Ingeniørdebat > Folketingsvalg 13. Nov 2007

En lys idé ?

(1/4) > >>

Mikael Boldt:
Set på Politiken.dk:
"
Folketinget vil afskaffe glødepæren
Nu skal sparepæren for alvor erstatte den strømslugende glødepære.

Et stort flertal i Folketinget er indstillet på at tage livet af glødepæren efter folketingsvalget. Første skridt er kraftige afgiftsstigninger, og efter en årrække kan der blive tale om et forbud.

En rundspørge, som nyhedsmagasinet Ingeniøren har lavet, viser, at samtlige partier - undtagen regeringspartiet Venstre - er klar til et indgreb mod den gammeldags teknologi.

Hurtig indsats for miljøet
SF's energiordfører, Anne Grete Holmsgaard, mener, at det er et indlysende sted at gøre en hurtig indsats, fordi erstatningsteknologien i form af energisparepærer er på plads. Det synspunkt får opbakning fra næsten alle andre partier, inklusive Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Men Venstre sætter hælene i. Klimaordfører Eyvind Vesselbo siger til bladet, at han hverken vil være med til afgifter eller forbud. I stedet må man overveje, om man kan gøre elsparepærer billigere end almindelige glødepærer, mener han.

Sparer 85.000 husstandes strøm
Elsparefonden peger på, at en afgiftsforhøjelse på glødepærer vil være et effektivt skub i den rigtige retning.

Fondens belysningsekspert, Poul Erik Pedersen, vurderer, at samfundet vil opnå en elbesparelse på cirka 300 gigawatt-timer om året, hvis danske husstande fordobler bestanden af elsparepærer. Det svarer til det årlige elforbrug i 85.000 husstande og sparer en anselig mængde CO2.

I Australien har parlamentet besluttet at indføre salgsforbud for gammeldags glødepærer fra 2012. I EU arbejder EU-Kommissionen med nye fælleseuropæiske initiativer, der skal fortrænge glødepæren fra markedet.
"

I følge mine oplysninger så har EU sat et direktiv i gang som vil udfase brugen af glødelamper fra 2009.

Så det er vel kun et spørgsmål om hvornår og hvor hurtigt?

god debat

Morten Jødal:
Ved du, om EU er nået så langt med sit initiativ, at offentligheden kan se noget om det?
Og har du i så fald et link?
Et konkret EU-engagement i sagen var undgået min opmærksomhed.

Under alle omstændigheder vil der være behov for en lang overgangsperiode, hvis glødepærerne skal forsvinde helt.
Som nævnt i den gamle Ingeniørdebat vil jeg hamstre pærer til min PH-standerlampe og til en loftlampe, der er inspireret af PHs lysfordelingsprincip, hvis der bliver udsigt til, at de ikke længere kan købes.
I mit nye hus er et par rum udstyret med indbyggede halogenspots. Hvis de også skal udfases, bliver hamstringsbehovet større ...
(som tidligere nævnt er halogenlamper ca. dobbelt så gode som standardpærer - men altså kun halvt så energieffektive som de hidtil kendte sparepærer; til gengæld kommer den fulde lysstyrke "øjeblikkeligt")

Jeg er i denne sag meget på linie med Eyvind Wesselboe, hvis han ikke bliver overtrumfet af EU, inden vi kan nå at gøre noget i DK.

B Mønnike:
Det bliver spændede at se, hvordan sparepærer virker i vore biler ;D

Det bliver også spændende at se hvor mange tons gamle lamper, der kun kan anvende de gamle pærer, der ,havner på losse pladsen.

Forbud er idioti.  ::) ::) ::)

Begræns forbruget af glødetrådpærer med afgifter, der gør det ufordelagtigt at købe dem.

Der er en række områder, hvor man har brug for en konstant lysgiver, der ikke flimrer så meget som et lystfrør.

Og endeligt skal det ikke glemmes ,at lystofrør er farligt affald når de skal kasseres. Spare pærer er som bekendt lystofrør.

jj-:

--- Citat fra: B Mønnike ---Det bliver spændede at se, hvordan sparepærer virker i vore biler
--- Afslutning på citat ---

-Eller til belysning af fodboldbaner, gader og cykelstier :)
-Spare-pære mangler en kølegrill eller en' indbygget blæser, der kan nedkøle elektronikken, så den bedre kan tåle varmen når den monteres lodret med kolben nederst :)
-Hvis spare-pæren monteres vandret i åben fatning med god ventilation? -Så virker den i en acceptabel tidsrum/levetid :)
Fagfolk advarer mod EU's planer om at udfase glødepærer, før der findes ordentlige alternativer.
Det går både ud over lyskvalitet og energiforbrug.
http://ing.dk/artikel/77512

mvh jj

chrismark:
Hvad koster stearin lys ? Leveret altså ;D

! Mange flere børn.
! Mere giftig røg.

Marek.

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version