* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1408
  • Flest online idag: 37
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 18
I alt: 18

Forfatter Emne: Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet  (Læst 23641 gange)

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet
« Dato: 16, September 2007 - 12:35 »
Her gik jeg og troede at dræber-algen var en fjende.

Hørt i Radioavisens 12:00 nyheder:
Citér
Forskere og virksomheder i USA og Australien vil tackle klimaændringen ved at hælde bjerge af gødning i det åbne hav.

Så eksploderer algevæksten nemlig, og algerne sender CO-2 fra atmosfæren ned på havbunden.

Det er firmaer som amerikanske Planktos og Australske ONC, der vil tilbyde særdeles billig fjernelse af CO2 fra atmosfæren ved at sprede store mængder af kvælstofgødning eller bare jern i havet - nemlig de ting algerne mangler mest af alt i det næringsfattige verdenshav.


Forskningschef Bo Riemann ved Danmarks Miljøundersøgelser blev også interviewet i Radioavisen. hvor han sagde:
Citér
- Størrelsen af det her indgreb, det har man ikke set tidligere. Man kan ikke overskue konsekvenserne. Havet består jo af andre elementer end kvælstof og jern.


Jeg kan allerede høre de gamle Bornholmere som var modstandere af at Bornholm i 80/90'erne brugte over 250 mill. kr til spildevandsrensing med begrundelsen det kan alligevel ikke måles i Østersøen, nu vil komme frem -støttet af USA og Lomborg - at det hermed er bevist at spildevandsrensning skader miljøet mere end det gavner.

ha en god søndag

Mikael Boldt
Ha en god dag

Mikael Boldt

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet
« Svar #1 Dato: 16, September 2007 - 16:43 »
Ja, og jeg husker for endnu længere siden en standardopfattelse af, at alt hvad der endte i havet var "borte for evigt"!  :o
Mvh. Morten Jødal

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet
« Svar #2 Dato: 16, September 2007 - 16:46 »
Men jeg hører til gengæld mere seriøst, at et af Vattenfalls to danske elværker (Nordjyllandsværket og Amagerværket) skal til at gøre forsøg med at udskille CO2 fra røggas og deponere den i calciumholdige jordlag, hvor den vil blive tl mineralsk kalk - lidt spændende, men der kan være mange hurdler!
Mvh. Morten Jødal

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet
« Svar #3 Dato: 16, September 2007 - 17:00 »
Citat fra: Mikael Boldt
Her gik jeg og troede at dræber-algen var en fjende.
Jeg kommer i tanker om, at jeg, der gennem årene har været en flittig læser af Sci-Fi-litteratur i den mere seriøse ende, har set en del forslag om algefarme som løsning på Verdens sultproblemer (det er nok ikke netop de giftige blågrønalger, der tænkes på!).
Men alger i det åbne hav?  ??? ::) :P
Mvh. Morten Jødal

evp

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 312
    • Vis profil
Sv: Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet
« Svar #4 Dato: 18, September 2007 - 00:09 »
DR2´s VIDEN OM gav en helt fin forklaring på hvad der er gang i. Østersøen er ikke aktuel - der blev talt om havdybder på omkring 7 km.
Kraftværkerne skal også i gang med at dyrke salattang, og der bruges tang til at fremstille gelatiner i flere versioner. Der kan oplagres meget CO2 i tang via fotosyntesen.

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet
« Svar #5 Dato: 19, September 2007 - 09:00 »
der bruges tang til at fremstille gelatiner i flere versioner

Der er vist noget du har misforstået. Gelatine kan ikke fremstilles af plantemateriale.

