* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1406
  • Flest online idag: 88
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 83
I alt: 83

Forfatter Emne: Valg den 13 November 2007  (Læst 51347 gange)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Valg den 13 November 2007
« Svar #15 Dato: 26, Oktober 2007 - 11:20 »
Jeg er for at danskere i udlandet skal have stemmeret i Danmark

Jeg er ikke bange - men enig med Tranberg i synspunktet, at udlandsdanskere ikke skal have stemmeret (jeg er helt uenig i hans oprindelige indlæg).
Jeg kan ikke se den ringeste grund til, at danskere, der har vendt deres land ryggen og permanent bosat sig i fx danskerkolonien på Solkysten, skulle kunne påvirke valgets udfald og dermed bl.a. størrelsen af den danske indkomstskat, som måske er det, de er flygtet fra?
I stedet burde de have stemmeret i det land, de bor i, men det kan vi jo ikke pålægge fremmede lande ...
Derimod kunne og burde vi selv indføre tilsvarende regler. P.t. har vi en mellemløsning, så udlændinge med permanent opholdstilladelse kan stemme til kommunalvalg, men ikke til folketingsvalg. Den skelnen mener jeg burde ophæves.

For klarhedens skyld: Danskere, der midlertidigt opholder sig i udlandet, kan brevstemme - herunder stemme på danske repræsentationer i udlandet. Og så er der vist nogle særlige regler for udsendte diplomater m. fl., som nok er mere elelr mindre permanent i udlandet, men hvis funktion netop er ikke at have opgivet tilknytningen til Danmark. Denne meget lille gruppe er og bliver speciel - så der er intet mærkeligt i, at den har særregler.
Mvh. Morten Jødal

Peter Stig Hansen

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 174
    • Vis profil
Sv: Valg den 13 November 2007
« Svar #16 Dato: 26, Oktober 2007 - 18:15 »
Jeg er for at danskere i udlandet skal have stemmeret i Danmark

Jeg er ikke bange - men enig med Tranberg i synspunktet, at udlandsdanskere ikke skal have stemmeret (jeg er helt uenig i hans oprindelige indlæg).

Her går det da helt galt, for du er da vitterlig uenig med Tranberg om stemmeretten for udenlandsdanskere!  ;D Nå, det fremgår jo tydeligt hvad du mener i resten af teksten.

Så vidt jeg har forstået det, så står Danmark ganske alene med den ordning. Og så længe der findes noget som hedder statsborgerskab, synes jeg at man bør kunne stemme ved parlamentsvalget i det land man er statsborger.  Med det voksende indre (arbejds)marked i EU er der faktisk mange som er mere eller mindre permanente udenlandsdanskere uden at de, af den grund, har "vendt Danmark ryggen".

Ordningen med at også ens bosted bestemmer hvor man kan stemme ved lokalvalg synes jeg også er helt i orden, og kan bekræfte at Norge har den samme ordning.

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Valg den 13 November 2007
« Svar #17 Dato: 26, Oktober 2007 - 19:13 »
Jeg mener at i og med vi er med i EU og det skal være naturligt at arbejde og bo i en anden stat (undskyld land) i EU så skulle man vel ikke fratages sin stemmeret af den grund ?

Men flytter man uden for EU i en årrække vil jeg medgive Jødal at ens grundlag for at bedømme danske forhold svækkes for meget.

Et eller andet sted synes jeg der ligger lidt østblok tankegang over det her. "Vil de betale DK skat skal de heller ikke have lov at stemme".
Ja de stemmer jo nok også på de "forkerte".

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Valg den 13 November 2007
« Svar #18 Dato: 26, Oktober 2007 - 20:48 »
Jeg er for at danskere i udlandet skal have stemmeret i Danmark

Jeg er ikke bange - men enig med Tranberg i synspunktet, at udlandsdanskere ikke skal have stemmeret (jeg er helt uenig i hans oprindelige indlæg).

