Tommestandarder for træskruer

[Søren Basbøll]

I forbindelse med kalfatring og udskiftning af isforhudningen på min båd får jeg brug for et større antal træskruer, som kunne være 5 x 25 metrisk, men hvordan er tommesystemet bygget op? Af tilfældige grunde får jeg dem fra Edinburg og jeg kan se, at de ikke har dem tykke nok i metrisk, men har nogle der for eksempel kan hedde:

#8 - 1"

Hvad betyder tallet 8 her? Er det en procentdel af længden? Der er tale om moderne cylindriske skruer og ikke de gamle kegleformede.

Og hvad betyder A2? Jeg har lavet pletreparationer under vandlinien med nogle rustfrie skruer hvor etiketten på æsken desværre er faldet af, og der har ikke været antydning af galvanisk tæring efter vist 7 år. Det skulle jo også gerne være sådan med de nye skruer i stor skala.

Hilsen
Søren Basbøll

[efry]

Jeg er ikke helt klar på, hvad for skruer, du refererer til, men måske følgende link kan hjælpe

http://www.ligo.caltech.edu/docs/T/T030118-01.pdf

[Bent Andersen]

For det første skal du regne med at amerikanske og britiske tommestandarder ikke er ens.
Jeg har set amerikanske skruer mindre end 1/4 tomme få et nummer i stedet for størrelsen. Så vidt jeg ved kan du ikke regne dig frem til hvor tykke de er, du skal bruge en tabel.
A2 er rustfast, A4 er rust- og syrefast.

MvH,

Bent.

Edit: fandt dette link:
http://www.instockfasteners.com/Tools/Guidetofastenersizes.ASP

[Søren Basbøll]

Nu er nettet kommet igen efter nogle timers afbrydelse. I første omgang:

Tak for hjælpen, nu skal jeg i første omgang studere de pågældende links.

Det får mig til at tænke på den gang jeg gik med planer om at bygge en flyvemaskine og købte et sæt tegninger - i fod og tommer!

Hilsen
Søren Basbøll
SI-fundamentalist

[harbst]

En amerikansk og en engelsk tomme er præcis lige store. De er begge præcis 0.0254 m og definenet ud fra meteren.

Men derfor kan forskellige lande, brancher og fabrikanter godt have varierende opfattelse af størrelsen af en 1" skrue.

Tænk bare på at 1 " høvlet bræt  ikke måler 1 ".

Af bitter erfaring ved jeg også at  intet mål nogen steder på en 1/2 tomme sprinkler er blot tilnærmelsesvis 1/2 tomme.  For sprinklere er tommeangivelsen et navn og ikke et mål.

Det kan være lige så fjollet med skruer til både.

For tråddiametre opgiver englændere og amerikaner ofte et nummer.
Men det er meget forvirrende at der er flere afvigende nummersystemer for tråddiametre.  Det samme gælder nok for skruediametre. De laves jo af tråd.
Der er mange faldgrupper i de traditionelle engelse og målangivelser, som man tilmed har ændret i de gamle kolonier. 

[B Mønnike]

Tommen er ikke defineret ud fra meteren, men bestemt af et overslag foretaget af C.E Johansson og Henry Ford.

C.E. Johansson der oprindeligt var våbenkontrollant lavede sig nogle meget nøjagtige metriske måleklodser, til kontrol formål af våben. Han tog til Paris for at kontrollere sine klodser mod normalmeteren. Han kunne måle ,at normalmeteren  ikke overalt holdt det samme mål. CE Johansson er stadig verdens nr et i målfastliggelse med måleudstyr

Da der viste sig et behov for Ford, at have ens mål overalt i Fords fabrikker, bad han C.E.Johansson om, at måle den amerikanske tomme.
Det gjorde han og fandt at den målte 25,36 mm(vistnok 25,363mm).
C.E. Johansson gjorde Ford opmærksom på, at dette mål ville fordyre fremstillingen væsentligt. Johasson mente at det var mere fordelagtigt at vælge 25,3 eller 25,4. Henry Ford valgte 25,4 som bekendt.

Måleklodser hedder forøvrigt JOBLOCKS på amerikansk, gæt hvorfor!

[harbst]

Det er jo en udmærket historie, som jeg kun kender i en anden version.

For at englændere og amerikaner kunne fabrikere til fælles våbensystem, måtte man enes om tommens størrelse . det blev så 25,4 mm , fordi alle brugte Johansons måleklodser.
så er vi vel enige om at tommen er defineret ud fra metersystemet.

Jeg havde skrevet et længere indlæg om den sag, men det er forsvundet.

[B Mønnike]

Nej!

[harbst]

Bjarke
Når man definerer en tomme som 25,4 millimeter bliver den da defineret ud fra meteren.

[B Mønnike]

Det er nok en definitionssag.

Når to personer vælger en ting og gør den til en standard indenfor den enes firma ,så er den pågældende ting defineret arbitrært.

At andre så følger denne standard, for at være underleverandører til det pågældende firma, er heller ikke en defineret standard, ud fra meteren.

Hvis 25 mm var valgt som tommens mål, kunne man måske ( i min optik), sige at tommen var defineret metrisk. Det metriske system er decimalt og hvis da ville 40 tommer være lig en meters 100 cm og ikke 101,6 cm

[Søren Basbøll]

Igen tak for de mange svar, der førte vidt omkring. Jeg vidste for eksempel godt at der var mange faldgruber i spørsmålet, ellers ville jeg ikke have haft brug for ekspertisen her, men at der også var mange faldgrupper, var nyt for mig.

Inspireret af dette og en anden tråd, så tror jeg at Harbst engang i tidernes morgen efterlyste noget om forskellen på springe og sprænge. Helt generelt så mener jeg at problemet er at de transitive verber (dem der medfører objekt) har det hårdt i disse tider og afløses af præpositioner. Det betyder at yngre generationer ikke oplever et behov for den præcise skelnen mellem de to slags verber.

sprænge, transitivt, jeg sprænger DET i luften

springe, intransitivt, DET springer i luften

I den første sætning er DET objekt, i den anden subjekt.

Et gyseligt eksempel på  præpositionernes sejr over al indsigt er: "Jeg kommenterede på artiklen". Eller:"Jeg tyggede på bøffen mens jeg tyggede den". Tygge kan være både transitivt og intransitivt, men der er en lille semantisk forskel.
-------------------------
Et lille tillægsspørgsmål:
Kender I en god leverandør af bemeldte træskruer, altså én der har dem og ved hvordan man sender til Grønland? Jeg får et parti fra Skotland men er ikke sikker på at der er nok.

Hilsen
Søren Basbøll

[chrismark]

Søren ?

Springe og Sprænge er 2 forskellige ord, der ikke har noget med hinanden og gøre.

Sprænge = Destruktiv handling
Springe  = En bevægelse

Jeg springer fra nu, da jeg kan sprænge en debat til mudder. Men lad os lade det ligge hvor det er lagt. Jeg lægger mig i seng hvor jeg vil ligge indtil jeg er sprængt fyldt med energi og kan springe langt i morgen uden og sprænge ledbånd.

Marek. 

[B Mønnike]

Sprængfyldt!

og

uden og sprænge ledbånd.

erstattes med " uden at sprænge ledbånd"



Om jeg må be´

[harbst]

Vi er kommet langt væk fra emnet .
Chrismark tager helt fejl. Han er undskyldt for det er svært, og jeg har indtil for et par år siden troet som ham.

Man springer ledbånd, når man gør det på sig selv . 

En bombe springer, men bombemanden sprænger bomber.
Man sprænger en hest.
Det sidste sprænge er et helt andet ord med en anden betydning. 

Det med springe og sprænge er fortsat svært.
Forskellen er om man gør det selv eller ved noget andet.

[chrismark]

Dette har jeg lige diskuteret voldsomt med min nabo !

Jeg gav ham en , og springte min V. hånd.
Han gav mig en og sprængte min H. hånd.

Hvad skal jeg sige på skadestuen? 

Marek. 

Hvis det er svært; prøv Polsk.

Som barn kan jeg huske, en der kom grædende i klassen; Hvor har du slået dig, spurgte lærerinden.

I dørhåntaget. Svarede barnet....