Du tænker nok på carrageenan, som ikke er gelatine.
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet
« Svar #6 Dato: 19, September 2007 - 09:49 »
Jeg tror der er flere misforståelser i denne sag. Desværre har jeg ikke set den omtalte "Viden Om", men jeg har hørt et par seriøse folk udtale sig mere afbalanceret om sagen end min egen første reaktion.
Både carrageenan og agar fremstilles af tangarter og er som konsistensmidler konkurrenter til gelatine - men ganske rigtigt IKKE det samme.
Disse stoffer kan fint dyrkes i havbaserede tangfarme, og jeg kan ikke afvise, at en smule gødskning af området kan øge udbyttet uden at forvolde større miljøskader.
Men denne anvendelse fjerner IKKE CO2!
Naturligvis bliver der bundet carbon som i alt organisk stof - men under oparbejdningsprocessen fjernes tangen fra havet. Faktisk sejles der tang fra Australien til Danmark til produktion af carrageenan ...
Efter udvindingen af det værdifulde stof står man så tilbage med en større mængde organisk affald - og selv om jeg ikke kender processen, tør jeg godt vædde en øl på, at dette affald bortskaffes på en måde, der hurtigt returnerer CO2 til atmosfæren.

Det nye forslag gik derimod ud på at gødske udvalgte dybhavsområder for at øge algeproduktionen UDEN at udnytte produktet. Den døde tang vil så synke til bunds og begynde at blive omdannet til olie eller kul til glæde for kommende (meget senere) generationer.
Hermed er den tilsvarende mængde carbon taget ud af cirkulation, og det er ganske rigtigt en effektiv "CO2-fjernelse". Men med den bivirkning, at et stort stykke verdenshav effektivt bliver omdannet til ørken, idet intet liv vil kunne trives i de vandlag, hvor den døde tang synker ned.
Er det prisen værd? Det kan diskuteres, og jeg har endnu ikke hørt nogen gå ind for andet end at regne nærmere på konsekvenserne.
Mvh. Morten Jødal

Rasmus Møller

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 252
    • Vis profil
Sv: Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet
« Svar #7 Dato: 19, September 2007 - 10:46 »
Det er rigtigt at gødskning vil eutrofiere dybhavet - men det er vel ikke givet at det betyder ørkendannelse på bunden? Bunden er allerede en ørken, stort set, så det betyder vel i første omgang en lettere forfordeling af de mest nøjsomme arter til fordel for de lidt mindre nøjsomme arter?

Eller er der reel risiko for "Mariager fjord" tilstande på 7km dybde? Det lyder ikke umiddelbart plausibelt i mine ører...
Ærbødigst Rasmus Møller

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet
« Svar #8 Dato: 19, September 2007 - 12:58 »
Nu er det jo heller ikke mit hovedområde - men som jeg har forstået det, er det ikke kun selve havbunden, men også iltforbruget i den lange tid, det tager for de døde alger at synke 7 km ned.
Så iltsvindet vil også ramme de pelagiske fisk. Vi må jo huske, at skal det batte, taler vi om områder langt større end Mariager Fjord.
Der er med andre ord brug for en ret omhyggelig modelberegning, som også inddrager havstrømme og andre forhold, inden man evt. kaster sig ud i et storskalaforsøg.
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet
« Svar #9 Dato: 19, September 2007 - 16:42 »
Jeg er lidt "bagud"

Morten skrev for et par indlæg siden:

Efter udvindingen af det værdifulde stof står man så tilbage med en større mængde organisk affald - og selv om jeg ikke kender processen, tør jeg godt vædde en øl på, at dette affald bortskaffes på en måde, der hurtigt returnerer CO2 til atmosfæren.

Jamen hvad er der i vejen med det?  Det er jo ikke en forøgelse, men en cirkulation....når man ser bort fra transport CO2.

I samme indlæg skriver Morten også:

Det nye forslag gik derimod ud på at gødske udvalgte dybhavsområder for at øge algeproduktionen UDEN at udnytte produktet. Den døde tang vil så synke til bunds og begynde at blive omdannet til olie eller kul til glæde for kommende (meget senere) generationer.
Du mener alger, der bestemt ikke er tang.

For at det skal gavne er der tale om ...som jeg forstår det...kiselalger der ved et dobe havvandet med gødning og jernforbindelserskulle fremme disse algers muligheder for at danne deres kalkskeletter der så bliver til kalkklipper, kridtklipper og olie engang.