Her kunne jeg have mistænkt Tranberg for at have misbrugt sin status som global moderator - eller også er jeg blevet blind på begge øjne - for jeg er ganske sikker på, at jeg citerede sætningen "Jeg er bange for at danskere i udlandet ..."
Hvorefter resten af mit indlæg giver mening.
Til gengæld fatter jeg ikke argumentet "Når vi nu er med i EU ..." - for det er et af de væsentligste politiske emner (som alle politikere er enige om at fortie), hvor meget indflydelse EU bør have på de enkelte landes politik.
Personligt mener jeg, at man bør gøre sin indflydelse gældende i det land, man har permanent ophold i - og ikke det, hvortil man ved fødslen erhvervede sig et statsborgerskab - EU eller ej.
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Valg den 13 November 2007
« Svar #19 Dato: 27, Oktober 2007 - 14:22 »
Morten mener altså, at danskere der er bosat i  Malmø, men som arbejder i københavn og betaler skat i Danmark, heller ikke skal have stemmeret. Hvilket er tilfældet for tiden.


Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Valg den 13 November 2007
« Svar #20 Dato: 27, Oktober 2007 - 14:46 »
Ja, jeg tænkte nok at særreglerne for den kunstige "Øresundsregion" skulle bringes i spil i denne sammenhæng!
Nu har jeg lige netop i dag erfaret gennem DR, at reglerne er, som jeg ønsker dem og næppe kan ændres, da de er forankret i Grundloven.
Men til gengæld bliver Malmö kommune (og andre "nærsvenske"" kommuner) groft snydt af særreglerne for øresundspendlere. Måske burde man ændre de specielle skatteregler i Øresundsregionen i stedet? De er ulogiske!
Til gengæld har jeg netop idag besøg af en sønderjyde, som er vildt ophidset over, at man bekymrer sig så meget om de "danske skåninger", men ikke om grænsependlere i Sønderjylland/Sydslesvig!!!

Så ja - jeg mener, der bør foretages et rent snit.
Det er i globaliseringens ånd, at man tilpasser sig det land, man bor i - ikke det, man tilfældigvis er født i!

Og så mener jeg iøvrigt, at det var klogt, at det "nye" Ingeniørdebat-forum fjernede det underforum, hvor vi kunne komme til at skændes om politik, som vi alligevel aldrig bliver enige om.
Så medmindre der kommer helt nye argumenter frem, vil jeg forlade denne debat, da jeg har udtalt min mening, og alt videre kun kan blive mudderkastning.
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Valg den 13 November 2007
« Svar #21 Dato: 27, Oktober 2007 - 15:39 »
Du har ganske ret Morten. Jeg er aldeles enig. Men netop I, kan ikke lade politik ligge og  skal absolut hele tiden slippe "ånden ud af flasken" i jeres had til Fogh.

Jeg er også utroligt glad for, at vort nuværende debat forum ikke har dette for ingeniører ligegyldige underforum, som før belemrede os, med et for teknikersynspunkt aldeles uvedkommende sager.

Og tænk hvilke diskussioner, det kunne medføre. At kunne konstatere at landsskadepartiet nr 1 har sendt en kræft mestase ud i det danske politiske landskab, hvor alle de kendte tåber flokkes om en sød og naiv forhenværende syrer, uden et politisk budskab.
Politik er ikke en sejlads på fredens hav, men en overlevelse i en jungle.

En stemme på Helle Thorning Smith, er en stemme på de radikale ;D ;D


Nej, politik bliver vi nok aldrig enige om.
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Valg den 13 November 2007
« Svar #22 Dato: 27, Oktober 2007 - 17:52 »
Blot for at vende tilbage årsagen til at jeg startede dette folketingsvalg2007 debat-under-forum.

Under denne valgkamp vil der være debat-emner som jeg også synes er ingeniørrelevante og derfor bør vi vel kunne diskutere dem.

De helt store emner vil i følge opinionsundersøgelser blive klimaet, CO2, og alternativ energi. Desværre er der indtil nu kun kommet udtalelser om at regeringen ikke gør det godt nok og regeringens svar: vi gør alt.

Derudover, vil emner som videregående uddannelse -herunder gruppeeksamen eller ej; det offentliges brug af åbne filformater og OpenSource; trafik: tog, broer, færger, og bane; nedslidte kloaker, osv. helt sikkert dukke op.

Endelig synes jeg også at der dukker ind imellem kommer nogle morsomheder, såsom sammenligning med Putins optræden i anledningen af det russiske valg. (jeg tør så næsten ikke fortælle at Putin med garanti, som ved tidligere valg, ikke vil nedlade sig til offentlig debat med oppositionen).

Jeg har via overskrift.dk oprettet nogle RSS-feeds som skanner partiernes hjemmesider og blogs og dukker der noget relevant op så vil jeg referere dem her.

