Tommestandarder for træskruer

[harbst]

Din nabo forstår det, bortset fra at ordet springte ikke findes.
springe bøjes stærkt og hedder sprang i datid.

Jeg gav ham en, og sprang min venste hånd.

Der er en tilbøjelighed til på dansk at gå bort fra de stærke bøjninger.

Jeg grov min have, og  han havde keget dem,  skrev Blicher. Det er forældet i dag. Men der er stadig kun springe, sprang og sprunget, som er den eneste rigtige bøjning.


Sprænge bøjes svagt.