Mærsk forurener lige så meget som hele Danmark

[Mikael Boldt]

Læst på Berlingske.dk torsdag d 07 februar 2008:
"
Mærsk forurener lige så meget som hele Danmark

4,5 meter.

Så langt – eller rettere kort – sejler verdens største containerskib Emma Maersk på en enkelt liter olie. Hvert døgn sluger containerkæmpens motorer 200.000 liter tung olie eller lige så meget som en større dansk provinsbys samlede forbrug.

Det viser hidtil mørklagte tal om koncernens energiforbrug, som A.P. Møller - Mærsk i går lagde frem for Berlingske Tidende. Alene fra koncernens 1.000 skibe og aktiviteterne i Nordsøen bliver der udledt lige så meget CO2 som fra resten af Danmark tilsammen – nemlig 40-50 mio. ton om året.

»Vi står over for en kæmpe udfordring på miljøområdet,« erkender A.P. Møller - Mærsks øverste direktør, Nils Smedegaard Andersen.

Udledning fra søfart regnes slet ikke med i Danmarks og andre landes nationale CO2-regnskaber. Og det møder stor kritik, at de enorme mængder CO2 er uden for regeringens rækkevidde.

»Hvis man vil opnå de store effekter på CO2-området, såsom at begrænse temperaturen, er det ikke nok, at vi taler om vindmøller i Danmark. Så er det klart, at vi også skal se på CO2-reduktionsmuligheder i skibstrafikken,« siger forskningspecialist i klima og bæredygtig udvikling ved Risø-DTU, Kirsten Halsnæs.

Som flere andre miljøorganisationer mener Greenpeace, at ansvaret for Mærsks udledning skal placeres. Og gerne i Danmark.

»Selv om en stor del af Mærsk-flåden ikke formelt er hjemmehørende i Danmark, er det i sidste ende Mærsks – og Danmarks – ansvar at begrænse CO2-udledningen,« siger Tarjei Haaland, klimamedarbejder i Greenpeace.

Det var ikke i går muligt at få en kommentar fra klimaminister Connie Hedegaard. Venstres miljøordfører Ejvind Vesselbo er overrasket over omfanget af Mærsks udledning:

»Jeg vidste godt, at tallet nok var stort, men at det er så stort overrasker mig. Det vil påvirke Danmarks CO2-regnskab alvorligt i negativ retning, hvis Mærsk-flåden regnes med. Men det vil være urimeligt, hvis Danmark alene skal bære byrden. Mærsk-skibene sejler jo over hele verden, så det her problem skal løses med en international aftale.«

"

1)
4,5 m/literen ? Skuden har en registret tonnage på 170974 bt = 769 ton-km/literen
Min bil kører 15 km/literen og har en maximum vægt på under 1000 kg  = 15 ton-km/literen
Så måske var det mig der skulle skifte transportmiddel?

2)
Greenpeace ser gerne at ansvaret for udledningen placeres i Danmark. Måske vi skulle bede A.P. om at udflage flåden til Tibet,  Juleøerne, Chad Vi kan jo alligevel ikke købe aflad derfra.

God debat

Mikael Boldt

[HCK]

Hej Mikael,

Nu skal man lige passe på enhederne. Bt er formentlig register tons, hvor en register tons er = 100 ft³.
En mere relevant sammenligning vil være at se på mængden af gods; så kan Emma Mærsk fragte 11.000 TEU (Twenty foot Equivalent Units, d.v.s. 20' containere á 14t - sådan beregner Mærsk kapaciteten), altså 154.000.000 kg, som så skal sammenlignes med hvad ... 80 kg? hvis du kører alene 

Mvh, Christian

[Mikael Boldt]

... som så skal sammenlignes med hvad ... 80 kg? hvis du kører alene 

Hvad regner du mig for! Rigtige mænd vejer over 100 kg (højden snakker vi ikke om) - alt andet er tøsedrenge.

Tak for oplysningen omkring måle enhederne, men forrykker det noget omkring transport omkostningerneved at flytte gods ton - km /liter?
er Mærsk ikke bedre end Mazda?

God debat

Mikael Boldt

[Morten Jødal]

Som løseligt berørt i en tidligere tråd er sagen ret kompliceret.
Regner vi alene pr. ton-km transporteret gods, er skibsfarten klart mere CO₂-økonomisk end samtlige andre transportformer.
Den er dog på anden måde ret forurenende, jfr. denne nyhed fra Ingeniøren:

07-02-08 13:18
Mærsk udleder lige så meget svovldioxid som ni milliarder biler
Skibsflåden hos Mærsk udleder så store mængder svovldioxid, at det svarer til 12 gange klodens samlede antal af personbiler. De høje udledninger skyldes skibenes brug af den meget svovlholdige fuelolie, men der har været filtre til at fjerne svovlen på markedet i 20 år.

At Mærsk ikke gør noget ved dette problem kan ses i sammenhæng med, at den danske andel af international skibsfart er stigende.
Men der er heller ingen andre der gør noget ved sagen, og rensning koster jo penge ...
Der har i en del år været visse krav til skibe, der sejler i USAs territorialfarvand - men selv de skibe, der af den grund har installeret rensning, slår den fra, så snart de er i internationalt farvand 
Det er derfor nok nødvendigt at aktivere en af de (desværre meget svage) internationale organisationer på området - se denne Wikipedia-beskrivelse.

Jeg hører, at begge regeringspartier i Danmark vil tage sagen op, og det er jo fint. Men at gøre det til et rent dansk problem er det glade vanvid! Enten vil Mærsk flage ud, eller også vil andre landes rederier overtage markedet. Skibsfart er i sagens natur næsten 100% international.

[B Mønnike]

Hm

154.000.000 kg last , flyttes 1 km med 222 liter brændstof.
Giver 0,0000001441 gram brændstof per kilo/kilometer

100kg+ Bornholmer flyttes 15 km med en liter brændstof hvilket så giver 0,6 gram per kilo/kilometer

Tænk hvis alle biler i denne verden var lige så økonomiske. Tænk lige over at at skibe er 4166666 så økonomiske som en bil. Det vil sige at der skal 4166666666666666 biler til at lave det samme arbejde som skibsfarten. Hvilket igen vil sige at biler ville svovlforurene 416 gange så meget som skibsfarten for at lave det samme arbejde.  Tal er nogle sjove størrelse

Med hensyn til skibsfarts anvendelse af svær fuel olie, sålænge denne verden ser ud som den gør det, tror jeg ikke der sker noget på den front. Et side problem ved denne olie er at hvis skibsfarten ikke aftager den, så vil den bare blive brændt af i kraftværker i lande
der har et andet syn på forurening.

[Mikael Boldt]

Ja - det er svært at se al den forurening for CO₂

Skal vi tilbage til sejlskibene ?


eller skal vi gøre som Phillias Fogh i Jorden rundt på 80 dage: sejle med træskibe og hugge skibet op mens vi sejler og fodre kedlerne træet?

God debat

Mikael Boldt

[B Mønnike]

Jeg begriber ikke eksperimenter som Beluga med sin drage.
Det er alt for kompliceret. Beluga har jo kun fordel af dragen  i stort set medvindsejlads.

Forsyn istedet skibene med gode gammeldags master og en sletrigning med stag(skonnert rigning) og ansæt en knægt på 16 år, der er skoletræt ,men som  sejler joller .

Han ville kunne udnytte vinden, bedre fra flere retninger.

Bemærk hvor langsomt Beluga forventes at sejle...15 knob...23 km/t

[Morten Jødal]

Bemærk hvor langsomt Beluga forventes at sejle...15 knob...23 km/t

Jamen altså - når skibsfarten ikke forlængst har udkonkurreret alle andre transportformer - og når det hjemme i lille Danmark faktisk går den forkerte vej - så er det da, fordi skibe sejler langsomt!
Måske har du også bemærket, at diverse miljøorganisationer slet ikke kan lide hurtigfærger?
Energiforbruget stiger voldsomt med farten, og især når man overstiger bølgernes udbredelseshastighed - som for overfladevandbølger er så lav, at det gør praktisk talt alle skibe!

Skibstransport er bedre for CO₂-regnskabet end andre transportformer - men duer kun for de aftagere, der kan planlægge og bestille deres varer i god tid!

P.S. Jeg har ikke opgivet på sigt at få gjort noget ved svovlforureningen fra skibsfart. Men opgaven er da sværere end at begrænse forurening fra selv u-lande - fordi de lange transporter netop ikke foregår i et land, som man kan lægge pres på. Så det bliver ikke i morgen!

[HCK]

Hej,

M/S Beluga ankom igår til Guanta, Venezuela, (kig efter Puerto La Cruz på kortet) efter at have afsejlet fra Bremerhaven d. 22.01.08, d.v.s. 16 dage. Den er lastet med vindmøller fremstillet i Esbjerg, og den skal fortsætte til Boston, hvorefter den vender tilbage til Europa.
Artiklen i den venezuelanske avis melder ikke noget om, hvad i alverden den foretager sig her, men måske er det et led i at afprøve effektiviteten ved at udnytte passatvinden.
Farten har da været udmærket; normalt tager det 3 uger fra Göteborg eller Oslo - OK det er også til Puerto Ordaz med strækningen op ad Orinoco floden iberegnet.
Iflg. artiklen forventes en besparelse af brændstof på 10 til 35% på årsbasis.

Mvh, Christian

[BCC]

Skal vi tilbage til sejlskibene ?

Vi skulle vel hellere gå over til dé dér nyere skibe, med master hvorpå der (lodret) er monteret "fly-vinger".

[B Mønnike]

Vinger er gode til at sejle stærkt med lette både ,ved rimelige vindstyker.

Sejl  er billige og lette og kan tages ned i stormvejr.

Råsejl ( fuldrigger)kræver meget mandskab, der skal kunne lide at være i store højder.

