Frostsikring af oliefyr

[Mikker]

Hej. Mit oliefyr står ude i udhuset og jeg tænker på at fylde noget kølervæske i rørene så fyret ikke sprænges hvis vi f.eks er på ferie og der opstår strømsvigt. Kan jeg bare bruge kølervæske til bil? Nogle der har et gæt på hvor mange litter vand der er i et anlæg? Alm 1½ plans parcelhus på 175 m2, ½" rør 10 plade radiatorer?

[SuperClaus]

Mit bud er at ca. 50L glycol blandet i dit anlæg, giver dig en fin frostsikring til danske forhold - men køb gerne en måler, så du kan måle efter, ca. 1 gang om året.

[Morten Jødal]

Nu ved jeg jo ikke, hvor længe ad gangen du tager på ferie, og jeg kender heller ikke volumen af dit varmeanlæg, men frostikring ned til -10° burde være rigeligt. Alt andet er overkill.
Der er den ekstra fidus i at have lidt frostvæske i, at begyndende frysning kommer som grødis i stedet for faste klumper, så isen burde kunne bevæge sig hen til ekspansionsbeholderen i det uheldige tilfælde.
Endelig er frostvæske til biler gerne tilsat et korrosionshæmmende middel, så dine radiaorer bør i pribncippet holde længere emd frostvæske i systemet.

[B Mønnike]

Se her således gør campingfolket



http://www.campingferie.dk/2004Design/forumThread.asp?postGuid=307874

[Morten Jødal]

Den lange debattråd i campingforumet er meget underholdende, men den indeholder en masse sludder om farver og giftighed - GLEM det!
Jeg prøver med en kort opsummering.

Der er to slags frostvæske i almindelig brug, nemlig ethylenglykol, som er moderat giftig og billigst, og propylenglykol, som er ugiftig, dyrere, men til gengæld skal bruges i mindre mængder. Besparelsen i mængde modsvarer dog ikke merprisen.
Begge er lette at skaffe, da de bruges i bilkølere.

Fabrikanterne farvekoder typerne forskelligt, så de ikke kan forveksles (de rene kemikalier er begge næsten farveløse væsker) - men desværre er der ikke enighed om koden, så hvis man skifter fabrikat, kan man ikke regne med farven.
Hvis man vil lave massefyldekontrol af sin blanding, er det ikke nogen god ide at blande typerne, men ellers er det ligegyldigt.

Der findes intet bedre medium til varmetransport end rent vand, så det er en fordel at bruge propylenglykol, fordi dette stof skal iblandes i mindre mængde og derfor skader varmetransporten mindre.
Da enhver iblanding er af det onde i forhold til normal brug, skal du stille dig spørgsmålet: "Hvor koldt mener jeg der kan nå at blive inde i mit skur mens jeg er bortrejst?" og så frostsikre til den temperatur og ikke lavere. Der er sikkert en anvisning på dunken.

[Mikker]

Mange tak for svarene, jeg vil fylde 10 litter propylen-glykol i anlægget og så kan jeg jo teste efter et par dage. Min vurdering er også at ned til minus 5-10 graders frost er rigeligt, ellers må jeg jo bare ha en til at kikke forbi.

[harbst]

Testen er ikke så nem som bilfolket tror. netop fordi testen kun virker med den væske, som den er kalibreret til.

Jeg har været ude for en bilmand som mente at selv sprinlervæskens frysepunkt kunne aflæses med et instrument , som virker ved optisk brydningsindeks at etylenglykol-vand blanding.


Trty ved at komme lidt i en flaske og i fryseren.  Såt så termometer i medens det tør på værkstedsbordet under jævnlig omrysten.
Når de sidste iskrystaller forsvinder kan du aflæse frysepunktet.

[Morten Jødal]

Idag har jeg været ude at købe frostvæske - fordi jeg skal vinterlukke mit sommerhus, og så er en sjat frostvæske i opvaskemaskinens afløb og i vandlåsene en god sikkerhed for, at jeg uden problemer kan åbne det igen til foråret.
Jeg købte væsken i brugsen, og den var mærket "Kølervæske", men på varedeklarationen stod 1,2-ethandiol.
Dette er det korrekte kemiske navn for ethylenglycol, men jeg troede ikke det blev brugt på varer, der sælges i almindelige butikker.
Til orientering var væsken farvet blå, hvilket er det mest almindelige for denne billige type.
Propylenglycol ("den grønne", hvis man vælger de mest almindelige fabrikater) hedder 1,2-propandiol (det er den ugiftige).
Glem begyndelsen og slutningen - den afgørende forskel er "ethan" eller "propan" i midten.

Til almindelig orientering er trivialnavnene afledt af græsk "glycos", der betyder "sød smag", og det har begge de to stoffer. Vi genkender navnet i glycerol ("glycerin"), der også smager sødt (og er helt ugiftig!) og i glycose (druesukker).

[harbst]

Så har vi igen et kemikalie me en stribe navne, som folk ikke kan finde rundt i.

Hvis vi en dag trænger til en god og langbar meningsudveksing, kan vi bare starte med frostvæskefarveblandingernes navne. Der er rigeligt at tage af.

[Morten Jødal]

Tjah, det kan du jo mene, harbst.
Jeg mener dog snarere, at det egentlige problem er, at man bruger forskellige navne om det samme stof, og det er vel faktisk ret fornuftigt af fabrikanten at benytte det navn, der er generelt anerkendt i faget?
Det er ikke sværere at kende forskel på "ethan" og "propan" end på "ethylen" og propylen".
Og den almindelige forbruger, der ikke kan finde ud af kemikalienavne, men bare skal have efterfyldt sin bilkøler, kan finde det vigtigste med store bogstaver på etiketten:

KØLERVÆSKE

Det andet navn skal man lede lidt efter.