Og, så er det vel interessant at politikere i den grad bruger internettet som medie i deres valgkamp. Der er ikke kun Amerikanske præsidentkandidater som for eksempel bruger YouTube. og det er ikke kun Socialdemokratiet som bruger streaming video og podcast.

Jeg håber selvfølgelig, at hvis andre læser eller hører noget som de synes "ingeniørrelevant" at de også sætter kommentarer her.

Jeg er ikke medlem af noget parti og jeg offentliggør ikke, hvad eller hvem jeg stemmer på. Du kan selvfølgelig prøve og gætte og vil du ha hjælp så læs Boldts Bornholmske Blog. Desuden kan jeg fortælle, at mandag den 5. November afgiver jeg min brevstemme på Borgerservice - Rønne, skal du flytte min stemme skal du skynde dig.

God debat

Mikael Boldt
Ha en god dag

Mikael Boldt

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Valg den 13 November 2007
« Svar #23 Dato: 27, Oktober 2007 - 21:33 »
Hvis man som ingeniør, ville og skulle gøre noget ved den del af klimaproblemerne, som er menneskabte....så er der kun en vej og det er en tvangsanvendelse af børnebegrænsende midler.

Det er det eneste tiltag, hvor jeg er enig med kommunist Kina...deres et barns politik , er et meget effektivt middel mod en fortsat individ eksplosion, i den del, af verden. At den så sideordnet har det uhyggelige virkning, at pigebørn soteres fra.... vil sikkert yderligere forstærke reduktionen i befolknings tilvæksten i det land.

Dernæst skulle man udrydde godhedsindustrien, der prøver at "vinde
sjæle", med deres tiltag...hvor deres virke kun skaber en kortvarig, glæde, men giver langvarige problemer, fordi donor landene, og deres krigsherrer, får frigivet midler til at købe krigslegetøj og fede kontoer i Svejts for.


Kig på hvor galt det er gået i Rhodesia/Zimbabwe. Ikke engang den største jydske solformørkelse, kunne have præsteret, at ødelægge et land så grundigt som Mugabe har gjort det.

Tænk på den fjollede indsats vi har foretaget i Tanzania, 40 års spild af indsats og penge. Det skyldes alene at vi har ladet os charmere af Julius Nyere i sin tid.


Afbrænding af fossile brændstoffer ville ikke betyde den mindste smule, hvis der kun var halvt så mange folk på vor planet, som nu.
Men den befolkningstilvækst der er sket i min levetid og de voksende krav.....berettigede krav.....de har til også at få andel i arbejdsbesparende enegikrævende maskiner, gør måske, at det vi oplever nu af planetens stigende temperatur kan være menneskabt.
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Valg den 13 November 2007
« Svar #24 Dato: 27, Oktober 2007 - 23:22 »
dette for ingeniører ligegyldige underforum, som før belemrede os, med et for teknikersynspunkt aldeles uvedkommende sager.

Jeg mener at huske, at du selv var en særdeles flittig bidragyder til det pågældende underforum ...  ;)

en kræft mestase

For god ordens skyld: det hedder en metastase ... (og så bør kræftmetastase være i ét ord).
Jeg har ellers i det nye forum omhyggeligt undgået at omtale konkrete politikere eller partier - og opfordrer andre til det samme, når det gælder generelle emner.
Men jeg er enig med Mikael Boldt i, at der er (burde være!) politiske emner, der er ingeniørrelevante og derfor kan diskuteres her.
Mvh. Morten Jødal

Bent Andersen

  • Gæst
Sv: Valg den 13 November 2007
« Svar #25 Dato: 28, Oktober 2007 - 18:28 »
Morten Jødal, jeg har altid haft stor respekt for dine indlæg og ønskede egentlig ikke at dreje denne tråd væk fra det oprindelige tema, men dit udsagn var i den grad provokerende:
"Jeg kan ikke se den ringeste grund til, at danskere, der har vendt deres land ryggen og permanent bosat sig i fx danskerkolonien på Solkysten etc."