Skonnert, vikinge, latiner og Bermudarigninger kan betjenes fra dækket.

[BCC]

Vinger er gode til at sejle stærkt med lette både ,ved rimelige vindstyker.

Sejl  er billige og lette og kan tages ned i stormvejr.

Råsejl ( fuldrigger)kræver meget mandskab, der skal kunne lide at være i store højder.

Skonnert, vikinge, latiner og Bermudarigninger kan betjenes fra dækket.

Jeg tænkte mest på de lodrette "flyvinger", fordi de ikke kræver mandskab (udover det der bruges på en alm. standard-tanker).

Masten skal jo "bare" være drejelig og resten klares stort set med en vejrstation og en computer.

[Morten Jødal]

Skonnert, vikinge, latiner og Bermudarigninger kan betjenes fra dækket.

Ved mit sommerhus er der en strand, som er meget yndet af kitesurfere - som med et stort sejl, der i form meget minder om Belugas, farer frem og tilbage langs kysten.
Jeg skal bestemt ikke gøre mig klog på maritim teknik, men kan konstatere, at kun de absolutte begyndere (og dem er der også en del af, for stedet er også brugt af en surfskole) er nødt til at vandre tilbage langs stranden - de andre kan surfe.
Jeg mener således der er ført eksistensbevis for, at et sejl som Belugas kan give fremdrift i mange forskellige vindretninger. Og hemmeligheden bag valget er vel, at det meste af tiden skal dette sejl slet ikke betjenes, bortset fra at rorgængeren skal korrigere for siceværts kræfter?

[B Mønnike]

"Giv mig et sted at stå på og jeg skal flytte jorden" citat Arkimedes.

Da jeg går udfra at I lige som jeg har fløjet med drager. Så ved I at der er et træk i snoren og dragen befinder sig i vindens retning.

De drager vindsurferne anvender er styrbare  det vil sige at de kan få dragen til at bevæge sig på tværs afvinden.....med visse begrænsninger. For dragen er faktisk en vinge og opfører sig ligesådan.

For stor indfalds vinkel, så staller den og for lille, så trækker den ikke nok.

Flyves den forlangsomt så staller den. Jo hurtigere man kan få dragen til at flyve, jo mindre indfaldsvinkel kan man tillade, for at få det nødvendige træk.

Her er man nok nødt til at vektorisere de kræfter og hastigheder  der er tale om, for at forstå  hele forløbet. For det er nødvendigt at have en komposant der trækker skibet fremad samtidigt med at skibet også bevæger sig fread.

Her er kunsten at sejle en kurs og holde dragen i en vinkel så det bedste træk opnås med den fart der mulig at opnå med ekvipagen.

En vindsurfer ekvipage opnår let en fart på 20 m/sek. Beluga sejler med 6-7meter sek

Da man ikke kan overføre en sideværts kraft til en drage, fra skibet eller omvendt, kan man kun anvende dragen, som en avanceret spiler på kurser ,hvor den fremad rettede komposant er større, end den der trækker skibet sidelæns.

Man kan altså kun anvende dens opdrift direkte og ikke som på sejl og møllevinger anvende den afledede komposant af opdriften

Det er her sejl og mast viser sine fordele. For det er opdriftens projektion på sejlretningen der viser hvor meget af opdriften der kan anvendes til fremdrift.

[Morten Jødal]

De drager vindsurferne anvender er styrbare  det vil sige at de kan få dragen til at bevæge sig på tværs afvinden.....med visse begrænsninger. For dragen er faktisk en vinge og opfører sig ligesådan.

Lad mig lige slå fast, at klassisk windsurfing og kitesurfing slet ikke er det samme. Windsurfing bruger sejl og mast, kitesurfing et langt mindre og lettere bræt - og en (i nogen grad styrbar) drage, der er fæstnet til surferen.
Dansk Wikipedia har en artikel om fænomenet - herunder et tydeligt billede:
http://da.wikipedia.org/wiki/Kitesurfing

Billedet af Beluga viser et flyvingeformet fæste, som formentlig indeholder en eller anden form for styring i stil med kitesurferens "trapez"?
På den baggrund tror jeg ikke (ihvertfald ikke uden større detaljeringsgrad) på udsagnet:

Da man ikke kan overføre en sideværts kraft til en drage, fra skibet eller omvendt, kan man kun anvende dragen, som en avanceret spiler på kurser ,hvor den fremad rettede komposant er større, end den der trækker skibet sidelæns.

I min forståelse kan dragen gøre nytte, blot der er en fremadrettet komposant af trækkraften.

Det er her sejl og mast viser sine fordele. For det er opdriftens projektion på sejlretningen der viser hvor meget af opdriften der kan anvendes til fremdrift.

Jeg er forsåvidt ikke i tvivl om, at klassiske sejl og master ville kunne give større fremdrift. Men det er mit gæt (og det er kun et gæt), at konstruktøren har skønnet/beregnet, at de ekstra fordele i fremdrift ikke ville opveje prisen for det ekstra mandskab til at betjene sejl og rig.