Hvor går Solen ned?

[gerda vilholm]

Når man til havs måler solhøjden med en sekstant, bliver solen spejlet i et drejeligt spejl, således at man i instrumentet ser solen stå og balancere på kimingen. Den aflæste værdi skal så, ved hjælp af en tabel i den nautiske almanak, korrigeres for observatørens højde over havet. Der er forskel enten man står i en lille båd eller på broen af en supertanker. Den aflæste værdi skal også korrigeres for andre forhold, bl.a. solens diameter og luftens temperatur, samt refraktionen i atmosfæren, som er størst ved lave solhøjder.

Hvis man derimod bruger sekstanten eller en teodolit til målinger på land, hvor man bruger en kunstig horisont, er det det vandrette plan, horisonten, man ser.

I søkortet kan man ud for hver fyr se flammens højde over havet. Ved hjælp af denne oplysning kan søfarende nogenlunde beregne afstanden til fyret.

Venlig hilsen   Gerda

[harbst]

Fin forklaring Gerda.

Den kunstige horisont, som astronomerne bruger ( eller brugte i gamle dage) bestod i at dreje kikkerten lodret nedad og stille den så trådkorsets spejlbillede i en kviksølsvsoverflade  faldt over sig selv.
Horisonten er så 90° derfra.

[gerda vilholm]

En anden metode til at fremstille en kunstig horisont er at stille beholderen med kviksølv - eller eventuelt olie, hvorved man kan have en større spejlende overflade - et stykke foran teodolitten, således at man fra teodolitten kan se solen spejle sig i overfladen.
Når man så foretager en måling mellem solen og spejlbilledet i overfladen får man en værdi som skal divideres med to.

Venlig hilsen   Gerda