været noget problem for en matematisk student at tolke. Det hørte med til det pensum i trigonometri, som vist nu er faldet ud.

Resultatet kan omskrives til
 p = U₀I₀[1-cos(2wt)]/2

Det viser at effektkurven er med dobbelt frekvens og forskudt op i det positive område, sådan at minimumsværdien bliver nul.

Det er ikke det man kalder en rigtig sinuskurve, fordi den ikke er symmetrisk omkring abcissen. Men ellers ligner den godt nok, bare med dobbelt frekvens.

Man  kan også rent fysisk og intuitivt forstå at effektens øjebliksværdi aldrig kan blive negativ, når der ikke er faseforskydning mellem strøm og spænding. De to led i produktet har altid samme fortegn.

Lynaflederne behøver ikke nødvendigvis at holde afstand til huset. Det afhænger af husets materialer og geometrien.

Hvis du har et tag med sædvanlig hældning og dine sternbradder sidder nede i kanten af taget vil de ikke kunne beskytte huset.

Over gangsmodstanden til jord er ikke så afgørende, Det vigtigste er at få fordelt lynstrømmen så hus og omgivelser følges ad i den potentialrejsning der kommer . og at indkommende fjerne ledninger er potentialudlignet. 
Med en lynstrøm på 10 kA  og 4 Ohm  får du en potentialhævning  på  40 kV . Så kan du jo nok indse at der er mulighed for hændelser i forhold til ledere som ikke følger med op.

Få fat i et seriøst skrift om lynbeskyttelse så vil du også kunne slå efter om din rustfri sternafdækninger har dimen´sion stor nok til ikke at "brænde igennem" jeg er tvivlende på grund af materialets relativt dårlige ledningsevne.

at lave ethanol af stivelse er jo bestemt ingen nyhed, og det er det heller ikke som motorbrændstof. Bare lidt ringere end benzin.,
Det hele  synes at være et politisk og firmaprofileringsflop på miljøets bekostning.

Kunne man ikke bare kalde benzinen for natur-bio-benzin. Den er da også af biologisk oprindelse og lige så naturlig som naturgassen.

Og fri os så for påstandene  om at naturgas skulle være ret meget mere miljøvenligt end andre petroleumsprodukter.