* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1408
  • Flest online idag: 36
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 26
I alt: 26

Forfatter Emne: Raketkraft  (Læst 26433 gange)

viborg

  • Gæst
Raketkraft
« Dato: 20, Januar 2010 - 19:11 »
Når der i pressen omtales jetmotorer eller raketter, bliver det ind imellem fremført, at den yder xxx HK.
Da en raket hverken har omdrejningstal eller drejningsmoment, hvordan kan man så angive ydelsen i HK ?
Beregner man den kinetiske energi i de udstrømmende forbrændingsprodukter ??
eller ??
Mvh. KnudG

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Raketkraft
« Svar #1 Dato: 20, Januar 2010 - 19:43 »

Husk lige at ydelsen opgivet ved et antal hestekræfter på trods af navnet ikke er en kraft, men en effekt. 1 hk = 36 W

Det må da være ret let. Ved en given hastighed kan den give fartøjet  en vis acceleration, der kan måles og  med Newton 2. kan omregnes til en kraft, når man kender massen. Effekten er så kraften gange hastigheden. Omregning til hestekræfter er trivielt.  
Når man opgiver et tal, er det formentlig ved den optimale hastighed.

Der behøver ikke at være nogen roterende dele for at en motor kan yde en vis effekt.
« Senest Redigeret: 20, Januar 2010 - 19:54 af harbst »
Jørgen Harbst

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Raketkraft
« Svar #2 Dato: 20, Januar 2010 - 19:57 »
Når der i pressen omtales jetmotorer eller raketter, bliver det ind imellem fremført, at den yder xxx HK.
Da en raket hverken har omdrejningstal eller drejningsmoment, hvordan kan man så angive ydelsen i HK ?
Beregner man den kinetiske energi i de udstrømmende forbrændingsprodukter ??
eller ??
Mvh. KnudG

Ja. den eneste måde man kan skønne ydelsen på, er at måle brændstofforbruget/tidsenhed og forudsætte en given virkningsgrad. I hestekraftmålinger indgår et afstandselement/tidsenhed og hvis raketten eller jetmotoren ikke flytter sig, kan man ikke måle andet end trækkraften.Det er også fint nok for raketmotorer, men for jetmotorer varierer trækkraften med luftens iltindhold, lufttryk og hastighed (og faktisk også ret meget af luftfugtigheden!). Der bliver man altså nødt til at bruge empiriske formler, hvis man vil angive effekten i hestekrafter.

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Raketkraft
« Svar #3 Dato: 20, Januar 2010 - 20:14 »

.... 1 hk = 36 W



Øhh .. er 1 hk ikke 735W  ::)

Jeg ser ofte jetmotorers ydelse beskrevet i tons, forstået som den kraft den trykker med (-skubber om man vil).
« Senest Redigeret: 20, Januar 2010 - 20:16 af Kusco »

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Raketkraft
« Svar #4 Dato: 20, Januar 2010 - 20:49 »

.... 1 hk = 36 W



Øhh .. er 1 hk ikke 735W  ::)

Jeg ser ofte jetmotorers ydelse beskrevet i tons, forstået som den kraft den trykker med (-skubber om man vil).

736 watt svjh! ;-)

"Ton" er en masseenhed! I dag er det newton (N) der gælder, men hvis man vil begå sig i det gamle, er kraftenheden pond (p). tyndgekraften på masseenheden 1 g er1 p, og for 1 ton er den 1 megapond (Mp)!

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Raketkraft
« Svar #5 Dato: 20, Januar 2010 - 21:28 »
Helt præcist er

1 HK = 735,499 W

Enheden er næsten - men ikke helt - det samme som 1 HP (Horse Power)

1 HP = = 550 ft*lb/s = 745,700 W
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Raketkraft
« Svar #6 Dato: 20, Januar 2010 - 21:38 »
Nej oprindeligt regnede man med dyn og tekma når man var i flyveverdenen, med mindre det var opdrifts Cl og modstands formlerne Cd de såkaldte Bernouillis ligninger man rodede med 1/2x ro x V2 x Areal  x K hvor resultatet var et antal Newton.

1 N =  105 DYN
og
1 tekma = 9,807 kg (teknisk masse)
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Raketkraft
« Svar #7 Dato: 21, Januar 2010 - 11:19 »
Der skulle ikke stå 36 W men 736 W.

Der sker mærkelige ting under redigeringen af teksten her til ingeniørdebatten. Ofte forsvinder tegn eller hele teksten forsvinder, når man forsøger at sætte en ind.
Jeg ved at jeg laverr fejlslag og sjuskefejl, men det er ikke hele forklaringen.
Er der andre som oplever noget lignende.
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Raketkraft
« Svar #8 Dato: 21, Januar 2010 - 14:18 »
Der sker mærkelige ting under redigeringen af teksten her til ingeniørdebatten.

For et par år siden ville jeg have givet dig ubetinget ret, men i lang tid har jeg ikke set andre fejl end dem, jeg selv er ansvarlig for.
Jo, så sker det af og til, at jeg pludselig hopper til "Forrige skærmbillede"  i browseren, og så kan jeg risikere at skrivefeltet står blankt, når jeg blader frem igen.
Men den fejl skyldes min mus, der har et par ekstra "bladre"-knapper på siden, og dem kommer jeg indimellem til at trykke på ved en fejl (aldrig med vilje!).
Men det er heller ikke Ingeniørdebats skyld!

Jeg laver også mange slagfejl, men er MEGET glad for knappen "Forhåndsvisning".

Off-topic: Til mine to computere har jeg to optiske trådløse mus. Den ældste er af mærket Logitec og virker fremragende. Kun skal den have nyt batteri ca. hvert halve år. Men sensorenheden, der forbindes til maskinen (muse- og tastaturstik) er lidt klodset.
Den nyere, af mærket Ace, har en lille fiks sensor til et usb-stik. Men selve musen har - udover de overflødige og irriterende ekstraknapper - den fejl, at den sluger batterier på rekordtid. Jeg er gået over til genopladelige, som jeg må bytte ud hver eller hveranden uge.
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Raketkraft
« Svar #9 Dato: 21, Januar 2010 - 17:07 »
Jeg havde også kommenteret dyn , tekma og Newton roderiet, med enheder fra tre forskellige sytemer.  Den del er også forsvundet fra mit indlæg.
Jørgen Harbst

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Raketkraft
« Svar #10 Dato: 21, Januar 2010 - 17:25 »
Nej oprindeligt regnede man med dyn og tekma når man var i flyveverdenen, med mindre det var opdrifts Cl og modstands formlerne Cd de såkaldte Bernouillis ligninger man rodede med 1/2x ro x V2 x Areal  x K hvor resultatet var et antal Newton.

1 N =  105 DYN
og
1 tekma = 9,807 kg (teknisk masse)

Jeg ved godt at disse enheder findes, Bjarke, men jeg må også sige at den enhed der var altdominerede i 40'erne og 50'erne i populærvidenskabelige medier var kp (ofte det forvrøvlede kg!), men aldrig tekma eller dyn!

Humlen i det hele er jo dog at en rakets trækkraft kan måles præcist stationært, mens jetmotorens (reaktionsmotoren, som den oprindeligt blev benævnt!) stationære effektmålinger ikke har så meget med den faktiske effekt i det lufttryk, temperatur, luftfugtighed og luftfartøjets hastighed, at gøre!

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Raketkraft
« Svar #11 Dato: 21, Januar 2010 - 17:38 »
Citér
tyndgekraften på masseenheden 1 g er1 p

Det gælder kun i Paris. Her er den lidt større.
Jørgen Harbst

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Raketkraft
« Svar #12 Dato: 21, Januar 2010 - 20:01 »
Citér
tyndgekraften på masseenheden 1 g er1 p

Det gælder kun i Paris. Her er den lidt større.

Jo, men det er vel det der gør at man kan diskutere om en hk bør afkortes til 736 eller 735 watt?

Som ingeniørstuderende (i Sverige) i begyndelsen af 1960'erne skulle vi bruge 736 watt for 1 hk.

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Raketkraft
« Svar #13 Dato: 22, Januar 2010 - 00:02 »
Som ingeniørstuderende (i Sverige) i begyndelsen af 1960'erne skulle vi bruge 736 watt for 1 hk.

Uden at have studeret historikken meget dybt mener jeg nu, at man ved enhedsomregninger altid har brugt tyngdeaccelerationen på "normalstedet" ved Paris som udgangspunkt.
Jeg tror snarere humlen ligger i, at man har målt g mere og mere nøjagtigt, og at resultatet ligger tæt på grænsen for, om der skal rundes op eller ned.
Da jeg gik i gymnasiet, var g = 9,81 m/s2 (det er den stadig i gymnasiet).
På universitetet var den 9,807 m/s2
Og den seneste nøjagtige værdi jeg har, er 9,80665 m/s2
Ved denne værdi er i min databog anført "definition", hvilket jo tyder på, at man på et tidspunkt har fået for store problemer med vekslende måleholds lidt afvigende resultater og lagt sig fast på den værdi, der skal bruges ved omregninger. Hvilket betyder, at endnu en af de oprindelige standarder er blevat afløst af en fast definition.
Så vidt jeg ved, er nu kun normalkilogramloddet fortsat grundlag for masseenheden.
Alle andre er blevet afløst af noget, der fortsat vil eksistere, selv om Jorden går under og kun en enkelt fysiker overlever.
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Raketkraft
« Svar #14 Dato: 22, Januar 2010 - 09:36 »
Det er korrekt Morten at g sættes lig 9,81 i gymnasiet....og alligevel min fysiklærer, salig Vagn Hylling Christensen(en af de tre berømte superlektorer fra først i 1960erne) sagde og mente at i overslagskontrollen med hovedregning, anvendte man g=10, for så villle der ikke ske ulykker, da konstruktionerne ville blive passende overdimensionerede ;D
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk