Komposteringstoiletter og lignende

[gerda vilholm]

For nogen tid siden - det var vist før vores debatforum brød ned - var der en debat hvor der var et link til et firma der sælger komposteringstoiletter, forbrændingstoiletter og lignende.
Jeg husker ikke hvem der kom med linket.

Kan nogen huske dette firma og linket?

Venlig hilsen

Gerda

[Mikael Boldt]

Vi har diskuteret muldtoilet i dette forum før:
http://ingeniordebat.dk/index.php?topic=1584.0

og der er en henvisning til en leverandør.

God debat

Mikael Boldt

[gerda vilholm]

Nu har jeg fået en komposteringstoilet (muldjordtoilet).

Det blev det svenske Mulltoa 60
http://mulltoa.se/new_site/produkter/mulltoa/komfort_xl.htm

Dette toilet erstatter et simpelt spandelokum, som tømmes et par gange om ugen.

Komposteringstoilettet kan klare 4 personers daglige brug, og forneden er der en lille skuffe hvor den resulterende kompost samles. Denne skuffe skal tømmes hver anden måned.

Toilettet har intet afløb. Al overskydende vædske fordampes og forsvinder op igennem ventilationsaftrækket.

Jeg kunne godt klare mig med et mindre toilet, men jeg kunne tænke mig at slå et slag for komposteringstoiletter her i vores ikke-kloakerede samfund, og da dette toilet er afprøvet af de svenske miljømyndigheder og godkendt med svanemærket, vil det stå stærkt hvis der bliver tale om brug i offentlige bygninger eller lejeboliger.

Toilettet er tilsluttet elektricitet, idet komposteringsafdelingen holdes opvarmet, og der er et automatisk omrørersystem.
Det ser umiddelvart ud til at elforbruget er ca. 2 Kilowatttimer i døgnet.

Toilettet var nemt at stille op, men da det er meget bredt - 65 cm, kunne det ikke komme ind igennem toiletdøren, så hele dørkarmen måtte tages ud. Nå men toilettet kom ind og skal forhåbentlig ikke ud igen.

Prisen var 6.500 kroner. Det er ret billigt, men også godt hulpet af den lave kurs på svenske kroner for tiden.

Venlig hilsen

Gerda

[Kusco]

Jeg tror nu jeg holder mig til Ifö lidt endnu 

[Morten Jødal]

Det lyder ellers spændende, Gerda!
Min første tanke efter din beskrivelse var, at hvis man satte en solcelle til at levere støm til toilettet, ville det blive 100% økologisk.
Min næste tanke var, at i din omegn ville det nok betyde, at man skulle holde sig vinteren over ...
Men måske er der en udviklingside til eksport? - afrikanske lande med vandmangel? Hvor der jo bor masser af mennesker, der har råd til et toilet, men vandforbruget til et traditionelt Ifö er et stort problem!
Jeg er dog godt klar over, at afstanden nok er lidt for stor til at dit agentur kan udvides til disse markeder. 

[Kusco]

Ser lige der er dukket et link op i højre reklame banner side hvor omtalte princip bruges til hvad jeg bekender som motorvejs toiletter.
Det lyder som en god idé.
Men derhjemme .. Nej.

[Morten Jødal]

Ser lige der er dukket et link op i højre reklame banner side hvor omtalte princip bruges til hvad jeg bekender som motorvejs toiletter.

Er det mon dette link du tænker på, Kusco?
http://www.zenzo.dk/pages.php?sub=toiletter&page=muldtoilet&expandable=2

Det ser ud til at være en lidt simplere konkurrent til Gerdas udgave, men ikke solcellebaseret.
Nej, jeg tror heller ikke ideen vil fænge i velkloakerede danske byer.

[gerda vilholm]

Faktisk begyndte jeg med at overveje et Zenzo/Tara toilet, og jeg kiggede også på Envirolet, men jeg endte med at beslutte mig for Mulltoa, dels fordi det er automatisk, og dels fordi det er afprøvet og miljøgodkendt og hermed har garanti for at kunne klare 4 personers daglige brug.

