* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15982
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 119
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 62
I alt: 62

Forfatter Emne: Hvad er åbneringen på øldåsen lavet af?  (Læst 57469 gange)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Hvad er åbneringen på øldåsen lavet af?
« Dato: 13, Maj 2008 - 22:21 »
I et selskab fornylig stødte jeg på en dame, der systematisk fjernede den lille åbnering fra toppen af alle tømte øl- og sodavandsdåser.
Jeg spurgte nysgerrigt, hvad meningen var, og jeg fik det svar, at ringene indsamles og omdannes til benproteser i et eller andet landmineramt U-land (jeg fik ikke fat i hvilket, men det er vel også lige meget).
Efterfølgende er jeg så blevet nysgerrig. Den lille ring er tydeligvis ikke aluminium som resten af dåsen. Og åbenbart er den lavet af et dyrere metal, siden operationen kan lønne sig. Men hvilket? Formentlig en legering?
Mvh. Morten Jødal

Jes'An

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 145
    • Vis profil
Sv: Hvad er åbneringen på øldåsen lavet af?
« Svar #1 Dato: 13, Maj 2008 - 22:40 »
Morten, du har åbenbart en vis evne til at komme de rette steder...

- den øldåsering, har været tilskud/støtte til talrige "foreninger" gennem de sidste mange år af min dåse-øl-drikkende tilværelse,
UDEN faktuel tilstedeværelse af et/en nyttig formålstilkendegivelse?

Ja, det er HELT sikker en løbeand, ligesom at Berlingoer er praktiske og  brændeovne er godt for miljøet...

Jesper 8) 8)
(hvornår kan vi købe kemikalier fra den nye Internet-butik?)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Hvad er åbneringen på øldåsen lavet af?
« Svar #2 Dato: 13, Maj 2008 - 23:46 »
det er HELT sikker en løbeand, ligesom at Berlingoer er praktiske og  brændeovne er godt for miljøet...


Jeg tror ca. lige meget på, at alle tre påstande er "ænder".
Mht. den af dem, der angår spørgsmålet, har jeg fundet et link:
http://www.dr.dk/Regioner/Sjaelland/Nyheder/Lolland/2007/10/17/142100.htm
Desværre oplyser linket intet om metallegeringen...

P.S. Med hensyn til min kemikaliehandel, så har jeg vistnok skrevet et sted (men jeg husker ikke hvor, det var en parentes i et andet emne), at jeg har opgivet ideen indtil jeg ikke længere er på efterløn. Komplikationerne ved at drive momsregistreret firma som efterlønner er simpelthen for store.
Mvh. Morten Jødal

Sørensen

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 70
    • Vis profil
Sv: Hvad er åbneringen på øldåsen lavet af?
« Svar #3 Dato: 14, Maj 2008 - 08:58 »
Ovre på Ing.dk fandt jeg flg artikel:

http://ing.dk/artikel/76014

et lille uddrag: "toppen laves af en aluminimumslegering, der har et lavere indhold af magnesium og kobber. Det gør sig i øvrigt gældende for alle dåser verden også - også de tyske, som har en bund og side af stål."

Hvis det er en and, er den meget omvandrende og vedholdende.


mvh
Torben

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Hvad er åbneringen på øldåsen lavet af?
« Svar #4 Dato: 14, Maj 2008 - 09:10 »
Jeg stemmer også for vandrehistorie forklaringen. Jeg synes jeg har oplevet utallige af dem i tidens løb som fx. tyggegummipapir, etiketer, kapsler osv. der alt skal gå til et formål.

Jeg skal nødigt skyde nogen i skoene men det forekommer mig at det altid er særligt kvinder der er gang med disse godgørene projekter  ::)

http://dhf-net.dk/handicap-nyt/nr._7_oktober_2002/side_30_163

Bent Andersen

  • Gæst
Sv: Hvad er åbneringen på øldåsen lavet af?
« Svar #5 Dato: 14, Maj 2008 - 09:27 »
"også de tyske, som har en bund og side af stål."

Nu har jeg boet i Tyskland i 11 år og har aldrig set en dåse af stål med aluminiumstop. Det hele er en and.

Bent.

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Hvad er åbneringen på øldåsen lavet af?
« Svar #6 Dato: 14, Maj 2008 - 11:52 »
CALLING BJARKE MØNNIKE!

Jeg kan se af Sørensens link, at en næsten tilsvarende debat har kørt på ing.dk i forlængelse af en artikel, og at Bjarke der som omtrent den eneste har givet saglige oplysninger.
Jeg ønsker IKKE her at diskutere, om øldåseringsprojektet mest promoverer Inner Wheel eller gavner benløse thailændere - interesserede i den debat kan se den fyldigt (og evt. deltage) på ing.dk.
Da jeg aldrig har drukket en tysk dåseøl, skal jeg heller ikke udtale mig om tyske øldåsers beskaffenhed.
Derimod er jeg stadig lidt nysgerrig efter, hvilken legering der bruges til ringene? Det synes at fremgå af den anden debat, at det er en aluminiumlegering, der skal være mere hård end dåsens bund og sider. Men hvilken?
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Hvad er åbneringen på øldåsen lavet af?
« Svar #7 Dato: 14, Maj 2008 - 17:28 »
Legeringen indeholder sandsynligvis Zink, der giver de højeste styrker.

Der er en oversigt over kvalitetsbetegnelserne for aluminium på dette utroligt gode link:

http://en.wikipedia.org/wiki/Aluminium_alloy

De med blå skrift fremhævede, er de mest anvendte.

2024 er en af de klassiske flyvelegeringer, der kan efter behandles så den får forskellige egenskaber. Behandlingen angives ved at ma til føjer et "T " og et tal bag legeringsangivelsen, som eksempel 2024 T3. Den kan opnå en styrke som stål.

Jeg antager, hvis der er noget om snakken, at den søgte legering er en fra 7000 serien, der er Zinklegeret, som 7075.
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Hvad er åbneringen på øldåsen lavet af?
« Svar #8 Dato: 14, Maj 2008 - 20:48 »
Tak for hjælpen!
Jeg kan kun tilføje, at jeg nu har hørt om sagen fra så mange uafhængige kilder, at jeg er helt overbevist om, at selve projektet ikke er en and.
Noget andet er så, at det, som de fleste velgørenhedsprojekter, formentlig kun kan hænge sammen ved at frivillige overtager en stor del af projektets omkostninger i form af gratis arbejdskraft og transport. ;) ;D
Mvh. Morten Jødal

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk