* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1408
  • Flest online idag: 37
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 18
I alt: 18

Forfatter Emne: Nem-id - igen  (Læst 11779 gange)

gerda vilholm

  • Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 456
    • Vis profil
    • http://www.neriusaaqbooks.com
Nem-id - igen
« Dato: 12, Februar 2011 - 21:46 »
For to dage siden kunne jeg pludselig ikke længere logge ind på min webbank.
når jeg ville logge ind, begyndte nem-id feltet at loade, men i firefox endte det med et sort  felt.
Jeg forsøgte med explorer, med det resultat at nemid feltet begyndte at loade, men da der stod 60% loaded, gik den i stå.
Jeg forsøgte på to forskellige computere, med xp og windowa 7, men hver gang med samme resultat.

Så forsøgte jeg at logge ind på  nemid.nu   samme resultat, men jeg kunne se et telefonnummer, som man desværre ikke kan tilringe fra Grønland.
Derimod kunne jeg sende en besked til nemid, hvilket jeg gjorde, og kort tid efter modtog jeg en besked på mail:

citat:
Kære Gerda Vilholm

Tak for din henvendelse.

Der er ikke nogen problemer med driften af NemID i øjeblikket, der er dog nogen få brugere der har fået problemer efter en opdatering af NemID d. 09/02. Går overførslen i stå ved 3%?

Hvis det ikke er tilfældet, kan du starte med at følge følgende vejledninger:

Bemærk, at NemID ikke understøtter alpha eller beta versioner af diverse browsere. Er dette dit tilfælde, så må jeg bede dig om at benytte en færdigudviklet browserversion såsom Internet Explorer 7.0/8.0 eller Firefox 3.6.

Hvis du kan se dele af NemID-boksen men f.eks. ikke har mulighed for at skrive i den, eller NemID-boksen bare er helt grå, så følg venligst denne vejledning:

1. Klik på start -> Kontrolpanel. Åbn Java's Kontrolpanel ved at dobbelt-klikke på "Java"-ikonet.
2. Gå til "Java" fanebladet.
3. Under "Java Applet Runtime Settings", klik på "View".
4. Under "Java Runtime Parameters", tilføj "-Dsun.java2d.d3d=false". Afslut med, at trykke ENTER.
5. Klik først OK, så Apply, og OK igen.
6. Luk Java control panel og gå derefter ind på den side hvorpå du forsøgte at aktivere dit NemID.

Nu burde du kunne se Java-appletten korrekt og skrive i den.

Hvis du derimod slet ikke kan se NemID-boksen, så forsøg dig med at nulstille din browser.

Browseren er det program du benytter til at gå på internettet med.

Følg derfor venligst denne vejledning:

Internet Explorer 7/8:
1. Åbn Internet Explorer
2. Det er vigtigt at du kun har ét internetvindue åbent.
3. Vælg "Funktioner/Tools" oppe i højre hjørne
4. Vælg "Internet indstillinger/Internet Options"
5. Gå over på Fanebladet "Avanceret/Advanced"
6. Tryk på "Nulstil/Reset"
7. Hvis du har mulighed for at sætte flueben i "Slet personlige indstillinger/Delete Personal settings", bedes du gøre dette
8. Tryk på "Nulstil/Reset".

Bemærk at dette fjerner både din oversigt over de websteder du har besøgt, cookies, midlertidige internetfiler, formulardata og nulstiller dine sikkerhedsindstillinger.
Du mister ikke oplysninger om dine Bogmærker eller favoritter.

Firefox:
1. Åbn Start og vælg "Alle Programmer"
2. Find folderen "Mozilla Firefox"
3. Vælg "Mozilla Firefox (Safe Mode)
4. Sørg for at sæt flueben i, at Firefox skal nulstille alle brugerindstillinger til fabriksindstillinger.
5. Udfør ændringerne og genstart Firefox.

Afhjælper dette problemet? Hvis ikke, kan det have en positiv effekt at afinstallere Java for dernæst at installere den nyeste version.
Du afinstallerer Java ved at gøre følgende:

1. Gå ind i dit "Kontrol Panel"
2. Vælg Tilføj/Fjern Programmer
3. Find alt angivet med navnet "Java(TM)" og tryk på Fjern
4. Følg instruktionerne på skærmen.
5. Genstart din computer.

Dernæst skal du geninstallere Java ved at besøge www.java.com og trykke "Free Java Download". Følg hernæst instruktionerne.

Afhjalp dette problemet? Hvis ikke, så prøv følgende:

1. Gå ind i dit "Kontrol Panel"
2. Sørg for at ikonerne vises som "Klassisk visning" på Windows Vista, eller at du har valgt "Vis efter Store/Små ikoner" på Windows 7.
3. Find ikonet "Java" og dobbeltklik på det
4. Under "Temporary Internet Files" skal du vælge "Settings"
5. Vælg "Delete Files" og sørg for at der både er flueben i "Applications and Applets" og "Trace and Log Files" og tryk OK.
6. Tryk hernæst "Restore Defaults". Genstart hernæst computeren.

Hvis ovenstående metoder ikke afhjælper problemet, vil jeg bede dig om at skrive ind igen.

Du er også altid velkommen til at ringe til vores Servicedesk på telefon 80 30 70 50 alle hverdage mellem 08.30-20, og weekend 10-16.
Hjælp os med at forbedre vores support. Dette gøres nemt ved at du svarer på et spørgsmål på følgende link

Venlig hilsen

David Thomsen

Citat slut

jeg fulgte vejledningen og efter den første vejledning hvor jeg skulle gå ind i java og tilføje noget, lykkedes det.


Alligevel synes jeg at det er for dårligt at nemid mener at det er OK at man laver en ændring der udelukker en stor del af kunderne, hvorefter man mener at kunderne selv må finde ud af at gå ind i computerens dybere funktioner og indsætte en funktion i java der kan få nemid til at fungere.
Mine bekendte her i Tasiilaq har endnu ikke fundet løsningen.

Lad og smide nemid på skraldepladsen!

Venlig hilsen    Gerda
Venlig hilsen

Gerda

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Nem-id - igen
« Svar #1 Dato: 12, Februar 2011 - 23:37 »
Tidligere idag meldte min Java, at der lå en opdatering, som jeg så installerede.
Måske derfor loadede min NemID har til aften, da jeg ville tjekke efter din rædsomme melding, uden problemer. ;D
Men Nordjyllands Radio havde i morges et indslag om, at Frederikshavns kommune holdt kurser for ældre i at oprette NemID.
Et vældig godt initiativ - men efter de brudstykker af dialogen mellem instruktør og brugere, der kom med i indslaget, var det MEGET langt til at kunne gå ind i Java og tilføje en linie kode!
Så NemID er markdedsført under falsk navn! Måske en sag for Forbrugerombudsmanden?
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Nem-id - igen
« Svar #2 Dato: 13, Februar 2011 - 10:38 »
Jeg er af den opfattelse at besparelser i det offentlige regi ved hjælp af IT løsninger næppe er mulig.

For hvergang en ny lov træder ikraft skal alle de programmer og hjemmesider man har været vandt til at betjene sig af ændres ofte med stort besvær for brugerne.

IT kræver også personale der der kan servicere IT udstyr og programmel. Ofte er der brug for udefra kommende konsulenter. Disse konsulenter er nogle ret dyre drenge at hente hjælp hos, foruden at de firmaer der leverer programmer og hardware også kender deres priser.

Desuden sker der ofte det at de omtalte ændringer utilsigtet bringer uorden internt i de offentlige institutters arbejdsgange til stor forvirring for de ansatte hver gang.

Det mest tragikomiske af den slags, oplevede jeg i firmaet Eskofot, hvor lager-styre-programmet ikke kunne håndtere priser på over 100000 $. Når det nåede til det omtalte beløb, startede det forfra fra nul.
Så skete der det ,at vi kom til at fremstille et grafisk billedbehandlingssystem  der kostede 171000$. Vor direktør(og ejer) sidder i udlandet og forhandler salgspriser, ringer hjem og spørger om vor pris og får oplyst 71000$. Kunden var begejstret og købte 200 anlæg. Det blev et tab på 150 milloner kr. for Eskofot før end nogen opdagede det.

Jeg ved at der findes lignende tilfælde i det offentlige, startende med Chr. Rovsings fejltagelser. Specielt går det galt med de store systemer man vil have til at kunne omfatte alt.
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk