Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - harbst

Sider: 1 ... 109 [110]
1636
Aktiv og reaktiv (eller kapacitiv) effekt, er ikke øjebliksstørrelser.

Som du skriver er der kun reaktiv ( eller kapacitiv) strøm, hvis der er faseforskydning af strømmen i forhold til spændingen, og det forudsætter igen at kredsen indeholder elementer til oplagring af energien. Ellers kan kredsen jo heller ikke tidsforskudt afgive effekt så effektkurvens øjebliksværdi blive negativ.
Men nu er vi uden for forudsætningerne givet i det oprindelige spørgsmål.

1637
Ja og chrismark skrev jo ikke om sinusformet strøm, men om sinusformet lys, 


1638
Jeg har ingen personlige erfaringer med kondenserende tørretumbler.

Men jeg har hørt at de kun kan fungere rimeligt hurtigt ved at stå i en køligt rum.
De skulle også være længere tid om at tørre tøjet og demed øge sliddet og bruge mere elenergi.
Prøv at lede efter rapporter hos forbrugerstyrelsen, og køb dem evt over nettet. Det er ikke så dyrt.  Det er småpenge i forhold til at købe forkert.

1639
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: LPG til min bil?
« Dato: 19, September 2007 - 18:14 »
Jeg kommer lige fra ferietur i Frankrig . Der har alle de store tankstationer GPL ( de franske har omvendt ordstillig) til ca halv literpris.  En moderne bil med lambdasonde og regulering af gasmængden efter den burde kunne køre tilnærmelsesvis lige så langt på en liter butan som på benzin, selv om brændværdien pr liter er noget mindre.
 På Balkan fik man i gamle dage ved tankning hovedsageligt butan, som har mindre oktantal end den propan, man hovedsageligt fik i nordeuropa. Det er kun et problem for biler, som normalt skal have 97 oktan benzin eller højere. Moderne computerstyrede biler tåler lavoktanbrændstof, idet de har en bankesensor og regulerer tændingen derefter. Det giver bare dårligere ydelse og dårligere økonomi.

Hvis der ikke er elektronisk styring af gasmængden, skal du ikke regne med mere end i bedste fald 80% ydelse regnet i km/l, og noget mindre med propan.

Du kan ikke mere i Danmark opdrive en offentlig tankstation for bilgas. Virksomhederne har det internt til gaffeltrucks.
Afgiftændring har ødelagt den økonomiske fidus ved det, og så er det gledet ud, samtidig med at vi fik nogle fordyrende nye sikkerhedskrav til installationen.  Dit bulgarske anlæg vil næppe klare en dansk bilinspektion. Men det skal det vel heller ikke.

1640
Du kan ikke få en lampe til at svinge efter en sinuskurve . Det er simpelthen umuligt da der ikke er negativt lys.

Hvis du sender en sinusformet strøm gennem en glødelampe vil den pulsere med den dobbelte frekvens.  Men det bliver en underlig kurveform. Bla. a. fordi lysudbyttet stiger med 4. potens af temperaturen. Dertil kommer termisk træghed i glødetråden og at sådan en tråd ikke følger Ohms lov.
Heller ikke med en normal lysrørskobling får du linearitet.

1641
Ja Morten man kan med dit korte ræsonoment godt indse at grundtonen i efektkurven fordobles.  Men spørgsmålet var om effektkurven var sinusformet eller noget helt andet. Det er dit resonoment ikke tilstækkeligt til at svare på.

1642
Aktuelt / Sv: Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet
« Dato: 19, September 2007 - 09:00 »
der bruges tang til at fremstille gelatiner i flere versioner

Der er vist noget du har misforstået. Gelatine kan ikke fremstilles af plantemateriale.

Du tænker nok på carrageenan, som ikke er gelatine.

1643
En sinuskurve er selvfølgelig en kurve efter formlen
i=I0sin(wt)
Jeg er ikke så dreven i at skrive formler i dette system . Men du forstår nok at med sædvanlige betegnelser er I0 amplituden og w den cykliske frekvens medens t er tiden.

Foruden denne rene ægte sinuskurve regner man normalt også de forskudte kurver med samme form, symmetriske omkring abcissen men ikke nødvendigvis gennem (0,0) med til de sinusformedede. Et specielt tilfælde heraf er cosinus. Den har samme form ,men er forskudt pi/2 i fasen . Også kaldet 90°.

Bemærk at man normalt bruger små bogstaver for øjebliksværdierne af de størrelser der  varierer med tiden medens man bruger store til de konstante.  Når man skriver I eller P som du gør i spørgsmålet betyder det normalt effektivværdierne, og de er ikke sinusformede. Det fremgår dog af dit spørgsmål, hvad du mener. Men pas på med ståbier og formelsamlinger. De følger ikke altid samme stringente princip.

For øjeblikseffekten p får man med dine forudsætninger et udtryk af typen p= U0 I0sin2(wt)

Det ville før verden gik af lave ikke have været noget problem for en matematisk student at tolke. Det hørte med til det pensum i trigonometri, som vist nu er faldet ud.

Resultatet kan omskrives til
 p = U0I0[1-cos(2wt)]/2

Det viser at effektkurven er med dobbelt frekvens og forskudt op i det positive område, sådan at minimumsværdien bliver nul.

Det er ikke det man kalder en rigtig sinuskurve, fordi den ikke er symmetrisk omkring abcissen. Men ellers ligner den godt nok, bare med dobbelt frekvens.

Man  kan også rent fysisk og intuitivt forstå at effektens øjebliksværdi aldrig kan blive negativ, når der ikke er faseforskydning mellem strøm og spænding. De to led i produktet har altid samme fortegn.



1644
Computer / Sv: Harddisk - partitioner
« Dato: 14, September 2007 - 14:11 »
Husk at du skal være logget på med administratorrettigheder for at kunne pille ved partitioneringen.

1645
Lynaflederne behøver ikke nødvendigvis at holde afstand til huset. Det afhænger af husets materialer og geometrien.

Hvis du har et tag med sædvanlig hældning og dine sternbradder sidder nede i kanten af taget vil de ikke kunne beskytte huset.

Over gangsmodstanden til jord er ikke så afgørende, Det vigtigste er at få fordelt lynstrømmen så hus og omgivelser følges ad i den potentialrejsning der kommer . og at indkommende fjerne ledninger er potentialudlignet. 
Med en lynstrøm på 10 kA  og 4 Ohm  får du en potentialhævning  på  40 kV . Så kan du jo nok indse at der er mulighed for hændelser i forhold til ledere som ikke følger med op.

Få fat i et seriøst skrift om lynbeskyttelse så vil du også kunne slå efter om din rustfri sternafdækninger har dimen´sion stor nok til ikke at "brænde igennem" jeg er tvivlende på grund af materialets relativt dårlige ledningsevne.

1646
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Kattegat bro?
« Dato: 13, September 2007 - 09:20 »
Hej Morten

Hvis du kendte noget til den storkøbenhavnske trafik i myldretiden, ville du ikke skrive at noget i Jylland kan måle sig med den.

Den dårlige trafiksituation skyldes blandt andet at det offentlige trafiktilbud bliver stadig ringere. S- togene er upålidelige, og rejsetiden -selv om planen blev overholdt- er længere end i gamle dage. Det eneste lyspunkt er metroen, men den køre jo kun internt i byen.
Frem for en bro mere til fastlandet trænger vi til at der etableres en ordentlig offentlig trafik - helst med bane- i storkøbenhavnsområdet. Ellers ender vi som Bangkok for år tilbage, hvor landevejstrafik var hurtigst til fods. Det var dog farligt fordi motorftrafikken af nød også brugte fortovet.

Vi ser en stadig større koncentration både med sammenlægning af virksomheder og i det offentlige. Skoler, hospitaler, skatteforvaltning og så videre centreres i stadig større enheder. Det offentlige mener man sparer på driften på den måde. I regnestykket glemmer de bare at både ansatte og brugere får nogle lange rejseafstande og derfor større belastning af trafiksystemet. Det burde man regne med til omkostningerne.

1647
at lave ethanol af stivelse er jo bestemt ingen nyhed, og det er det heller ikke som motorbrændstof. Bare lidt ringere end benzin.,
Det hele  synes at være et politisk og firmaprofileringsflop på miljøets bekostning.

Kunne man ikke bare kalde benzinen for natur-bio-benzin. Den er da også af biologisk oprindelse og lige så naturlig som naturgassen.

Og fri os så for påstandene  om at naturgas skulle være ret meget mere miljøvenligt end andre petroleumsprodukter.

1648
Nej Bjarke.
Hverken sprit eller acetone er kulbrinter .  Kulbrinterne har udelukkende kulstofatomer og  og brintatomer i molekylet, ikke ilt.

Det skulle vel være muligt at få en Ottomoter til at køre både på ethanol og acetone.  For acetonens vedkommende vil materialevalget til brændstofsystemet, dog blive indskrænket, da dette stof er ret agressivt overfor sædvanlige materialer til slanger og pakninger.


Det ville nu være mere interessant med en bilmotor, som kunne få energi ved at forbrænde det rå plantemateriale; uden forudgående behandling og forgæring.   Det kunne være et lille effektivt og lidet forurenende fyr, som opvarmede en dampgenerator. køretøjet kunne så drives ved en lille robust dampturbine eller en dampmaskine.


Bare at fremstille ethanol ved en forurenende og energiforbrugende proces, for bagefter blot at brænde det af, kan jeg ikke se nogen vision i. 

Sider: 1 ... 109 [110]