Jeg har skrevet en artikel om toilettet på min egen hjemmeside:
http://www.neriusaaqbooks.com/wp/2009/03/29/mulltoa-60-komposteringstoilet/

Ideen med Ifö er udmærket, og det er der en del her i byen der har. Men når der ikke er kloakeret skal der installeres opsamlingstank, og hele installationen koster omkring 60.000 kroner, hvortil kommer ugentlig tømning med slam-bil.

Vandforsyningen er ikke noget problem her i byen, men det er det mange andre steder i Grønland.

Mit gamle spandetoilet blev tømt 3 gange om ugen. Nu meddeler jeg at lokumsmanden ikke skal komme oftere. Så er det spændende om jeg kan slippe for at betale for lokumstømningen, som koster 500 kroner i kvartalet.

Venlig hilsen

Gerda

[Kusco]

Kommer lige i tanker om de tidligere Septiktanke næsten alle ejendomme i DK havde engang.
Den kræver ikke nogen energi tilført, dog skal væden ledes fra men det blev klaret af en simpel faskine som jeg husker den.

Mig bekendt sløjfede man dem alle. Enten blev de fyldt op og koblet til kloaknet, eller erstattet med en Trixtank der skal tømmes.

Hvad var det så uheldigt med septiktanke ?
Umiddelbart lyder det meget øko-rigtigt.

[Mikael Boldt]

På miljøstyrelsens hjemmeside kan man finde en gammel (1990) rapport om septik-tanke.

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1990/87-503-8783-9/pdf/87-503-8783-9.pdf

Side 19 forklarer på glimrende vis hvordan en septik-tank fungerer.

Septik tanke skal også tømmes.
Den tank vi havde ved sommerhuset - og som kun havde en køkkenvask tilsluttet blev ikke tømt i 35 år, inden den blev sløjfet, badeværelse blev bygget, og alt tilsluttet offentlig kloak. Jeg er blevet fortalt at kloakmesteren huggede hovedet af en høne og smed den ned i tanken, for få bakterier til forrådnelses-processen inden låget blev lagt på.

God debat

Mikael Boldt

[Morten Jødal]

Kommer lige i tanker om de tidligere Septiktanke [ ... ]
Hvad var det så uheldigt med septiktanke ?
Umiddelbart lyder det meget øko-rigtigt.

Jeg har fortsat en septictank med tilhørende sivebrønd ved mit sommerhus. Den har fungeret upåklageligt siden huset blev opført i 1950 - dog med tømning indimellem. Senest har kommunen krævet tømning af samtlige sommerhusseptictanke hvert andet år.
Min sommerhusvej blev kloakeret sidste år, men der var forinden lavet en jordbundsteknisk undersøgelse af området, og der blev kun krævet tilslutning i de dele af området, hvor nedsivningen er dårlig. Hos mig er den heldigvis god, så jeg sparer indtil videre de ca. 40.000 kr. i tilslutningsafgift og etableringsomkostninger samt den årlige kloakafgift, som ikke er ubetydelig.
Når mit nedsivningsanlæg en dag står af, vil jeg dog overgive mig - for et nyt anlæg vil også koste 40-50.000 kr.

Køkkenvasken er ført til en separat sivebrønd, og det går fint - selv efter at jeg fik installeret opvaskemaskine for 3 år siden. Jeg får slamsugerfirmaet til også at stikke deres slange i denne brønd, når de alligevel kommer til den store tank.

Mig bekendt sløjfede man dem alle.

Da jeg fik opført helårshus i Aalborg i 1972, krævede kommunen også etablering af septictank der, selv om området var kloakeret. Ideen var at reducere mængden af slam til det daværende mekaniske rensningsanlæg. Ca. 10 år senere blev der bygget et moderne tretrins rensningsanlæg, og så ønskede man at behandle slammet centralt, hvorfor samtlige private tanke tilsluttet kloaknettet blev krævet sløjfet.

Der er ikke så få fritliggende landejendomme, der fortsat har septictank. Systemet er miljøvenligt, hvis jordbunden giver god nedsivning, hvis der er god plads, og hvis der ikke er drikkevandsboringer lige i nærheden.