* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1408
  • Flest online idag: 258
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 112
I alt: 112

Forfatter Emne: Minigolf  (Læst 21968 gange)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Minigolf
« Dato: 23, August 2009 - 12:40 »
Jeg har hygget mig med at bygge en fleksibel minigolfbane til mit sommerhus, og det er bestemt en succes.
Grundstammen er en spånplade, savet igennem på langs og derpå forsynet med kanter og understøtning - samt naturligvis et hul i den ene ende. Med disse to banestykker samt diverse hjælpemidler til forhindringer har jeg foreløbig bygget 11 baner, som familien har haft stor fornøjelse af at spille på. Banen stilles op på terrassen efter en papirskitse, og plader og forhindringer flyttes hver gang familien har spillet en bane.
Den seneste tilføjelse er et loop af et gammelt bildæk, som er monteret på et ekstra pladestykke, der sættes imellem de to basisstykker.
Men nu er jeg nået til den bane, der i mere professionelle udgaver meget ofte ikke fungerer: vippen.
Den velkendte ide er en plade, der er vippet, så kuglen godt kan løbe op, men når den så passerer understøtningspunktet, vipper pladen den anden vej, og kuglen passerer i bedste fald forhindringen.
Det for erfarne minigolfspillere ligeledes velkendte problem er, at pladen går for trægt, så kuglen når at løbe tilbage inden pladen vipper.
Derfor nu dette spørgsmål til et teknisk forum: er der særlige ting jeg skal tage hensyn til ved udformning af vippen for at undgå problemet?
Jeg skal for god ordens skyld tilføje, at banedelene opbevares indendørs, når de ikke er i brug - så det problem, der ofte kendetegner de professionelle baner: for stor friktion i efterhånden anløbne lejer, får jeg ikke.
« Senest Redigeret: 23, August 2009 - 12:43 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Minigolf
« Svar #1 Dato: 23, August 2009 - 14:32 »
Problemet er vel friktionen i lejerne. Den kan du minimere ved at lave dem som knive. Kendt fra de almindelige vægte.  Der er næsten ingen gnidning, fordi  bare ligger og vipper på underlaget, uden at skulle glide eller rulle.
I praksis kan du vel bruge et gammelt knivsbkad i en stump vandrør.

For at vippen skal slå hurtigt om, skal inertimomentet også holdes lavt. Byg af lette stive materialer.
En ide kunne være et plast afløbsrør ,savet igennem på langs, hvis man vil kunne se kuglen. Ellers bare et lukket rør hvis en vippe- tunnel vil være attraktiv. Befæstigelse kan være med spænebånd. 

Jørgen Harbst

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Minigolf
« Svar #2 Dato: 23, August 2009 - 15:31 »
Det yder som en sjov ide: 18 hullers minigolf på en enkelt bane til sommerhuset.

hvad med nogle billeder?
du kan evt sende dem til mig så sætter jeg dem på.

God debat

Mikael Boldt
Ha en god dag

Mikael Boldt

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Minigolf
« Svar #3 Dato: 23, August 2009 - 17:05 »
Tak for tippet om knivlejer, harbst. Det lyder oplagt rigtigt, og jeg skal jo ikke passe på, at løsningen er stabil i lange ubevogtede perioder.
Jeg har selv tænkt på, at vippepladen skal være spids: kuglen løber op ad en kort bred ende og videre ud ad en lang tynd spids. Det giver bedre tid inden den ruller tilbage til vippepunktet (men den lange ende forøger selvfølgelig inertimomentet en smule).

Mikael, jeg har i sin tid oprettet mig som bruger af myspace.com alene for at kunne lægge et billede ud på ingeniørdebat, og jeg har netop genfundet min adgangskode, så jeg forsøger selv at klare sagen.

Opskriften på sommerhusminigolf er forøvrigt følgende:
En spånplade 250*120 cm, spaltet på langs, udgør de to halvdele af banen.
Kanter og understøtninger laves af lister med rektangulær profil ca.  80*10 mm. Der skal bruges ca. 12 m ialt Dertil kommer et stykke nålefilt som underlag i startpunktet, et boret hul i den anden ende, og mindst 1 kølle; jeg har købt både en herrekølle og en dame/juniorkølle hos Grindsted Billardfabrik. Dertil naturligvis en golfkugle, der er købt ved vejkanten for 2 kr. (der bor entreprenante drenge i nærheden af landets golfbaner!).
For at kunne variere banerne har jeg skåret 60 cm stykker af sidestøtterne. Disse monteres med dyvler, som er limet fast på stykkerne, men går ind i huller uden lim i spånpladen, enten i siden eller for enden af de to banestykker, alt efter hvordan banerne er samlet.
Endelig bruger jeg ca. 10 mursten som forhindringer og på visse baner, hvor den ene halvdel er skrå, som hævestykker.
Samt 8 plastkiler fra tømmerhandlen til at justere banerne, når terrassen nu ikke er helt vandret.
Det klarede bane 1-10, men til bane 11 hører et midterstykke med loopet, og vippen til bane 12 kommer også på en separat plade.

Jeg vender snart tilbage med et par billeder.
Mvh. Morten Jødal

TommyRump

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Minigolf
« Svar #4 Dato: 23, August 2009 - 22:29 »
Hej,

Sjov idé, vi har netop brugt minigolf under vores opstartsarrangement til FDF. Da det var en enkelt post var banen ikke lavet fleksibel. I kan se et billede af den på denne adresse.
http://www.fdfoverlade.dk/index.php?section=3&page=2&modoption=detail&picture_id=4&cat_id=1

Banen var lavet sådan at man startede med at skyde kuglen igennem et hul, herefter skulle den omkring et hjørne og derefter forbi nogle forhindringer. Det var til stor fornøjelse for børnene :-)

MVH Tommy

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Minigolf
« Svar #5 Dato: 23, August 2009 - 23:22 »
Så forsøger jeg mig med et par billeder af aktiviteten - samt planen for halvdelen af banerne:





« Senest Redigeret: 23, August 2009 - 23:31 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Minigolf
« Svar #6 Dato: 23, August 2009 - 23:36 »
Tjah, det ser ud til, at jeg har gjort noget galt, for billederne bliver vist ikke vist?
Jeg ved ikke om jeg har glemt at sætte tilladelserne rigtigt på Myspace?
Mikael, du har anbefalet sitet som billedlager, kan du foreslå en forklaring (eller en anden løsning)?
Mvh. Morten Jødal

TommyRump

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Minigolf
« Svar #7 Dato: 24, August 2009 - 00:15 »
Så vil jeg da lige forsøge mig.



MVH Tommy

TommyRump

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Minigolf
« Svar #8 Dato: 24, August 2009 - 00:22 »
Hej Morten,

Jeg har lige kigget HTML for siden igennem og har fundet bla. dette link. http://viewmorepics.myspace.com/index.cfm?fuseaction-viewImage&friendID=262520334&albumID=245060&imageID=20088424

Hvis jeg følger det bliver jeg dirigeret direkte til forsiden af myspace, så der må være noget galt med rettighederne til at se billederne.
Desuden er de links du har benyttet ikke direkte til billederne, men til den side der viser billederne. Du skal have fat i den direkte adresse til billedefilen. Jeg har brugt denne adresse til at indsætte billedet i min testbesked.
http://www.fdfoverlade.dk/starnet/media/gallery/Opstart/DSC01235.JPG

MVH Tommy

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Minigolf
« Svar #9 Dato: 24, August 2009 - 16:52 »
Jeg har lige modtaget følgende billeder fra Morten Jødal:





Ha en god dag

Mikael Boldt

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk