Henkogning i mikrobølgeovnen.

[John Larsson]

Det er ikke altid at vi får brugt et helt glas syltetøj eller anden henkogt frugt i sukkerlage. For at restindholdet ikke skal mugne, varmer jeg det forsigtig op i mikroen og så bliver det henkogt igen! Der er et par ting man skal tænke på. Låget af metal må ikke være på under hele opvarmningen. Først varmer man op uden låg 1-4 minutter. Fordelen ved at bruge mikroen er at den ikke varmer så meget nederst i glasset, der hvor restindholdet stadig er sterilt. Man varmer så længe at det øverste af restindholdet kommer rigeligt over pastøriseringsstemperaturen. Låget er jo af metal og det bliver for varmt under denne opvarmning af restindholdet. Der sidder jo en lille tynd plast- eller gummipakning i kanten af låget og den dekomponerer hvis låget bliver for varmt. Når restindholdet har fået den rette temperatur (jeg mærker bare med hånden på ydersiden af glaskrukken), lægger man låget løst på og giver det hele yderligere ca. 30 sekunder, hvorefter man skynder sig og skruer låget rigtig på. Når der er gået lidt tid og indholdet er kølnet lidt af, kan man høre konserveringsklikket fra låget, og så har man sin nye konserves.

Ved større hjemmeproduktioner med fyldte glas, vil jeg stadig koge i vandbad etc., men den her metode kan i hvert fald forlænge livet på en syltetøjsrest betragteligt!

[Mikael Boldt]

Jeg husker min mor smed en skvat alkohol ned i henkogningsglasset, satte ild til, og når flammerne var på sit højeste blev låget skruet på igen. - Ikke noget med at varme hele indholdet op.

[B Mønnike]

Man køber da syltetøj i mængder efter behov.

Jeg spiser sjældent syltetøj, men det indgår som fast ingrediens i min kones morgenmad.
Syltetøjet er 400gram solbærsyltetøj fra Netto.

Jeg kan ikke mindes, selv den gang jeg som barn spiste syltetøj, at have set mug i et glas.

Jeg spurgte lige min kone. Hun havde heller ikke set det.....men pointerede at det appelsin syltøj som jeg af og til får lyst til, smides ud, hvis jeg er alt for længe om, at få det spist.

[Mikael Boldt]

Købe syltetøj og marmelade det kan stå i køkkenskabet i måneder uden at der sker noget.

For mig drejer dette sig kun om hjemmelavet henkogt frugt, syltetøj og marmelade.

Har i øvrigt lige taget hul på de råsyltede svesker - de behøver heller ingen special-behandling da sukker koncentrationen er så høj at der ikke sker noget heller.

[Morten Jødal]

Jfr. Mikaels svar, så er problemet ikke så stort med købt syltetøj - af to grunde:
1. Der er næsten altid konserveringsmiddel i - og hvis man ikke er fundamentalistisk økolog eller specifikt allergisk overfor natriumbenzoat (hvad yderst få mennesker er!), så er det glimrende. Stoffet blev tidligere produceret af mandler, så det er faktisk et naturprodukt.
2. Hvis sukkerindholdet er højt nok, kan ingen mikroorganismer trives. Og sukker er billigt! Langt billigere end frugt. Så det sparer ingen fabrikanter på.

Mit hjemmelavede syltetøj har højere frugtindhold og mindre sukker. Så da jeg nok er økologisk minded, men ikke fundamentalist, sørger jeg altid for at tilsætte konserveringsmiddel (Atamon, som er natriumbenzoat). Det holder sig da i adskillige måneder i et almindelig køkkenskab.

De lidt sartere ting får lov at stå i køleskab, og når man dertil føjer "kemikerhygiejne": ALTID rene skeer, og ALDRIG sætte samme ske i to forskellige krukker, har jeg kun yderst sjældent set mug.

John Larssons henkogningsmetode er helt sikkert fin, men den kan ikke forhindre Bjarkes kone i at kassere "for gammel" appelsinmarmelade. Det eneste der kan ske med købt appelsinmarmelade er nemlig, at den oxiderer på grund af kontakt med luft. Og en "nyhenkogning" forhindrer ikke, at der står et frisk luftvolumen over det halvtomme glas; så oxidationen fortsætter - kun lidt formindsket - efter behandlingen. Men mikrobiologisk rent skal det nok blive.

Forøvrigt er marmelade en af de ting, hvor "sidste holdbarhedsdato" kun er til gavn for fabrikanterne, som lokker emsige husmødre til at kassere fuldt ud brugbare produkter!

[B Mønnike]

En teknisk sidebemærkning om Atamon( natriumbezoat) er at dens egenskaber også udstrækker sig til at være det bedste og billigste middel mod svamp mellem tæerne som jeg har prøvet.

Alle der har tætsiddende tær og har problemer dermed bør tænke Atamon
En vatpind dybppet i Atamon og trukket mellem tæerne efter et bad, virker.

En flaske til 13 kroner rækker til adskillige år.

[John Larsson]

En teknisk sidebemærkning om Atamon( natriumbezoat) er at dens egenskaber også udstrækker sig til at være det bedste og billigste middel mod svamp mellem tæerne som jeg har prøvet.

Alle der har tætsiddende tær og har problemer dermed bør tænke Atamon
En vatpind dybppet i Atamon og trukket mellem tæerne efter et bad, virker.

En flaske til 13 kroner rækker til adskillige år.

Det er nu også det jeg bruger Atamon til!  ,-)

For 24 år siden var jeg ved at blive slået ihjel af Griseofulvin, et antibiotikum. Dvs. det var egentlig en kraftig penicillinkur (4x1.200.00 ie/døgn) der var ved at slå mig ihjel med indre blødninger, som var faretruende. Fejlen var at øre-næse-halslægen overhovedet ikke spurgte om jeg brugte anden medicin, og jeg havde ikke en anelse om at Griseofulvin var et antibiotikum! Siden da har jeg behandlet fod- og neglesvamp, det er jo det samme, med Atamon. jeg har to store plastposer med en flaske Atamon i hver og en gang hver 14. dag sidder jeg med fusserne i hver sin pose i 10 minutter, efter at jeg har været i bad og gnubbet fødderne godt fri for gamle hudceller!

Jeg har ikke brug for alt det sukker som beskytter syltetøj for svampeangreb, men jeg kan lide syltetøj, også uden sukker, men det er jo ikke hele tiden jeg gider spise tyttebærsyltetøj, som har sit eget "Atamon"!