Hvaba'? Det drejer sig faktisk om en Europæisk Union, hvor det er ønskeligt at kvalificerede folk flytter derhen hvor der er brug for dem og hvor de ønsker at opholde sig.
Præcis sådanne mennesker lander i et demokratisk sort hul, hvor de højest kan stemme på borgmesteren i den kommune hvor de opholder sig.
Absurditeten forhøjes derved, at når man ikke må stemme til folketingsvalg eller lignende MÅ MAN HELLER IKKE STEMME TIL EUROPAPARLAMENTSVALGET!!

Personligt ønsker jeg, efter mere end 10 år i Tyskland at kunne stemme ved bundesdagsvalget. Det må jeg bare ikke! Der er intet sted jeg kan stemme. Og antallet af mennesker i Europa der er uden for demokratisk indflydelse stiger og stiger med forøgelsen af mobiliteten.

Så din nedrige kommentar om nassere på solkysten hører ingen stedet hjemme.

MvH,

Bent.

Karsten

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 201
    • Vis profil
Sv: Valg den 13 November 2007
« Svar #26 Dato: 28, Oktober 2007 - 20:26 »
Jeg er helt enig med dig Bent.
Morten, Hvordan vil du skelne mellem folk der har vendt deres land ryggen og Danskere der arbejder i udlandet - for at skaffe Danske firmaer flere ordrer eller for at forbedre deres engelskkundskaber http://ing.dk/artikel/82681
Karsten

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Valg den 13 November 2007
« Svar #27 Dato: 28, Oktober 2007 - 23:45 »
Morten er er bare en pensioneret  radikal "bondejyde" i politisk henseende, således som vi nordsjællændere ser ham.

Oversvøm bare københavnsområdet med familiesammenføringer
og og berøv alle ulande deres kvalificerde medarbejdere.

 At vi kun har 50 famillier per læge og og egypten 500 000 per læge bekymrer hverken sosserne, SF eller de radikale.

Vi skal bare have tro læger per person.Til helvede med resten af verdenen

Til helvede med de tredie verden der går det alligevel mde HIV og SVING.
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Valg den 13 November 2007
« Svar #28 Dato: 29, Oktober 2007 - 11:44 »
Morten er er bare en pensioneret  radikal "bondejyde" i politisk henseende, således som vi nordsjællændere ser ham.

SÅ SKETE DET!!!!  :o >:( :(

Efter at det siden relanceringen af Ingeniørdebat stort set er lykkedes at holde sitet fri for personlige fornærmelser, når argumenterne ikke slår til, faldt det citerede indlæg klart gennem bunden.
LAD DET BLIVE EN ENGANGSFORETEELSE!

Til Bent Andersen vil jeg sige, at jeg skam godt forstår dit argument om union og bevægelighed - jeg mener bare, at det vender modsat: Det gale er ikke, at du har mistet din stemmeret i Danmark, men at du ikke har fået den i Bundesrepublikken, hvor du nu bor.

Det er en kendsgerning, som tages op i valgforskeres analyser af hvert eneste valg, at det er indenrigspolitiske emner, der præger valgkampene. Derfor er det også naturligt, at man stemmer, hvor man bor, og det bør der indføres fælles EU-regler om.
(bemærk, at jeg trods min grundlæggende skepsis mod den nuværende EU-konstruktion her går ind for overnationale fælles regler!)
Af hensyn til kortere udstationeringer kunne der jo indføres en forsinkelse på fx 1 år, inden stemmeretten overføres til et nyt EU-land.

Helt ærligt - så mener jeg faktisk, at det er det modsatte synspunkt, som alle I andre forsvarer så varmt, der er bagstræberisk og imod globaliseringens ånd!
(undskyld det værdiladede ord "bagstræberisk" - men jeg kunne ikke finde et dækkende neutralt synonym)
Mvh. Morten Jødal

Bent Andersen

  • Gæst
Sv: Valg den 13 November 2007
« Svar #29 Dato: 29, Oktober 2007 - 12:36 »
Morten, vi er ikke uenige, jeg mener også at det er logisk at stemme der hvor man bor.
Men prøv lige et få det indført i Danmark med det nuværende klima.
Så skal du få argumenter at se omkring at de sk... tysker skal ikke have noget at skulle have sagt her, for slet ikke at tale om italienere, spaniere og andet udskud (min behørige undskyldning for det provokative sprogbrug, det er illustrativt ment).
Dermed har man naturligvis også afskåret danskere i udlandet fra at stemme der hvor de bor, det hedder "noget for noget" princippet.

MvH,

Bent.

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk