ingeniørdebat.dk

Morten får stød ved at røre ved bilen. Andre får stød ved at røre ved radiatoren.
Det er fordi personerne er opladede og rører ved noget jordforbundet.

Man bliver opladet ved at sidde på sine uldne bukser og gnide på betrækket i bilsædet. Det kan give en betragtelig ladning, som bindes af en modsat på indvendig side af bilen.

Når personen stiger ud bliver der lige pludselig et betragtelig ladningsoverskud og man oplever en gnist fra hånden til bilens yderside.
Det kan også forklares bedre med gensidig kapicitans potentialer og mekanisk arbejde med ladningstransport. Men så er jeg alvorlig bange for at blive totalt misforstået.

Jeg har prøvet at ggogle for at finde en ordentlig forklaring på luftfartøjers opladning. Det er fantastisk vås ellers tilsyneladende flykyndige disker op med.
Typisk er det forklaringer med ladninger på et antal tusinde volt.
De er ligeså dårlige som dem med at fåen spænding gennem sig.

Så for mig står det stadig hen i det uvisse hvordan opladnigen sker. Derimod er der så mange beretninger, at der næppe er nogen tvivl om at i hvert fald helikoptere oplades i luften.
 

Kære uffe

Du konstaterer at fly kan blive opladet under flyvningen, og det er der ikke noget nyt i.
Det er noget bævl at måle gnister i kV.
Du, eller din wikipediakilde kan ikke skelne mellem spænding og ladning.
Endnu et eksempel på at man ikke kan stole ubetinget på wikipedia.

Derimod søger vi stadig en forklaring på hvordan flyet bliver opladet.   

Det kaldes luftens gennemslagsfeltstyrke. Den er ved normaltryk 3MV/m.
Luftens ledningsevnen er noget lidt andet. Den hænger sammen med antallet af forskellige ioner, deres bevægelighed, og frie elektroner, som igen er stærkt afhænging af tilstedeværelsen af  makroskopiske partikler, som f.eks røg-aerosoler. 
Cerberus udviklede for ca. 60 år siden en fantastisk følsom røgdetektor baseret på måling af ledningsevnen i luft ioniseret med en radioaktiv isotop.  Den er først i de seneste år blevet afløst af andre principper.   

Paschen er berømt for at have fundet gennemslagsspændinger for forskellige gab.  Hermed menes "gnistgab" af forskellig form, som forskellige kuglediametre og afstande.
Sammenhængene er ikke så indlysende , og i almindelighed gælder at fugtig luft holder lidt bedre end tør. Det er, så vidt jeg husker, fordi vandmolekyler indfanger frie elektroner. Endnu bedre virker SF6, som derfor bruges som gasisolator i højspændingaanlæg. 

Den enste enkle sammenhæng er at gennemslagsspændingen i et ga b er proportionalt med lufttrykket.
Derfor er det ret værdiløst at konstatere et tændrørs funktion i fri luft, når det skal virke vet 10 til 15 bar i cylinderen.