Men jeg forstår ikke din indvendig om iltforbruget, når de døde alger synker tilbunds, hvis du taler om grønalger, der netop er ilt dannere

Der ingen tvivl om, at de farvande der her er tale om, vil blive anderledes, men som Rasmus udtrykker det, er der vel ikke noget galt i, at gøre et veldokumentere storskala forsøg, hvis det er medvirkende til, at vi andre får løst et problem, uden at skade andre væsener, men tværtom giver algerne mulighed for også at få et liv.



Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet
« Svar #10 Dato: 19, September 2007 - 16:48 »
Jeg fik vist trykket på en forkert knap, før end jeg var helt færdig.

For grønalger har ikke brug for jern for at danne klorofyl, der er baseret på magnesium. Klorofyl omdanner CO2 til ilt og sukkerforbindelser(glykose)
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet
« Svar #11 Dato: 19, September 2007 - 19:55 »
Morten skrev for et par indlæg siden:

Efter udvindingen af det værdifulde stof står man så tilbage med en større mængde organisk affald - og selv om jeg ikke kender processen, tør jeg godt vædde en øl på, at dette affald bortskaffes på en måde, der hurtigt returnerer CO2 til atmosfæren.

Jamen hvad er der i vejen med det?  Det er jo ikke en forøgelse, men en cirkulation....når man ser bort fra transport CO2.
Mit svar: Der er intet i vejen med en sådan "grøn" produktion.
Den bidrager bare ikke til storstilet nettofjernelse af CO2 fra atmosfæren, hvilket er ideen i det nyligt foreslåede projekt.
Jeg påpegede blot - i forlængelse af harbst - en sammenblanding af flere algeproduktioner i havet. De har intet med hinanden at gøre.

Du mener alger, der bestemt ikke er tang.
Her er vi til gengæld klart uenige - for tang er alger - hvorimod der findes masser af algearter, der ikke er tang.
Jeg havde forstået på et tidligere indlæg, at den foreslåede alge var en "søsalat" (altså en art tang), men der kan jeg have taget fejl.
Som det allerede er fremgået, er jeg efter at have hørt mere til sagen kun "behersket negativ" og kan måske omvendes til at være positiv, hvis det er videnskabsfolk og ikke politikere, der får lov at afprøve ideen!  ;D
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet
« Svar #12 Dato: 19, September 2007 - 23:20 »
Er blæretang en alge?????
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet
« Svar #13 Dato: 19, September 2007 - 23:28 »
Citat fra Wikipedia:
Citér
Alger omfatter to forskellige grupper:

Små encellede organismer, også kaldet planteplankton, der lever i vand og som kan omdanne solens lys til kemisk bundet energi, og
Store tangplanter, som f.eks. blæretang og søgræs.


http://da.wikipedia.org/wiki/Tang_(alge)

I en af referencerne til Wikipedias artikel om tang fandt jdeg også denne:
http://www.sciam.com/article.cfm?chanID=sa003&articleID=000A3F82-EFAB-1E19-8B3B809EC588EEDF
- om fjernelse af CO2 ved at dyrke alger på sneflader: 5 g C pr m2 pr. år!
« Senest Redigeret: 19, September 2007 - 23:32 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Forskere: Fjern CO2 ved at hælde gødning i havet
« Svar #14 Dato: 19, September 2007 - 23:52 »
Da jeg nu blev nysgerrig, kikkede jeg lidt videre og fandt en artikel i BioNyt om sagen.
Den er desværre udateret, men den omtaler forsøg udført i Stillehavet i 1993 og 1995 - og dens referencer er alle fra 1996. Så helt ny viden er det altså ikke! Pressen er bare pludselig blevet fodret med sagen.
Det fremgår også, at de særligt jernpåvirkelige alger åbenbart er diatomeer (kiselalger) og altså hverken blæretang eller søsalat - det er måske en del af forvekslingen med produktion af carrageenan eller agar?
Sidst i artiklen, som er absolut læseværdig, er også omtalt nogle af de mulige problemer (som går i en helt anden retning end jeg havde tænkt).
Mvh. Morten Jødal

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk