efter 5 år får Ingeniørdebat.dk nu en ansigtsløftning
Tanken om at den langsømt øger hastighed og så kvantespringer er helt forfejlet.
Så jo, uanset om man kan lide det eller ej, et eller andet sted akkumuleres der noget som man må kalde energi, når elektronerne skifter baner (kvantetilstand)! Om det altid er i "spinnet" er jeg ikke sikker på; det kan jo også være et resulterende "tryk" fra omgivende molekyler!
Derimod kan jeg slet ikke følge John i følgende:Citat fra: John Larsson efter 18, November 2012 - 20:38Så jo, uanset om man kan lide det eller ej, et eller andet sted akkumuleres der noget som man må kalde energi, når elektronerne skifter baner (kvantetilstand)! Om det altid er i "spinnet" er jeg ikke sikker på; det kan jo også være et resulterende "tryk" fra omgivende molekyler!Stabilitet og energi er to helt forskellige ting - jfr. at der også i klassisk mekanik kan være stabil eller ustabil ligevægt med samme potentielle energi tilknyttet to forskellige systemer.Hvad der derimod sker ved et elektronspring er, at potentiel energi omdsnnes til kinetisk energi (i princippet det samme, som når et ustabilt tårn af byggeklodser dratter sammen). Der er bare i kvantemekanikken strengere regler for, hvor klodserne "har lov til" at falde hen, og der er ikke noget energi"tab" - hvad der i klassisk mekanik betyder omdannelse af andre energiformer til varmeenergi.Men når der udsendes en foton fra et atom, så mister dette atom energi. Den overføres til fotonen, som"svinger" det gør atomet ikke.
lige som selv lommeuld kommer af et eller andet, så har et skift i energitilstanden altid en årsag; det er vel det Anders prøver på at sige?
Den strengeste fortolkning (som bl.a. tager det berømte Aspect-eksperiment til indtægt) fornægter fuldstændig ideen om årsag og virkning. Det er udelukkende tilfældigheder, der afgør om der sker et skift i energitilstanden.
Det er fint at kunne beskrive virkeligheden matematisk, men man skal passe på med at "forske" i de matematiske beskrivelser af virkeligheden og den vej gøre opdagelser i virkeligheden!
Jeg er emotionelt meget enig med dig, John.Men i dette tilfælde er der faktisk ikke kun tale om virkelighedsfjern matematik, men om noget der kan testes eksperimentelt.Kort fortalt går Aspect-eksperimentet ud på, at to partikler med spin udsendes fra et atom ved samme begivenhed, hvorefter deres respektive spin senere registreres uafhængigt af hinanden på afstande, der vil få kommunikation mellem dem til at overstige lyshastigheden. Ikke desto mindre opfører deres spinretninger sig helt efter kvantemekanikkens regler - hvad der ikke burde være muligt i et rent årsag-virkningsforhold.Jfr. beregninger af fysikeren John Bell, som i et eksperiment af denne type forudsagde en overensstemmelse i spinretning på 2/3, hvor den rene kvantemekanik forudsiger 50%.Aspects eksperiment viste 50%.
Det er kun hvis de tages til indtægt for at ændringer i et atoms energitilstand ikke har en ydre årsag jeg protesterer!